Når albuen kysser asfalten

Jeg kunne ikke forstå at min albue ikke var lilla-blå-rød spættet efter styrtet.

Det var den skam, jeg kunne bare ikke se det før armen kunne løftes og drejes og se venligst bort fra bingovingerne, har ikke lige et billedbehandlingsprogram ved hånden.
Mærket befinder sig på undersiden og er den farvelade som jeg forventede, det ligner de mærker jeg i min teenage tid fik efter sammenstød med min knallert, eller røvturene ned af forældrenes stejle trappe.
Rettere, de mærker var faktisk værre at se på.

Det er ikke sådan at være en klumpedumpeklovn.