Gæt en drik.

Hvilken herlig drik er dette?

Ingredienserne er: Dihydrogenoxid, sukker (ukendt art), kuldioxid, koffein, Ammonieret sulfiteret karamel, kaliumsorbat, natriumbenzoat og phosphorsyre.

Jeg er lidt inkonsekvent i min betegnelse af stofferne, google er ikke min ven idag.

I gymnasiet titrerede vi på mit kemihold denne drik, for at bestemme indeholdet af phosphorsyre.

Studenterne springer ud - hvad nu?

Nu kommer tiden hvor gaderne igen bliver fyldt med glade studenter, som efter at have svedt over bøgerne endelig er der til hvor de kan sætte beviset for 3 års skolegang på hovedet (eller 2 år, hvis man har været forbi HF eller et studenterkursus).





Det er mere eller mindre her det går op for en at man nu er voksen, sådan rigtig voksen.
For hvad skal man så nu hvor man er blevet voksen.

* Passer ens snit med ens drømme?
* Skal man tage et sabatår eller skal man begynde direkte?

* Hvor skal man læse og hvad skal man bo i?

Det er nogle store spørgsmål og nogle store valg man skal træffe.

Det er så lidt indgangsvinkelen til dette indlæg, hvad skal man så vælge?

Nu er mit udgangspunkt naturvidenskaben, det er her jeg er havnet og der er en forskel på hvilket universitet man vælger.
RUC har som med resten af deres uddannelser en basisuddannelse og bygger på at man bliver to-faglig.

På SDU har man også et basisforløb, som kaldes noget så smart som scienceår, det er her man får alle basisfagene, hvilket er nyttigt for de fleste, måske lige pånær de som vælger en kombination af fagene fysik, matematik og datalogi.
På SDU findes der uddannelser som er født som to-faglige, men muligheden for at blive et-faglig er også en mulighed indenfor nogle områder.

Fordelen ved basisår er at man kan udsætte sig endelige valg af studieretning lidt og skulle man skifte retning, så skal man ikke starte helt forfra og igennem den store studienævnsmølle.
Ulempen ved basisår er så det samme, man skal igennem en masse basisfag, som måske ikke lige er områder man brænder for.

AU og KU er modsat RUC og SDU fagspecifikke fra start af, ment på den måde at starter man på kemi, så kan man ikke direkte hoppe over på biologi hvis man får den lyst.
Man er lidt mere låst, men det har den fordel at starte fagspecifikt at man kan få lov til at nørde sit område forholdsvis hurtigt.

Så hvilket universitet man vælger er lidt et temperaments spørgsmål, det kan klart anbefales at undersøge universiteternes hjemmesider, og se hvad de skriver om eksempelvis kemi de forskellige steder.

Et andet punkt der også spiller ind på studievalget er stedet, især hvis uddannelsen udbydes flere steder og man kan komme ind flere steder.
Skal man vælge Odense, Århus eller hovedstadsområdet, hvilket kan dække både RUC og KU.

Jeg er klar over at AAU og DTU ikke er nævnt, men deres kemi har mere karakter over i ingeniørvidenskaben og derfor var det ikke blandt mine overvejelser.

Så er der boligsituationen, men det er en anden historie.


Men først et tillykke til studenterne, nyd den kommende uge og nyd sommeren, alvoren skal tids nok komme.

Huerne på billedet er fra AJ. Eriksen
http://www.ajeriksen.dk/Default.asp?Id=960

Welcome to my world

For nogle år siden havde DR's P3 et formiddagsprogram, hvor folk folk kunne ringe ind fordi, de havde oplevet at folk ved selskabelige lejligheder havde oplevet at deres bordherrer og -damer enten udbad om råd, eller bare svare på folks spørgsmål om deres erhverv, fordi spørgerene havede en holdning til erhvevet.
De lavede så en telefonisk middag, hvor de to i radioen stillede alle de tænkelige spørgsmål, der måtte være til det pågældende erhverv.

Jeg troede ikke at kemikere/kemistuderende kunne udsættes for sådanne ting, det var så indtil for et par måneder siden.

Det er lidt de sjove ting folk kan spørge om, oftest er der en forventning om at jeg lige kan forklare hvilken reaktion der er sket, når de har blandet tingene X og Y, eller også er det: "Hvad sker der når man blander Z og U".

Mit standardsvar er lidt blevet, jeg kan desværre ikke alle reaktionsmekanismer i hovedet, der er alligevel en del muligheder for hvordan tingene reagerer.
Hvorefter jeg har tænkt så det knagede, for at sjusse mig frem til i hovedet, hvilken reaktion der kunne ske.

Nu hvor min hovedinteresse indenfor kemien, er mljøkemiområdet, så har jeg oplevet at mange har en holdning til miljø - naturligt nok, når der i medierne er meget fokus på drivhusgasserne og drivhuseffekten og de følger klimaforskerne mener dette giver.
Tiltider har jeg diskuteret emnet med folk som ikke er indenfor emnet over msn, hvilket har medført at mine klima/miljøkemibøger er indenfor en rækkevidde på en meter.

Jeg er muligvis selv skyldig i at blive udsat for disse spørgsmål, da jeg stortset altid har pen og papir med i tasken, når jeg skal noget.
Hvis der nu skulle dukke et kemispørgsmål op i mit hovede, som der skal undersøges!
Var der nogen som sagde nørd?!
Har præsteret at være til et arrangement, hvor jeg bare måtte regne produktmassen ud i en reaktion - i hovedet!
Havde jo ingen lommeregner på mig.

I'm a nerd and I'm prout of it - so welcome to my world.

En studenterlidelse - overspringshandlinger

I dag i Urban, er der en historie om at overspringshandlinger skulle være et tegn på begavelse og disse overspringshandlinger især dukker frem i eksamensperioden og det påvirker eksamensresultatet i en negativ retning.

http://www.urban.dk/article/20080610/danmark/80610012/

De følger så op på historien om overspringshandlinger og kommer med nogle få enkle løsningsforslag.

http://www.urban.dk/article/20080611/danmark/706130005/

På en eller anden måde er denne historie, som er lidt tyndbenet alligevel interessant.

Mon man kan konkludere at de, som lider under overspringshandlinger er begavede, eller om det tungere forskningsapperat skal kræve dokumentationen for udsagnet?