fredag den 20. marts 2009

En længerevarende midlertidig løsning.

Min bærbar valgte for godt to uger siden, at gå fuldstændig i spåner.
Så lige siden har jeg været så heldig at låne en venindes aflagte bærbar, en bærbar som vist nok er modellen før min tøsefornærmede bærbar.

En lånt bærbar er da rar nok, lige bortset fra de taster der ikke er så pokkers samarbejdsvillige, så jeg har stået lidt med håret i postkassen, for hvad skulle jeg gøre?
Jeg har ikke penge til ønskecomputeren og den er kan med sandsynligvis hellere ikke køre de programmer, som jeg har brug for til mit speciale.

Jeg kunne også låne via uni, men så ville jeg have det skidt med at slæbe computeren så meget rundt, som jeg tiltider gør og jeg ville have svært ved at anvende computeren til mere private formål.

Ergo en meget lidt optimal situation.

Nå men, løsningen kom her først på ugen, for jeg bander lidt over det internet der følger med her i den sardindåse jeg bor i, det er mildest talt ikke effektivt.
Tilbage på sporet, i en af gratisaviserne læste jeg en reklame for internet og netbook, som lød temmelig tiltalende.
Princippet svarer nogenlunde til det gammelkendte princip med telefon for en krone og så et røverdyrt abonnement

Så begyndte jeg at undersøge test på de forskellige netbooks og selvom det havde været sjovere med en netbook i en lækker lidt tøset indpakning, så vægter indhold noget højere end selve indpakningen.

Så efter at have gransket adskillige test på de forskellige netbooks der kan kan fås via det netabonnement, så faldt valget på en fiks lille HP netbook med 10" skærm.

Den har LED-skærm og i min bog er det et kæmpe plus, ergo ingen kviksølvlamper i skærmen!

Dette køb er den billigste løsning for mig, når jeg vil have en lille bærbar og så kan jeg få tid til at spare op til computerEN.

Nu er jeg er jeg af hunkøn (surprise!) og har derfor flere mindre tasker og denne lille sag kan være i mine to yndlingstasker, det er lidt lækkert (og blæret).

Uhh.. Jeg glæder mig til at komme til at lære den at kende.

Ingen kommentarer: