torsdag den 4. december 2008

4. december: Det var ikke med vanilje!

Ingen jul uden vanilje, hvordan skulle ris a la manden nogensiden blive rigtig ude?!

Vanillin er et aromastof som er syntetisk fremstillet udfra lignin eller eugenol og det er denne systetiserede variant man finder de fleste gange, når man støder ind i vaniljearomaen.

Tænk på alle de vaniljeduftende produkter der er på markedet, især kosmetikbranchen er glad for vaniljeduften i kvindeprodukter, fordi det engang er blevet hævdet at mænd drages af vaniljeduften!

Juleprodukter med Vaniljeduft

Personligt finder jeg vaniljeduften kvalmende i længden, kan ikke se hvad der skulle være sensuelt og tiltrækkende over den.

Selv i fødevarer finder man vanillinen, prøv at vend klodsen med ”vaniljeflødeis” (den til 15kr) om og kig på deklarationen.
Vanillin findes dog også naturligt i vaniljen, sammen med flere andre stoffer, da den naturlige aroma er en kompleks duftsymfoni.
Selvfølgelig har vanillin også et systematisk navn og det er som følger: 4-hydroxy-3-methoxybenzylaldehyd.
4 henviser til gruppen som skrives med "-OH" og 3 henviser til gruppen "-OCH(3)".



Igen er Dansk Kemi på banen med en længere artikel omkring vanilje og skribenten bag denne artikel, er ingen ringere end Carl Th. Pedersen, min gamle underviser i organisk kemi på 1. semester og tidligere rektor på SDU.
Artiklen her er knap så giftig og sort, så andre end kemikere vil også kunne forstå hvad der stå.
Vanilje...
Kilde: Dansk Kemi nr. 9, 2006: Vanilje... af Carl Th. Pedersen


Dukkerne som er julekalenderens tro følgesvende, er del af en samling barbiedukker som jeg begyndte på tilbage i 2002 og flere af dem slæbte jeg med hjem i kufferten fra USA, da jeg var derovre, fordi man der havde et større udvalg af sorte dukker (sjovt nok).
Så nu hvor de står på min hylde, så kunne jeg lige så godt udnytte dem til lidt sjov her i december måned.

Ingen kommentarer: