onsdag den 29. april 2009

Genfunden shoppelyst

Kender I det når man kan vade ind og ud af butikker uden at finde noget som helst interessant, fordi man simpelthen intet kan finde af den ene eller den anden grund.

Sådan har jeg lidt haft det de sidste tre uger, fordi jeg har lidt for meget efter noget bestemt, i en bestemt stilretning og så lukket øjnene for andre muligheder.

Min i dag åbnede jeg øjene og så muligheden i at forene de forskellige elementer jeg synes om.

Jeg er en kjole/nederdelspige men knælange shorts i businesslooket er også møghamrende feminint, hvilket er kernen i "min stil", men sådan et par shorts kræver noget som gør det feminint og samtidigt knap så businessagtigt.
(Shortsne er set hos H&M)

Fandt en mulighed i dag i Vila, med en lang hvid blondetop med bryderryg, kunne lige se den parret med en plain top indenunder og mine lange halskæder.

I Pieces så jeg en stråhat i herrestilen, og jeg er ude efter en stråhat efter inspiration fra Marc Jacobs SS09-kollektion.

Jeg tror jeg er på sporet igen og starter nok ud med hatten, hvilket er vigtigst af hensyn til min hovedbund og ører, så de ikke bliver skoldede.

Ahh... Back on track!

Så er der lige billederne, dem må I tænke jer til eller finde ud i butikkerne selv.

mandag den 27. april 2009

Klister klister klister

I går prøvede jeg noget nyt i det politiske arbejde, eller arbejdet jeg udførte var knap så politisk, men nødvendigt.
Så jeg stod op alt for tidligt op denne solrige søndag morgen, for at hoppe toget for at komme ud på landet i det grønne nordsjælland.
For denne søndag havde jeg lovet en kandidat, at jeg ville hjælpe til med at klistre plakater til det forestående valg.

Plakatklistring er den eneste ting jeg ikke har prøvet i forbindelse med et valg, til gengæld har jeg hængt i lygtepælene både for at sætte dem op og pille dem ned igen.

Så det var lidt sjovt at opleve denne del i processen, hvor gamle plader først skulle renses for løse plakater og gamle strips, herefter skulle de stryges med vævslim og plakaten, for til sidst at stakkes på europapaller.

Det er ikke nogen ren fornøjelse at stå med vævslim, min t-shirt var smurt ind i skidtet midt på maven, mine sorte bukser havde transparante striber ned af sig, som om en eller anden havde tørret næse i mine bukser, og så var der mine hænder som var grønne af tryksværtens møde med limklistrede hænder.

Kort sagt, jeg var yderst laber at se på!

Men det var en oplevelse og vejret var heldigvis helt igennem fantastisk, så gjorde det ikke så meget at jeg havde været så tidligt oppe igen.

Min, din eller vores krop?

For noget tid siden læste jeg i en tråd, på et forum hvor jeg kommer en debat angående organdonation.
Den tråd fik mig til at tænke over hele organdonationsituationen, hvor langt skal man egentlig gå for organer og organdonation i Danmark og hele stillingtagen til emnet.
Der er umiddelbart tre veje at gå mht. organdonation, den første er den vi kender i dag, hvor folk selv melder sig som organdonorer og selv vælger at tage stilling til sagen.
Den anden mulighed er den som var oppe at vende i folketinget, hvor man på sin 18 års fødseldag får en lille hilsen om, at nu bør man tage stilling til organdonation, et bør som i forpligtelse til at tage stilling og endelig er der tredje mulighed, hvor man ved fødslen er donor og man så skal melde sig fra donorregistret.

Emnet er et af de meget følsomme, men også tankevækkende, for årsagen til at jeg efter at have læst tråden kom til at tænke på hele denne organdonationstanke, var den at utroligt mange i denne tråd mente at man skulle tage stilling og flere så gerne at man skulle melde sig fra, frem for melde sig til.

Men hvis vi leger med tanken at man skal melde fra frem for til, så kan man stille sig det store spørgsmål: Hvem ejer din krop?
For skal man melde sin krop ud af registret, så har staten ejerrettigheden til din krop, sådan set lidt på spidsen.

Spørgsmålet ved andet alternativ er også en skrap løsning, for så kan det på mange mennesker virke som en: "Tag nu stilling, så vi ved om du er en mulig reservedel eller ej!"

Men tråden havde den virkning på mig at jeg er begyndt at tænke over hele idéen bag organdonation og om jeg hvad jeg vil, for spørgsmålet er i den grad følsomt.

Mandag med guld på fødderne.

Indbegrebet af 80'er musik og er der ikke noget med at Eurovisionen løber af stablen her i næste måned et sted i Europa?

Her en klassisker fra 1984 og noget gyldent fodtøj.

søndag den 26. april 2009

At arbejde med de små grå

Der findes tidspunkter hvor idéerne til indlæg står i kø, men hvor de bare ikke kan formuleres lige så godt på papiret, som de er formuleret i hovedet.
Det er lidt frustrerende at tingene lyder meget skarpere inde i hovedet, men på skrift har det spænstighed som vådt bølgepap.

Men nu er jeg en stædig hund, så jeg opgiver ikke idéerne, de skal bare ud!

lørdag den 25. april 2009

Barfodsindianer

Det er og bliver mig et stort mysterium, hele vinteren har jeg den pæneste bløde fødder, men ved første møde med bare fødder i skoene, så ligner mine fødder noget der er løgn.
Hvilket ikke er så fikst igen, så nu vil jeg tage kampen op med grimme tørre fødder, så jeg kan være bekendt at have farve på neglene her til sommer, uden at maleriet skaber opmærksomhed på alt andet end maleriet på neglene.

Så nogle bud på hvad jeg skal gøre for at få pæne babybløde fødder til sommer, gerne til SU-venlige priser, da dette er min økonomiske begrænsning.

Strøtanker

Jeg læste i dag at Villy Søvndal har erklæret liberalismen for værende død, men hvad er socialismen så ikke?
For hvis socialismen ikke er død, hvorfor skulle Villy og Co. eller krybe ind på den populistiske midte af dansk politik?
Selv enhedslisten er ved at sælge ud af deres grundidéer, de er gået fra komplet flad struktur i folketingsgruppen, til rent faktisk at have en politisk ordfører!

Så en lille tanke mere, der var nogle der hylede op om markant højre drejning tilbage i 2001-2002, inden for dansk politik.
Men den kritik er fuldstændig forstummet i dag, for udfra det klassiske højre-venstre billede, som den almene dansker bliver fodret med via medierne, der er den røde farve blevet temmelig forvasket samt bleget i solen, så de røde faner er i dag knap så røde, som de engang var.

Bare et par strøtanker.

fredag den 24. april 2009

Studenterpolitik og Studieliv

I min tid som universitetsstuderende er jeg gang på gang blevet overrasket over mine medstuderende, og det er ikke på den positive måde.
Jeg har igennem årene på grundlag af mine oplevelser, dannet en lille teori om at universitetsstuderende tilhører den dummeste del af befolkningen.
Dum er muligvis et meget groft ordvalg, men dækker nok noget bredere end 'naiv', som jeg ellers også kunne have valgt.

Det er som om når folk træder ind på disse højere læreranstalter, så forsvinder forståelsen af sammenhængen i samfundet i takt med andelen af den boglige viden man opnår.

Seneste eksempel på denne naivitet var oppe at vende i medierne i denne uge, her valgte nogle studerende at "besætte" Københavns Universitets hovedbygning i hjertet af København, fordi de mente at universiteterne ikke var demokratiske nok og erhvervslivet har for stor indflydelse på universiteterne.
Hvis vi lige kigger på deres "besættelse" først, så viste det sig at rektoratet havde sagt god for besættelsen, da de ikke var tilstede på deres kontorer i de dage "besættelsen" stod på, samt de havde ladet "besætterne" overnatte i et af lokalerne i bygningen.

Den del af det er urkomisk, da jeg selv var forbi hovedbygningen i går, så var der ikke mange "besættere" at se, ikke andet i baggården med en masse balloner, et par forkølede lagner med slagord hang lettere sammenkrøllet ud af et par vinduer.
Ih, hvor så bygningen besat ud på anden dagen.

Det næste er demokratiet på universiteterne, jeg vil gå så langt at sige at jeg er enig i at universiteternes autonomi kunne være bedre end den er i dag og i forhold til universitetsloven fra 2005 af, men at mene at universiteterne skal til stemmeurnerne for at vælge rektorerne, som før i tiden gør ikke universiteterne mere demokratiske, end en rektor der er ansat er af universitetsbestyrelsen.
Det kan der imod skabe mere splid internt, fordi flere måtte ønske at være høvdingen og fjerne fokus på universiteternes egentlige opgave, nemlig uddannelse.
Så er der erhvervslivets indflydelse på universiteterne, det ville være ulogisk andet end at lade dem komme med deres input til uddannelserne, eftersom en stor del af de studerende, retter sagt størstedelen af de studerende ikke skal være forskere på universiteterne, men ud i stillinger i både det private men også i det offentlige, med helt andre opgaver end forskning.

Så hvis erhvervslivet ikke havde mulighed for direkte input, hvordan skulle universiteterne vide hvilke kompetancer der efterspørges udenfor murerne?

Shoppingheaven

København er shoppinghimlen når man kommer fra Odense af, udvalget er generelt lidt større end i Odense, eller det skulle man mene.
Samtidigt må det være noget sværere at holde dankortet i pungen, når man dagligt kommer forbi Strøget.
Eller det skulle man også mene.

Men i virkeligheden har jeg shoppet mindre, efter jeg er flyttet til København, hvilket er lidt spøjst.

Tanken slog mig efter jeg forleden på facebook fik et net i "gave", for jeg har shoppet utrolig lidt, det jeg har shoppet har været ting, jeg enten har:
a) manglet i lang tid
b) plain basics
c) nødsituationen.

For tænker jeg over hvad jeg har købt, så har det været:
a) et par røde sko og en foundation.
b) strømpebukser - hvilket er basiskøb, når man som jeg kun ejer et par rigtige bukser (leggings tæller ikke som bukser i min verden!)
c) En reol og min computer plus tilbehør.

De to sidste ting er så ikke nogle af de helt billige ting at bruge penge på, sådan er det med nødsituationerne, det er gerne ting i den knap så billige ende man bruger penge på i nødsituationen.

Men hvad har jeg så brugt pengene på?
Hvilket er meget nemt at svare på, for jeg har aldrig spist så meget ude før og aldrig rejst så meget med dsb før, som jeg har gjort de seneste par måneder og det er to ikke helt billige poster.

Men at jeg ikke har brugt penge på reel shopping i det københavnske, betyder jo ikke, at jeg ikke har været i butikkerne.
For det har jeg i den grad, men kun for at gramse på tingene.

Mon jeg er ved at blive fornuftig? - eller er jeg bare blevet kræsen?

Til gengæld har jeg så fundet ting i eksotiske Svendborg, bare lidt komisk.

torsdag den 23. april 2009

Uddelegering er fantastisk

Uddelegering af arbejdet er i den grad en fantastisk ting, kender flere som er helt vildt geniale til det, bare ikke lige nu hvor det er mig som er endt som personen der skal udføre det uddelegerede arbejde.

Så er det ikke videre fantastisk igen, igen når opgaven ikke er noget jeg er videre erfaring med, men det kan jeg jo få.

Som et gammel ordsprog siger: "Man skal kravle, før man kan gå."

Hvad mon der gik galt?

Det går op for mig, at jeg er i dag ikke er iklædt sort som primærfarve, plejer jeg ellers.

Kun kinaskoene og strømpebukserne er sorte, hvilket er lidt imponerende.

Bare en lille strøtanke.

At få papir på hinanden

Det kunne lyder lettere bryllupsagtigt, men det er ikke sagen her.

Det drejer sig der imod om en lille ting kaldet specialekontrakt, indsæt selv valgfri gyser strygermusik.

Sådan en "lille" kontrakt på sølle fire sider, plus problemformulering på en halv til halvanden side.

Nu vil jeg så ridse op indholdet af sådan en kontrakt, til skræk og advarsel:


  • Oplysninger om den studerende
  • Oplysninger om vejlederen
  • Oplysninger om studielederen
  • Oplysninger om eventuelle medvejledere
  • Specialets titel på både dansk og engelsk
  • Hvor man går og gemmer sig skal oplyses
  • Belastningen af specialet i ECTS
  • Indskrivningsdato på kandidaten
  • Dato for indgåelse af kontrakten
  • Afleveringsfristen for specialet
  • Fristen for det mundtlige forsvar
  • Kursustitler samt belastning af kandidatfag
  • Antal timer om ugen der ydes vejledning af vejleder
  • Underskrifter
  • - så lige en hel sides vejledning i at udfylde kontrakten
  • Besked om at vedlægge en problemformulering for specialet på en halv til halvanden side.

Nej, det er ikke så lidt der skal til sådan en specialekontrakt og nu sidder jeg så og kæmper med problemformuleringen, den skal jeg have strukket fra de tre linjer vi kom frem til under mødet jeg havde med min vejleder, til en halv side.

Det er mit evindelige problem, at mine ting gerne fylder for lidt, når det gælder opgaver.
Jeg kan ikke få dem lange nok, men når jeg lader tankerne flyder, som her i et blogindlæg, så kæmper jeg med begrænsningens kunst.

Lidt morsomt i grunden.

Tilbage til problemformuleringen, den skriver ikke sig selv og jeg vil gerne have papir på mit forløb det kommende år.

onsdag den 22. april 2009

Zombie - that's me!

Æv, så troede jeg lige at jeg frisk og fit for fight igen, stod op lavede fin madpakke til frokost og vendte snuden mod toget.

Men jeg havde ikke siddet i det tog ret længe før en imaginær stegepande ramte mig lige i smasken!
Oh Yeah, god dag min ikke så gode ven frk. svimmelhed.
Der vidste jeg godt at chancen for at jeg ville ende i lab i dag, den svandt ind.
For med svimmelhed følger en svækket koncentration, så lige nu sidder jeg på kontoret og prøver på om jeg så kan lave noget effektivt arbejde på computeren, hvor de små grå skal i sving, fremfor at finde toget hjem igen.

Men jeg tvivler, for det blogindlæg som egentlig er en test af min koncentration, er en kamp at skrive.
Jeg orker ikke zombietilstanden, for jeg får ikke lavet en døjt og min dårlige samvittighed vokser koloenormt.

Nogen der vil lave en bytter?

tirsdag den 21. april 2009

Privat eller hvad?

I dag kom sundhedskommisionen med deres bud på, hvad der skal forlænge danskernes gennemsnitlige levealder med hele tre år.
Dette er blot endnu en kommision i perlerækken af kommisioner som den borgerlige regering har haft i sin regeringsperiode og endnu en kommision når knap at åbne munden, inden dens forslag er skudt ned igen af regeringen.
Alt er som det plejer og for en gangs skyld er jeg glad for at en kommision får skudt sine forslag ned, inden de rigtigt er blevet fremlagt.

Når man begynder at tale om sundhed og sundhedstiltag, så begynder man at bevæge sig ind i en gråzone mellem hvad der er et privat anlæggende og hvad der offentligt anlæggende.
For det er folks eget ansvar hvordan de behandler deres krop, men samtidigt så kan det blive et offentligt anlæggende den dag deres livsstil kræver medicinsk behandling, især den kostbare del hvor et hospitalsophold kommer indover.

Men kan vi tillade os at pege fingre af folks valg, når det gælder hvad de stopper i hovedet og i hvilke mængder de gør det?

For hjælper det at sætte himmelhøje afgifter på de forbudte varer eller begrænse mulighederne for at få de forbudte varer?
Mon ikke handlen blot flyttes væk eller den illegale handel øges.

Mennesket kan først styres, når det private fjernes fuldstændigt, hvor voksne mennesker behandles som børn, der skal lærer hvordan man skal opfører sig og hvad man skal indtage.

Men det bliver da spændende at se hvad dem inde på borgen, beslutter ud fra kommisionens forslag.

mandag den 20. april 2009

Mandags trylleri.

Det emmer af barndommen og 80'erne, ren nostalgi.

søndag den 19. april 2009

Det drilske forår

Foråret er den drilske årstid, det er tit sket at varmen er kommet fra den ene dag til den anden, så med et trylleslag er vinterjakken blevet alt for varm og hvad gør man så?
Man smider den naturligvis, men det sker sjældent ustraffet ihvertfald når det er mig, der gør det.

Det startede med en omgang temmelig øm hals, med hævede ømme mandler.
Så te er hvad jeg har startet min dag på, for at lindre ømheden og for at mindske den ømhed der opstår når lungerne hostes halt op.

Nu er jeg så nået næste trin i processen "drilsk forår", nu tror min næse at den deltager i et væddeløb og mit hovede føles megatungt.

Selvom foråret er min yndlings årstid, så er jeg ikke gode venner med årstidens lunefulde og drilske vejr.

Skål i te og prosit.

lørdag den 18. april 2009

Så ramte guldsandalerne butikkerne hos H&M, jeg har været i H&M mindst to gange om ugen, siden jeg så dem i bladet, fordi nogle ting forsvinder temmelig hurtigt fra hylderne.
Så hvis nu sandalerne var det perfekte par, så ville det være bittert hvis de ikke kom med mig hjem.



I dag faldt jeg så over dem og måtte hurtigst muligt prøve dem, men ak ak ak!
Selvfølgelig, kunne jeg sige mig selv, sandalerne er ikke brede nok til mine fødder.
Jeg startede i min vanlige 37, perfekt i længden, men med fødder der så lignede sådan en indsnørret skinke, så måtte jeg sande at de ikke ville med mig hjem.
Tog dem derfor bagefter på i 38 og her passede de i bredden, men tæerne råbte til skosnuderne, så i den grad nej!

Skoene er i plastik, andet kan man vel ikke forvente af den lave pris?

De findes også i en sort variant og er af undermærket divided.

Happy shopping!

fredag den 17. april 2009

Stod du først i køen?

Ja, for en storbarmet kvinde kan det tiltider være en udfordring at finde undertøj som ikke har lighed med brynjer.

Jeg er vild med Bravissimo, fordi her er der samlet undertøj til storbarmede kvinder med en mindre omkreds, også til kvinder med en meget lille omkreds er der mere end to modeller at vælge imellem.

Her er både hverdagsmodellerne, og modellerne til mere krævende udskæringer.

Denne model er genial, det er første gang at jeg har set en model som gør det muligt for storbarmede at bære en dyb udskæring.


44£ i størrelserne D-G



Så er du en af dem, med en stor barm og lille omkreds, så er udvalget i undertøj på nettet, eller skulle man være så heldig at tage en tur til england, så har de også fysiske butikker.

For ærlig talt, udvalget i undertøj i de store skål-størrelser er ikke det bedste i Danmark, og så må man tage nettet til hjælp.

Yay! Nu kan nedtællingen begynde.

Nu ser det ud til at filmen endelig får premiere, noget fans har ventet på, efter de udskød præmieren fra i efteråret 2008 til sommeren 2009.
Nu kan nedtællingen begynde, for snart rammer "Harry Potter and the Half Blood Prince" biograferne og jeg skal se den.
Nu har jeg læst bøgerne og det bliver spændende at se hvor meget man har kunne koge den moppedreng ned, for selvfølgelig ligger filmen ikke helt op af bogen, men universet er fantastisk.

Så ses vi i mørket?

I følgende link står premieredatoen, lidt arbejde skal der være i det.
Ny premiere-dato for Potter-film

Bruxelles er meget langt væk

Her til morgen vågnede jeg op til følgende nyhed: Meget ringe interesse for EU

På den ene side så undre det min ikke, at interessen for EU er meget lav blandt den danske befolkning, for det er ikke meget vi hører til EU, andet end...
Ja, hvad hører vi om EU?
Der har været tale om en EU-afstemning som blev skrottet i Danmark, fordi Irerne stemte nej, at EU skulle gå i en retning mod en præsident og så er der lige dommen fra sidste sommer.

Men EU er mere end det, EU udarbejdede miljødirektivet REACH, som har været et af deres største projekter indenfor de sidste store år, da det har en betydning for industrien i Europa og dermed også forbrugerne.
Det lyder meget luftigt.
Af mere håndgribelige ting for den almene dansker, så er der mobiltelefonaftalen, så fik ensartet priserne for opkald indenfor EU.

Men der hvor jeg alligevel bliver overrasket, det er over hvor få der ved at der valg til parlamentet den 7.juni, for ifølge artiklen ved kun hver 6. at der valg denne dag.
Måske overrasker det mig, fordi jeg er politisk aktiv og derfor har hørt en masse om EU, både til konferencer, parlamentsbesøg og almindelige debatter.

EU har en stor indvirkning på Danmark, om vi kan lide det eller ej, for hvor mange er klar over at omkring 70% af de lovforslag der ryger igennem det danske Folketing er EU-forslag der skal stemmes ind i den danske lovgivning?
Det er alligevel en pæn slat og lidt vildt.

Når vi nu har valg om godt halvanden måned, så er det passende at reklamere for en af kandidaterne, på min bloglister har jeg Mette Abildgaard, som er en af de konservative EP-kandidater.

Her er det mulighed for at blive lidt klogere på hvad hun vil i EU.

Tilsidst er der kun at sige, husk nu at stemme søndag den 7. juni, en blank stemme er bedre end at blive hjemme i sofaen, på den måde har du luftet din holdning.

torsdag den 16. april 2009

Når gulvet bliver et stort kaos

Ja, første gang jeg stiftede bekendtskab med denne sang var i min gymnasietid, en sang som i den grad kunne fylde dansegulvet til gymnasiefesterne.
I lørdags havde jeg den udsøgte fornøjelse at være til en påskefrokost, hvor denne sang kom på og med et var gulvet et stort kaos af mennesker som lå og klappede gulvet.

Jeg skal ikke trække spændingen længere, her er den så: VLTJ.

En nittet gladiator - en langsom lemming

Det værste ved sommeren er nu fodtøjet, for mine fødder er meget underligt bygget, brede og korte.
Så en jagt på sandaler er kun spændende, især hvis de stilmæssigt skal passe til det jeg går efter indenfor kjoler og nederdele.

Det ender nok med en omgang stilforvirring, for nitter og gladiator sammensuriet passer jo strålende til stilen som ligger før 1968 - eller noget.

Disse par fra bianco til 450kr med det smånittede udtryk er et af de få par som jeg synes er sådan okay, kunne forestille mig at de vinder ved nærmere bekendtskab.

Skal klart se dem i virkeligheden, for skal nok have fat i et par sandaler, som ikke er "thong-sandals", som er det jeg har i skabet fra sidste år.

De findes i to udgaver:

En hvid


og en sort


Er det mig eller er de sorte lidt mere rå i det end de hvide i udtrykket?

Toiletpengene

Ja, her er der ikke tale om de mønter man smider for at gå på toilettet hos Otto Duborg.
Toiletpengene er de penge der kom ud af den aftale indgået i forbindelse finansloven i efteråret, aftalen som i folkemunde fik navnet "Lokumsaftalen".
En aftale hvor regeringen efter en studehandel, fik afsat 100 millioner til renovering at toiletterne ude på de danske skoler.
En aftale der var blæst om allerede dengang og nu hvor pengene skal til at fordeles kommer den op igen, for det viser sig at der ikke er penge nok til renoveringen af toiletterne på de danske skoler.

Jeg undres mildest talt, for jeg troede ikke at skolernes indretning var en statsopgave, jeg troede kun staten fastlagde rammerne for undervisningen, således at børnene fik lært nogenlunde det samme over hele landet.
Jeg troede i min naivitet, tilsyneladende, at driften og prioriteringen af indretningen var en kommunalpolitisk opgave.

Socialdemokraterne har været gode til at pege fingre af den borgerlige regering, fordi de ikke har lagt penge nok tilside til skolernes toiletter.
Nu er jeg så gammel at jeg gik ud af grundskolen i 1999, og i min skoletid kan jeg godt huske at toiletemnet også var et omtalt problem, at skolebørn allerede i 90'erne holdt sig dagen igennem, mig selv inklusiv

Allerede dengang i 90'erne var mange toiletter rundt om i landet forældede og ulækre, hvor staten allerede dengang kunne have blandet sig i driften med en lokumsaftale, men det gjorde man ikke.

Når det drejer sig fordelingen på kommunalpolitisk plan, for det er her skolerne hører ind under!
Så er det en balance for kommunalpolitikerne at fordele pengene til de forskellige forvaltninger, for hvem skal have pengene, i overskudstider så er spørgsmålet hvem der skal have mest af de ekstra penge og i underskudstider er slagsmålet hvem der skal holdes mest for.

Mange steder ender det ofte med at skoleområdet bliver nedprioriteret, fremfor småbørnspasningen og ældreplejen.
Således får skolerne lå til at forfalde igennem mange år, og pludselig en dag hvor det viser sig at loftet er ved at falde ned, ungerne har det skidt pga svamp, fugtige vægge og ulækre toiletter, så er folk hurtige ved håndvasken og gør deres for at påpege at det er andres skyld.

Nu er vi nået dertil hvor skolernes tilstand kan ignoreres længere, efter temmelig mange års syltning og pengene til renovering skal findes og så er det letteste for kommunerne at gøre: At give landets ledelse skylden for denne forfald.

Jeg undres og jeg undres meget, for i rigtig mange kommuner har man kastet penge ud til højre og venstre til diverse kulturelle projekter af svingende kvalitet, penge der kunne have anvendt til at redde eksempelvis tre toiletter på en af kommunens skoler.
Men at redde tre toiletter giver mindre presseomtale end et mere eller fantasifuldt kunstprojekt, som sikrer de pågældende politikere deres navn i historiebøgerne.

onsdag den 15. april 2009

dreaming of:

Fine kjoler de har på bravissimo.
Kjoler der gerne måtte indfinde sig i mit klædeskab, hvis det ikke lige var for prisen.
Men jeg kan godt lide at bravissimo "laver" tøj som passer til storbarmede kvinder, som har svært ved at skrue barmen ned i mange af de kjoler og bluser der er figursyet.






Der er intet som en feminin figurtilpasset kjole.

En smule naivt?

Påskefrokoster her i landet er gerne lig med øl og snaps.

På bordet jeg sad ved, var der selvfølgelig også en snapseflaske og pludselig fanger mit øje noget nyt ved flasken, et piktogram af gravid kvinde med en streg over.

Det er næsten ikke til at gætte hvad det betyder, men så er det jeg tænker hvor naiv er man lige, når man trykker et piktogram af en gravid kvinde på en flaske snaps?
Er der virkelig nogle der er så naive, at de tror at det vil gøre den helt store forskel?

At kvinden som ikke mener at alkohol skader, ved synet af dette piktogram vil se lyset og tænke: "Guuuuud, er det virkelig rigtigt at jeg ikke må drikke alkohol, så må jeg jo hellere sætte glasset fra mig."



De fleste i dette land bør på et eller andet tidspunkt have hørt om sundhedsstyrelsens anbefalinger angående alkohol, og senest har de indledt en kampagne specifik rettet mod kvinder i den fødedygtige alder, som går rundt med babyprojektet i tankerne.

Dette piktogram er i mine øjne dybt latterligt og rykker næppe så meget som en millimeter ved folks holdning til alkohol.

Med gravide og alkohol er som gravide og tobak, man vil altid kunne finde mange som siger: Min mor/moster/faster/mormor/farmor nød alkohol/tobak og børnene tog ikke skade af det.


Men okay, jeg og min sidemand (kvinde) fik et billigt grin over piktogrammet på flasken.

tirsdag den 14. april 2009

Kage!

I sidste uge fyldte min søster år og i den anledning skulle hun have en lagkage.
Så mig og en af hendes veninder strøg ned i byen efter ingredienser til en beskidt lagkage.

Så var det jo oplagt at lave en rigtig beskidt kage, med et fyld som er mit yndlingsfyld indenfor dessertverdenen.
Et fyld hvor den oprindelige opskrift stammer fra min barndoms disneykogebog, jeg har så forfinet den.

Først et billede af kaloriebomben:


Fyldet er simpelt det består af:

½L piskefløde
200g makroner
200g chokolade
500g jordbær
3 lagkagebunde.

Makroner, chokolade og flødeskum blandes og fordeles på bundene.
Jordbærene skives og lægges på toppen.

Nå men, jeg faldt så over brødrene Price på DR2 og de dedikerede et helt program til den søde tand.
Spise med Price - La dolce vita
Deres programmer er i det hele taget geniale, madprogrammer på den ikke selvhøjtidelige måde.

mandag den 13. april 2009

Hvorfor ikke en sang med mandag i navnet?

Denne sang er genial, jeg har ikke anet hvem der har lavet den.
I en anden sammenhæng, dukkede denne video op.

Sangen var signatursangen til filmen "Blå mænd", som gik i biograferne sidste sommer og omkvædet er i den grad en ørehænger.


Tænk sig, dansende sko.

Ha' en herlig 2.påskedag.

Noget med et standpunkt...

Jens Otto Krag udtalte engang: "Man har et standpunkt til man tager et nyt!"
clueless?

Utroligt at man skal til Svendborg for at finde en Pieces med et stort udvalg i tingel-tangel, men jeg faldt over noget hårpynt.
Stjernehårbøjlen i nogle lysere farver, herunder en cremefarvet en (kan man fornemme konfirmationssæsonen?) og så en lys koralfarvet sag.
Et par tynde hårbøjler med sløjfer på, i forskellige forårsvenlige farver også i en koralorange sag.

Jeg måtte bøje mig i støvet, for de to koralfarvede nuancer klædte mit lille hovede bedst, selvom jeg ellers er ved at kaste op over den farvegruppe.



Så meget for at have et standpunkt...

Fri mig for perversiteterne.

Nogle ting er geniale i deres design, denne lampe er en af dem.
Nogle vil mene at den er lidt tacky og andre igen at den er morsom.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med den via mss og en debattør derinde som er indehaver af denne lampe.
Så i meget lang tid har jeg kun set den på nettet, men så i lørdags da jeg gik igennem Bruuns Galleri, så fangede mit øje den i et vindue.

Den er nu temmelig fed i virkeligheden, denne lampe måtte gerne pryde hjemme hos mig, den er da bare lidt humoristisk.


Hvad kan jeg sige andet end:

"Det er ikke mig der er pervers, det er jer andre der har en beskidt tankegang"

lørdag den 11. april 2009

Forår

Ja ja, det er kun lørdag.
Men sikke et fantastisk vejr det er i dag og så har jeg lagt mærke til alle knopskydningerne.
Det er stensikkert, det er forår!

Her står den på endnu en påskefrokost, man kan da ikke være andet end glad i den anledning.

Rebeller med skjorte og slips

I disse dage har SFU landsmøde, hvor de vel på lige fod med andre politiske ungdomsorganisationer diskuterer politik.
Deres landsmøde fik et par minutters kommentarer på Nyhederne, hvor det blandt andet blev nævnt at det var landets største ungdomspolitiske organisation - Tillykke må man vel sige.

Men så er det paradokset kommer, der var sgutte meget rebelsk socialist over de ung-"socialister" der blev ramt af en journalist med sin mikrofon.
Ingen af disse unge mennesker der var i tv, kommenterede negativt mod moderpartiets højredrejning (og hvem er det ellers der i seneste par år har hylet op om en højredrejning i dansk politik?? Bare en strøtanke).
En af pigerne der blev interviewet havde ikke nogen mening?!

Skræmmende, man siger ikke ja til at stå foran kamera og mikrofon og så ikke have nogen mening, det er jo ikke X-faktors 15. sec of fame!

Til at kommenterer på SFU's meget lidt rebelske unge, havde man en fra SUF og KU's Landsformand Rune Kristensen, som kom med det berømte Schlüterske citat fra 50'erne: "KU skal ikke være partiets dikkende lammehale."

Sagt på en anden måde, partiet skal ikke forvente at KU bare klapper i hænderne, når partiet udtaler sig.

Det er på sin vis meget komisk, at det er de "pæne "ungkonservative der tør råbe op imod moderpartiet, og de unge "socialister" nærmest agerer fanskare for Villy og partitoppen, fremfor at komme med socialistiske visioner.

Så meget for pæne slipsedrenge på overfladen, men som indholdsmæssigt har mere bid end en flok SFU'er.

fredag den 10. april 2009

Sporarbejde - hvor blev erfaringerne af?

I går tog til noget påskefrokost i Aalborg og hoppeder derfor på et lyntog, men lyntog var næppe den rette betegnelse her.
For grundet sporarbejde på vestfyn, så var der kun et spor farbart og toget endte med at blive omkring en halv time forsinket af den grund, hvilket i sidste ende betød at toget endte med kun at køre til Århus, og folk som skulle videre nordpå blev hældt af for at kunne tage toget 30 minutter senere.

Der var faktisk temmelig mange i Frederikshavnvognen som jeg sad i og dem ville de så klemme ind i det efterfølgende tog, mindre fedt.

Der er noget jeg ikke forstår ved DSB og BaneDanmarks, snakker de overhovedet ikke sammen og er det slet ikke nogen ansat de steder, som kan betjene en lommeregner, så sådanne forsinkelser der uden tvivl vil komme med sporarbejde, ikke bliver regnet ind i køreplanen.

Rettere de havde indregnet det i køreplanen for et par somre siden, da der var kæmpe sporarbejde mellem Valby og Hovedbanegården, således folk var klar over at de skulle tage et tidligere tog, hvis de ville være sikker på at komme til deres aftale til tiden.

Men det var måske kun gældende fordi det var et sporarbejde i København?

Man kan ikke andet end undres.

onsdag den 8. april 2009

Pynt og tingeltangel

Jeg har været tur i det sy'fynske, nærmere bestemt i Svendborg.
Her ligger der en sød lille smykkebutik, som sælger både større mærker og så ting af eget navn.
Det sidste minder lidt om, hvad en kreativ sjæl kunne lave.
Men hvis man ikke er kreativ eller er kreativ uden tid, så er butikken genial.

Jeg nåede at forelske mig i det meste af butikken, men den er også meget fint indrettet, hvor det meste hænger fremme.

Nu kommer så det bedste, hvis man ikke lige kommer forbi Svendborg, så har de også en netbutik, med en god del af deres sortiment fra den fysiske butik.
Navnet på butikken er genial, muligvis inspireret af beliggenheden, butikken hedder Catz og har adresse på Kattesundet.
Lidt genialt.

Jeg kunne sagtens eje det meste af det de har på deres hjemmeside, for det er rigtig fint.

Hvad med et par blade?

www.catz-svendborg.dk



Eller et par liljer, som påkalder sig opmærksomhed.

www.catz-svendborg.dk



Sort og sølv?

www.catz-svendborg.dk



Det er så bare et par eksempler på udvalget.

Men i år er det ikke svært at finde en fødselsdagsgave til mig, et smykke vil være mere end velkomment.

Fundet!





Utroligt nok, så har jeg fundet en skal til min lille ven, og endnu mere utroligt så er den fundet i Odense og ikke i København.

Man kan have lov til at blive overrasket nogle gange.

Skallen er til en 12" og ikke 10,2", da min computer åbenbart er lidt mere end 10,2".

Skallen er ikke så tøset som jeg havde håbet på, men hellere en brun-orange skal end en kedelig sort ditto.

Så nu er det slut med at pakke computeren ind i viskestykker og pudebetræk, når den skal i rygsækken

tirsdag den 7. april 2009

Bagerst i skabet.





Nogle gange kan det vitterlig betale sig at gemme, fremfor at smide ud også selvom tingen ligger på hylden i adskillige år.
Sådan har det været med dette silketørklæde, som jeg oprindeligt fik som en gave af bedsteforældrene for godt syv år siden.
Jeg har haft det liggende på hylden i al den tid, fordi jeg ikke ønskede at smide en gave ud, selvom jeg ikke brugte tørklædet, for det fyldte jo ikke.

Men nu har tørklædet fundet sin vej frem fra skabet, måske er det alderen der gør det, måske har jeg set lyset, hvem ved.
Men tørklædet vil blive brugt nu, for det er nu lækkert med et blødt og let silketørklæde om halsen.

mandag den 6. april 2009

En klassiker





Denne mascara har jeg mange gange hørt omtalt som en af klassikerne, en af dem der blev langet utroligt mange af over disken, hver dag over hele kloden, hvor mærket føres.

Jeg købte mascaraen her for en halvanden uge siden af nød, fordi den var billig og fordi den gamle havde passeret den magiske grænse på tre måneder.

Jeg tænkte: "What the heck, den koster ikke mere end 70kr, så er det til at overleve hvis den er lige så crappy som indpakningen antyder".
Ved førstegangs brug, der levede den også op til min ringe forventning - den gjorde ikke det store for mine meget lyse korte vipper.

Men jeg må æde den igen, for damen er faktisk ganske god, når man udviser lidt tålmodighed, farven skal på i flere omgange, for at komme til sin ret.
Med lidt tålmodighed, så kan vipperne leges med uden at der går edderkop i den.
Den er genial til hverdag og til fest (hvis man har tålmodighed).

Denne mascara kunne godt blive en favorit, indtil den dag jeg får nosset mig sammen til at kaste 200kr efter yndlingsmascaraen, fra Estée Lauder, som er en pricey sag, men som tilgengæld kun kræver et strøg med børsten.

Alligevel utroligt at noget så teen-age tøzet indpakket kan være så god?
Jeg er overrasket.

Find me!

Queen er altid fantastiske og så er det kun naturligt at denne uges sang bliver derfra.

I får denne gang en med tekst, for det er sjældent man tænker over hvad der rent faktisk bliver sunget.
Med tanke på at i går var det Palmesøndag, så er det vel lidt passende med en lille bøn til de højere magter, hvis man ønsker at blive forårsramt, ikk'?
(Så længe jeg selv undgår det)

Congrats you are visitor number blah blah blah..

Nej, det er ikke det indlægget handler om, men jeg har fået mig min første faste læser og jeg takker ydmygt for denne gerning.

Så da jeg så det lille grønne icon inde i betjeningspanelet, tænkte jeg: Hvad mon det er? Ny feature eller?

Men nej, nogen vil gerne stå frem offentligt og indrømme at de læser med her og det er jeg da lidt stolt over.

Kan man blive andet end smigret?
Så nu har jeg tilføjet den lille boks, så hvis andre vil indrømme at de læser med, så kan de vise det til hele verden nu.

Jeg kan se at jeg har en lille læserskare nærmest hverdag på min "big brother is watching you- counter".

Another day at the office.


Der genereres data i stor stil.

søndag den 5. april 2009

Forårsramte mennesker

[surt opstød] ...Kan I så få jeres hjerner på plads igen, hvad enten det er glemt hjemme på kommoden eller om stikket er hevet ud, få nu sluttet hjernen til igen...[/surt opstød]

Det er sjældent jeg har lyst til at ytre mig om mit kærlighedsliv (eller mangel på samme) sådan et offentligt sted, som en blog.

Men hvis der er noget som kan gøre mig godt muggen og få mine mundviger til at minde om de radikales kendte håndtaske aka Jelved, så er det når folk vil agere Kirsten giftekniv for mig.

Der er få ting jeg vil bruge ordet 'hader' om, men det her er absolut en af de få ting, for jeg HADER når folk vil lege Kirsten Giftekniv og vil analysere hvem der kunne være et godt match for mig, eller om jeg nu har kig på nogen, som jeg skulle gøre noget ved.

Seneste Giftekniv jeg var udsat for var min søster, som ville høre ind til mit (manglende) kærlighedsliv, for hun som yngre søster skulle jo tage ved lære af sin ældre søsters fejl.
Så hun spurgte ind til om ham fyren jeg sad og så bøvet ud med, på et billede på facebook ikke var noget.
Så er det jeg tænker, bare fordi jeg sidder ved siden af en fyr, så er det jo ikke ensbetydende med at jeg har en interesse i vedkommende.

Men det er ikke første gang jeg oplever Gifteknive, jeg er to gange blevet spurgt om jeg var kæreste med en bestemt fyr, rettere der har været tale om to forskellige fyre.
Begge gange er jeg blevet overrasket over spørgsmålet, for jeg har ikke kunne se hvad der har udløst denne idé hos personerne.

Første gang jeg fik kommentaren, fik jeg klamme hænder og mentalt løbet meget langt væk, anden gang grinte jeg blot af det, fordi jeg fandt det temmelig komisk.

Det lyser åbenbart ud af mig, at jeg er sådan en person, selvom jeg rent faktisk er kronisk single og hellere hænger i baren med drengene end snurrende rundt ude på dansegulvet.

Jeg har oplevet flere som har haft ondt af mig på mine vegne, at jeg er kronisk single.
Men jeg har det fint nok som jeg har det, også selvom jeg er tættere på de 30 end de 25 år.

Faktisk er foråret et rent forhindringsløb for mig, med alle de mennesker der i tidens løb har har været forårsramte på mine vegne.
Har oplevet lidt for mange Kirsten Gifteknive i tidens løb.

Så jeg bliver helt Rasmus modsat og bliver anti-forårsramt.

Forårsstemning.

Nogle gange er det sjovt at lege turist i sine nærmiljøer, også selvom det er en ufrivillig omgang turist i omgivelserne.
Præsterede forleden at komme ud af den forkerte vej inde i København, da jeg skulle hjemad og endte derfor på et vildspor hvilke medførte nogle til nogle skud med telefonens kamerafunktion.


Men hvad, når vejret er fantastisk så gør det knap så meget, at den indre GPS-funktion slår fra.

Det mest fantastiske på min lille turisttur forleden, var turen ned af Frederiksberg Allé, det mindede mig om en pariske boulevard og mit hjerte gjorde et lille hop.
For er der noget jeg er, så er det små frankofil.

Så skulle jeg få arbejde i København når jeg engang bliver stor, så skal jeg klart lede efter lejlighed på Frederiksberg, det er vist det tætteste jeg kommer på den parisiske stemning, også selvom jeg skal starte i en tændstikæske af en lejlighed.

Men der er nu intet som forår!

lørdag den 4. april 2009

Vinduesshopping

Nogle gange så går man bare forbi butiksvinduerne, fordi butikken ser temmelig anonym ud, udefra.
Men når man så kommer ind i den, så er det noget helt andet der møder en, sådan en oplevelse havde jeg det med butikken: Edith & Ella.
En butik jeg er gået forbi flere gange også i Odense, hvor jeg boede i en del år, men aldrig en butik jeg er gået ind i.

Det er et mærke som i den grad ikke har behov for larmende neonbelysninger på butiksfascaderne, for stilen minder meget om hensvundne tider, hvor kvinder var kvinder og jeans var praktiske beklædningsgenstande eller brugt af smårebelske kvinder.

Dette mærke har i den grad vundet mit hjerte, hvis man kan sige det om et mærke.

Priserne ligger i et prislag lidt højere end hvad der er sjovt for en SU-modtager, men nøj hvor er det fint.

Jeg har allerede fået forårsfornemmelser over flere genstande derfra, genstande med rigtig fine detaljer.

Så tag et kig på mærket, for det er nu fantastisk!

Musik skal der til.


Jeg er ærlig talt en skovl til at få købt de plader, jeg gerne vil have.
Men i denne uge så jeg en annonce, i en af gratisaviserne.
Musik jeg har på ønskesedlen til billige penge.
Så haps haps!!
Skiverne blev mine, to for 150kr, det er jo en ganske god pris.

Mon der er magi inde over (en efterlysning)

Jeg har set en fin hårbøjle på hovedet af en veninde, og fik også at vide hvor butikken skulle ligge henne, men kunne jeg finde den i dag, da jeg var inde i København?
Nej da, butikken var pist forsvundet.

Så hjælp mig en gang, hvor ligger butikken Pico?
Jeg fik at vide at den skulle ligge på Grønnegade, men jeg kunne ikke finde den.

Så hjælp, skær det ud i pap for mig, hvor ligger den butik, for jeg skal have et nærmere kig på den hårbøjle!

fredag den 3. april 2009

Volapyk og sort snak..

Nogle gange er det lidt svært at besvare spørgsmålene om hvad jeg i grunden laver, for det er ikke sådan noget kemi, hvor man hokus-pokus får et produkt, som man kan forholde sig til.

Jeg er ved at lære det at være tålmodig, for det jeg arbejder med, det følger devisen: Når et problem er løst, så kommer der et nyt og sådan forsætter det i en mindre kædereaktion.

Det er svært at forklare hvad jeg laver og hvad det gør godt for, så når skal fortælle det kort bliver det gerne: Det ender som CO2 og vand, spørgsmålet er så bare: Hvor hurtigt.

I dag rodede vi igen med apparatet som vi anvender til forsøgene og der var noget komplet galt med signalet, så det måtte indstilles, eller rettere forsøge på at indstille det.
Senere gik det helt i selvsving og ville absolut ikke som vi ville.
Møg frustrerende.

I dag havde vi også fornøjelsen af gymnasieelever på rundvisning, og lade det være sagt med det samme.
Det var tydeligt at se, at kun en brøkdel af dem forsøgte at se ud som, det interesserede dem, det de så.
Men jeg kan nu godt forstå dem, i samme alder ville jeg hellere ikke kunne forstå hvordan det jeg i dag står med, kan betegnes som kemi.

Pludselig lyder der en klirren og min første tanke var: Åh nej, det var vel ikke vores glasopstilling med tøris og sprit der røg?
Heldigvis var det kun glasaffaldsspanden, som en af tilhørerne havde været i nærkontakt med.

Jeg må tage mig sammen en dag, og så forklare hvad det egentlig er jeg arbejder med i forbindelse med specialet.

torsdag den 2. april 2009

Forårskuller

Det eneste forårskuller jeg er ramt af, er den del der handler om at få noget mere kulør ind i klædeskabet.
Har set rigtig mange fine ting hos H&M, adskillige bluser, toppe og cardiganer, især det sidste havde jeg aldrig troet ville ske.
Nå ja, så en enkelt lille forårskjole eller to spottede jeg også.

Åhh, bliver helt i forårshumør af tøj i lette lyse farver, som ikke er koralfarvede.

Nå ja, nu vi er ved H&M, så fik jeg en mail om at der de næste par dage er 25% på overtøj, det kunne være rart hvis dette tilbud kunne udnyttes, nu hvor jeg mangler overtøj til det danske forår og sommer.

onsdag den 1. april 2009

Røde ører

Takket været ProletarSuperstars kommentar til mit jakkejagtindlæg, så skal jeg have set nærmere på H&M, et hurtigt kig derinde i dag viste et interessant udvalg.
Så der skal jeg forbi for at se nærmere på tingene, og mine forventninger er dog ikke store, da min barm er et problemområdet - tak til stor volumen i fronten samt en smal ryg i forhold til dette.

Men det er ikke det eneste jeg leder efter.

Jeg er også på udkig efter noget til hovedet, så jeg undgår solskoldning.
En hat er alt andet lige noget mere fikst, end solcreme i hovedbunden og på ørerne.
Så jeg leder efter en feminin hat, som lige dækker ørerne og som ikke koster en halv bondegård.

De første forårstegn.


Jeg tror på det nu, foråret er vist på vej nu og det er ikke nogen aprilsnar!