Gymnasiet skal ikke kun være for nørder
Det har så medført nogle kommentarer omkring dette, udover hans egen kommentar til artiklen og de udtalelser der står i den.
Kort opsummeret, så mener S, SF og R at gymnasiet skal være mindre teoretisk og mere praktisk, som der skrives i artiklen:
"Gymnasiet skal ikke være et akademisk mini-universitet, der kun henvender sig til nørder."
Denne kommentar har fået mig til at tænke over tingene, for hvad vil vi med gymnasiet og hvad vil vi især med det almene gymnasium?
Ved gymnasiereformen som trådte i kraft for snart fire år siden, gjorde man op med tidligere tiders opdeling i sproglig og matematiske linjer, man fik ikke længere både musik og billedkunst på c-niveau og man indførte mere tværfaglighed, noget der førhen kun eksisterede når flere faglærere valgte at gå sammen om et emne.
Tankerne bag reformen i sin tid, har med god sandsynlighed været at få mere fokus på både det tværfaglige og så det mere studieforberedende, for at få gymnasiet til at hænge mere sammen med en videregående uddannelse, end sammenhængen med folkeskolen.
Hvilket er den opfattelse jeg har fået, både mens jeg gik der og efterfølgende.
I princippet burde gymnasiet være stedet, hvor man tog mere ansvar for egen læring og mere ansvar i det hele taget, som en dør til voksenlivet.
I stedet var (og er sikkert forsat) en direkte forlængelse af folkeskolen, fordi der ikke er de store konsekvenser for sløseri på den ene eller anden måde.
Hvis ikke man skal forberede på en videregående uddannelse, hvad enten det er uddannelsen til læge eller pædagog, så er man nødt til at have en teoretisk ballast inden man kaster sig over tingene i praksis.
At forholde sig til ting i teorien er ikke kun en "nørd ting", selv i almindelige hverdagsituationer møder man ting, som man skal forholde sig til.
Så at lave ting i praksis kommer om en naturlig følge af at gøre tingene i teorien.
Men hvis man ikke har forholdt sig til tingene i teorien, så vil det tage længere tid at udføre dem i praksis.
Så er der fagene i det almene gymnasium, der kan man diskutere hvilke fag der er rimelige at have, når de nu ikke er direkte adgangsgivende til en videregående uddannelse.
Jeg tænker her på fagene: Musik, billedkunst, oldtidskundskab, religion og idræt.
Man kan have en mening om at det er overflødige fag, men i mine øjne hører disse fag med når man vælger det almene gymnasium, med sine alment dannende fag.
Hvis man ønsker noget mere fagspecifikt kan man vælge HHX (handelsstudent) eller HTX (teknisk-naturvidenskabelig student).
Gymnasiet er i mine øjne i dag allerede meget blødt, fordi det ikke er direkte fagspecifikt, som de andre to gymnasie retninger.
Nu er jeg gammel matematisk student, faktisk er det til august 10 år siden at jeg startede i gymnasiet, så har ikke den store personlige erfaring fra de andre to gymnasie retninger.
Men min opfattelse er den, at både på HHX og HTX har man mulighed for at bruge sin teoretiske viden i praksis, ved at skabe et produkt.
Dette er ikke direkte ladesiggøreligt på det almene gymnasium, fordi fagpakken er så bred som den er.
Hvad er så min egentlige pointe med dette indlæg?
Jo, slækker man på tøjlerne til det almene gymnasium, så får man en masse middelmådige studenter ud, som ikke har fanget den dybere pointe med de værktøjer de har fået igennem deres gymnasietid.
Så skulle man gøre noget ved gymnasiet, så skulle det være at stille større krav til eleverne og turde give slip på dem og lade dem tage mere ansvar for deres handlinger, så de føler en forpligtelse til deres uddannelse og de mennesker de omgås med til hverdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar