At leve i nuet.

I dag i kirken til julegudstjenesten, så kom præsten ind på emnet eventyr i dagens prædiken.
For eventyr er ikke en sandfærdig historie, men de pointer der fremkommer i eventyr kan man sagtens anvende i virkeligheden alligevel.
Præsten nævte kort eventyret om grantræet (af HCA).
Grantræet blev ved at have tanker om hvad det kunne ønske sig og hvad det gerne ville opnå, fremfor at leve i nuet og nyde hvert øjeblik, i stedet stræbte det efter et eller andet.
Noget som det ikke kom til at opnå, istedet endte det som pindebrænde i kaminen.

Selvom jeg har læst grantræet flere gange, så har denne åbenlyse pointe ikke kommet frem til mig.

For det er jo rigtig nok, vi som mennesker er overordnet set dårlige til at leve i nuet, i stedet drømmer vi om det som kan ske i morgen eller i næste måned, eller noget som vi ikke har kendskab til sker.

Et af de tidspunkter hvor de fleste af os befinder os og lever i nuet er netop i julen, hvor tiden helst ikke skal gå for stærkt.

Lad os beholde denne følelse de resterende 364 dage i året og ikke kun den ene dag.
Lad os nyde det øjeblik som er her og nu også selvom det måtte været et dårligt øjeblik, hvis vi også tager de dårlige øjeblikke til os, så kunne det være vi kunne tage ved lære af dem og ikke gentage den pågældende "succes".