Et forsigtigt yay!

Det ser sgu ud til at jeg kan komme til at lave forsøg, hvis det ikke var fordi at jeg havde planer om at skulle forbi kommunen i dag, så ville jeg være i fuld sving med at stå og lege den lille kemiker i lab nu.

Meeen jeg vil nu gerne have mine feriepenge og det kræver en underkradser fra kommunen, så i morgen tidlig går jeg i gang.

Har næsten fået det hele gjort klar, mangler blot en enkelt gasflaske og lidt tøris og så er jeg kørende.

Men det bliver i morgen og så er der en gulerod for at komme på uni meget tidligt, for at køle det ned der skal køles ned inden forsøget kan sættes i gang.

Men nu hvor tingene ser ud til at virke i lab (dog ingen garanti for pæne resultater), så kan jeg godt overleve at mine strømpebukser ikke overlever mere end en dag.

Det startede med at der kom en flænge under foden et kvarter efter jeg havde pakket dem ud af plastikken og hældt fødderne i dem, for at gøre det hele sjovere, så valgte de at hænge i en taburet jeg gik forbi i lab.
Så nu er der hul under den ene fod og hul på det andet lår.
Ikke nok med det, så har jeg ridset hul i mine sko, lige ved hælen ved gummikanten.
SMUKT!
Pokkers til uheld siger jeg bare, overvejer lidt om det kan lappes med nogen former for lim, bare så det ikke løber?

Nå men solen skinner, fuglene pipper og træerne er ved at blive grønne.

Lad os starte blidt i den letfordøjelige ende.

Så derfor starter fortællingen om et Landsråd med et billede af mig hvor ordet Konservative Studerende bliver til Konservative Stud og undertegnede ligner en glad julegris.

På dette tidspunkt er Landsrådet vel overstået, faktisk overstået en hel time før det er sat til på programmet, hvilket faktisk var imponerende når der var en lille bitte smule organisatorisk bøvl.

En af tingene fik endda mig til at styrte tværs igennem rummet og hoppe over en ledning for at hive fat i Landsformanden, hvilket gjorde at jeg endte i stedet inde i baren ved Landsnæstformanden.

Hvad kan jeg sige: Jakkesætsklædte mænd ligner hinanden bagfra også selvom de ikke er lige høje.
Jeg fik så fat i Landsformanden og “problemet” var løst inden jeg fik fat i ham, men jeg fik da gjort folk opmærksom på at jeg var tilstede, så er det gyldne spørgsmål om det var godt eller skidt.

Tilbage til overskriften og billedet – dette var hvad jeg havde på til den politiske del af landsrådet, vi kunne kalde det: “Sådan kan en konservativ kvinde se ud til et konservativt arrangement”.

Man kan godt komme til skade ved shopping!

Jeg reddede mig en klemmelus i går, da jeg kæmpede med at proppe mine fede fødder ned i et par sandaler.
For 1..2..3 og AUUU… så fik jeg vredet min negl i kampens hede med sandalen.

Først troede jeg at neglen var flækket nede i huden, men den var kun bøjet.
Så da jeg kom hjem filede jeg neglen halvt ned i frygt for at jeg skulle gentage gerningen.
Her til morgen lagde jeg godt mærke til det blålilla mærke på neglen, da jeg kom til at røre neglen.

Så jo, man kan godt komme til skade når man bruger penge.

Når albuen kysser asfalten

Jeg kunne ikke forstå at min albue ikke var lilla-blå-rød spættet efter styrtet.

Det var den skam, jeg kunne bare ikke se det før armen kunne løftes og drejes og se venligst bort fra bingovingerne, har ikke lige et billedbehandlingsprogram ved hånden.
Mærket befinder sig på undersiden og er den farvelade som jeg forventede, det ligner de mærker jeg i min teenage tid fik efter sammenstød med min knallert, eller røvturene ned af forældrenes stejle trappe.
Rettere, de mærker var faktisk værre at se på.

Det er ikke sådan at være en klumpedumpeklovn.

23. December: På falderebet...

Her skulle have været et naturvidenskabeligt indlæg i julekalenderen. Men en tur til lægen og derefter en tur forbi røntgenafdelingen åd af tiden. Der var heldigvis intet galt, "kun" et indvendigt blåt mærke. Men jeg fik da afprøvet noget stråling i praksis. Bare kald mig forsøgskanin.