torsdag den 28. august 2008

Gem et lille smil til det bli'r gråvejr

Vejret er højst besynderligt, det er gråt men alligevel er det lummert.
Det er som om at det virker bare lidt forkert.

Så er det meget passende at lade op med nogle nørdede tegninger.
Billedet her til venstre viser det sydøstlige hjørne af USA, hvis det ikke lige kan lures.












Lidt Candy floss kvalmende kan fysik også være, når det er brugt i andre sammenhænge end normalt.













Matricer - minder fra MM01.









Hvis du har en TI-83 eller nyere ved siden af dig, så er sandsynligheden for at du tjekker resultatet temmelig stort.







Kender I ikke det, man undres sig over relationship status på facebook med følgende: "It's complicated".
For hvad mon det dækker over, her er et rimelig godt bud på hvad svaret er.



Alle striberne kommer fra siden xkcd, hvilket er linket til ude i højre side, så der er flere hvor disse kommer fra.
Der er både til matematerne og til sprognørderne.

Enjoy.

tirsdag den 26. august 2008

De små ting

Naturen er forunderlig, at det bliver studeret af kittelklædte mennesker, for mennesket er nysgerrigt og ønsker svar på hvad det er deres sanser opfanger.
En solopgang som denne kan vække en masse spørgsmål, spørgsmål som de fleste børn tør stille sig undrende overfor og spørge om åbent, mens de voksne nøjes med at undre i stilhed.
Det er en smule generaliserende, men der er vel lidt om det.
For voksne accepterer at sådan er tingene bare, medmindre at de beskæftiger sig med det på en eller anden måde.
Så vækkes nysgerrigheden og tingene undersøges.

Det er sandsynligvis de færreste som ikke fascineres af en solopgang som den på nedenstående billede.
Hvor de fleste almindelige mennesker nøjes med at blive fanget af det de ser, så tænker nørden lidt videre bag ved det man umiddebart ser.
Hvilket fysiske og kemiske mekanismer der udspiller sig.
For hvad er det lige som gør at himmelen har de farver den har ved solopgang og solnedgang for den sags skyld.
For kemikeren sker der også noget væsenligt, især for en atmosfærekemiker.
For det har betydning om det er "nat" eller "dag" alt efter hvilken kemisk reaktion man er interesseret i.

En atmosfærekemiker er interesseret i hvad der sker i atmosfæren, hvordan stofferne som fiser op fra jordkloden af opfører sig.
Hvilket er en større opgave, for der er mange forskellige faktorer som kan spille ind.
Har man hørt en smule om atmosfærens opbygning, så har man hørt om tryk og temperatur, hvilket er en varierende størrelse op igennem atmosfæren.
Et sådan detektivarbejde er ikke noget som blot tager tager et par timer, for har man en ubekendt faktor for meget i sit regnearbejde, så skal denne ubekendte faktor findes.
Nogle af de stoffer, som man er interesseret i at undersøge er chlorider og bromider grundet deres egenskaber.

Hvorfor er lige præcis disse to interessante, er det oplagt at tænke.
Men kodeordet er Ozonlaget, Ozonhullet og CFC-gasser.

De fleste over en vis alder har hørt om dengang man på verdensplan blev enige om at stoppe med at bruge CFC-gassen Freon som kølemiddel i køleskabe, hvilket det var uhyr effektivt til, men det var ikke det eneste sted hvor det var effektivt, det var det skam også i atmosfæren, når køleskabet/fryseren blev skrottet og det så fik adgang til at fise ud i atmosfæren.
I atmosfæren fik det et godt øje til Ozon og det udviklede sig til et par huller især overAntarktis.
Jorboerne bør være glade for at det var chlorid, som indhold i kølemidlet, som vandt i sin tid, selvom bromiden er mere er mere effektiv.
Normalt foretrækkes det mest effektive, men da bromiden var noget dyrere at bruge og til masseproduktion tilbage i 30'erne, så var det finanserne der bestemte.
Havde man brugt bromiden istedet for, så er det ikke sikkert at der ville være liv på denne klode, som kaldes jorden.
Fordi ozonlaget ville være forsvundet.
Denne historie er vist en standardhistorie som fortælles i miljøkemikurser, for at understrege at to "nabo" grundstoffer i det periodiske system, kan have forskellig effekt, når de er i samme tilstand.
Men historien huskes og giver en forståelse for, alvoren af de ting man arbejder med som kemiker.

mandag den 25. august 2008

En glarmestervittighed er vist det der skal til.

Det er semesterstartstid, hvilket vil sige at man som studerende skal suse forbi anstaltens hjemmeside, for at finde ud af pensum og skema.
Men når hjemmesiden er lige så gennemsigtig som et vindue vasket i smør, så er det ikke ligefrem let.
Nogle kloge hoveder siger, at man helst ikke skal foretage alt for mange klik med musen, inden man kommer frem til det man eftersøger.

Det er så ikke tilfældet for det kursus jeg skal bruge.
Jeg kan ikke finde nogen side af den ordinære vej, kommer til at google det for at finde det jeg skal bruge.
Det er temmeligt frustrerende, for hvornår ligger timerne og hvilke bøger skal jeg købe?
Jeg har absolut ingen idé i øjeblikket.

Jeg tror næppe at jeg er den eneste studerende i det danske land, som kender til den frustration.
Det er en af glæderne ved at være studerende, tingene er ikke altid lige så gennemsigtigt og ligetil som man kunne ønske.

Mandags morgensang

Så er det mandag igen og dermed tid til endnu en omgang mandagsmusik.
I følge vejrmanden i går aftes, så bliver denne uge grå og våd og så lidt varm sidst på ugen.

Med sådan en udsigt, så er grå og våd det som først springer en i øjnene, hvilket ikke er det mest oplivende at vågne op til på en mandag.

Med sådan en udsigt, så har man brug for et nummer med energi af rang og en let syret og muligvis sandfærdig tekst, alt afhængig af ørerne som lytter med.

Nummeret var ugens uundgåelige på P3 i uge 33 og blev derfor voldspillet på P3.
Det er et af de numre som brager ind i hovedet på en, med en omkvæd som man synge/nynne med på og så hænger det bare godt fast.
Musikvideoen er lidt fed og det er som om at der optræder et par fallossymboler hist og pist i videoen.

Enjoy.

torsdag den 21. august 2008

Sæt et mål og se hvor længe det holder.

Det er vel lidt en klassiker at sætte sig nogle mål for det kommende semester, som studerende.
Det mest klassiske mål for mange studerende er vel indsatsen i det kommende semester, man vil gerne gøre det bare lidt bedre end det forgående semester.
Det mål har jeg selvfølgelig, og denne gang skal det være.
Det er sidste fag der skal knaldes af, så det er sidste mulighed for at være rigtig flittig studerende og ikke bare middelmådig.

Så er der de andre ikke direkte studierelaterede mål, som også sættes.
Det er lidt som at have nytårsforsæt to gange årligt.

For mit vedkommende drejer det sig om:

Madplaner, hvilket er en af mine klassikere.
Har haft ambitionen om madplaner de seneste par semestre, en konkurrence i hvordan maden bliver andet hovsaløsninger og en konkurrence i hvordan der laves god mad for et ikke atronomisk beløb - man er vel på SU?!

Løbetræning, et nyere mål.
Havde det som mål i foråret, men et par elendige løbesko tvang mig til at afbryde midt i løbeprogrammet, da der gk krampe i oversiden af foden.
Så løbetræningen finder jeg frem igen, skal dog lige have investeret i et par ordentlige løbesko og så er jeg klar.
Skoene er lidt det svageste led i dette mål.

Vægttabet, igen en klassiker.
Det røg i et sort hul inden junieksamensperioden, så back to basic på dette område.
Et mål som hænger lidt sammen med de to ovenstående mål, mad + motion.
Aner man mon en rød tråd?

Så er det spændende hvor mange af disse mål, jeg rent faktisk når, det vil vise sig når kalenderen siger 1. februar 2009, hvor næste semester starter.

mandag den 18. august 2008

Ugen startes bedst med en sang

Bare kald mig copycat, men blev lidt inspireret af Modemedmeres søndagssang.

Mandage kan være en dag som med tider har behov for et lille skulderklap, for at få ugen til at starte godt.
Hvilket er en god anledning til at finde sange på youtube, som igennem tiden har virket som et skulderklap for mig, især hvis jeg har hørt dem om morgenen mens søvnen forsat sidder i øjnene.

Som præmieresang, har jeg valgt "You've got a friend".
En sang som har reddet mange lørdage i tidens løb, lørdage hvor jeg har været tidligt oppe for at passe mit studiejob, først som avisbud og siden som postbud.
Især lørdagene som postbud har denne sang reddet dagen, når jeg er faret på tværs gennem Odense lørdag morgen lidt over syv i en postbil.

Dette er første sang i min kiste af sange, som kan kædes sammen med bestemte ting, tider og begivenheder.

Nok snak, her er sangen:

søndag den 17. august 2008

Update på listen for den kommende sæson.

Det er forsat ualmindelig dødt på det studiemæssige plan, så det er meget passende at opdatere indkøbslisten for den kommende sæson.
Jeg startede ud med:
* Jeans i sort og grå - med enten lige eller smalle ben.
* Ankelstøvler samt et par converse.
* Ballerinaer, converser går desvære ikke altid i spænd med hverken kjole eller nederdel.
* En nederdel (eller flere) i farven/erne: sort, blå, grå, mørk lilla.
* Kjole(r)
* Cardi evt i sweatshirtmateriale
* Leggings
* Vinterfrakke
* Handsker
*Knæstrømper
* (Hals)Tørklæde(r)

Jeg kan sætte flueben ved:

Kjoler, to sorte er købt, ballarinaer i form af et par kinasko og et par laksko med kilehæl og det seneste køb er en grå nederdel i grå samt flere par strømpebukser (de må næsten gå under kategorierne leggings og knæstrømper ).

Det sidste par strømpebukser blev faktisk fundet i H&M's børneafdeling!
Yup! En størrelse 158/164 passer mig fint.
Hurra for strømpebukser som ikke er kilometerforlange, hverken i benene eller i bærestykket og så er prisen lige værd at tage med, to flade tyvere måtte jeg slippe.
Det er jo lige til at overleve.
Så kan jeg undre mig over, hvorfor jeg ikke sprang ud i det noget før, fremfor kun at danse rundt foran stativet med strømpebukserne i børneafdelingen.
Har overvejet om ankelstøvlerne ikke skal byttes ud med knælange støvler, vil muligvis være smart.
Når nu jeg allerede har et par converse og endnu et par på ønskelisten.
H&M ser ud til at være leveringsdygtige i tørklæder, huer og handsker og Vila har flere vinterjakker der skal ses nærmere på.

Leggings er der overalt, ved ikke om jeg skal hoppe ud i et par denimleggings, de har nogle ganske fine nogle hos Pieces.
Må hellere flashe de to seneste tøjkøb som ikke allerede er vist:
Den charlestoninspirerede kjole, en sort sag med masser af frynser.
Ergo den hænger fast i alt.
Den anden ting er en grå nederdel.
Ja, en grå nederdel og ikke sort.
Den er højtaljet, hvilket er min første af slagsen og den trylede om at komme med hjem og hvem kan sige nej, til en nederdel som giver antydning af en smule talje?
Nej, vel.
Dog skal jeg nok have en slimfit top under, hvis den skal vises frem som det den er.
























Charlestonkjolen fra H&M


























Den grå højtaljede nederdel fra Vero Moda

Det er alligevel utroligt så stor forskel det giver, om nederdelen er under eller udenpå en top/bluse.
Kommer nok mest til at bruge det som ved første billede, det er mest causual, dog vælger jeg at tage sko på ved normalt brug og lade de bare fødder blive hjemme.


Nu hvor jeg tidligere nævnte strømpebukser, så har jeg set nogle rigtig fine nogle af slagsen i varianterne rød og løvegul i Magasin af mærket Carvelli (mener jeg det hedder), men prisen på 120kr er lidt skræmmende, så de skal lige overvejes, det kunne være at et billigere alternativ dukkede op.

søndag den 3. august 2008

Så ringer klokkerne snart igen ind til time.

En tanke slår mig.
Det er i år 20 år siden at jeg startede i børnehaveklasse, som det hed dengang.
Det er i grunden lidt vildt at tænke på, at man bruger så mange år på skolebænken, hvis man tager tre år i gymnasiet og derefter frem år på universitetet, det sidste kun hvis man er flittig nok til at klare den på nomeret tid.
Det er i grunden vildt at jeg har gået i skole siden 1988, med undtagelse af et enkelt sabatår mellem gymnasiet og universitetet.
Som tingene ser ud, så er jeg først færdig som studerende i 2010, hvilket med lidt hurtig hovedregning giver knap 21 år på skolebænken (2010-1988-1).
Omregnet i procent vil jeg komme til at have brugt 75% af min levetid, når jeg (7-9-13) bliver kandidat om to år, på at være på skolebænken.

Nu emnet er fremme, så regnede jeg lidt på hvor mange penge jeg har brugt på studierelateret materiale.
Det er kun lidt cirkaregning, kan ikke huske de nøjagtige tal.
Men her kommer det:
Bøger: 10 semestre af 2.000 kr i gennemsnit: 20.000kr (jeg har brugt lidt flere penge end ellers, grundet et sidefag som lige maste sig ind)
Af bøgerne har jeg kun solgt meget få, så det udelades af regnskabet.
Udover bøger har jeg måtte investere i 2 pc'er og en lommeregner.
Havde ingen pc da jeg startede på studiet og inden ba'en købte jeg mig en bærbar og lommeregneren var en nødvendighed, da den gamle ikke kunne klare mosten i et lab på 2.semester.
Nok snak, på elektronikken er der brugt cirka 12.000kr.
Totalt har jeg nok brugt omkring 32.000kr på studierelateret materiale.
Det er et lettere vildt beløb, omregnet i måletoksforholdet "SU", så er det 6,4måneders SU og så er det egentlig ikke så slemt igen, set over en periode fra september 2003 og til nu.

Når jeg ser beløbet på skrift, så kan det godt undre mig hvordan jeg har fået råd til at leve et liv ved siden af, hvor menuen ikke kun har stået på pasta med ketchup og havregrød - andet når lysten til disse sære retter har været der.

Nu kommer tiden så hvor jeg forsøger at samle sammen til noget nyt elektronik.
Mine to computere trænger til at blive skiftet ud, senest når jeg er færdig med studiet og meget gerne før.
Den ene pc - den stationære runder 5 år nu her i August og har sådan set klaret det okay, den har fik skiftet dvd-drevet i vinters og har kun mistet to af vingerne i blæseren, hvilket kun kan høres når computeren står skævt.
Så er der problembarnet, min bærbare som er en rigtig mandagsmodel, som jeg kun har haft i knap 2,5 år.
Den har tilsyneladende en fejl, så den lukker umotiveret ned.
Hvilket er temmelig belastende og den har forsat den tendens efter at jeg fik den formateret.
Temmelig træls!
Så planen om at skifte den stationære ud med den bærbare, den har jeg droppet igen.
Så den bærbare var nogle dyre lærepenge.

Nu kredser mine tanker om at skifte til en Mac, hvilket der er en meget vigtig grund til.
Grunden hedder: Windows Vista! - Hvilket min tålmodighed ikke rækker til.

Men sådan en maskine er ikke helt billig, så det kræver en mindre opsparing.

Det er lidt morsomt at tænke på, at når det gælder elektronisk legetøj, så er jeg kræsen som bare pokker og går nødigt på kompromis, men når der derimod drejer sig om tøj, så er jeg meget lidt villig til at give mere end højst nødvendigt for tingene.
På dette område er jeg generelt meget kompromissøgende.

Et længere indlæg omkring livet som studerende og de tanker der trænger sig på.