tirsdag den 31. marts 2009

Foråret er over os

Snart bliver tiderne lysere og så skal vinterjakken smides.
I den anledning gik det op for mig forleden, at jeg rent faktisk ikke har nogen ordentlig forårsjakke eller blazer for den sags skyld.

Jeg har kun en grøn blazer, som jeg købte den sidste år i den grønne farve, fordi jeg ikke skulle have en sort en.
Resultat: Jeg står med en blazer i en knap så anvendelig farve.

Så nu bør jeg kigge efter en forårsjakke eller blazer, men jeg har ingen idé om hvad jeg leder efter.
Det ender sikkert med min gode ven frk. regnjakke igen i år, selvom andet vil være at foretrække.

Må bare undersøge mulighederne, selvom det bliver en ørkenvandring.

mandag den 30. marts 2009

Sange som man kan sætte dato på

Der findes sange, som man kan sætte tid, sted og eventuelt også klokkeslæt på.

Sådan har jeg det med denne mandags sang, det er vitterlig en af de sange, som i den grad giver mig kuldegys

Filmen "Kærlighed ved første hik", kørte i biograferne lige omkring årtusindskiftet, jeg husker plakaterne for filmen, som også havde ramt mit gymnasium.
Jeg husker filmen, samt sangen godt af flere grunde.
For det første var jeg selv putter/ 1.G'er da filmen havde præmiere og kunne sagtens sætte mig ind i tingene og ikke mindst jeg havde læst bogen et par år forinden.

Men den ting som gør at jeg for alvor husker hvornår den kørte i biografen, er grundet den dag jeg var inde at se den.

Det var nemlig den. 3. december 1999 - dagen som senere er kendt for den orkan som ramte landet.

Nu til sangen:


God mandag.

Vabler, hævede fødder, høje hæle og ødelagte strømper.

Jeg ved ikke hvad der går galt, jeg har intentionerne om at få foreviget mig i mit festdress, har endda kameraet med.
Med når det kommer til stykket ender jeg med at tage billeder af alt andet og i dette tilfælde, utroligt mange billeder af "drengene" fra Århus af.
Men for dulen dævlen, jeg er en sucker for fløjser om halsen til festivitas, og i Århus er de endda så avancerede at en god del af dem render rundt med de selvbundne af slagsen om halsen.

De som ikke kom med fløjsen om halsen kom i slips, hvilket jo hellere ikke er dårligt.

Der er visse visuelle glæder man har som konservativ, så føler man sig som kvinde ikke overdressed, når man får kamp til stregen af de herrer.

Så en god del af mine festbilleder er med festklædte mænd og ikke et eneste billede af mig selv og mit fest outfit.

Men jeg vil prøve at beskrive det, så det gælder om at have en god fantasi.

Sort Marilyn Monroe ligenden kjole - dog ikke med halterneck.
Sort top under - så meget opmærksomhed behøvede "da girls" hellere ikke.
Sorte strømpebukser med sølvprikker og langs bagsiden af benene.
Sorte høje sandaler.

Håret var blevet godt touperet med en børste, hårlak og en god del hårnåle.
Det var tilpas skødesløst, så håret i den ene side dannede en vifte.

Jeg følte mig temmelig fancy-pancy festklar.

Vi skulle indtagen middagen et sted i byen og feste et andet sted, og da jeg tilhører den utålmodige slags, så gik jeg på mine 8-9 cm hæle adskellige kilometer igennem Århus, sammen med drengene og en enkelt pige mere.
Ergo jeg krydsede brosten og anden sjov vejbelægning i høje hæle!

Da vi kom til festlokalerne endte jeg på dansegulvet alligevel et par gange, og blev svinget rundt, så skørterne virkelig fløj rundt om ørerne på mig (næsten da).
Men det var nu sjovt alligevel.

Søndag var mine fødder ved at slå mig ihjel, de var godt hævede og det medførte en fin lille vabel på den ene storetå og al danseriet dræbte strømperne - et par helt nye strømper!

Men hvad, festen var helt i top, og det var nu det vigtigste.

fredag den 27. marts 2009

Klumpen has return

Åhh.. godt med noget sprogligt mis-mask, der findes ikke noget bedre.

Jeg fandt ud af hvorfor mine data så højst mærkværdige ud i går, og jeg fandt først ud af det, da jeg havde kørt andet hold data igennem maskineriet - sådan små 18 dataark.

Jeg klumpen scient.hybrid, har lavet et eller andet med det ark som jeg skal gemme mine data i, inden de skal ind i exel.

Så noget der minder om 24 dataark skal laves op, og dermed også et halvt exelark.

Det er noget der er typisk mig, når kemi står blinker på store imaginære neonskilte, så skal et eller andet gå galt.

I undervisningsforløbene, fik jeg gerne smadret et eller andet eller på anden måde forsinket eller mindsket udbyttet af min reaktion.

Nu sker fejlene bare elektronisk, okay okay.
Jeg har lavet en lille bitte fejl i lab, hvor jeg glemte at lukke en hane og åbne en anden og så havde jeg noget snaller i systemet, hvor det absolut ikke hører hjemme.

Så der skulle pumpes ud og varmes på det, for at få hevet det ud.

Men så ved jeg også hvad jeg ikke skal gøre.

torsdag den 26. marts 2009

Databehandling

Findes der noget så kedsommeligt som databehandling?
Nej vel?!

Sidder her og generere data på min computer, og i det tilfælde er jeg nu glad for at jeg har computeren til at gøre arbejdet, fremfor pen, papir og lommeregner.
Men det er nu ikke specielt ophidsende at generere data, opsamle det i et format og indsætte det i et andet og tilsidst beregne skidtet.

Det er en langsommelig proces.

Jeg har en idé om at data er mindre kønne, efter at have lavet første beregning, det ser meget lidt kønt ud.
Det ligner ikke noget man kan konkludere ret meget ud fra, ud fra en enkelt beregning.

Men sådan er forskning, det går kun rigtig godt en mindre del af gangene.

onsdag den 25. marts 2009

Girlie neoprensleeve søges

Så fik jeg maskinen til at virke og det var med mig ved tasterne og min far som back-up i en anden landsdel.

Så ud med IE8, ind med IE7 og bingo-banko så kørte maskinen noget hurtigere og uden ballade.
Dette blev efterfulgt af installering af et af de essentielle programmer, der skal bruges til databehandlingen i mit speciale.
Så kørte det pludselig uden nogen form for fnidder!

Så kørte jeg diskoprydning og diskdefragmentering, til det sidste var det mere end tydeligt at det var filerne fra det nyligt installerede program der blev flyttet rundt på.

Hold da ferie, hvor er det lækkert at maskinen nu bare kører!

Nu til sagens kerne, I ved hvordan man gør en kort historie lang.
Jeg er på udkig efter et neoprensleeve til maskinen, for indpakning i et viskestykke holder ikke i længden.
Nu er maskinen et lille pus på 10,1" og det er ikke ligefrem fordi sleeves til sådan en lille fyr hænger på træerne, har kun fundet frem til en kedelig sort en.
Kunne ellers godt bruge en mere tøset indpakning af maskinen, nu hvor jeg valgte maskinen ud fra dens indhold og ikke indpakning.
Så er det jeg undres, hvorfor har man ikke fundet ud af at kombinere de to ting endnu?

Hvorfor er de mere tøsede pc'ere noget ral og de mere maskuline pc'ere dem med indhold, hvorfor findes der ikke nogen kombination?

Men kort sagt, jeg er på jagt efter et sleeve til det lille pus.

Anyone?

I det tekniske hjørne

Nogle gange skulle man næsten tro, at jeg er personificeringen af Bermudatrekanten, for når det drejer sig om computere, så er jeg ikke ligefrem den mest heldige person, i hvertfald ikke indenfor det sidste års tid især.

Min gamle bærbar gjorde knuder i stor stil og fornylig valgte den som bekendt at gå i sort, så fik jeg min venindes bærbar til låns, indtil jeg fandt en løsning på problemet.

Løsningen blev købet af en mini-pc.

Denne mini-pc har hellere ikke kørt glat, hvilket gjorde at den i går endte med at bøvle med Internet Explorer og den version den kørte der, så når jeg skulle ind på en side, så meldte den fejl og lukkede ned, samtidigt kunne den ikke hvergang finde ud af om den ville lukke rigtigt op for programmerne på computeren.

Det blev jeg temmelig frustreret over, så jeg startede med at smide det seneste program jeg havde lagt ind, helt af.
Det hjalp lidt på hastigheden, men ikke på browseren (IE).
Så det var ikke programmet der var problemet.
I dag er jeg så blevet hjemme fra uni, for jeg har intet at lave på kontoret når den ting jeg skal arbejde med ikke fungerer, som den skal.
Så jeg har smidt ting af og hentet ting ind på computeren ved fjernsupport til min far, som sidder i den anden ende af messenger (messenger er lukket op på venindens maskine).

Så i dag er jeg ved at opdatere, næsten på egen hånd, jeg er bare lidt stolt af mig selv!

mandag den 23. marts 2009

I konservatismens navn.

GUD, KONGE, FÆDRELAND!
Som vidst er et af de udtryk man forbinder med konservative mennesker.

To weekender i træk står min kalender i konservatismens tegn, den netop overståede weekend var hos de ungkonservative og den kommede er det hos de studerende.

Hvad er så mere passende end sangen om de engelske dyder fra Skattenøen?

Så her er den, videoen er i grunden godt klippet godt sammen.

søndag den 22. marts 2009

Var forslaget nu fra Horsens, eller var det Randers?

I ugen op til Konservativ Ungdoms Landsråd, har et af forslagene til Landsrådet været at finde i den danske medier, nemlig forslaget: Genindfør revselsesretten.

Første gang nyheden dukkede op hos DR, der stod der Horsens som forslagsstiller og Randers i selve teksten, de har så senere fået dette opdateret.

Forslaget er af klart kontroversiel karakter og som på Landsrådet blev livligt debatteret og til de, som måtte have set eller hørt om forslaget i medierne, er selvfølgelig nysgerrig efter at vide hvordan det endte.

Det endte med en nedstemning, dvs. KU går ikke ind for genindførelsen af revselsesretten.

Men mon ikke KU'ere alligevel, kommer til at høre for dette forslag blandt deres venner et godt stykke tid fremover?

lørdag den 21. marts 2009

Frem ad march!

Musik skal der til, det geniale stykke starter først 1:05 inde i videoen.

God lørdag aften.

Det var et herligt....

Ja, kender du teksten, så forsæt selv.

I denne weekend er der Landsråd hos de ungkonservative, hvor der diskuteres politik og snakkes med venner og bekendte fra nær og fjern.
Der er politiske forslag nok at dykke ned i, forslag som få folk til at stå i kø til talerstolen og forslag som giver smil på læben.

En af resolutionerne fik mig til at klappe i mine små hænder, for jeg har selv blogget om det før.

Nemlig resolutionen om kvotekvinder, så gæt selv hvad jeg stemte ved at læse dette blog indlæg: Køn lig kvalifikation

Så er der den mere visuelle ting ved at være til de ungkonservatives landråd, det er påklædningen!
Her er skjorte og slips overordentligt godt repræsenteret, hvilket jo ikke er så ringe igen.

fredag den 20. marts 2009

En længerevarende midlertidig løsning.

Min bærbar valgte for godt to uger siden, at gå fuldstændig i spåner.
Så lige siden har jeg været så heldig at låne en venindes aflagte bærbar, en bærbar som vist nok er modellen før min tøsefornærmede bærbar.

En lånt bærbar er da rar nok, lige bortset fra de taster der ikke er så pokkers samarbejdsvillige, så jeg har stået lidt med håret i postkassen, for hvad skulle jeg gøre?
Jeg har ikke penge til ønskecomputeren og den er kan med sandsynligvis hellere ikke køre de programmer, som jeg har brug for til mit speciale.

Jeg kunne også låne via uni, men så ville jeg have det skidt med at slæbe computeren så meget rundt, som jeg tiltider gør og jeg ville have svært ved at anvende computeren til mere private formål.

Ergo en meget lidt optimal situation.

Nå men, løsningen kom her først på ugen, for jeg bander lidt over det internet der følger med her i den sardindåse jeg bor i, det er mildest talt ikke effektivt.
Tilbage på sporet, i en af gratisaviserne læste jeg en reklame for internet og netbook, som lød temmelig tiltalende.
Princippet svarer nogenlunde til det gammelkendte princip med telefon for en krone og så et røverdyrt abonnement

Så begyndte jeg at undersøge test på de forskellige netbooks og selvom det havde været sjovere med en netbook i en lækker lidt tøset indpakning, så vægter indhold noget højere end selve indpakningen.

Så efter at have gransket adskillige test på de forskellige netbooks der kan kan fås via det netabonnement, så faldt valget på en fiks lille HP netbook med 10" skærm.

Den har LED-skærm og i min bog er det et kæmpe plus, ergo ingen kviksølvlamper i skærmen!

Dette køb er den billigste løsning for mig, når jeg vil have en lille bærbar og så kan jeg få tid til at spare op til computerEN.

Nu er jeg er jeg af hunkøn (surprise!) og har derfor flere mindre tasker og denne lille sag kan være i mine to yndlingstasker, det er lidt lækkert (og blæret).

Uhh.. Jeg glæder mig til at komme til at lære den at kende.

mandag den 16. marts 2009

Hellere sent end aldrig, eller noget.

I dag har jeg så købt min første foundation, efter at have fået hjælp til det i lørdags hos de søde mennesker i MAC-standen i Magasin.

Jeg er så "heldig" at være meget lyshudet og har derfor haft svært ved at finde en foundation i en lys nok tone.

Så jeg prøvede lykken hos MAC, det kunne jo være at jeg var heldig og bingobanko, heldet var med mig.

Jeg fik prøvet to forskellige toner, som begge ville gå an, og der er selvfølgelig tale om de om de to lyseste toner.
Den lyseste faldt helt i et med min egen hudtone, men den ville kræve at jeg også kastede mig over en blush for at undgå "liglooket", den lidt mørkere tone, ville kunne bruges alene, dog med en toning ud på huden under ansigtet.





Billede og oplysninger om produktet findes her:maccosmetics.com

Fik også prøvet en concealer som var lys nok, den vil jeg dog tygge lidt ekstra på og forsøge om dem jeg har nu kan gå an.

Den eneste hage der er hvad produktet fra MAC er prisen på 215kr, det er i den høje ende.
Men hvor er det lækkert at selv de maddikehvide mennesker også kan få forskønnelse i ansigtet i den rette nuance.
Der er dælme mange lækre ting blandt deres produkter, det er en skidt opdagelse det her.

Mandag og en ny uge truer.

Hvis der er noget som er dybt uinteressant, så er det oprydning.
Men så er det godt at man har Cartoons!

Dette er en af de absolut bedste at rydde op og gøre rent til.

Have fun.

fredag den 13. marts 2009

Endelig weekend!

Denne uge har godt nok været lang, men sådan går det når apparaturet driller og dagene sene.

Det startede ellers udemærket ud i mandags, hvor der ikke var så meget at lave pga. et phd-forsvar i gruppen.
Så jeg mødte først ind til selve forsvaret, hvilket var ganske interessant og særlig interessant for mig, da jeg skal arbejde videre på nogle af de ting, som blev fremlagt i phd-forsvaret.
Tirsdag var der godt nok ikke så meget at lave, men jeg havde et møde inde i København om aftenen, så blev på min pind på kontoret inden mødet.
Mødet trak lidt ud, vi var vist hellere ikke helt så effektive det meste af tiden, så det endte med at klokken var elleve inden jeg var hjemme.
Onsdag var der igen lidt vrøvl med tingene, og sådan noget gør dagen lidt for lang.
Torsdag var en killer, for jeg forlod først uni lidt i syv, så var igen temmelig sent hjemme.

I dag gik forsøgene forholdsvis godt, altså lige bortset fra at frøken fumlefingre her, ikke helt kunne styre hanerne til gasflaskerne, så fik skabt et lidt for højt tryk i gaslinjen, hvilket er et system lavet af glas.
You know, i the pressure is a bit to high, it could make a sound like: Capooow...
Så da klokken var fire kunne jeg forlade min pind, for at gå på weekend.

Men skal jeg så slappe helt af?
Nej da, nu skal det jeg ikke har kunne nå i løbet af ugen laves, så her skal ryddes op (tak til katten for at vælte ting ikke blot et sted, men flere steder!).
Der er en lille tøjvask og en tjekken op på tøjet til festen i næste weekend, og til festen weekenden efter igen.
Skrive på noget politisk gejl, har sat tid af til at arbejde på det i weekenden, for jeg er næppe klar nok i hovedet mandag og tirsdag til at kunne skrive noget fornuftigt der.

Så er den weekend lige som gået, det er så her jeg tænker:
Hold da op hvor er jeg glad for at være single, jeg kan ikke se hvordan skulle have tid til andre end mig (og katten), sådan som min uge ser ud.

torsdag den 12. marts 2009

Sort snak om nørderier.

Jeg kan næsten ikke være andet end kemiker, selvom vejen langt fra har været rosenrød indtil videre (jeg mangler lidt endnu for at kunne kalde mig kemiker).

Men jeg er i den grad kemiker in spe når følgende tanker farer rundt i hovedet på mig:


"Gad vide hvor rent dette tøris er og gad vide hvor mange gram CO2 der er?"


eller:


"Hvad mon det er som gør, at silikagelen bliver lavendellilla, når der dannes ozon?"


eller det jeg har tænkt rigtig tit på det seneste:

"For pokker! Hvor kommer det vand og CO2 ind henne, hvor er lækagen?"


Til den sidste tanke, så undersøges dette i morgen, hvilket forhåbentligt besvarer spørgsmålet.

onsdag den 11. marts 2009

Gymnasierne, teori vs praksis

En af mine facebookvenner linkede til følgende artikel i Berlingske tidende på sin profil:
Gymnasiet skal ikke kun være for nørder

Det har så medført nogle kommentarer omkring dette, udover hans egen kommentar til artiklen og de udtalelser der står i den.

Kort opsummeret, så mener S, SF og R at gymnasiet skal være mindre teoretisk og mere praktisk, som der skrives i artiklen:

"Gymnasiet skal ikke være et akademisk mini-universitet, der kun henvender sig til nørder."


Denne kommentar har fået mig til at tænke over tingene, for hvad vil vi med gymnasiet og hvad vil vi især med det almene gymnasium?

Ved gymnasiereformen som trådte i kraft for snart fire år siden, gjorde man op med tidligere tiders opdeling i sproglig og matematiske linjer, man fik ikke længere både musik og billedkunst på c-niveau og man indførte mere tværfaglighed, noget der førhen kun eksisterede når flere faglærere valgte at gå sammen om et emne.

Tankerne bag reformen i sin tid, har med god sandsynlighed været at få mere fokus på både det tværfaglige og så det mere studieforberedende, for at få gymnasiet til at hænge mere sammen med en videregående uddannelse, end sammenhængen med folkeskolen.
Hvilket er den opfattelse jeg har fået, både mens jeg gik der og efterfølgende.

I princippet burde gymnasiet være stedet, hvor man tog mere ansvar for egen læring og mere ansvar i det hele taget, som en dør til voksenlivet.
I stedet var (og er sikkert forsat) en direkte forlængelse af folkeskolen, fordi der ikke er de store konsekvenser for sløseri på den ene eller anden måde.

Hvis ikke man skal forberede på en videregående uddannelse, hvad enten det er uddannelsen til læge eller pædagog, så er man nødt til at have en teoretisk ballast inden man kaster sig over tingene i praksis.
At forholde sig til ting i teorien er ikke kun en "nørd ting", selv i almindelige hverdagsituationer møder man ting, som man skal forholde sig til.

Så at lave ting i praksis kommer om en naturlig følge af at gøre tingene i teorien.
Men hvis man ikke har forholdt sig til tingene i teorien, så vil det tage længere tid at udføre dem i praksis.

Så er der fagene i det almene gymnasium, der kan man diskutere hvilke fag der er rimelige at have, når de nu ikke er direkte adgangsgivende til en videregående uddannelse.
Jeg tænker her på fagene: Musik, billedkunst, oldtidskundskab, religion og idræt.

Man kan have en mening om at det er overflødige fag, men i mine øjne hører disse fag med når man vælger det almene gymnasium, med sine alment dannende fag.
Hvis man ønsker noget mere fagspecifikt kan man vælge HHX (handelsstudent) eller HTX (teknisk-naturvidenskabelig student).

Gymnasiet er i mine øjne i dag allerede meget blødt, fordi det ikke er direkte fagspecifikt, som de andre to gymnasie retninger.

Nu er jeg gammel matematisk student, faktisk er det til august 10 år siden at jeg startede i gymnasiet, så har ikke den store personlige erfaring fra de andre to gymnasie retninger.

Men min opfattelse er den, at både på HHX og HTX har man mulighed for at bruge sin teoretiske viden i praksis, ved at skabe et produkt.
Dette er ikke direkte ladesiggøreligt på det almene gymnasium, fordi fagpakken er så bred som den er.

Hvad er så min egentlige pointe med dette indlæg?

Jo, slækker man på tøjlerne til det almene gymnasium, så får man en masse middelmådige studenter ud, som ikke har fanget den dybere pointe med de værktøjer de har fået igennem deres gymnasietid.
Så skulle man gøre noget ved gymnasiet, så skulle det være at stille større krav til eleverne og turde give slip på dem og lade dem tage mere ansvar for deres handlinger, så de føler en forpligtelse til deres uddannelse og de mennesker de omgås med til hverdag.

mandag den 9. marts 2009

De fodformede.

Billede indsent via mobil, så ingen fancy beskæringer eller andet sjov.

Jeg var en tur i fields med en veninde i lørdags og når man er sådan et sted, så er det normalt at prøve tingene, det er halvdelen af fornøjelsen ved shopping.

Nu er jeg så den "heldige" indehaver af fødder i andefodsfacon, med en god bred forfod.

Det er ikke ligefrem en fodform der indbyder til fine elegante sko.
Jeg må tit og ofte lede i længere tid, førend jeg finder et par sko som sidder godt på fødderne og så ikke er tudegrimme.

Jeg prøvede så dette par og et par pæne festsko kan dette par næppe kaldes, men hvor var det som at hører englesang og harpeklang da min fod kom ned i skoen, for sjældent har jeg oplevet et par sko der var så behagelige.

Den perfekte hverdagssko til mine fødder, men så er der lige prisen.
Som er i den høje ende af skalaen, for denne model står til 900kr.
Slam bam - tak for kaffe!

Øv øv siger jeg bare, men Angulus er ikke et helt billigt mærke, men skulle jeg blive meget desperat på skofronten, så ved jeg hvilket mærke jeg skal gå efter.



Sikke en humørspreder!

Marts er lige officielt blevet en rådden måned og når mit humør er helt i bund, så skal jeg have noget som kan hive det op igen.

Dette er en af de sange som kan hive mig op, det er shubberne når de er bedst.
Både på melodisiden såvel som på den tekstmæssige side.




Så det er denne mandags sang.

søndag den 8. marts 2009

Kampdag eller hvad ?

Den 8. marts er som bekendt kvindernes internationale kampdag, hvor der ordet ligestilling er centralt.

Men når man hører ordet ligestilling så vil jeg vædde med, at de fleste vil forbinde ordet med kvinder.
Det er nærmest sådan det altid præsenteres, som i: Kvinder får lavere løn end mænd, kvinder får mindre ud af forårspakke 2.0, kvinder besidder knap så mange topposter som mænd, kvinder er ikke nok repræsenteret i politik.

Hvilket ofte leder hen i retning af en offerrolle, hvor kvinderne svageliggøres og derfor skal hjælpes via kvoter og andet godt.
Hvad blev der lige af de stærke højtråbende kæmpende kvinder?

Kigger vi nærmere på de videregående universitetsuddannelser, så er kvinderne i overtal på langt de fleste uddannelser, selv på phd-fronten ser man kvinder, hvilket er en logisk følge af den store andel af kvinder på de første 5 år af uddannelsen.

Nogle begynder så at tale om indførelse af kvoter på kvinder de steder hvor der er for få kvinder, med et andet ord: Særbehandling.
Der er for få kvinder i politik, for få kvinder i bestyrelserne, for få kvinder i chefstolene.

Men hører man kvinder tale om kvoter på områder hvor mænd omvendt er en mangelvare, i de bløde erhverv som: Sygeplejesker, pædagoger, lærere?
Nej da, det gør man ikke.
Der er vist noget længere mellem mænd i de jobs, end der er antal kvinder i politik og andelen er vist på samme niveau som andelen af kvinder i bestyrelser og i chefstolene.

Det er da lidt mærkværdigt ikke?

Hvis man vil have kvoter, så bør det også gennemføres suverænt, således at for hver kvinde man stopper ind i en bestyrelse (kvalificeret eller ej), skal der en mand ud som pædagog/lærer/sygeplejeske (kvalificeret eller ej)!

Når jeg hører ordet ligestilling, så forbinder jeg det med millimeterdemokrati a la slikdeling mellem søskende, hvor A og B skal have lige mange af de grønne vingummier uanset om den ene part hellere vil undvære og hellere vil have lakridserne, som den anden sagtens kunne undvære.

Kvinderne opnår først millimeterdemokratisk ligestilling, den dag vi selv gør noget ved den lavere løn (kræver mere i løn eller påtager os opgaver som giver mere), lavere direkte poltiske indflydelse (deltagelse i det organisatoriske apparat eller som kandidat), den da hvor vi tørrer øjnene, stopper tuderiet og den hjælpeløse opførsel.

I mellemtiden vil jeg opfordre mændene til at starte mændenes internationale kampdag, hvor de kæmper for retten om fjernbetjeningen om søndagen, spøg til side.
Men I ved vel hvad jeg mener.

Wink wink black screen.

Forbistrede computer, det var hvad jeg tænkte fredag aften.

Jeg havde jo lige haft den tændt, uden problemer, inde på uni timen forinden og som ud af den blå luft, så kunne den ikke få forbindelse med styresystemet.
Så der var kun en lille fin markør som blinkede på den sorte skærm!

Så står man lige pludselig med et mindre problem, for at sige det mildt.

Heldigvis har jeg kunne låne en venindes aflagte bærbar, en bærbar af samme mærke som min og ikke mindst den smule ældre.
Men den kører i mine øjne noget bedre, men der skal sådan set ikke så meget til.

Men rart at det har været muligt at låne en bærbar, indtil jeg finder en mere varig løsning.

Hvis jeg vender tingene om til noget positivt, så har jeg ikke nogen væsentlige dokumenter på min bærbar, det er gemt på anden måde.
Har kun et par programmer af mere væsentlig karakter, som jeg pt ikke har adgang til, hvilket betyder at der næppe kommer billeder på bloggen det næste stykke tid.

En anden positiv ting er den at jeg endnu ikke er begyndt at skrive på specialet, så der er noget tid at løbe på der.

Men jeg må have en løsning på computerproblemet, og det er noget hø at det sker nu, hvor jeg ikke er meget for at købe en computer-lappeløsning, har jo ikke ligefrem et pengetræ groende i vindueskarmen.

fredag den 6. marts 2009

Køn lig kvalifikation

Hvis der er noget jeg ikke forstår, så er det begrebet 'kønskvotering', hvor kandidaten til en given post er bedre til posten kun grundet sit køn og ofte er der er tale om kvindekønnet.

I Norge indførte man for et par år siden kønskvoteringer i bestyrelser, således at x % af bestyrelsens medlemmer skulle være en kvinde.
Hvilket ikke har været nogen ubetinget succes, da visse bestyrelser har måtte vælge en kvinde fremfor en mand, kun på grund af kønnet og ikke fordi vedkommende nødvendigvis har været den bedst egnede.

Her til morgen hører jeg så i radioavisen på P3, at Moderaterne i Sverige har indført kønskvotering til næste Riksdagsvalg, fordi kandidatfordelingen er skæv rent kønsmæssigt.
Ikke nok med det, så har de også indført erfaringskvotering, hvilket vil sige at x antal af deres kandidater må ikke have stillet op før/valgt før, husker ikke lige hvilken en af dem der er tale om, men det er i og for sig ligegyldigt.

Nu kommer det skræmmende så, Moderaterne er det konservative folkepartis søsterparti hinsidan.
Se det er skræmmende at et konservativt parti på papiret direkte går ind og udstikker sådanne retningslinker, at man skal opfylde visse mere overfladiske kriterier end kandidaternes substans.

Drude Dahlerup havde selvfølge en udtalelse om dette i radioavisen, og hun lød som en der ikke kunne få hænderne ned og mente at svenskerne igen er kommet langt foran os danskere!

Hvorfor er kønskvotering en positiv ting, hvorfor er kønnet i sig selv en kvalifikation?
Hvor fedt er det lige at blive valgt desideret pga ens køn og ikke for ens faglige eller politiske kvalifikationer?

Hvor ender det?
Når man så har opnået lighed via kønskvotering, hvad bliver det næste så?
Alderskvotering?
Uddannelseskvotering?

onsdag den 4. marts 2009

Fashion frustrations

Jeg forstår det simpelthen ikke, jeg synes godt nok at der er lagt mellem snapsene i butikkerne.
Snaps som i: Meget lidt interessant tøj.

Nu er jeg kjole/nederdels"pige" og kigger naturligvis efter disse ting i butikkerne, men kan jeg finde noget interessant, som ikke kun kan bruges af kvinder med en lille barm (her mener jeg d og nedefter).

De eneste kjoler jeg har kunne finde, som jeg muligvis kunne presse mig ned i uden at det vælter helt ovenud, har enten været spraglede jerseymodeller a la 80'erne eller også helt plain i noget jerseyligenden kvalitet.
Med andre ord, Campinghabitten becomes a dress.

Hvis de ikke er i jersey, så er der også muligt at kravle i et telt, så al form og figur forsvinder og vupti er man 20kg tungere rent visuelt.

Så er der farverne, hvor den koralfarvede er altdominerende, godt fulgt op af orange.
Mens de mere kølige blå og grønne nuancer er forvist til (skamme?)krogene.

Så er der snittene, jeg synes der er lidt for meget unisex over det, igen flashback til de gode gamle 80'ere.
Hvad blev der af det fittede ladylike?
Eksisterer det virkeligt kun som tilbehør denne sæson?

I så fald så kommer mine fine (absolut ikke jersey!) kjoler til at blive slidt op, når jeg bliver træt af hverdagsjerseykjolerne, for jeg ender nok med at investere i en hverdags jerseykjole, dog må og skal den spiffes op!
Noget skal jeg jo have på når de fine kjoler er til vask.

Men jeg jagter forsat den perfekte hvide fittede sommerkjole, som hverken ligner en konfirmations eller brudekjole.
Håber på at studenterne forsat går ind for hvide kjoler, der må være en mulighed der!

tirsdag den 3. marts 2009

Klaptorsk! Det var min mad!

Hvor er fælleskøkkener noget røv, nu begynder det at dæmre hvorfor jeg kun holdt kort på et fælleskøkken i sin tid.
Folk der "låner" andres ting uden at spørge om lov.

I morges ville jeg tage kylling (garanteret naturelmarineret og pumpet med vand) ud af min hylde i fryseren, men lå der nogen frostpose med kylling der?
Nej da, for en eller anden idiot har reddet sig noget gratis aftensmad der, det var så lige to kyllingebryster der forsvandt og dermed en omgang aftensmad og frokost der forsvandt.

I den grad fælleskøkkenets lyksagligheder, men set fra den lyse side, så er det kun fryseren der er frit tilgængelig, da køkkenskabet har lås og kun mig med nøgle og køleskabet har lås og vi er to om at dele det.

Bare kald mig Joey i dette tilfælde.


Jeg overvejer lidt hvordan tingene kan pakkes ind, så det ikke er tydeligt hvad der gemmer sig bag indpakningen.

mandag den 2. marts 2009

Lige på falderebet

Det er lige på falderebet at jeg udvælger denne mandags sang.
Men jeg har vaklet lidt imellem et par stykker og valget faldt på en fra Bugsy Malone.
Musicalen med børn, Al Capones Chicago hvor krudt og kugler er omsat til flødeskumsgeværer.

Nogen der ser hvorfor jeg har valgt sangen?
Ellers kan jeg godt røbe at det skyldes denne weekends ballade inde i København, eller rettere sagt endnu en omgang ballade inde i København.

Så her, Enjoy:

Vol II - Det er så nu den fortællling burde komme.

I går aftens efterlyste jeg fortællingen om de ti på restaurant, og fiskede efter historien på min anden blog/ gamle blog.
Pling plingeling, der hjalp en venlig sjæl mig med fortællingen.
Clueless?
Det er så nu den fortælling burde komme

Her kommer den:
"Her er historien om 10 personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restaurenten ender hver dag på 1.000 kroner, og de 10 deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skat her i Danmark.
De første 4 - de fattigeste - skal derfor ikke betale noget.
Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner.
Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på.
Lige indtil restauratøren pludselig giver dem rabat: "Eftersom I er så gode kunder" siger han, "giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middag".
En middag for 10 personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første 4 bliver ikke påvirket: De skal stadigvæk ikke betale.
Men hvad med de 6 andre - dem som betaler - hvad skal de gøre??
Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del?
Nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner delt med 6 bliver 33,33 kroner.
Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver persons regning omtrent jævnt, og sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale. Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner, istedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de 4 første kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at samligne, hvad de hver især har sparet. De står uden for restauranten: "Jeg fik kun 10 kroner af de 200" begynder den sjette person og peger på den tiende, "men du tjente 70 kroner".
"Præcis" siger den femte person, " jeg sparede også bare en 10'er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!"
"Det er sandt" råber den syvende person.
"Hvorfor skal han have 70 kroner når jeg kun fik 20?
De rige skal altid have det bedre!!!"
"Hør et øjeblik" forsøger de 4 første: "Vi fik jo overhovedet ingenting,
"DET HER SYSTEM UDNYTTER DE FATTIGE!!!"

De 9 personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de 9 andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende.
Da regningen kommer, opdager de noget.
DER MANGLER 520 KRONER............!"

Det var historien skåret ud i pap, om hvordan dette samfund er indrettet.

søndag den 1. marts 2009

Det er så nu den fortælling burde komme frem.

Hvor irriterer det mig at jeg ikke kan finde fortællingen om de 10 mennesker og deres middag på en restaurant.For den kunne der i den grad godt være brug for nu, med det resultat af den såkaldte skattereform.

Hvis du ikke kender fortællingen, så handler den kort om 10 personer der går ud og spiser sammen, hvor den der tjener mest betaler mest og den der tjener mindst, betaler mindst af den samlede regning.
En dag får gruppen rabat på den samlede regning og de vælger, naturligvis den løsning at de som har båret det tungeste læs får den største rabat og de som har båret den mindste byrde får mindst rabat.Hvilket dem i den laveste ende mener er forkert.
Næste gang de er ude at spise, så er de som normalt har båret den tungeste byrde væk!

Pointen er den, at der bliver ævl og kævl og råbt op om solidaritet, når de som bærer den tungeste byrde får udsigt til en lettelse, og det ender gerne med at de bliver straffet og dem i den "billige" ende endnu engang trækker det længste strå og går fra som vinderne.Solidaritet er tilsyneladende kun en en-vejs ting, det følger fint den kemiske regel kaldet Markownikow lov: " Den har har skal have", som i: Den der allerede får skal have (mere).

Hvor sjovt er det lige, at tage en lang uddannelse for så efter nogle år, at blive ramt hårdt af skattehammeren?
"Jamen, vi har jo betalt din SU mens du studerede og vi betalte også din uddannelse!" - Gerne det argument der mødes.

Men hey, hov!Der var jo et forslag i skattekommisionens pakke om SU-systemet, som pænt blev pakket væk.(Både KS og KU har i flere omgange haft SU-forslag på programmet på deres Landsråd, men vil moderpartiet hører på os?)

Ergo, man er mere eller mindre tvunget til at være på offentlig forsørgelse - "du kunne jo have valgt det fra!".
Kunne jeg sikkert, men så ville man blive stemplet som værende indehaver af en guldske der hvor solen rammer en, når man plukker jordbær.

I dagens Danmark bliver man forsat ikke belønnet for at tage en uddannelse, og så klinger det hult at regeringen vil have en stor andel ud på en videregående uddannelse, en uddannelse som ikke kan betale sig.Så meget for borgerligt "frihed og ansvar", ord vi ellers er glade for at bruge.

Næh du, barnepigestat det er det, befolkningen vil have - hvorfor tænke selv?

Panikshopping undveget!

Det er lidt utroligt, det ser nemlig ud til at jeg undgår panikshopping i år.
Marts indeholder et par konservative arrangementer, som ellers kunne indbyde til panikshopping.
Men en veninde og hendes overlocker har vist reddet mig fra panikshopping, en form for shopping som ikke er god, for man ender sjældent med noget som bruges andet end en enkelt gang.

Så jeg tager lige et par kjoler med hjem til hende, når jeg skal besøge hende til tøsehygge.
Det betyder at kjolerne bliver omkring 10cm kortere og dermed knælange, var der nogen der sagde lav?

Så nu har jeg outfittet klar til den ene fest, og det bliver sort kjole, a la Marilyn Monroes berømte hvide kjole, tilsat rød clutch, røde peeptoes og nok en rød halskæde.

Den anden fest bliver nok i den hvide kjole med sort mønster og sorte stiletter og den røde clutch.

Det bliver godt at få kjoler i en mere klædelig længde.

Åh, hvor elsker jeg når tingene bare er på plads, for jeg hader godt nok panikløsninger når det gælder tøj.

Som sagt, enhver kubikmeter skal udnyttes!

Enhver kubikmeter værelse skal udnyttes, så jeg tog i Ikea.
Min oprindelige plan var en reol til 150kr, men da jeg kom derud, så var begge de reoler der stod til den pris noget værre skrammel!
I mine øjne var de reoler ikke meget mere end 50kr værd, de var ikke kønne og de lignede ikke noget der kunne holde til meget andet end nips.
Hvilket ikke man kan påstå ringbind og bøger kan kategoriseres som.

Så jeg er glad for at jeg havde veninden med, for hun fik mig sporet ind på en stigereol og ærlig talt, så var den flere gange kønnere end de to reoler jeg først havde kig på.
Prisen var også lidt højere med side 435kr, for den kombination som passede til mit behov.
Men denne reol er vist også en del mere egnet til at bære på ringbind, bøger og så min symaskine, end de som jeg oprindeligt havde kig på.



Nu skal de sidste flyttekasser tømmes for indhold, hvilket bliver rigtig godt.
Nu har de også stået og glanet en hel måned - lidt utroligt at jeg har boet her i en måned nu?!