torsdag den 30. oktober 2008

En klassiker

Mentos og Cola en vaskeægte klassiker.

Det er de små detaljer


Neglelak fra h&m i farven fashionista og på lillefingeren er pink lady fra gosh. En sort h&m halskæde og en DIY halskæde med lilla perler.

Når jeg bliver voksen

Så tror jeg at jeg ende i et Ikeahelvede.

Okay, mit spisebord skal på et tidspunk skiftes ud og jeg har indtil videre kun fundet interessante ting hos Ikea - I can't help it.

Jeg har pt. et to-personerners bord, som kun burde være et en-mandsbord, dog har jeg præseret at have tre spisende personer ved bordet, og vi sad en smule tæt.

Ikeas priser tiltaler mig desuden, så er det ikke så ringe igen, men jeg kan ikke afvise at jeg også kigger efter spiseborde i genbrugs og antikforretninger, der skal blot være plads til mindst 4 ved bordet, uden at man sidder på låret af hinanden.

ikea

tirsdag den 28. oktober 2008

Så tab dig dog! (del 2)

Hvorfor taber I jer så ikke?

Hvis det at tabe sig var så let, så ville overvægt ikke eksistere.
For flertallet med overvægt vil jeg skyde på at der også gemmer sig noget psykisk, noget der gør at der sidder de der 5, 10, 15, +40 kg for meget.
Noget der også skal arbejdes med, for at den indbyggede badering forsvinder, for hvad lægger til grund for at baderingen i første omgang dukkede op?

Nu er det ikke nogen hemmelighed at jeg selv er indehaver af en indbygget badering og i to år har prøvet at fjerne dennes eksistens fra min krop, for mit vedkommende drejer det sig ikke om forfærdenligt meget, i forhold til så mange andre.
Men nok til at kroppens konturer er let udviskede.Jeg har ført en art dagbog over forløbet, ihvertfald for det seneste halvandet år.
Når jeg ser på den, så danner der sig et mønster og der kan jeg se i dag hvor jeg begår mine fejl, fejl som så mange andre også gør, hvilket nok gør dem til klassiske fejl.
Når man skal ændre sin livsstil, så kan man anlægge forskellige strategier.

Man kan vælge at ændre på både kost og motion på en gang, hvor alt slik, chips og andet skrammel kasseres og man begynder i et motionscenter/ finder løbeskoene frem og begynder på iforms 12 ugers program.
Mens køleskabet bugner af grønt og fedtfattige produkter.
Man vil det hele på en gang og det skal helst gå så hurtigt som muligt, dette lyder lidt som mange menneskers nytårsforsæt ikke?
Hvad sker der så?
Størstedelen falder fra efter kort tid, for alt hvad der er forbudt er det eneste som kværner i knolden på en, man drømmer om marabou i stride strømme, hvis det er ens last, og man er bliver i dårligt humør når man åbner fryseren og ser at det ikke er en bøtte med chokoladeis ens øjne møder, men en pose med grøntsagsmix.
Ergo man falder i og drøner ned på tanken efter en plade marabou, mens man sumper i sofaen.

Eller også mener man at, det her kan jeg ikke klare alene, jeg må have nogle til at holde mig i hånden og fortælle mig, hvad der er skidt og hvad der er kanel.
Man tropper op hos ww/ddv og konsulenten viser alle de nye disciple med glæde i øjnene, at før jeg startede her så jeg sådan her ud og nu som I ser mig her.
Man går i gang med sin "livstilsændring" og det går meget godt, man følger de opskrifter man får og man vejer omhyggeligt sin mad/ tæller sine point og hopper glad og fro på vægten ugenligt
Men så når man den der udfordring der hedder "udenfor hjemmets fire vægge", hvor man ikke lige kan bestemme hvad man skal spise, på samme måde.
Man når et punkt hvor det at veje og tælle er en hæmsko i madlavningsfriheden, for jeg har nu lyst til en omgang pandekager, regne regne regne - det kan jo ikke lade sig gøre, det er jo nærmest forbudt!
Panden mod muren med 14o i timen.
Det er ingen fornøjelse, der er alt for mange forbud, igen mange vil falde fra.

Ved de to ovenstående har man hørt og læst sig til at man vil tabe 0,5-1 kg om ugen, hvilket man så går efter og man skuffes fælt, når resultatet er på 0,1-0,4 kg om ugen, selvom man ikke har gjort nogen forbudt.

Så er der taktikken, jeg tæller kalorier og så løber jeg, det er lige præcis hvad jeg gør.
Kort sagt, noget temmelig løst og hvor meget tror man lige på sig selv der?

Så er der endelig metoden, hvor man sætter sig ned og tænker over hvad man ønsker med sit vægttab, hvad er formålet.
Gør man det for sig selv, eller gør man det for andre?
Kan man acceptere at vægttabet er sølle 100 gram om ugen og ikke bikinibabe/strandløve i næste uge?
Hvor falder man i og med hvad?

Man vil gerne kunne leve normalt og ikke finde alle mulige mærkelige erstatninger og alternativer, fordi man ved at alternativet ikke er som det rigtige.
Man beslutter sig for at tage en kold tyrker, bare for at se hvor længe man kan holde fingrene for forskellige emner eks. slik, is, kage, chips og chokolade.
Der går sport i at kunne klare den længst muligt.
For mit vedkommende varede den kolde tyrker 14 dage og fra at indtage min last hveranden dag, det er ikke særlig pænt at læse dette på skrift, til ikke at have indtaget det andet end fire gange på 14 dage og i en dosis langt under normalen og alle gangene er det endt med at jeg har haft kvalme bagefter og fundet det alt for sødt.
Jeg kan gå igennem slikrækkerne uden at tænke over at jeg er gået der forbi.

Jeg indgik aftalen med mig selv at jeg kun skulle spise en portion, som ikke må fylde hele tallerkenen.
Der er skåret ned på fedtet af lyst, hvilket har bevirket at jeg bliver slået ud af fed/fedtet mad med en grim mavepine.

Jeg er indstillet på at hellere det tager et år at nå ned i vægt og jeg ikke mærker at vægten går ned, fordi jeg ikke lider nød og skal gøre krumspring når jeg er ude.

For der var ingen som tvang tingene i mig, som gjorde at jeg tog på.
Jeg stoppede det ganske frivilligt ind og derfor skal ingen gøre mig til en stakkel ved at fortælle mig, hvad jeg bør indtage.
Jeg har været der, for alle de nævnte trin er nogle jeg har været igennem.
Derfor bliver jeg også meget negativ hvis, nogen giver mig elevatorblikket: "Er du helt sikker på at du bør spise det der?!"

Igen, med hvad jeg har læst i min tid som kemistuderende, så er jeg større fan af ikke diet produkter, jeg vil hellere spise det lidt mindre af tingene som ikke er sukker og/eller fedtreduceret.
Min cola skal helst være den med de sytten millioner sukkerknalder i, fremfor den med sukkeralkoholer og min friskost skal være den med indhold af fløde, fremfor sytten millioner stabilisatorer og fyldstoffer for at regulere konsistensen.

Der findes ingen hurtige genveje til et varigt vægttab, hvilket øvrigt minder mig om, at jeg læste en gang at det tager en periode på to år for at kunne bibeholde et vægttab og en livstilsændring og man får ikke færre fedtceller ved vægttab efter man er fyldt 20 år, eller der omkring.
Efter dette tidspunkt skumper fedtcellerne blot ind.

Så tab dig dog! (del 1)

Medierne

Tirsdag aften står tilsyneladende i sundhedens tegn, da både DR og Tv2 sender hver deres sundhedsprogram, med noget der minder om en times mellemrum.
Først "Ha' det godt" 19.30 på DR1 og så "Praxis" 20.50 på Tv2.

Det får tanker i gang hos mig, for hvad er der lige ved begrebet sundhed, at der skal laves tv-udsendelser om det hvor alle mulige ting, som kan stoppes i kassen med mærket "sundhed" skal undersøges.
I det ene program undersøges motionsformer, og hvor meget man forbrænder ved det og så sidder der en læge i et tv-studie bygget op som var man i et lægehus.
Hvor doktormanden svarer på seernes mulige og umulige spørgsmål.
Ud over dette følger de så en gruppe mennesker, som har lidt for meget indbygget badering og deres forsøg på at tabe sig.

Det andet program griber sundheden an på en anden måde, de har grebet fat om en kur/livstilsændring, afhængig af hvad øjnene ser, hvor en ganske almindelig dansk familie gennemlever denne kur/livstilsændring.
Herudover tager de fat om andre aspekter af begrebet sundhed.

Light
Det er så ikke det eneste sundhed vi kan støde ind i, der er også alle de forskellige kure/livstilsændringsprogrammer.
De fleste som har kæmpet/kæmper med vægten har stiftet bekendtskab med: suppekurer, frugtkurer, nupokurer, Lene Hanson, Atkins, 10 år yngre på 10 uger, kernesund, DDV, WW og ugebladskurerne.
Uden nødvendigvis at have afprøvet samtlige metoder, men man har sikkert hørt om de fleste.

Noget der så er lidt morsomt, det er alle disse light/diet produkter, som fylder mere og mere på hylderne i supermarkederne, jeg kan huske en gang i 90'erne, hvor det var lettere at komme uden om lightvarianterne af læskedrikkene end dem med rigtigt sukker.
I dag er det nærmest omvendt, faktisk kan man sågar finde juice på hylderne som indeholder kunstigt sødemiddel.
Light er blevet markedsført på deres lavere kalorieindhold og oftest fremhævet med sukker eller fedtreduceret, bare for at pointen er skåret helt ud i pap.
DDV som er en af de kurer, som fremhæver sig selv som værende en livstilsændring og ikke en kur, bruger hulens masse krudt på lightprodukter og opskrifter med sjove sammensætninger.
Det samme kan der siges om WW, her bliver lightprodukterne ikke direkte fremhævet, men det ligger som en undertone at du kan spise mere, hvis du skifter X ud med Y.
Har selv været forbi WW, så jeg ved hvad jeg taler om.
DDV og WW er lige så meget en kur som almindelige kure, idet ting får stemplet "forbudt", måske ikke direkte, men igen temmelig tydeligt mellem linjerne.
Samme opfattelse har jeg også fået af Kernesundprincippet, ud fra hvad jeg har kunne læse om det - også fra konceptets hjemmeside.

Nu har jeg base i det naturvidenskabelige og har der lært at være skeptisk og ikke bare gå ud fra at når man sætter A og B sammen, så giver det uden at blinke C.
Jeg tilhører dem som er yderst skeptisk overfor lightprodukter, vend sådan en bøtte med friskost light om, det er lige til et kemilab.
For man er nødt til at hælde en hulens masse sjov kemi i, for at osten får samme cremede konsistens som sin storebror friskosten.
Sammenlign en A-38 på letmælk med sødmælks udgaven, der er konsistensforskel.
Hvad med på slikfronten hvor man laver sukkerreduceret slik, ved at tilsætte sukkeralkoholer i den maksimale mængde som man kan, for at konsistensen ikke afviger for meget for den rene sukkervariant.

Vi vil gerne spise større mængder af tingene og det kan vi tillade os med light.

Samfundets interesse
Hvilket leder mig hen til næste led i kæden.
En klassiker indenfor dette her sundhedshalløj, er ordlyden: "Jamen, hvorfor taber du dig ikke bare".
Den behøver som sådan ikke at blive sagt højt, men nogle gange kan et elevatorblik være rigeligt.
Rigtig sjovt er det i supermarkedet, hvor de færreste vel kan sige sig fri for at have skævet lidt til personerne foran hvad deres vogn/kurv gemmer og så hvordan deres udseende er.
Lidt med tanke på elevatorblikket, en tyk med kurven fuld af slik, coca cola og chips kontra en slank person med kurven fuld af gulerødder, agurk, fromage frais og diet coke.

For pokker, de fleste med indbygget badering har prøvet at få elevatorblikket når de har stået der med en kæmpe is i hånden og det er en af de mest ubehagelige fornemmelser.
Vi ved godt at vi har en volumen, som lægger over glittermagasinernes billeder, det behøver andre ikke fortælle os med et elevatorblik.

Hele sundhedhysteriet er også nået op til de højder, hvor man vil bekæmpe alle disse stakler som vejer lidt mere end, de egentligt burde.
Der diskuteres hvordan man kan gøre det, hvordan hjælper man disse stakler.
Det henleder mine tanker på hvordan man bekæmper andre problemer/ udfordringer i samfundet.
Man taler om at differentiere momsen på fødevarer, så alt ikke har samme moms som i dag.
Således at de "sunde" ting på den måde bliver billigere end de "usunde", det er helt bevidst med citationstegn.
For inden man regulerer (politikernes yndlings værktøj), så skal man bare lige definere hvad der er sundt og hvad der er usundt.
Den lader vi lige stå i luften et øjeblik.
For er agurk mere sundt end coca cola? Bare det som eksempel.
Jeg vil ikke komme med min mening direkte, jeg kan blot give et hint: Fejlernæring.

For indlæggets overskuelighed, deles den i to afdelinger.
Denne har været den mere overordnede, del to er den mere navlebeskuende.

Lips and nails


Mine læber begynder at vise tegn på, at nu er det ved at være koldt.
De sprækker og det er noget der gør nas.

Jeg har så hørt en del positivt om Rosebud og prismæssigt lægger det i samme leje, som den læbepomade, som jeg har brugt de senere år.
Den anden har så haft den ulempe at smagsmæssigt har det ikke været en fornøjelse.
Så jeg ville prøve noget nyt. Så er det spændende om det bliver et godt bekendtskab.

Mærket depend laver nogle fine neglelakker, som holder godt især til prisen.
Jeg er en fan ikke kun pga. prisen, men også fordi der ikke er meget i en flaske og derfor er der større sandsynlighed for, at neglelakken bliver brugt op inden den bliver for gammel.

mandag den 27. oktober 2008

Endelig virker flash igen på min computer, efter i meget lang tid ikke at ville installerer sig.
Så langt om længe kan jeg bladre rundt inde på Youtube.

Jeg er af den slags som elsker at synge, bare helst ikke når andre lytter og giver man mig en mikrofon i hånden, så får jeg meget svedige hænder.

I sommers havde Mamma mia! - the movie præmiere og ABBAs sange er evigt gyldige.

Det er i grunden underligt at soundtracket til filmen endnu ikke er landet på min cd-reol, men det er der en ganske god grund til, der er ikke plads, da mine cd'er og dvd'ere slås om pladsen.

Følgende to sange er simpelthen så smukke og gåsehudsgivende, Amanda Seyfried har en utrolig skøn stemme.
"I have a dream" - der er ikke så meget at sige om den, andet end at den minder mig om at kæmper man for det man tror på, ligegyldigt hvor naivt andre måtte mene det er, så vil man nå det, bare man kæmper længe nok for det.
Så længe man ikke mister optimismen, så skal tingene nok gå.

I "thank You for the music", er det samspillet mellem hendes stemme og klaveret, der gyser på den gode måde, der er lidt sidst på natten over det, der hvor pianisten egentlig gerne vil hjem og derfor forsøger at trigge folk til at liste hjem i kanen, alene eller med hinanden - bare de går hjem!



Det er et langt klip, men som jeg kan forstå det.
Så er thank you for the music, det skjulte nummer på skiven.

Så det gælder bare at læne sig tilbage og nyde musikken.

søndag den 26. oktober 2008

Looks like a lady, walk like a lady, acts like a lady

Nogle gange får man nogle kommentarer angående ens påklædning, som man kan leve højt på i adskellige dage.

Jeg er ved at lade den indre lady komme frem og det lykkes med mellemrum.

Følgende påklædning har jeg fået en del ros for, da jeg ikke ejer et fuldspejl, så kunne jeg ikke bedømme det selv, før jeg havde set resultatet på mit kamera (jeg takker for opfindelsen af selvudløseren på kameraet).

top fra Pieces, satinbluse frab.young, nederdel fra Vero Moda,
sko fra Topshop, taske fra Kipling,
halskæde fra H&M

Så et lille nærbillede af mit ansigt, hvor er jeg dog glad for at mit syn kun er dårligt på det ene øje, så jeg kan tillade mig at gå uden briller i et par timer og alligevel være i stand til at orienterer mig.
Jeg ligner lidt en der burde befinde mig på arto rent aldersmæssigt med det billede her.

Den berømte hårbøjle fra Pieces, øreringe fra Pilgrim,
halskæde fra H&M

Denne jakke er jeg selv svært tilfreds med, når man tager i betragtning at der er tale om en vinterjakke og sådanne jakker er ofte store og uformelige og man kan skjule alt for mange flødekager og andet sjov.
Denne her er anderledes, af en eller anden mystisk grund er det en jakke, som give en bare en lille smule form og figur.
Nå ja, og så synes jeg den gør en bare lidt mere feminin.


Det kan godt være det er mig, efter at jeg kun har et par bukser tilbage i skabet* , at jeg er blevet lidt mere feminin, simpelthen fordi en nederdel eller kjole sætter sine begrænsninger for hvordan man bevæger sig.
Man bukker sig ikke bare ned i jordbærplukkerstilling - risikoen for numseflash er ikke ønskværdigt.
Man tænker over hvordan nederdelen/kjolen sidder når man bevæger sig afsted på en cykel.
Man tænker lidt mere over hvordan man kommer gående, også selvom det er i flade sko.
Man tænker lidt mere over hvordan vejret er, for hvem har lyst til at fryse måsen af, fordi strømperne lige var en tand for tynde?

*(okay, jeg har to par, men det ene er lidt for slidt, så det bliver gemt til når jeg skal lave noget, hvor tøjet godt må blive beskidt)

lørdag den 25. oktober 2008

Den lige vej er sjældent den sjoveste

Det med at finde sin rette uddannelseshylde er ikke så let, som de "kloge" hoveder inde på borgen gerne vil gøre det til.

Ser jeg på min egen vej rundt i uddannelsesjunglen, så har mine ønsker og drømme været i forskellige retninger og den vej som jeg er ved at tage slutspurten er ikke den vej, som jeg havde forventet, hvis havde spurgt mig bare for 7-9 år siden.

Jeg kan huske en episode da jeg gik i 3.G, så det har været i 2001-2002, hvor min far kom hjem og fortalte om en oplevelse, han havde haft på arbejde.
Her havde ham og en anden talt om deres afkom og så havde min far fortalt at hans ældste barn (dvs. mig) næsten var færdig med gymnasiet og havde fagene kemi og samfundsfag, som valgfag.
Hvortil den anden part havde sagt noget i stil med:
"Jamen der har vi en fremtidig miljøpolitisk ordfører for et parti."
En konklusion sluttet ud af mine valgfag.
Det morede mig i grunden lidt, for jeg havde allerede dengang interesse for det der sker i politik, men så absolut ingen interesse for miljø, for det var sådan noget med gummistøvler og nu var det ikke lige biologi, der var mit interesseområde.

Den bemærkning blev ved med at spøge inde i baghovedet og den kom da frem og blev støvet af, da jeg kiggede lidt nærmere på det dersens politik, og ellers parkeret i baghovedet igen.
For miljø var så absolut ikke mig, igen mig og gummistøvler - No way Amigos!

Så skete der et eller andet mystisk da jeg nåede 4. semester, hvor jeg skulle have et basisfag indenfor miljøkemi og min indstilling til faget var mildest talt ikke særlig positiv dengang i slutningen af januar, inden jeg skulle have faget.
Men et eller andet skete der, for faget var faktisk ganske spændende og kom rundt om de fleste miljøkemisk emner, både til vands, til lands og i luften.

Så da muligheden bød sig for et valgfag i atmosfærekemi på 6. semester, så sprang jeg til.
For min nysgerrighed var for alvor pirret til.
Det var i dette fag at jeg fik en forklaring på et fænomen, som jeg oplevede da jeg var på studietur til Rom tilbage i foråret 2001 med min gymnasieklasse.
For der tog jeg dette billede af Rom, man kan godt nok ikke se Rom, for det gemmer sig under den grå dyne.
Den grå dyne som man også kunne mærke, når man gik rundt i Rom, for den skønne farve man fik i dagtimerne, kunne vaskes af med vand inden man gik i seng om aftenen!
Det lyder vældig sundt, ikke?
Dengang i Marts 2001, der var det ren undren og nysgerrighed der fik mig til at tage billedet.
Så da jeg i atmosfærekemi kom forbi forskellige luftforureningstyper, så fandt jeg dette billede frem og tog det med til min underviser, for at få bekræftet at der var tale om det pågældende fænomen.
I det øjeblik, så var miljø ikke længere synonymt med gummistøvler, miljø viste sig at være langt mere end frøer, fisk og vandløb.

Det var også i denne periode at jeg fik den smarte idé at gå fra at læse ren kemi, til at koble et samfundsvidenskabeligt fag på.
Hvilket jeg kan hilse at sige er noget så bøvlet et tidspunkt, men det er en anden snak.

Dette fag gjorde at kommentaren fra år forinden kom frem i hukommelsen igen, for jeg indrømmede over for mig selv, at det der miljø nok ikke var så giftigt igen.
Det var som om en helt ny verden åbnede sig og jeg underligt nok begyndte at føle mig hjemme, hvis man kan bruge det udtryk.
Interessen for miljøkemi og i den grad "luftkemien", påvirkede også mit valg af bachelorprojekt, som kombinerede min interesse for både det miljømæssige, det kemiske og det samfundsmæssige.

Da jeg så skulle vælge specialeområde var valget rimelig oplagt, og da kontakten blev skabt mellem mig og mit kommende specialested, så var det faktisk som om at jeg følte mig hjemme allerede ved første besøg på afdelingen.

Når jeg i dag tænker over det, så har det miljømæssige på en eller anden måde altid interesseret mig, jeg har bare ikke ville stå ved det overfor mig selv.
Det var mig som var skyld i, at mine forældre begyndte på at opsamle batterierne i sin tid, frem for blot at kyle dem i skraldespanden, det var mig som fik dem påvirket til at sætte maden ind i en kold ovn, fremfor en opvarmet en.
Det var et udbrændt brændefyr, som var skyld i at jeg valgte kemien vej, fordi jeg undrede mig over hvor meget energi/varme sådan et fyr kunne give ved maksimalt påfyldning og hvilken udnyttelse der kom ud af det, tænk her canot maskiner.

Så når jeg som 11-12 årig kunne få tanken til at være med til at tage et ansvar for miljøet, så er det i dag blevet lidt af en kæphest for mig, at hvis vi skal gøre en forskel og ikke blot fråse løs, så skal vi som menige borgere i samfundet også turde tage et ansvar for vores handlinger og ikke blot pålægge andre ansvaret og så selv læne os tilbage.

Nogle vil mene dette er en politisk udmelding, dem om det, men jeg mener blot at dette er ganske sund fornuft.

Med hensyn til kommentaren om miljøpolitisk ordfører, så har jeg så absolut ingen politiske ambitioner i den retning.
Så den kommentar, kan jeg med 99,9% sikkerhed afvise at den en gang vil blive til sandhed, sådanne ting lader jeg andre om.

torsdag den 23. oktober 2008

Tankeflugt?


Dette er resultatet af mine evner, til at kunne følge med i hvad der sker på tavlen i undervisning og samtidigt lave noget helt andet på papiret.

Tasken er landet


Så kom postbudet med tasken i dag.
Tasken er endda så fancy, at den var pakket ind i en pose, vel egentlig i det man kalder en dustbag?
Tasken er super lækker og sådan helt smørblødt i skindet og super super blødt skindfoer.
Den skal nok komme i brug, det er helt sikkert.

onsdag den 22. oktober 2008

"De som ikke har held i spil, har held i kærlighed"

Hvem har ikke prøvet at få denne tyndslidte sætning, når man var den heldige taber af et eller andet spil, særligt når man tabte stort.

Sætningen slog mig i dag, da jeg gik ude i regnen og blev ringet op af en fra bladet Cosmopolitan.
Kvinden i den anden ende af røret kunne så fortælle mig at, jeg havde vundet førstepræmien i en af deres konkurrencer.
Hvilket var en taske af et for mig ukendt mærke, så kunne jeg ikke andet end at trække på smilebåndet, for tænk at jeg på sådan en grå og våd dag havde vundet en taske.

Det første jeg tænkte ved mig selv, da jeg sluttede samtalen var: "Hvem har behov for held i kærlighed, når man kan have held i konkurrencer?"

Det kom faktisk bag på mig, at det var den første tanke som slog mig, men den slog mig med god grund, for det er tredje konkurrence indenfor et år, som jeg har vundet.
Først en strikcardigan ( et fancy pancy mærke), så siden en eau de toilette fra agent provocateur og nu en taske.

Hvis man prøver anskuer tingene statistisk, så vil man øge chancen for gevinst, jo flere lodder man lægger i lodtrækningsposen.
Skåret ud i pap for Prins Knud, så er chancen for gevinst alt andet lige noget større, når man deltager med fem lodder frem for et enkelt lod.

Når det gælder konkurrencer, så deltager jeg flittigt, dog kun steder hvor jeg er sikker på at der ikke er fusk med i spillet, hvorved mine chancer for gevinst et eller andet sted bliver større.

For så at få lidt Danielle Steele følelsesporno indover, så er det ikke i kærlighedlotteriposen jeg lægger mine lodder, og så er vi tilbage ved den tanke som slog mig i dag, der i regnen.

Hvis man ikke selv opsøger tingnene, så sandsynligheden for gevinst også mindre og det er sådan ligegyldigt hvilket af livets facetter det drejer sig om.

Drømmejobbet falder ikke ned fra himlen, hvis man ikke gør bare en lille indsats.
Prince Charming kommer ikke dumpende forbi uden at man gør en indsats.
Du vinder ikke en konkurrence, hvis du aldrig indsender et lod.

Selvfølgelig må der uden tvivl findes outliers, der findes ingen regler uden undtagelser.

Jeg skal gerne (for at blive i Danielle Steele universet lidt endnu) indrømme, at jeg har gjort større indsats for at nå drømmejobbet og for at vinde en eller anden materialistisk ting i en konkurrence, end indsatsen for at få Prince Charming forbi.

(Ja, det tør jeg godt skrive og tør også godt lade mine forældre vide det).

Så er der vist også skrevet nok i Danielle Steele genren og ikke et øje er tørt, så find bare lommeletterne frem.

tirsdag den 21. oktober 2008

Utroligt at dette tilsyneladende er så svært

Ja, jeg har igennem natten hygget mig med at skrive metodeopgave, en opgave jeg havde udskudt siden den blev udleveret, fordi jeg simpelthen ikke kunne finde hoved og hale i det.
Hvilket i grundet er tosset, for nu sidder jeg her med opgaven og synes forsat at det er noget hø, men jeg kan samtidigt se at jeg rent faktisk har udført det jeg skriver om i praksis, i statistik på naturvidenskab i sin tid.
Der sad vi og fedtede med at brygge et design sammen, hvorpå vi kunne måle den pulje af data vi havde foran os.

Men det er som om at jeg nu blokerer, fordi der bruges fancy samfundsvidenskabelige termer og ikke de kendte naturvidenskabelige termer.
Fordi det man ønsker at undersøge er noget "flyvsk" i forhold til de noget mere jordbundne genstande i sin tid, så at sige - vores omdrejningspunkt var lårbensknogler fra middelaldergrave og hvordan man kunne hente data ud af disse.

Jeg er nu nået det døde punkt, hvor jeg burde kunne fylde mere på - i forhold til de der 12.000 anbefalede anslag, og antallet af anslag skal vel at mærket fremgå på forsiden af opgaven.
Så nu sidder jeg og sætter flueben ved de ting på opgavearket, som jeg har tæsket igennem, for at kunne finde ud af hvor jeg skal fylde mere på.

Det gør det ikke bedre at jeg tænker som en kemiker, mens jeg skriver på denne opgave.

Julestjernen - originalen

Gad vide hvor Pieces fik deres inspiration fra?
Her er så den omtalte hårbøjle, som jeg nævnte kort i mit indlæg om Pieceshårbøjlen med julestjernen på.
Originalen er at finde her og prisen er mere end 10 gange så meget som knock off udgaven fra pieces.



Clueless?

Jeg holder nu fat i min fra Pieces, selvom denne er afsindig skøn.

søndag den 19. oktober 2008

Et skridt tættere på specialet

Så er specialet rykket et skridt tættere på, for nu er emnet på plads og samtidigt har jeg fået tre artikler som lidt baggrundsmateriale til selve mit speciale.

Jeg kommer på et forum, hvor der er en tråd hvor alt omkring det at skrive speciale bliver vendt.
For når man taler om speciale, så er der mange trin i processen frem mod at kunne aflevere sin opgave.
Først skal man vælge sit område, det er ikke nødvendigvis let, hvilket jeg kan skrive under på.
Jeg begyndte at tænke på specialet allerede i februar i år, for der var ingen oplagte muligheder lige hvor jeg var, så jeg var allerede der indstillet på, at jeg muligvis skulle andet sted hen i landet for at skrive.
Undersøgte hvad der var af muligheder både på AU, KU, DTU og div. forskningsinstitutioner under universiteterne.
Jeg kunne se at alle pilene pegede mod Sjælland, så i slutningen af april bad jeg min bachelorvejleder om at hjælpe mig med steder, der kunne være oplagte for mig at undersøge.
Det var så her at jeg blev sat i forbindelse med KU, hvorefter jeg kontaktede dem og fik en aftale sat i stand.

Så der kom min første specialesamtale i stand, hvilket blev et møde hvor jeg blev vist rundt i de faciliteter som det pågældende forskningscenter på kemisk institut har, samt introduceret til de forskellige specialemuligheder der var.
Hvilket var alligevel nogle stykker, så der gik jeg fra at have ingen mulighed til at have mange.
Samtidigt blev jeg stillet overfor et vigtigt spørgsmål, skal jeg være ekstern eller intern studerende ved KU?

Så hele sommeren blev brugt til at overveje hvad jeg skulle vælge.

I den uge som der nu er ved at være ovre, til min anden samtale inden specialet.
Her foreslog han et emne og jeg er overrasket over at han ramte med et emne, som jeg selv har undret mig over indimellem, et område hvor jeg har stillet spørgsmål til mig selv, som jeg af gode grunde ikke har kunne besvare.

Emnet rammer af andre grunde plet i mit syn på forskning indenfor kemien, hvor mit temperament ikke er til navlebeskuet forskning, som jeg kalder det.
Det vil sige, forskning som man ikke på 5 minutter kan forklare en almen dansker hvad er.
Ikke at jeg ser ned på den navlebeskuende forskning, for det er forskning som er enorm vigtig og som jeg anerkender - det passer blot ikke til mit temperament.

Nu hvor jeg har besluttet mig for at skrive ved KU, så har jeg også besluttet mig for at blive overflyttet til KU for at blive intern studerende og ikke blot gæstestuderende.
Hvilket også er fornuftigt i boligmæssig henseende, da pendling mellem nuværende bopæl og KU er på over to timer hver vej, hvilket er i overkanten i min optik.

En ting jeg oplevede allerede ved første besøg, var at jeg følte mig "hjemme" på instituttet, hvilket jeg desværre aldrig har gjort mit nuværende sted, hvorfor kan jeg ikke rigtigt svare på.

Denne oplevelse har gjort at jeg nu er mere motiveret til at tage en slutspurt i mine sidste kurser, tiltrods for min studietræthed - en læsetræthed.

torsdag den 16. oktober 2008

Nogle gange skal man ikke vente for længe.


Findes der noget værre end et proppet tog, hvor man er nødt til at stå op under hele turen og er man rigtig heldig, så vælger man at tage med et af de tog som ingen mellemgang har. Således at man står så tæt, som var man med den parisiske metro. Kort fortalt, selvom det sikkert er forsent, så skrives dette indlæg stående i et lyntog. Til det som det drejer sig om, nemlig en lettere hyped ting, især hvis man kender til et forum, på det store internet, som går under forkortelsen MSS. Pieces har ladet sig kraftig inspirerer, mildt sagt, af en hårbøjle med en kæmpe stjerne af den type, som man fletter til jul, den oprindelige hårbøjle er i en prisklasse hvor de færreste SU-modtagere kan være med. Så da jeg så spottede udgaven fra Pieces første gang, var jeg tæt på at købe den. For den sprang ind i hovedet på mig og sang som en anden bacille: Køb mig, køb mig. Men jeg lod den være, for der var andet på min liste af ting, som var vigtigere. Så opdagede jeg at den blev hyped og rigtig populær på det omtalte forum, så dalede min interesse en del,for den gik som varmt brød. Men bacillen sang forsat. Så i dag måtte jeg slå til, inden den var væk og jeg ville fortryde at jeg ikke købte den. Nu vil jeg se om jeg kan flette en stjerne selv og så montere den på et hårspænde.

Efterår

Løvfald.

Utroligt hvad et mobilkamera kan klare.






tirsdag den 14. oktober 2008

Entropi

Entropi er nok det sejeste begreb indenfor kemiens verden, indenfor termodynamikken.

Entropi er et lidt difust begreb og ikke noget man direkte kan måle, som med Enthalpien.


Fordi Entropi er så difust, så lærte jeg en huskeregel i gymnasiet, således at jeg til enhver tid, kan forklare kort hvad entropi er.

Entropi er begrebet der fortæller om uordenen, huskereglen hertil er:
Når man bager en kage kommer der mere og mere uorden i tingene, jo mere man rører rundt i kagedejen, for æggene vil ikke pludselig ligge i for sig selv i skålen, ej hellere sukkeret, melet osv.
Ergo Entropi og entropiændringen bør derfor være positiv for at give mening.

Tilgengæld, så har jeg aldrig fundet nogen huskeregel til Enthalpien, for jeg kan aldrig huske hvilken enthalpiændring, som er den der bliver koldere og hvilken der bliver varmere.
Hvilket altid har irriteret mig.

Hvilket minder mig om at jeg i tidens løb har regnet en hel del termodynamik.

søndag den 12. oktober 2008

Lad kreativiteten folde sig ud.

I går var jeg på hobbymesse, at selve messen ikke var meget at råbe hurra for.
En enkelt håndboldhal med diverse små boder med de forskellige hobbyområder.

At gå rundt derinde fik det til at krible i mine fingre, for det er lidt for længe siden at jeg har nørklet med noget sidst.
Det findes ikke noget der er mere afstressende og afslappende end nørkle med et eller andet i hænderne.

På messen i går faldt jeg for en bod med disse her:
Søde små bamser fra Orange Design Center, små bamser som ikke er meget større end at de kan sidde i en tekop.
For en del år siden syede jeg en bamse selv, dog af et andet design og det sjove i syprocessen er når man begynder at kunne se "liv" i den lille tøjklump man syer på.

Det er ikke det eneste nørkleri som det kribler efter i mine hænder.
På samme måde som H&M kataloget er sat til med mærkater med emner der skal undersøges nærmere, så er pandurokataloget også sat til med mærkater på de interessante sider.
Udover dette så har jeg tre puder til min sofa, som savner et betræk.
Der er lidt af hvert, som jeg kan kaste mig over, hvis jeg finder tiden til det.

Let's get Conservative - eller at bliver voksen.

Det værste ved efteråret er det faktum at jeg er i kronisk underskud af langærmede bluser, så er så slemt at jeg pt kun har langærmede der ikke burde ligge i mit klædeskab, grundet deres tilstand.
Hvad gør en kvinde i nød?
Hun gennemtrawler H&M's onlineshop, for at undersøge hvilke muligheder hun har.
Hvilket resulterede i følgene cardiganer, noget som i mit hoved længe har været forbundet med noget ekstremt kedeligt.
Men en sweatshirt går sjældent i spænd med kjoler og nederdele, den grå kjole er mit seneste tøjkøb - dog har jeg kjolen i den sorte variant og pencilskirtet er noget jeg har et godt øje til.
Er der noget som springer i øjnene på nedenstående billede?
Yup, something that fits a lady.
Hvilket fik åbnet mine øjne for op for den ting jeg har kæmpet imod længe, for suits, cardiganer og ladylike tøj sådan generelt er jo ikke mig.
Det er jo kedeligt!
Hvad er det så lige at jeg finder i mit klædeskab?
Kjoler, kjoler, kjoler og så et par nederdele og det er ikke spraglede kjoler, de er nærmest allesammen sorte.

Så kunne jeg ikke lade være med at eksperimenterer endnu en gang med tøj fra H&M og så style et pencilskirt med blazer på fire måder.
Jeg har prøvet både nederdelen, den lilla højhalsede bluse på højre side og den røde tee med slipset på venstre side

Jeg må vel krybe til korset og indrømme at min stil er ved at blive en smule konservativ, eller jeg kunne også sige at den er blevet voksen.
Indrømmet jeg kigger også efter en sort eller mørkegrå blazer, købte i foråret en kakigrøn blazer af en grund, den skulle være alt andet end sort, hvilket er en fejl.
[ironi]For en kakigrøn blazer er jo så utrolig nem at style[/ironi].

Forleden da jeg prøvede ovenstående pencilskirt, så slog tanken mig da jeg prøvede det, at størrelserne i H&M er skaleret op, så det som er en størrelse 38 i virkeligheden er en størrelse 40, men dette gælder så ikke divided tingene hvor en størrelse 40 er størrelsessvarende.
Hvilket egentligt er tosset.

Nu mangler jeg blot at kunne gå i 7-10cm hæle i mere end 20 minutter af gangen, for et par converse er bare ikke elegant til et pencilskirt.

lørdag den 11. oktober 2008

Tøjet i gemmerne

I starten af ugen fik jeg investeret i en all-in-one printer, sådan en fætter som både kan printe, scanne og kombien: Kopierer.

Så meget passende ville jeg afprøve scannefunktionen på nogle af mine gamle papirsbilleder.
Hvor jeg så faldt over billederne af mig i mit studentertøj, tøj som jeg rent faktisk har i skabet forsat.
Jeg kan simpelthen ikke nænne at smide det ud, det er ren nostalgi at kigge på det, men samtidigt minder tøjet mig også om, hvad der skete da jeg flyttede hjemmefra for at begynde på mit studium.
Det amerikanske begreb: "Freshmans fiftteen" siger sådan set det hele, hvad der skete efter jeg flyttede hjemmefra.
Tøjmæssigt så lagde jeg vist kimen for min forkærlighed for de max knælange skørter her, hvilket vel i grunden er mit varemærke.





Disse billeder rummer også en motivation, for de der "freshmans fiftteen" har sat sig rigtig grundig fast, hvilket jeg kæmper med.
For det er nu noget sjovere at købe tøj, når der ikke skal tages højde for eventuel muffins effekt.
Mit håb er vel også lidt det, at mit studentertøj igen ryger ind i bølgen af hvad der er "in", selvom jeg ville gå i det imorgen, hvis det sad pænt på mig.





fredag den 10. oktober 2008

Jeg sætter mit hår som jeg vil

Fint og glat hår er en daglig udfordring at sætte, selv med en halv dåse hårlak i.

Når jeg sætter en hårnål i mit hår, så er sandsynligheden for at den forsat sidder hvor den skal efter en halv time, ikke særlig stor.
Simpelthen fordi mit hår både er fint og glat.

Så jeg har været lidt på udkig efter et spænde som var lille nok til mit hår, uden at ty til børneafdelingen i H&M, ikke at der er noget galt med børneafdelingen som sådan, men tutte-nuttet hårpynt hjælper ikke ligefrem på at få mig til at se ud som en der har passeret de 20 år for adskellige år siden.

Så jeg tog chancen ved at kigge i Kvickly, et sted som kan overraske en med sine non-food varer.

Jeg fandt et fint skotsternet spænde til en flad 20'er, som var lige præcis det jeg ledte efter.




















Det er nu fint til den pris og efter at have haft det i håret i over tre timer nu, så er det ikke gledet nogle steder endnu, så den 20'er var givet godt ud.

onsdag den 8. oktober 2008

Studie studie studie

Der er den kedelige ting ved statskundskabsfagene, at de gerne har en eller anden "tosset" opgave, som bliver udleveret i uge 41 med aflevering i uge 43.
Meget smart træk ikke?
Så har man en hel efterårsferie man kan bruge på at skrive på opgaven, fordi man alligevel ikke har andet at forberede og de studerende skulle nødigt kede sig.
Det sidste er en stærk subjektiv tolkning, vil jeg gerne stå ved.

Men nu ved jeg da hvad efterårsferien skal gå med, at den så havde stået i læsningens tegn i forvejen ændre nu ikke meget, så hvis man tror at efterårsferie er lig med ferie, så må man hellere korrigere ens verdensbillede.

I dag kom jeg desuden langt om længe til statistikdelen i mit metodefag, og jeg frygtede lidt at jeg ville være komplet blank, fordi jeg siden mit kursus "statistik for biologer" på 4. semester har bildt mig selv ind, at statistik fattede jeg absolut intet af, men lektionen i dag fik lige ændret mit syn på mig selv temmelig positivt.

For alt det regning af statistik i hånden dengang var ikke forgæves, for jeg var helt med fra start af og sad og nørklede med en figur i hånden som den måtte se ud, udfra data - som viste sig at holde stik med det fine diagram SPSS lavede.
Median, middelværdier, standardafvigelser, kofidensintervaller og kvantiler lå tilsyneladende lagret et sted på min indre harddisk.

Så alt arbejdet med at lave beregningerne i hånden i sin tid og al den teoretiske baggrund, har tilsyneladende ikke været helt spildt på mig.
Så nu er det ligefør at statistik ikke er så slemt igen, når computeren kan lave alt det grumme arbejde for en.

Når jeg sidder til disse timer i samfundsfag, så kan jeg ikke lade være med forsat at anskue tingene med en naturvidenskabers øjne, samtidigt kan det ærgre mig at jeg i mit statistikkursus i sin tid ikke havde et lille hjørne metode, et område der i mine øjne på visse punkter kan anskues som statistik i praksis.
Jeg har faktisk via metode fundet et par fejl i min bacheloropgave, da min bacheloropgave havde en flig af et casestudie.
Men det er rart at have metodefaget, for det kan meget vel tænkes at jeg kan bruge noget af det i min specialeproces.
Det er jo ikke så skidt igen.

Apropos studie, så fangede mine øjne en bog i studenterboghandlen i dag, en fagbog for miljøkemi som jeg godt gad sætte mine små fingre på og så var der de to periodiske systemer på væggen bag disken, som jeg godt gad eje, bare en af dem.

Nørdet, meget nørdet.

søndag den 5. oktober 2008

SU-suppe

Når vinden rusker og regnen siler ned, så er der intet bedre end en omgang suppe.
Linsesuppe er utroligt nemt at lave og det er så absolut værd at tage med.

Suppen er lavet på slump.

Forbrug:
1 spsk flydende margarine
2 dl røde linser
1 boullionterning
3 gulerødder
6,5 cm snackpeber
6 dl vand
1 dåse flåede tomater











* Gulerødder og snackpeberen skæres i passende små stykker og ristes i fedtstoffet.
* Linserne skylles grundigt i vand og derefter hældes det i gryden.
* Vandet og boullionterningen tilsættes og der sættes låg på gryden, hvorefter den koger i min 25. min til linserne er møre og længere hvis gulerødderne ikke er helt kogte.
Om nødvendigt tilsættes lidt ekstra vand.











* Når alt i gryden er mørt tilsættes de flåede tomater og det varmes igennem.
* Inden suppen blendes, så smages den til med peber og eventuelle krydderier.
* Tilsidst blendes suppen med en stavblender inden servering.












* Så er suppen klar til servering, her med et par dryp ketchup.











Denne suppe kan med mindre væde også bruges som saucen i en lasagne eller som saucen til pasta.

Til et SU-budget er denne genial, da ingredienserne ikke er dem som vælter budgettet, et løst overslag så har denne grydefuld suppe kostet max. 20 kroner og her er til 2-3 personer i den, alt efter hvor stor en sult man har.

lørdag den 4. oktober 2008

Fagre elektroniske verden

Eller kald det: My wishlist.





















Forklaring:

Printer: Har ikke haft en printer det seneste halvandet år og sådan en all-in-one er ganske fiks.

Ekstern Harddisk: Smart at gemme data på, når jeg tager min nuværende bærbar i brug.

Tv-tuner: Får brug for en som kan sættes i en USB-indgang, den nuværende er bygget ind i min stationære pc (kan man hører at jeg sidder ved et hakkebræt?)

I-pod: Kunne være lidt rart at have en bærbar musikafspiller, så naboerne ikke forpestes af min musikken fra mit anlæg.

Bærbar: På sigt skal min nuværende bærbar udskiftes og jeg har lidt kig på en macbook, hvor de to væsenligste grunde er: 1) Lang batterilevetid og 2) Der er ikke Vista på en macbook.

Kamera: Der er en lille fin stregtegning af et kamera, fordi mit nuværende kamera sådanset er fint nok, men det skader ikke at tænke fremadrettet, nå ja og så er det ligefør at mobiltelefonen tager lige så gode billeder som kameraet.

Omregnet til antal måneders SU, så er der minimum for 3 måneders SU, sætter lidt tingene i et perspektiv.

Billeder som ikke er stergtegninger er fundet på henholdsvis edbpriser og apples hjemmesider

fredag den 3. oktober 2008

Teen-ager for en stund

Nogle gange er det morsomt at slæbe ting med ind i prøverummet, som man normalt går langt uden om, fordi man har en forud indtaget mening om, at bestemte ting ikke går til en.
Meningen var egentlig at jeg skulle kigge efter noget med lange ærmer, som kan bruges sammen med alle t-shirts og toppene i mit skab, samt gå til kjole og nederdel.
Hvilket ikke er helt så nemt igen, når man er mig.
For jeg finder de fleste cardiganer umanerlig kedelige, lidt for meget grå sekretærmus.
Omvendt så er en hættetrøje ikke passende til pæne nederdele.

Dilemma altså, så som ventet fandt jeg ikke noget velegnet i dag.
Da jeg alligevel befandt mig i H&M, så tænkte jeg: "Hvad pokker" og fandt ting på hylder og bøjler, som jeg normalt går udenom.
Det var nu meget morsomt men også brugbart, da jeg fik udviddet min horisont angående tøj og farver.
Fandt ud af at semihøjhalsede kan gå an til min korte hals, noget jeg ellers er gået langt udenom de sidste mange år.
En lys beigemeleret v-hals viste sig også at være bedre end forventet, v-halsen vidste jeg godt, men at farven også var brugbar var en overraskelse.

Så disse "prøv for sjov" indfald er faktisk ganske okay.
For på denne måde fandt jeg ud af, at jeg faktisk er bedre i smalle bukser end i brede bukser.

Så selvom det er en del år siden at jeg ophørte med at være teen-ager, så er det værd at give slip i et prøverum og prøve andet, end det sædvanlige.

Men jeg jagter forsat den perfekte langærmede sag til at tage uden på de korte ærmer, det næste halve år.
Indtil da, så må jeg vaske de få egnede ting i skabet, bliver vasket noget oftere.

På et tidspunkt skal man ud af glasboblen

På et tidspunkt vil man være færdig med studielivet og så skal der tages stilling til fagforening, a-kasse, pensionsopsparing og andet "voksent".

Hvilken fagforening skal man vælge, og skal man overhovedet melde sig hos en fagforening?
Jeg må indrømme at jeg står i et problem her, for der er faktisk tre akademikerfagforeninger som kunne være mulige for mig, men de har hver især deres hovedområde, der er tale om DM, DJØF og IDA.
Hvorfor disse tre muligheder?
Jo, med en tværfaglig uddannelse inden for naturvidenskab og samfundsvidenskab, kan jeg plottes ind alle tre steder, alt efter hvilket job jeg havner i, sådan rent umiddelbart.

Nogle kunne med politiske argumenter fortæller hvorfor fagforeninger er unødvendige, men hvis man skal sammenligne fagforeninger med noget, så er det forsikringer som indbo, ulykke osv.
Noget man tegner fordi man håber på ikke at få brug for det, fordi det let kan være dyrere at lade være.

Hvorfor A-kasse? Igen en forsikring som man håber ikke at få brug for, som nyslået kandidat, er dette ofte mere fornuftigt at melde sig ind i, hvis man da ikke har et job på hånden inden blækket på specialet er tørt.
Ellers så er der ingen penge på kontoen, hvis man ikke har arbejdet på andet end specialet.

Så er der pensionsopsparing er fornuftigt at tage stillig, især i disse år, hvor man ikke kan vide om der findes folkepension som man kender det i dag, med den demografiske udvikling vi har her i landet, så det er ikke sikkert at der findes folkepension for alle den dag om mange år jeg skulle få brug for det.
Igen, en forsikring.

Det er faktisk mange ting som man skal forsikre sig for, den dag man træder ud af glasboblen som kaldes: "Studentertilværelsen".

torsdag den 2. oktober 2008

En herlig langsom internetforbindelse

Hvor kan min internetforbindelse få mit temperament op at koge, og det bliver ikke bedre af at jeg er stavnsbundet til forbindelse - den følger med boligen.
Det er som om at effektiviteten på forbindelsen er faldet, som prisen på selve forbindelsen er steget.
Herligt!




Så er der der andre problemer med computeren, den vil ikke hente flash player, jamen det bruges slet ikke ret mange steder på nettet.
Så er der udgaven af IE som jeg bruger, den er ikke ny nok i forhold til mindst en side på nettet, som jeg skulle bruge, men hvor jeg endte med at måtte bruge den gammeldags metode med at gribe knoglen for menneskelig kontakt, hvilket ikke var meningen hos dem som jeg ringede til.


Det sidste kan jeg selv afhjælpe, ved at få computeren opdateret, det er trods alt en 5 år gammel sag, men satser på en lidt anden løsning med en ekstern harddisk og så min bærbare computer, en ny ekstern harddisk har alt andet lige noget mere kapacitet, end hvad der er på denne stationære pc.

Men jeg ønsker på ingen måde tilstandende fra Gymnasiet af, hvor alt blev skrevet i hånden, alt lige fra danske stile til kemirapporter, kun årsopgaverne blev skrevet på computer.
Det er alt andet lige lettere at klampre lidt på en computer, især hvis man kan huske hvor bogstaverne sidder henne i forhold til hinanden, en art 10-fingersystem blot med færre fingre.

Så lige et lille link til mine små fine smilies