torsdag den 31. december 2009

Happy freaking New year –evil eyes!

DSC03601

Lidt glitter og glimmer i den anledning skal der til, af respekt for den festende masse.

Jeg kommer næppe til at ligne en kikset dragqueen i dag, men I skal da ikke snydes for billedet jeg tog, da jeg gik amok med glimmer, glitter og øjenskygger en dag tidligt i december.

Vi ses på den anden side af årtisskiftet.

onsdag den 30. december 2009

Tilbudsjægerne

Endnu et nytår trædes ind med nye mennesker, det er nok min nytårstradition og det generer mig overhovedet ikke, det er faktisk lidt sjovt.

I år fejres nytåret her på kollegiet, og inden jul troede jeg at vi kun blev to - de to idémagere der havde lyst til en meget casual aften med god mad.

Men sådan skulle det heldigvis ikke gå, for vi ser ud til at blive hele 11 mennesker, hvor man ikke kender hele selskabet, men kun dele af selskabet som var vi en kæde, det er sgu lidt fedt.

Så i dag to mig og den anden idémager på indkøb til middagen i morgen og vi endte med at være i tre supermarkeder og en grøntbutik for at købe alle tingene der hvor de var billigst.

Da vi bor på et kollegie, rettere på et køkken hvor der ikke er meget fællesudstyr.
Så skal maden være sådan at det kan tages selv og derfor ingen portionsanretninger.

Så menuen i morgen aften står på:

Forretten/Velkomsthalløj
: Grøntsagsstave, chips og to slags hjemmelavet dip.
Hovedretten: Tre forskellige kalkunbryststege, en med flødeost og urter, en med kryddersmør og en med champignoner og soltørrede tomaer, så skulle der også være lidt for en hver smag.
Her til bagte løg, hasselbagte kartofler, salat med dippen som genganger.
Dessert: Is med forskellige frugter og varm chokoladesauce.

Det er ikke noget ringe menu, og til en pris til studentervenlig pris på lidt over 50kr.

Jeg glæder mig til denne nytårsaften, fordi det bliver så afslappende og ikke har den der sky af "årets fest" hængende over sig.
Dress-coden er endda: Kom som du er, så hellere intet pres der og hold op hvor er det lækkert, dog kan det ske at jeg lige kaster lidt mascara på ;)

Mmm... udsalg.

Udsalg er fantastisk, når det man alligevel ville have købt til fuld pris dukker op til det halve.

Så haps haps haps (og nej ingen snaps!), et styks tubenederdel til en flad 20'er (den berømte fra H&M) og nå ja et styks tørklæde til 30kr.

Og hold da op hvor var der mange mennesker i H&M i Spinderiet, har aldrig oplevet at der har været kø i den H&M.

tirsdag den 29. december 2009

Begavet – julebegavet.

Så er jeg vel hjemme og har fået taget et par billeder af det jeg blev begavet af julen 2009, nogle billederne endte jeg så med at slette i stedet for at sende dem til computeren (D’oh!).

Den absolut mest uventede gave fik jeg af lillebror.
Det var den eneste af gaverne han havde købt helt på egen hånd samt pakket ind.
Han fortalte at han følte sig kastereret da han havde købt den, fordi dens lyserøde udseende skreg igennem den meget tynde pose og et par hunkønsvæsner gav ham elevatorblikket, da han gik igennem kassen.
Det forstår man næsten ikke, eller…

DSC03757 
Af min søster fik jeg hyggesokker og et Pilgrimvedhæng (nærbilledet af vedhænget var et af dem der smuttede – men det er “asiattegnet”/”modebloggertegnet”).
DSC03740
Af min mor fik jeg et par guldøreringe, sådan et par som en københavnerdulleekspedient ikke mente fandtes – Mmm… nothing like provinsen.
DSC03746
Mit rovdyr har været på shopping – hvem elsker ikke gaver fra kæledyrene? (Ja, det er halskæden fra UO – købt af mig, betalt af forældrene og givet af rovdyret)
DSC03754 
Af min mormor og morfar fik jeg lidt mere pynt til mig selv – noget jeg var med ude at købe, valgte selv kæden og korset.
DSC03744 
Udover dette fik jeg:
Far: Et krakskort over København og Omegn 2010 (ja, jeg er mere en kortbogs kind of girl end til webkort).

Mormor og morfar: 200kr.

Bedstemor: 100kr

Mor: en strikket og filtet grydelap.

Alt i alt synes jeg at jeg har fået nogle rigtig gode gaver, og nu er jeg vist også i stand til at samle syv guld ting til den blogleg jeg blev tagget i for længe siden af http://mitkaos.blogspot.com/

Mjaaaaav mjaaaaav mjaaaav – dumme transporttaske!

DSC03737

Hold da magle!
Aldrig har rovdyret mjavet meget under en togtur og aldrig har rovdyret ville så meget ud af transporttasken, som her til morgen da jeg tog toget hjemad igen.
Lige meget hjalp det, om jeg nussede kræet, faktisk var hun halvt ude af tasken da billetten skulle tjekkes, togdamen havde så ondt af rovdyret at det lige fik et lille nus.

Helt slemt blev det, da vi nærmede os stationen og jeg begyndte at finde mine ting og tage jakken på.
Da jeg så hoppede ind i S-toget, så lod jeg rovdyret komme ud af tasken.
Dette var okay, lige indtil toget begyndte at køre – så blev der ynket igen fra kræet.

Endelig rammer vi “min” station og jeg (og katten) skal af.
Turen fra stationen og hjem har aldrig taget så lang tid, for katten ville ikke i tasken, ikke gå og ikke på armen…

Men hjem kom vi og det første der blev hilst på hjemme var ganske som ventet… tadaa… Madskålen, hvad ellers?
… og ja ikke mindst, den helt store motor gik i gang og der skulle nusses og puttes.

Mon rovdyret er glad for at være hjemme igen og ikke skal konkurrerer med to andre katte og en hund om opmærksomheden? :D

fredag den 25. december 2009

Nogle gange kan man kun smile over EB’s spisesedler

DSC03588

Sad og kiggede min bluetoothbilledmappe på computeren igennem, hvor jeg så falder over et billede jeg tog engang i december.
Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over det der stod på spisesedlen.

Det som gjorde udslaget er den del af teksten der siger: “Arbejdsskade” i sammenhæng med det billede er der smækket på.

Hvis der er noget BT og EB kan finde ud af, så er det fængende spisesedler og så har jeg fået at vide af en journa-bladsmører, at jeg burde læse EB noget mere…
;)

Med nål og garn.

DSC03714

Nu forsøger jeg for gud ved hvilken gang på at få det at hækle lært, så jeg er blevet udstyret med en tilfældig hæklenål og en nøgle garn og så er det bare med at få prøvet de forskellige basisteknikker ad.

Hvad dette prøvestykke skal ende med vides ikke, da det blot er for sjov.

24. december: Familie

DSC03728

I går ramte vi så dagen og sådan så vores julebord ud, med plads til hele familien.

Håber alle derude har har haft en fantastisk juleaften og må få et par fantastiske juledage uden havne i statistikken over folk der har overspist og dermed røget af sted med ambulancen.

onsdag den 23. december 2009

De 12 juledage alternativer versioner

De fleste kender 12 days of christmas i den traditionelle udgave.
Jeg er så faldet over to mere eller mindre alternative udgaver.

Den ene fandt jeg faktisk via den anden - forvirret?

Den ene af de to SidneyLiser linkede til den første video for nogen tid siden.
Den første er Shreks version, der ikke er helt så langt fra originalen, men den er forsat morsom i typisk Shrek-stil.



Den anden lettere alternative variant er den indiske udgave og ja, den er alternativ og med typisk fed indisk/pakistansk/banglashsk (eller hvad det nu hedder) dialekt.


Enjoy.

EDIT EDIT EDIT.

EN kvalmende disneyvariant skal der selvfølgelig også være plads til.

23. december: Traditioner

DSC03711

Julen er traditionernes højtid, man skal have det samme mad, det samme pynt, de samme sange – tingene skal generelt bare forgå på samme måde år efter år.
Denne nissemand er mange år gammel, den er fra langt før jeg blev født – da det er en nissemand min mor havde som barn.
Vi har flere gamle juleting ståeden, både denne nissemand men også en nissemand i træ med plads til juletræslys i hænderne.

I morgen er det den 24. december og stikordet der må være familie.

Glædelig lillejuleaften.

22. december: Kitch

DSC03712

Blandt juletingeltangel behøver man ikke lede længe, før man falder over det kitchede.
Dette er en af tingene – et styks julemandsoutfit til en vinflaske.

Stikordet for den 23. december er: Traditioner.

21. december: Grådighed.

DSC03674

Grådighed er svær at finde eksempler på, det er et ord som er svært at finde et billede af.
Grådighed er et negativt stempel og noget man helst ikke skal efterstræbe, man skal der i mod stræbe efter gavmildhed, som er modsætningen.

Ved juletid oplever man visse steder børn med sådan en karakter, med mer vil have mere, en af de bedste eksempler på sådan et barn er Harry Potters fætter Dudley, som til sin 11 års fødselsdag får færre gaver end året før.
Men hvorfor er børn som ham grådige?
Ligger det i deres natur eller er det måske ikke nærmere noget forældrene har været med til at fremelske?

stikordet for den 22. december er: Kitch.

søndag den 20. december 2009

Julefrokost i O’ense.

Sidste weekend var jeg til julefrokost hos de ungkonservative hjemme på øen.

DSC03640 Lige midt i klimakonferencetiden pudsede DSB selvfølgelig deres glorie på afgangsskærmen.


DSC03642Turen over Storebælt

DSC03644 *Ahem*
Artobillede uden trutmunden – det eneste billede,
hvor tøjet kan ses.

DSC03646

Ham her har tilsyneladende fået en fremtrædende plads på matriklen.

DSC03647

Pap-Jan iklædt julemandsfrakke og tidligere på aftenen var han også iklædt en nissehue.
I baggrunden ses i øvrigt den fede plakatvæg.

DSC03645

…og her er Odenses borgmester (i lidt over en uge endnu) og mig.
Han var tilstede under en god del af festen, hvilket jeg synes er rigtig god stil.

Det var en ganske fin julefrokost og hold da op, hvor var der mange yngre mennesker jeg ikke havde mødt før.
Det var underligt at komme til en fest, hvor man tidligere kendte nærmest alle deltagerene på forhånd og til at komme til en fest med en masse nye ansigter, hvilket jo kun er positivt, for det betyder at der er yngre kræfter der ude til at tage over.

20. december: Salme

DSC03697

Hvis man har fulgt med i Pagten på DR1 her i december, vil man have lagt mærke til et navn der er blevet nævnt en del gange.
Hr. N. F. S. Grundtvig og her var en af de salmer der blev nævnt, er et de fleste på et tidspunkt har været udsat for i skoletiden.
Nemlig: Dejlig er den himmelblå og jo der er mere end de syv strofer vi kender til – der er skam de hele 19 strofer der nævnes i julekalenderen.

Den lange udgave fandt jeg frem til ved en temmelig simpel googling, men da jeg er i godt søndagshumør – så giver jeg gerne linket videre.
Det helt lange digt findes lige her.

Dagens billede stammer i øvrigt fra i går, da jeg havde kastet mig på ryggen ned i sneen.
Himmelen var flot blå i går, i dag er den grå mens den smider et let drys af hvidt ned.

I morgen er stikordet: Grådighed.

lørdag den 19. december 2009

Seneste køb.

DSC03707

Rettere senest fået, i det min mor var så sød at give mig en sammenpakning af fem par strømper.
Jeg valgte den mest girlie udgave i tøsede farver, med fuglen Pip.

19. december: Engel

Nu hvor vejret er til det, hvorfor så ikke udnytte vejret til at lave en engel. Så sagt som gjort og jeg smed mig i en bunke sne, i ført jakke, regnjakke, regnbukser og forede gummistøvler str. 46 og resultatet ses herunder.
Et styks sneengel.

DSC03699

Morgendagens stikord er – trommevirvel tak…. salme

18. december: Disneys verden.

DSC03704

Så er vi nået til den 18. og ingen jul uden Disney og en af klassikerne har følgende replik: “Seeeee Bambi, vandet er Stiiift!”
Her er det dog ikke Bambi eller Stampe på den glatte is, men rovdyret Tiger der skøjter rundt på en lille sø.
Stikordet for den 19.: Engel.

17. december: Winter Wonderland

DSC03681

Jeg er en smule bagud med kalenderen, men det er der en rigtig god forklaring på.
Torsdag havnede jeg i Odense og hold da op!
Hvor var der meget sne i forhold til det jeg havde oplevet hjemme i det storkøbenhavnske.
Bare det at krydse det store indianerkryds ved banegården var en udfordring for mig og mine Converse, i det jeg måtte kæmpe mig igennem snedriverne, så mine tæer var som istapper efter en ganske kort gåtur.

Overnatningen måtte foretages hos noget familie inde i Odense, da det at komme ud til de mere landlige egne af fyn blev frarådet af myndighederne, da meldingen lød: “Al udnødvendig kørsel frarådes”.
Snefyning var det store problem, da det flyttede den fine puddersne fra mark til mark over vejene – stort problem på fyn, da øen er flad som en pandekage.

Men vi kan ikke komme udenom at sne er smukt og det ude på landet et julekort værdigt.

For at få åbnet de manglende låger i kalenderen.

Stikordene for den 18. december er: Disneys verden.

onsdag den 16. december 2009

"Do You wanna be on top"?

Jeg søgte på youtube efter ANTM, da jeg ikke får mulighed for at se finalen på den omgang der pt. kører på tv3.

Nå men, så faldt jeg over en youtubekanal der har hele den nyeste sæson - lige bortset fra en enkelt bid pt. (shame on You!)

Men det er den "cykel" med de lave modeller, hvilket også er fint nok.
Men hold da op, nogle af disse piger ser i mine øjne slet ikke sunde ud når de ikke er dækket af tøj.
De ser meget mere afpillede ud end de de piger der er et par centimeter højere.

Men sjovt det er det at se.

16.december: Ensomhed.

DSC03655 Julen bliver generelt fremstillet positivt som en stor lyserød candyfloss.
Men der er en bagside af medaljen, julen er også den tid på året hvor ensomheden slår igennem, for der findes mennesker der ikke har nogen de kan fejre højtiden med, rent naturligt.
Det kan skyldes mange forskellige ting, og julen er familiernes højtid og den fest de færreste ønsker at fejre på en ny måde.
Så selvom julen har mærkatet “hjerternes fest” påklæbet, så er det ikke alle der mærker dette.

Så er der stikordet for den 17. kan meget passende være: Winter Wonderland

15. december: Julemanden

DSC03656

Siger dette ikke alt?
Hvis der er nogle mennesker der gerne påtager sig rollen som julemand, så er det politikere!

Der går næsten ikke en dag uden at en eller anden politiker forsøger at agere julemand og lover gaver til netop den gruppe af mennesker, som medierne finder en historie om.

Jeg har endnu en gang ikke været god til at åbne dagens låge på selve dagen, så mens tiden rinder ud skal der findes på et ord for denne dag.
Ordet for den 16. december er: Ensomhed.

mandag den 14. december 2009

To fluer med et smæk og hvordan den 13. forsvandt.

Bum bum bum.. på mystisk vis forsvandt søndagen for mig, sådan kan det ske når hybriden har været til årets julefrokost hjemme i de velkendte lokaler i Odense.
Så når man først er hjemme i det københavnske når lyset er brudt frem igen, så ved man at det er blevet sent inden man har ramt hovedpuden hjemme i tændstikæsken – især når kalenderen siger december og især den tid af december hvor dagene er kortest og nætterne længst.

Den 13. var mit stikord: Lys.
Men er der noget der er svær at gengive uden at fotografere en bunke sterinlys, noget der også ville være en meget let løsning hvor der springes over hvor gæret er lavest.

Så kom jeg i tanke om en ting: Vand og især i frossen tilstand.
Når der ligger sådan et tyndt hvidt lag på jorden, så virker natten knap så sort – det er lidt magisk.

Så hvad er mere oplagt at vise end et vandmolekyle.

DSC03429

Den 13. december er forsvundet under en varm dyne og den 14. december kom ud af det blå.
Denne dag har jeg så også brugt under dynen grundet grim omgang svimmelhed – jeg kan så konstatere at jeg ikke har været 100% på toppen da jeg tog til julefrokost.
For jeg har en gang før prøvet at have svimmelhed efter en fest og der var jeg hellere ikke på toppen inden.

Stikordet for den 14. december kan meget passende være kulde.
Det har ikke været varmt i dag, hvilket jeg i den grad har kunne mærke i min lille tændstiksæske, hvor den varme radiatoren kan tilbyde, på ingen måde kan varme rummet op.
Så selv nu hvor jeg sidder under dynen iført ekstra en ekstra trøje, så kan jeg mærke “kuldestrålingen” fra væggen.

I disse COP15 dage, så er det mest oplagte billede for ordet kulde være det molekyle som er på alles læber: Kuldioxid eller det som alle siger: CO2.

CO2 – opvarmning – klimaproblemer

Hvad har kulde og CO2 med hinanden at gøre kunne man spørge?
Spørger man FN, så en hel del, for her er budskabet ikke at det bliver koldere, men der imod varmere.
Hele dette klimaspørgsmål er i grunden meget komplekst, hvilket er svært at ridser op her i dette lille indlæg.
Forskning er nemlig ikke altid så simpel som det lyder.

DSC03432

Hvad skal jeg dog finde på som stikordet for den 15. december?
Stikordet i morgen er julemanden, og jeg har længe haft et motiv i hovedet – men det et der i disse dage kan være svært at komme i nærheden af pga. netoptopmødet og især demonstranterne, ellers har jeg en nødløsning oppe i ærmet.
Jeg kan røbe så meget at der er en lille smule politik indover.

lørdag den 12. december 2009

12. december: Varme

DSC03638

Findes der noget bedre end et krus varm kakao på en kold dag?
I morges da jeg slog øjnene op og kiggede ud af vinduet, hvilket jeg kan direkte fra min hovedpude og der mødte et syn mig, kan ikke sige om det blot var dug eller om det var frost der gjorde toppen af grenene på træet hvidlige.
Men smukt var det.

I morgen er stikordet: Lys.

fredag den 11. december 2009

Seneste køb.

DSC03630

Nogle gange kan det være sjovt at kaste sig ud i noget nyt, hvilket jeg så har gjort i dag.
Det var godt nok ikke noget stort og forkromet nyt jeg har gjort, har blot købt en primer og en rosa’ish skygge.

Den rosa skygge er ikke noget jeg ville have købt tidligere, men tænkte at jeg skulle prøve noget nyt og da farven så ganske fin ud sammen med par af de brune skygger på hylden (som jeg havde i forvejen derhjemme), tænkte jeg at det næppe kunne være et farligt køb.

11. december: Fest

DSC03628

Pingvinerne spiller op til dans i Illums vindue og de er nu ret søde, som de står der og rokker til musikken.
I dag var det Kylies udgave af Santa Baby, det var godt nok lidt spøjst at høre hendes vampede stemme til et par pingviners rokken.

Men et eller andet ved det vindue fik mig til at tænke på fes(ivitas), hvad det var kan jeg ikke sætte fingeren på.

Morgendagens ord er: Varme.

Klima mig her og klima mig der...

Jeg kunne godt bruge en stof bøf* og være en politisk ukorrekt klimagris.























*og helst en konventionel en af slagsen.

10. december: Hygge

DSC03607

December er vel i den grad hyggemåneden?
Eller sådan bliver det nærmest lagt op til i julekalenderne (igennem tiden), glitterreklamerne, sangene og bare det at december bliver udnævnt til festmåneden – det lægger op til hyggenygge med mad og drikke.
Fisketorvet i København har med respekt for sig selv, selvfølgelig også julebelysning og mekaniske julefigurer rundt om i centret.

Må indrømme at jeg faktisk synes deres juleudsmykning er den hyggeligeste juleudsmykning jeg har set i en del år.
Morgendagens ord er meget fredagspassende, da det er: Fest!

onsdag den 9. december 2009

9. december: Mørke

DSC03508

Mørke er noget det sværeste at fange med et mobilkamera synes jeg, det ender tit med at blive komplet sort eller ekstremt grumset.

Jeg kommer dagligt forbi et sted hvor der er et lille grantræ pyntet med en lyskæde, sat fast i en holder lige ved tagrenden.

På billedet er der en lille lysende klat og det er helt sikkert en lyset fra en flyvemaskine, da disse flyver henover hvor jeg bor når vindretningen er til det, hvilket er nærmest hver dag.

Dagene kan næsten ikke blive kortere end de er nu, der er kun to uger til at dagene igen bliver længere.

Mørke er en ting som jeg gerne forbinder med hygge, det er som om der krybes mere sammen i mørket for at hygge sig, med en kop varm et-eller-andet.

Så det er meget oplagt at morgendagens ord er…

tadaa… hygge

Sådan kan man også udbrede sit budskab

Hvis man gik rundt og troede at borgerlige politiker(spirer) var tørre og støvede når de ville have deres budskaber ud, så er der en video her som går lidt den anden retning.

Se selv.


På hans blog findes der et par links på, hvad det er han udspyder sin holdninger til.

tirsdag den 8. december 2009

Madonna did it, Kylie did it and Taylor killed it!

Her taler jeg om sangen Santa Baby.

Madonna gjorde det og hendes variant er den lidt uskyldige - altså det er Madonna så "uskyldige".

Kylie gjorde den vampet.


Men Taylor Swift ødelagde den fuldstændig, den kunne nærmest ikke blive mere ligegyldig i hendes variant.
Døm selv.

8. december: Stjerner

DSC03597

På uni kom jeg forbi dette fine juletræ i dag og det var endda prydet med en stjerne i toppen, det er alligevel imponerende at se et fuldt påklædt juletræ sådan et sted.
Sidst jeg så et fuldt påklædt juletræ udenfor forældrenens stue var i indgangen på min friskole tilbage i 90’erne.

Morgendagens stikord: Mørke.

Hvad der lå i postkassen her til morgen.

DSC03595

Der lå så men det nyeste nummer af woman, det bliver med meget god sandsynlighed bladret igennem i toget, når jeg vender snuden hjemad igen.

Apropos Breaking News i går...

Tv2 havde fat i en art Breaking News i går, for i dag kan de meddele at Lars Løkke har lagt sig syg og han har fået vaccinen, gætter på svinevaccinen da den almindelige influenzavaccine sjældent bliver nævnt.

7. december: Glæde (Når FN kan, så kan jeg også!)

DSC03590

Jeg lærte noget nyt i går formiddags, da jeg sad og så åbningen af COP15, mens jeg lavede databehandling til mit speciale.
Nemlig det at til store FN konferencer, har man muligheden at lege at man ikke har passeret midnat, hvis man sidder i forhandlinger til store konferencer på konferencens sidste dag og man har et meget stort ønske om at et papir skal underskrives.
Hvis man ikke når tingene indenfor deadline, så kan man vælge at datoen ikke har skiftet før der er kommet frem til et resultat.

Den finte benytter jeg mig lige af, for jeg fik ikke smækket gårsdagens billede/ord op – Fy!

Så vi leger lige at det er den 7. december i et par minutter endnu.

Stikordet for den 7. december er glæde.
Glæde er mange ting, man kan glæde sig selv eller man kan glæde andre og man kan sågar glæde sig til noget.

Da jeg stod der i går (undskyld i dag), så var ordet glæde et temmelig besværligt ord at billedliggøre.
Men svaret fandt jeg i Matas i noget så simpelt som tilbud på en ansigtsmaske.
Det var simpelthen glæden over at finde noget på tilbud, som jeg ventet et godt stykke tid på, skulle komme på tilbud.
For der findes ikke noget bedre end bløøøød hud og da jeg er lidt er en nærrigpind, når det gælder ting jeg ved kommer på tilbud med jævne mellemrum (og især op til jul), så har jeg blot ventet på dette øjeblik.
Så haps haps haps (det er ikke nu vi skal ha’ snaps), 15kroner sparet – så jeg kunne nøjes med at slippe 39,95kr.

Når dette indlæg er indsendt er det den 8. december og hvad skal jeg dog finde på at stikord for denne dag er stjerne(r).

mandag den 7. december 2009

Nogle gange er Tv2’s Breaking News opdateringer ganske komiske.

Nogle gange morer jeg mig over hvad Tv2 kalder Breaking News.
Den nyhed jeg morer mig over at tv2 kalder Breaking News er den ved pilens spids.
Klik på billedet for at se hvad der står!

Bræjking neyvs


Tilpasset screeenshot fra tv2.dk.

To day is the day.

  

I dag begynder konferencen ude i Bella Centret, og har man fulgt lidt med i medierne, så vil man vide at det ikke er det eneste klimaarrangement der finder sted i løbet af de næste to uger.

 

 



På Christiania har de deres variant, det såkaldte bundmøde, klimaaktivisterne har deres møde og i dag afholder Københavns Universitet et klimaseminar, for de studerende og forskere fra universitetet måtte have interesse i at høre om emnet.

DR1 sender selvfølgelig live fra åbningen af showet, men da kun ganske få kender til nordeuropæisk præcision, så COP15 er først åbnet her kl. 10.41 bliver der budt velkommen, kun små 41 minutter forsinket.
Det sjoveste ved denne velkomst er udtalen af navnene Løkke, Hedegaard (aa = å) og Bjerregård..
Hurra for de særprægede danske navne.

Hvor for stå på hylden, når det kan ligge på gulvet.

Det er ikke lykken at være katteejer når der skiftes fra almindeligt tørkost til en lightudgave, for det giver en noget så utilfreds og oprørslysten kat!

For i sådanne tilfælde, så mener katten at rigtig mange ting befinder sig bedst på gulvet og ikke på den hylde eller det bord, det egentlig burde befinde sig.

Dette oprør befinder så allerbedst sted, når jeg skal til at sove.

Men fordelen ved at skifte kattemaden er, at katten begynder at bevæge sig...

Den der forbandede tvivl.

Var forbi H&M søndag på min julegaveshoppingtur og her faldt jeg over denne bolerojakke.
Jeg er temmelig overrasket over at den faktisk sluttede til under brystet og ikke midt på brystet, og den faktisk kunne lukkes over brystet og samtidigt med også sidde til over ryggen!
Dette sker meget sjældent!
Plus den fremhæver min talje, som ellers har det med at forsvinde fordi den er meget lang og knap så defineret.

Men… og selvfølgelig er der et men, jeg er så i tvivl mht. skulderne.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg bliver bredskuldret i den, grundet snittet, da det ikke definerer skuldrene.

Der er intet billede af mig i den, da jeg havde glemt at smække strøm på telefonen, og derfor ikke egnet til at tage et utal af prøverumsbilleder med.

H&M: 250kr – på nettet i blå dog kun 124,50kr

søndag den 6. december 2009

6. december: Tro.

DSC03568

“Tro på dig selv”, “Troen på det bedste i mennesker”, “tro på det vil lykkes”, “jeg tror”, “man skal ikke tro – man ska vide.”

Tro et et begreb vi anvender meget i vores hverdag, prøv at tænk på hvor tit du i grunden bruger ordet “tro”.
Tro er naturligt at bruge, når vi ikke har et bullitproof svar.

Tro er det udefinerbare, men som i går har vi ingen tro – har vi hellere intet håb.
Så længe man tror, hvad enten om det er en mand med langt hvidt skæg, manden med hammeren eller sig selv.
Så er tro en nødvendig ting, da vi som mennesker ikke kan vide alt/kontrollere alt, hvor meget vi end vil det.

Glædelig anden søndag i advent.

Billedet i dag kunne have været et kors, i stedet er det et flettet julehjerte, jeg har fået af en fra køkkenet.
Fletningen af sådan et julehjerte, kræver lidt at man tror på det lykkes, især hvis man fletter det på gefühlen.

Morgendagens ord er glæde.

lørdag den 5. december 2009

Vinteranbefaling

DSC03564

Den sidste uge har jeg ligget brak og i forgårs blev jeg temmelig træt af den tørre hoste jeg rendt rundt med og te var efterhånden også lidt for kedeligt at hælde indenbords i litervis.
Men hvis der er noget der kan lindre en grim hoste hos mig så er det enten varm solbærsaft eller favoritten: Hyldebærsaft, så er der også et eller andet hygsomt over varm hyldebærsaft.

5. december: Håb

DSC03567

Dette kunne nogen kalde den meget nemme løsning på ordet håb, især hvis man har sin daglige gang i det københavnske, hvor sloganet “Hopenhagen” har været at finde i gadebilledet de sidste par måneder.
Anledningen har selvfølgelig været COP15 – klimakonferencen/topmødet, som starter på mandag i Bella Centret på Amager og varer de næste to uger.
Der er håbet om at verdens ledere finder på en klimaløsning, selvom løsningen nu er politisk og ikke juridisk.
Men i her i andedammen har det ikke været selve konferencen der har været i medierne, men snarere alt det uden om.
Det der har fyldt absolut allermest er den aktivistiske side vs. politiet midler.

Mit håb er, at der sker så lidt bål og brand i byen, af aktivister der kun kommer med dette mål for øje.

Håb er et begreb på ligefod med tro, det er to begreber der ofte hænger sammen, man har gerne “et håb og en tro på at…”.

Så med håb som dagens ord, er det oplagt at morgendagens ord er tro.

fredag den 4. december 2009

Der er en kæmpe fordel ved konservative fyrer!

Det er deres festpåklædning, som kvinde vil man sjældent være overdressed.

Hvorfor så det?
Jo svaret er simpelt, når der er fest er det kun et fåtal der ikke møder op i skjorte, slips eller fløjse, pæne bukser og jakke.

På den anden side så er det let at være en underdressed kvinde, hvilket sker meget sjældent til de rigtige festlige lejligheder.

Nå men, jeg er jo udstyret med to x-kromosomer og som mange andre af mine kønsfæller, så har jeg den der lille stemme i baghovedet der siger: "Ej, du kan da ikke dukke op i det samme tøj til to fester inden for det sidste halvår med den samme flok af mennesker."
Selvom fornuften siger at sandsynligheden for at de andre (kvinder) kan huske at man har haft dresset på inden for det sidste halve år ikke er pokkers stor, så bliver det let et kæmpe (luksus) problem.

Næste weekend har jeg så en julefrokost og fornuften siger at jeg saaaaaagtens kan genbruge en af de kjoler, der hænger i skaber og jeg sagtens kan bruge et af de to par høje festlige sko.
Samtidigt har jeg en anden side - ganske som Anders Ands to hjælpere på skulderne (engel vs djævel), hvor den anden side forsøger at finde på argumenter for hvorfor jeg skulle finde en ny kjole til anledningen.

Så nu står jeg med luksusproblemet, skal jeg lytte til fornuften eller til den knap så fornuftige side...

4. december: Penge

DSC03565

“Julen varer længe, koster mange penge” er en meget kendt sætning fra julesangen “højt fra træets grønne top” og penge er et begreb der dukker op hver eneste år.
Det er et emne der kan få sindene i kog, hvad enten det er summen af penge man kan tillade sig at bruge eller ikke at bruge på julegaver eller et af de mediemæssige juleklassikere når det gælder jul og penge i samme sætning.
Julehjælpsansøgningerne, hvilket er en mere tragisk side.
I år er der dobbelt så mange ansøgere, som der er julepakker og hvordan det kan være kan man kun gætte på.
Det er en analyse jeg ikke vil give mig i kast med her og nu.

Morgendagens stikord er: Håb.

torsdag den 3. december 2009

Apropos handlingen i Pagten.

I endnu et afsnit af Pagten viste mobningen sig, som værende emnet og viste hvordan mobning kan skjules.
Det gjorde ondt helt inde i hjertet på mig, endnu en gang at få trukket følelserne frem fra rygsækken.

I dag falder jeg så over en gruppe på facebook, som er værd at blive medlem af.
Selvom man ikke gør så meget ved at være medlem af en gruppe på facebook, men så har man i det mindste taget det første skridt og viser at man på ingen måde accepterer mobning.
Join gruppen her, det kræver dog at man skal være logget ind på sitet først.
Mobning skal stoppes - nu!

Damn You Figleaves – 20% rabat de næste par dage.

Hvis det ikke var fordi at den størrelse jeg skal bruge, så ville jeg overveje om jeg ikke skulle købe BH’en på figleaves, da der vitterligt er penge at spare.
Jeg ville lige dele tippet om at spare penge, hvis man ikke selv skulle være tilmeldt figleaves nyhedsbrev.

Klik på billedet for direkte adgang til figleaves hjemmeside

3. december: Farver

DSC03562

Hmm… Billedet er blevet mere rystet end jeg regnede med, men man kan nok godt se at billedet viser en trappeopgang, en farvet trappeopgang.
Hvis jeg sige: “Ho ho ho…” og “always…”, så er det vist temmelig tydeligt hvad denne trappeopgang siger: Julefarver.
Hvis der er farver som er mere klassiske i juleforstand er det rød, sort og hvis, som selveste julemanden.
At julemanden så fortrække at dumpe tingene ned igennem skorstenen som Nikolaus, fremfor at tage trappen er en anden sag.

Morgendagens stikord er: Penge.

Det anbefaler de bare ikke! (om BH-løsninger)

DSC03561

Silikonestropper er bare ikke en løsning hvis man spørger mig, og slet ikke under spaghettistroppe.
Silikonestropperne har det med at blive gullige meget hurtigt.
Så hellere se en rigtig BH-strop, hvis man ikke er til den stropløse variant, end at se på sådan en plastikstrop!

Dog er stropløse klart at fortrække eller hvis man har barmen til det, brysttape eller strop/rygløse kyllingefilletter.

Det er dælme en ommer Femilet!

(Udklippet stammer fra en reklame for Femilet)

onsdag den 2. december 2009

Mobning - nu som emne i en julekalender.

DR1's julekalender i år er den nyproducerede "Pagten".
Der er de traditionelle temaer: Nisser med problemer, der skal redde et eller andet og så er der menneskerne, som så også har deres problemer at slås med.

I år er nissernes problem at en ond heks vil udrydde dem og det eneste som kan holde hende i skak er en ting (pagten I guess), som kræver hjælp fra et menneske.
Så langt så godt, men det er for mig ikke det interessante ved denne julekalender, det er der i mod de menneskelige problemer, som i år har potentiale til at få sat en reel debat i gang, da menneskets problem er mobning.

Vores menneskehelt er en dreng der er udsat for mobning af både den fysiske og den psykiske slags, hvilket var tydeligt allerede i første afsnit.
Han gemmer sig efter skoletid indtil han tror at der er fri bane og han kan komme helskindet hjem.
I andet afsnit er der så et forældremøde hvor klasselæreren tager emnet mobning op, da hun fornemmer at det sker i klassen.
Men forældrene tror ikke rigtigt på hvad hun siger, for deres børn er så glade for at gå i skole, og er læreren er jo nyuddannet og har kun haft klassen i et par måneder.

Jeg fik det simpelthen så dårligt af at se disse to afsnit, jeg følte både vrede, frustration og irritation over det jeg ser, for disse scenarier er temmelig realistiske.

Jeg bliver irriteret for der findes vitterligt forældre, som ikke vil tro på at deres afkom ikke altid er eksemplarisk eller at afkommet fortæller alt hvad der sker.
Så er der mistroen til det læreren siger, det finder desværre sted - der er jo en grund til lærere knækker nakken, hvis det ikke er børnene, så er det deres forældre.
Forældre som fralægger sig et ansvar, for det tidsrum barnet befinder sig på skolen samt eventuel fritidsklub/fritidsordning.

Jeg fik disse følelser, fordi det mindede mig om egne oplevelser i skoletiden, der er visse ting der bare sidder dybt og som er svære at fjerne fra hukommelsen.
Jeg har i dag tilgivet de der behandlede mig knap så godt, både dem i grundskolen men også dem i gymnasietiden, dermed har jeg ikke sagt at jeg har den store lyst til reunions, hvilket jeg ikke har.

Mobning er en pest og det at DR nu sætter fokus på det uden at romantisere det, ser jeg som et oplagt potentiale til at tale om mobning, hvad enten det er i klasseværelset eller hjemme ved spisebordet eller ved frokostbordet på arbejdspladsen.

2. december: Forventninger

DSC03556

Dagens stikord var som bekendt forventninger.
Egentlig havde jeg et andet motiv i tankerne, noget der havde krævet at jeg skulle have bevæget mig udenfor, men da søløvehosten holdt mig fanget under dyner og tæpper i dag, så røg det motiv og endnu en gang skulle der tænkes hurtigt.
Men motivet kom faktisk af sig selv, da jeg gik i køkkenet.
Jeg ville for 117. gang forsøge mig med æggekage/omelet og efter et flere enslydende tips om hvordan sådan en æggemad lykkes uden at ende i smadder, så havde jeg en forventning om at det måtte lykkes denne gang.

Og hvad skete der? Det lykkedes rent faktisk.

Julen er forventningernes tid, i biblen var det forventningen om frelserens komme - Guds søn.
December er min opfattelse den måned har har flest forventninger omkring sig, den perfekte julefrokost/-aften/-gaver osv.
Der er gerne alt for høje forventninger til hvad der skal ske i løbet af december.

Stikordet for den 3. december er: Farve(r)

tirsdag den 1. december 2009

Alle taler om klima.

Alle taler om klima og om CO2-stigning, klimaændringer som følge af en global opvarmning.
Det er teorier der involverer disse der er bred konsensus om at være den rigtige løsning.
På den anden side har man solforskerne, det er de som mener at solen spiller en meget vigtig rolle i de ændringer der sker med vores klima, man forholder sig lidt mere skeptisk overfor teorierne om at det der sker er menneskeskabt.
I aften var der netop et program på DR2 omkring disse forskere i programmet Viden Om dette blev behandlet.

Jeg kan kun anbefale dette program, for det giver en anden indgangsvinkel til hele klimaspørgsmålet.
Programmet bliver genudsendt den 6. december 2009.

1. december: Magi

DSC03553

Dagens julede stikord er: Magi.
Der er noget magisk over december og julen,  og nisser er bare magiske, tænk på Pyrus, Fimpe og ikke mindst nisserne i Borgmestergården i Gammelby.

For at jeg ikke står i samme dilemma fremover, så smider jeg morgendagens stikord på dagen forinden.
Så stikordet for i morgen er: Forventninger.

Om et halvt år.

Som jeg skrev forleden, så er der et halvt år til at specialet skal afleveres.

I dag da jeg stikker hovedet ind hos vejlederen, så blev jeg lige mindet om dette faktum igen, da han spurgte til hvornår jeg kunne forstille mig at selve forsvaret skulle afholdes.

Det måtte jeg så melde pas til, for det er noget jeg ikke har tænkt på, udover at det skulle ske et eller andet sted mellem den 28.maj og 30.juni.

Puha, når den del bliver nævnt så er det som om tingene kommer det skridt nærmere.

Der er i den grad penge at spare!

Det er faktisk utroligt hvor meget man kan spare, ved at købe varen på en engelsk webshop, fremfor herhjemme.
Jeg taler her om undertøj og især hvis man tilhører den gruppe der har en barm, som ville gøre Pamela misundelig!
Jeg så støvede lidt rundt i sidste uge og havnede så i Magasin, hvor de igen har fået et udvalg af modeller fra Freya bestående af mere end to modeller, med priser startende fra lige omkring 400kr og så op til omkring 550kr, hvilket ikke ligefrem er billigt.
Så jeg gik hjem og åbnede indræven, bare for at se hvor meget jeg kunne spare på en bestemt model, ved at købe den på en engelsk wbshop.

Denne model faktisk, ganske simpel og i Magasin vil de have 400kr for selve BH'en.

Billedet er lånt fra figleaves.com,
klik på billedet for at komme ind til det rette sted på figleaves.

Så gik jeg hjem og fandt Bravissimo frem og her vil de have £ 28,50 + £5,50 i porto.
Med en valutakurs der forleden lå under ni danske kroner for et brittisk pund, så kræver det ikke mange tast på en lommeregner, for at regne ud at der er en del at spare.
Kursen jeg regnede med var sølle 8,1869, så med lidt tryllerylleri på lommeregneren kommer dette beløb frem: 278,35dkr at betale.
Det er en besparelse på 121,65dkr!

Figleaves er £0,5 dyrere end Bravissimo, så her må man slippe: 282,45dkr.

Det er alligevel en slat penge at spare på undertøj, hvis man vel at mærket kender sin størrelse i de forskellige modeller et mærke har.

Nu vil jeg tænke om der ikke er tale om en slags nødsituation, så der kan hentes penge på bufferkontoen til undertøjskøb, især når der er så meget at spare, selv når portoen er lagt oven i.