Privat eller hvad?

I dag kom sundhedskommisionen med deres bud på, hvad der skal forlænge danskernes gennemsnitlige levealder med hele tre år.
Dette er blot endnu en kommision i perlerækken af kommisioner som den borgerlige regering har haft i sin regeringsperiode og endnu en kommision når knap at åbne munden, inden dens forslag er skudt ned igen af regeringen.
Alt er som det plejer og for en gangs skyld er jeg glad for at en kommision får skudt sine forslag ned, inden de rigtigt er blevet fremlagt.

Når man begynder at tale om sundhed og sundhedstiltag, så begynder man at bevæge sig ind i en gråzone mellem hvad der er et privat anlæggende og hvad der offentligt anlæggende.
For det er folks eget ansvar hvordan de behandler deres krop, men samtidigt så kan det blive et offentligt anlæggende den dag deres livsstil kræver medicinsk behandling, især den kostbare del hvor et hospitalsophold kommer indover.

Men kan vi tillade os at pege fingre af folks valg, når det gælder hvad de stopper i hovedet og i hvilke mængder de gør det?

For hjælper det at sætte himmelhøje afgifter på de forbudte varer eller begrænse mulighederne for at få de forbudte varer?
Mon ikke handlen blot flyttes væk eller den illegale handel øges.

Mennesket kan først styres, når det private fjernes fuldstændigt, hvor voksne mennesker behandles som børn, der skal lærer hvordan man skal opfører sig og hvad man skal indtage.

Men det bliver da spændende at se hvad dem inde på borgen, beslutter ud fra kommisionens forslag.