Viser opslag med etiketten kosmetik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kosmetik. Vis alle opslag

tirsdag den 20. oktober 2009

Nogle mennesker har porcelænshud, andre er bare blege.

Jeg tilhører så absolut den sidste kategori, hvilket vil sige at jeg bare er meget lyshudet.
Så pudder og foundation har været noget jeg længe gik langt uden om, netop fordi de der prøv selv forsøg ved makeuphylderne, ikke lige frem har været let at navigere igennem.

Så startede jeg blidt ud med en transparent pudder og concealer, begge dele kunne jeg finde lyst nok.
Så var næste skridt naturligvis en foundation og der var jeg forbi MAC, havde luret at de er et af de få mærker som rammer bredest mht. deres hudfarver.

Jeg faldt for en fast mineralfoundation, som jeg også har gjort brug af, men min hud er dybt underlig og kan til tider både være tør og fedtet på en gang.
Så den sidder fint nok de fedtede steder, men er for kaget at se på, på de mere tørre pletter.

Så i dag prøvede jeg lykken igen hos MAC, det kunne være jeg var heldig at de havde en flydende der ville passe til mig og de krav jeg stiller.

For udover at nuancen skal passe, så kan jeg ikke have hvis min makeup eller creme er for parfumeret eller fedtet/klistret.

Imponerende nok kan MAC opfylde alle disse krav til produktet og det allersjoveste er at endnu en gang er det den allermest lyse nuance.

Eneste hage ved det er prisen, for det er 210kr for sådan en flaske og oven i kommer der grejet der skal bruges.

Men en rigtig lækker oplevelse at møde en foundation som har den konsistens, som er min foretrukne indenfor cremegenren.

Så nu ved jeg hvad der skal skrabes penge sammen til: Nyt dullegrej.

fredag den 12. december 2008

Lidt shopping

For en gangs skyld så kom jeg ikke hjem med mere end planlagt, at det så alligevel ikke var helt billigt er en anden historie.



Jeg skulle ud efter:
Curlers - tror de gør det bedre end glattejernet.
Strømpebukser - ødelægger altid mine, ligegyldigt hvor dyre eller billige de er. Riiitttzzz og så har neglen været forbi.
Dækstift - skal finde noget der dækker de mørke render bare lidt bedre.
Øjenskygge - det er hundrede år og en madpakke siden sidste køb.
Mascara - den gamle er vist lidt mere end tre måneder gammel.

Så jeg var forbi både H&M og Magasin.

I H&M oplevede jeg tre tøser som blev meget stille da jeg kom op af rulletrappen og drejede om hjørnet.
Øjeblikket inden havde den ene højlydt talt om hvor meget et stykke tøj kunne dresses op eller ned.
Da de får øje på mig tiske-hvisker de pludselig.
Bare kald mig paranoid, men det er påfaldende.

Ja, jeg havde min nissehuerøde strikkede hue på med øreklapper og tynd stilk med ynkelig kvast i enden på.
Det kan godt være den ikke er mainstream, men jeg elsker sgu min hue!

Jeg fandt mine curlers og strømpebukserne.

Så ind i Magasin med mig, efter en tur i Matas hvor der var udsolgt af dækstiften og kilometerlange køer.

I Magasin nåede jeg først at få hjælp af en yngre kvinde, som ikke var til megen hjælp.
Da jeg spurgte til forskellen på tre forskellige farver sort i en mascara, der stod hun af.
Det eneste hun kunne sige at den ene af de to jeg stod og vaklede imellem at den jo hed carbonblack og derfor måtte være mere sort - jo tak, jeg er kemiker, så jeg tillod mig at oversætte carbon til det danske ord: Kul!

Heldigvis stod der en kunde ved kassen og hun gik.

Ikke længe efter stod der en mandlig ekspedient og jeg stillede så samme spørgsmål til ham og til min store overraskelse, så var han til endnu større hjælp på mascara området end hende.

Lidt skræmmende, at en mand var til større hjælp og det var så også ham der kunne fortælle mig at fordi jeg havde købt to øjenskygger fra max factor, så fulgte der lidt ekstra med.
En mørkegrå øjenskygge i fuld størrelse! En mini kohl i sort, en mini foundation i en farve som jeg ikke kan finde ud af om den er den rigtige farve og en læbestift.
Det fantastiske er så at læbestiften er lige 100% det jeg har ledt efter!
Den jeg købte forleden var kun 98% i skabet.
Nå ja og så var ekstratingene pakket i en glitrende makeup pung som nok godt kunne gå som clutch.

Hvilken succesfuld shoppingtur!

tirsdag den 18. november 2008

Lidt luksus må man vel drømme om?


1. læbestift - MAC Cosmetics, 2. Lipscuff - The Body Shop,
3. MagnaScopic Maximum Volumen Mascara - Estee Lauder, 4. Bath gloves - The Body Shop,
5. Lah Primer Plus - Estee Lauder, 6. Cocoa Butter Body Butter - The Body Shop,
7. Cocoa Butter Creamy Body Wash - The Body Shop, 8. øjenskygger - The Body Shop,
9. Liquid Eyeliner no. 9 - HOT make-up,
10. Liquid Eyeliner no. 15 - HOT make-up,
11. Retactable Lip/Concealer Brush.
Der findes ting jeg ville ønske jeg havde (mere af) i min samling af make-up, nogle af tingene har jeg prøvet før og andre er ting jeg gerne vil gøre bekendtskab med.
Mascaraen og primeren fra Estee Lauder er suverænt den mascara og primer jeg har været mest glad ved, altså lige bortset fra prisen.
Håber på at jeg støder ind i et tilbud igen med begge dele i.

Body Butter med kakaosmør fra The Body Shop er noget min tørre hud på fødder og ben simpelthen elsker, har bare ikke fået snøvlet mig sammen til at købe det til denne vinter endnu.
Øjenskyggerne fra The Body Shop er mine yndlingsskygger, både de almindelige og de som hedder "shimmer".
Handsken behøver vel ingen forklaring?
Body Wash'en kan kun være god, når man er "a choc-o-holic" og eyelinerne fra HOT make-up i bronze og guld kunne være god sammen min forkærlighed for øjenmake-up i brunlige nuancer.
Så til det bedste!
Læbestiften, jeg har før skrevet om mit problem med læbestifter, men jeg tror muligvis at jeg har fundet en løsning på mit problem.
For i MAC-standen (i Magasin) prøvede jeg to læbestifter som kunne bruges og jeg overvejer at gå der ind igen, for at finde ud af om jeg kan finde den helt perfekte om den så er i en helt tredje, fjerde eller femte farve/nuance og efter at have læst en rigtig god tutorial i det nyeste nummer af Elle om at lægge den perfekte læbestift, så må en læbepensel også stå på listen.
Nå ja, så er der læbeskrubben.
Selvfølgelig kan en tandbørste bruges, hvilket jeg før har gjort med en gammel tandbørste.
Så er der de ting som jeg ikke har noget billede af, men jeg mangler den perfekte håndcreme til tørre hænder og fingerspidser, som ikke er fedtet!
Jeg har endnu ikke fundet den, desværre siger jeg bare.
Mit tilbagevendende problem når vinteren banker på døren.