lørdag den 27. februar 2010

Oprydning er farligt!

Når neglelakkerne er spredt ud på flere hylde, i makeuppungen, i festtasken og sågar i rygsækken, så ser samlingen ikke særlig stor ud og harmonerer derfor med mine ikke så mange gange med farvede fingerkløer.

At jeg så har en så stor samling er lidt skræmmende, især når jeg primært bruger neglelak på tæerne om sommeren og oftest kun skifter lak på tæerne en til to gange på to uger.

DSC03960DSC03958

DSC03956


DSC03955

Og noget der er lidt morsomt er den “nøgne” lak fra depend, havde helt glemt at jeg købte den i sommers, må have købt den fordi jeg troede farven så anderledes ud på end i flasken og så må den næsten have være brugt på tæerne.

Måske skal jeg lade være med til at lytte til den indre kemikerstemme og komme i gang med at bruge lakken på fingerspidserne også – bare lidt oftere.

fredag den 26. februar 2010

Damn så kommer specialeafleveringen sgu tæt på!

I dag fik jeg aftalt de to sidste laboratorieuger med min vejleder, det er på en måde lidt skræmmende at vide at jeg kun mangler to uger i lab og det bliver kun to uger, da jeg gerne ville være færdig med lab en måned før jeg skal aflevere af en simpel grund, da en dag i lab meget let kan give halvanden dags databehandling.

Så hvis jeg vil have samlet alle data før kalenderen siger 27.april, så er der kun mulighed for få to ugers lab.

Det bliver lidt mærkeligt at jeg ikke har mere tilbage end det, hvilket betyder at jeg til den sidste forsøgsrække skal være grundigt forberedt og ikke afprøve noget nyt og ellers håbe på at tingene fungerer som de skal.

Så indtil jeg skal i lab for sidste gang, har jeg en masse forarbejde der skal gøres med artikler der skal læses og beregninger der skal foretages.

Så nu begynder tingene at gå stærkt og min kalender bliver brugt som tjekliste, hvor jeg afsætter weekender til speciale og alt der måtte lyde spændende af ikke-specialerelevante ting overvejes en ekstra gang om de nu også er fornuftige at bruge tid på.

Let the sunshine, let the sunshine in - the sunshine in.

En lille strofe fra sangen The Flesh failures/Let the sunshine fra Musicalen Hair.

Det er nok første gang at jeg har sat pris på den sorte bare jord og nøgne brune træer i flere år.
Jeg fandt endda det helt store smil frem, da jeg opdagede at det rent faktisk var lyst allerede halv otte, at solen tittede frem og at der var lidt grønne duske at spotte i den sorte nøgne jord.

Utroligt så små ting der skal til at få humøret op at ringe.

Skulle du bruge dynen?

De varmeste steder i boligen, det er der man oftest vil finde rovdyret om vinteren.

DSC03953

Et af dette rovdyrs yndlingssteder er lige midt på dynen og sengen, eller når jeg skal afsted om morgenen og er ved at klæde mig på, så ligger der gerne en kat på skødet af mig eller på det tøj jeg skal have på.

Der er intet som et levende sovedyr.
;)

torsdag den 25. februar 2010

Fangerne i tændstikæsken Tordenskjold

- Når nu boligen ikke lige frem har Fort Boyard størrrelse.

I går aftes fik jeg et flip, så udover at fylde min tredje sorte sæk på en måned, så tænkte jeg at nu var det på tide at flytte rundt på sengen og sofaen og fordi jeg var så smart, skete dette klokken ti om aftenen.



Mit værelse kunne godt ligne billedet herunder:
Meget lidt plads og rigtig godt fyldt ud med møbler.

Så var der ikke rigtigt nogen vej tilbage, sengen og sofaen skulle bytte plads, hvilket jeg ville gøre siden før nytår, fordi væggen ikke er det varmeste at smække armen op på i søvne.

Mens jeg var i gang med at flytte rundt på sofa og sengen, hev jeg da også lige støvsugeren frem (min underbo må hade mig for det…).
Så et afsnit af Paradise Hotel og et halvt afsnit af SATC (samt en hulens mass sved) senere havde de to møbler skiftet plads.

Det var et matematisk puslespil at få de to store møbler til at bytte plads på det meget lille gulvareal der var til råde.
I øvrigt så mindede puslespillet lidt om spillet på billedet, hvor man rykker en brik af gangen for at få den ønskede brik fri.


Billedkredit: Den Gamle Skole

Endnu mere bulder, brag, boom og bang.

Næsten da eller retter overhovedet ikke.
Endnu et indblik i kemiens verden, ser det ikke bare vildt meget kemi-agtigt ud dette billede?

Hvad forestiller dette billede med en hulens masse prikke og så et par streger?
Jo, dette her er så men mine forsøgsresultater, efter de er blevet hevet igennem databehandlingsmaskineri(helved)et på ny.

Dataskyen

Det optimale ville selvfølgelig være at datapunkterne fra de forskellige forsøg lå på samme linje, men nu er det forsøg udført i praksis og så kan det være svært at opnå præcis de samme ting ved hvert forsøg, da der er mange forskellige faktorer der kan spille ind.

Så nu sidder jeg og grubler over hvordan jeg kan få det jeg ser og de mulige faktorer forklaret, så det passer til en videnskabelig opgave.

Og jo det kan godt sige boom, men det skal det ikke…

onsdag den 24. februar 2010

…er du dus med himlens fugle…

Jeg troede ikke at jeg ville falde over plateauskoene igen, i det jeg længe har ment at jeg har været der i slutningen af 90’erne.

Men Vagabonds Korcula fik ram på mig, både i denne beige udgave, men også den sorte udgave har tiltalt mig, da plateauet ikke er særlig stort.

Mmm… hvis penge og plads ikke var et problem.

vagabond1

Prisen på skønhederne er 399kr

tirsdag den 23. februar 2010

Luren på Soniadamens anden del

I lørdags ramte Sonia Rykiel for H&M’s anden del butikkerne.
Jeg fik luret lidt på nettet på tingene og der ser det rimeligt tilforladeligt ud, men billederne lever godt nok ikke op til virkeligheden i mine øjne, for det var strik, men strikken var godt nok kedelig i mine øjne og temmelig korte i livet.

Nå men, nu var det ikke strikken jeg sådan havde fået øje på, på det dersens internet.
Nej det var tingel tanglet.

Men men men… også det skuffede da jeg så det i virkeligheden, bevares det er af plastik, men nøj hvor var det kedeligt.

Så brocherne som i plastikpyntet på den lille håndtaske.

Så disse her ser langt pænere ud på nettet end i virkeligheden – så der sparede jeg mindst 39,90kr.

Den fornuftige cirkushest

Det hev lidt i mig i morges da jeg fik en sms om at komme med ind på Amalienborg og tage i mod det nye kuld Ministre.
Det holdt meget hårdt da jeg nåede Nørreport for jeg var på nippet til at skippe bussen til uni for at tage metroen til Kgs. Nytorv og videre på gåben til Amalienborg.

Men fornuften vandt og jeg tog ind på uni, hvilket jeg er temmelig imponeret over.
For tidligere var jeg hoppet med på det sjove og den mindeværdige oplevelse.
Så det er en ny mig - det at vælge det fornuftige frem for det sjove.

Men helt fornuftig var jeg nu ikke, for jeg kunne ikke lade være med at følge med live på Update og det var det store smil der var fremme, da jeg kunne se KU-bekendte stå og råbe slagord i kamp mod VU'erne og deres slagsange.
Det var sjovt at sidde og spotte de KU'ere jeg kender og deres hopperi.

Jeg blev da lidt misundelig lige der.

Meget følelsesladet Ministeroverdragelse

I artiklen:Rørt Søren Gade hyldet på Facebook er der et langt videoklip nede i teksten.
Talen er tydeligvis personlig og Søren Gade er tydeligvis rørt over det der bliver sagt, denne mand viser at politikere også er mennesker af kød og blod, og ikke følelseskolde robotter, selvom det tit er nærliggende at tro dette.

Stor respekt til Søren Gade skal der lyde herfra, det bliver rigtig svært for hans afløser (Gitte Lillelund Bech) at overtage opgaven som Forsvarsminister.

Så skal der multitaskes!

Så er det i dag er er stor ministerrokade og jeg skal på uni og arbejde på specialet.

I følge tv2News så bliver det en møgspændende rokade, så nu håber jeg at computeren kan følge med, når jeg både skal have specialeprogrammerne åbne, samt have DR-update på, til det sidste kan jeg kun sige hip hip hurra for hovedtelefoner.

Uhh... spændende dag.

mandag den 22. februar 2010

Jeg elsker mange dage i træk med sport...

... Især når det sendes om natten.











Så hurra for OL finder sted over på den anden side af dammen i Canada.

søndag den 21. februar 2010

Så ka' man ik' an't en' bli' heelt fyn'sk ind'n i

Sma'remand'n, du v' ham fra Åtterup.

Jeg gad godt vide om Søren Østergård har været på studieophold på det nordlige af Fyn.

På disse egne har "Bøs'røv" i mange år været at sammenligne med "Wallah min fætter" andre steder i landet.

Så for at hylde nordfynskheden får I lige to med sma'remand'n.





Jeg kan ikke sige andet end: Spot on!!

Top syv i øregangen

Nu hvor jeg har haft min tyggegummimusikafspiller i en måned, så er det vist meget passende at kigge på hvilke numre jeg har lyttet til flest gange i mit I-tunesbibliotek både på tyggegummiafspilleren og computeren.

  1. Breaking up is hard to do (Cartoons): 14
  2. Bondejokker (Hornum Koret): 10
  3. The Winner takes it all (Mamma Mia!): 10
  4. I have a dream/ Thank You for the music (Mamma Mia!): 9
  5. Does Your mother know (Mamma Mia): 9
  6. Mortens Polka (Lang Linken): 9
  7. Mamma Mia (Mamma Mia!): 9
Det er ikke lige frem musik der har deres oprindelse indenfor det seneste år...

lørdag den 20. februar 2010

Ahh… En lørdag uden alkohol og nattog

DSC03945

Efter at have brugt to lørdage i godt selskab med politiske diskussioner, en god kvantum alkohol og nattogstur.
Så nyder jeg en lørdag aften i laveste gear, sådan en aften hvor det stærkeste der er blevet indtaget er Ribena.

Det er fantastisk at kunne lade fuldstændigt op til en ny uge, ved at lave absolut ingen ting – hvilken luksus!

Billedet er fra Hellerup station (surprise surprise!) en sen kold nattetime.

Vejret tillader det ikke, men drømmen gør.

Vejret er forsat kun til michelinmandspåklædning fra top til tå og ikke til det fine tøj og lette sko.
Så når vejret ikke er med en, så må man drømme.

Dette par kunne jeg snildt se mine fødder i og de kunne være rigtigt fine til flere af de ting der findes i min gaderobe, så havde jeg 700kr til sjov og spas, kunne dette par overvejes.

 

Apropos vejret så smed en veninde Breaking News i hendes fb-status, i det hun har spottet årets første forårsbebuderblomst i haven.
Yay! Siger jeg bare.

Måske er foråret ikke så langt væk igen som vi går og tror, her tænker jeg ikke på marts, men på småblomster og fuglekvidder.

Billedkredit: Bianco

fredag den 19. februar 2010

Fredagens tema er: Lyserøde candyflossfilm

Endelig fredag!

Denne uge har godt nok trukket tænder ud, da jeg har rendt rundt som en anden søvngænger zombie, hvilket ikke er sjovt i det lange løb.

Så her til aften har jeg overgivet mig til dynen og slået hjernen fra, er simpelthen for træt, endda for træt til at deltage i den fest der finder sted i den store tændstikæske i dag lige udenfor min dør.

Så i stedet ser jeg film i kategorien "lyserøde candyflossfilm", hvor jeg lagde ud med Mamma mia! og nu står den på Grease og skulle jeg forsat ikke være mør nok, kan jeg altid runde aftenen af med Dirty Dancing.

Hvilken fantastisk fredag aften!

torsdag den 18. februar 2010

Aunt Scrooge

Her til aften var der den årlige generalforsamling i studenterforeningen hvor jeg slår mine folder, og hvilken hyggelig generalforsamling.
Vi var vel mere eller mindre det antal der i forvejen sad i bestyrelsen plus et par stykker ekstra.

Jeg havde fået tjansen som referent, noget jeg har stor erfaring i, dog fik jeg ikke alt med ordret, da min stenograferingsevne er lidt rusten.
Men nøj hvor er det sært at fremlægge regnskabet mens der samtidigt skal skrives referat, det er noget der ikke kan lade sig gøre, skal jeg hilse at sige!

Endelig nåede vi frem til del i programmet der omhandler det nye foreningsår og dermed bestyrelsessammensætningen, og jeg kan hermed annoncere at jeg blev genvalgt som hende der sidder tungt på pengekassen - der har vi vores Aunt Scrooge.

Så i mit andet år på kassemesterposten og sidste år som bestyrelsesmedlem i studenterforeningen, er nu begyndt.

Det er lidt vemodigt på en måde at vide, at vil jeg forsætte med politisk foreningsarbejde på bestyrelsesplan, så skal jeg melde mig på banen hos moderpartiet og dermed indtræden i de voksnes rækker.

Men er jeg overhovedet parat til at være rigtig voksen?



Nå ja, Når Uncle Scrooge ikke rigtigt passer på mig grundet kønnet, så må jeg næsten være Aunt Scrooge.

Uhh... tænk hvis jeg kom til at lugte af mig!

Sådan synes nogle mennesker at tænke, for hvem kender ikke det at gå ned igennem Strøget (eller hvilken som helst gågade i lille Dannevang) og passere en person der er blevet overfaldet af en parfumeflaske, og man kan så dufte vedkommende mange meter efterfølgende.
Eller dem der træder ind i bussen/toget/lokalet og det første man registrerer er deres duft, ikke naturligt duft men parfumeduften.

Kvalmende.

Så kan man tale om at have brugt den samme duft for længe, når man ikke længere selv kan opfange hvor kraftigt man selv dufter - at duften er blevet til en lugt.

Sådan generelt har jeg lagt mærke til at det er lettere at finde et produkt indeholdende parfume i en eller anden afskygning, end at finde en uden, alt skal sovses til i parfume, ligefra rengøringsprodukter, personlig pleje, dullegrejet og i det der lille ekstra (duftlys og rumfriskere).

Så er det lige at jeg spørger hvorfor?

Hvorfor vælger man at sovse sig ind i så meget parfume, at man lugter af en hel parfumeforretning, det forstår jeg ikke og kommer næppe nogensinde til det.

onsdag den 17. februar 2010

But why?! Hvilket tøj kan man have uden på?

Okay! Denne BH forstår jeg simpelthen ikke, jeg troede kun det var i skålstørrelse faldskærm eller amme-BH’er der kunne ligne noget der er løgn og her serveres en BH til mindre bebarmede kvinder, der i mine øjne ligner en fusion mellem en amme-BH og en brynjemodel.

Meget lidt køn er den i hvertfald, for hvordan kan den bruges andet end under en højhalset bluse?

Nørdus Maximus boom bang volapyk

Hvad dulen dælen laver sådan en kemiker, noget med kitler og ting der skal blandes sammen ikk´?

Hvad jeg laver kan ses herunder:

Databehandling-spektrum - klippet

Jeg roder som bekendt rundt med noget specialeskriveri og som en del af den proces samler jeg selv data.
Jeg har lavet en hel del databehandling og det inkluderer at tilpasse beregningerne, så de passer til det enkelte forsøg.

Jeg startede i sin tid ud med at have en såkaldt badgas, som jeg brugte som baggrund og som gas til at sparke gasserne i forsøget ind i forsøgscellen.
Men men men… det sorterer ikke alle de uønskede elementer fra, så nu analyserers spektrene ved hjælp af en såkaldt “tom celle”.
Det er den rødbrune linje i det store billede, hvor det “blå gardin” er målingen og den grønne plamage der ses nederst i billedet er rødbrun fratrukket blå, kort sagt nørdus maximus.

Fryseren

I grunden er det lidt misvisende at min bolig kaldes for tændstikæsken, for i den meget kolde tid burde jeg snarere kalde det for "isterningebakken i fryseren".
Men ikke nok med at jeg hjemme skal rende rundt iført dyne og varmt tøj, for det burde jeg med jævne mellemrum også gøre på kontoret på uni.
For findes der et sted der kan være møghamrende koldt, også selvom alle fem høns er til stede på det lille kontor (bare kald os burhøns), så er det netop det lille burhønsekontor.

På kontoret må jeg undvære dynen og i stedet pakke mig ind i mit tørklæde og min jakke, hvis fleecetrøjen jeg allerede har på ikke er nok.

Så selvom der er møgkoldt hjemme, så har jeg i det mindste en dyne at pakke mig ind i.

Tirsdagsaftenhygge

Burde indeholde:

  • Hygge på køkkenet
  • Dullepleje med neglefil, polerfil og neglelak
  • Paradise Hotel
  • SATC


Men indeholdte:

  • Hygge på køkkenet
  • Forstå hvordan de tidligere årsregnskaber er blevet lavet
  • Rive sig i håret over en masse ubekendte faktorer i dette regnskab
  • Bande over at Økonomitimerne blev brugt til at banke hovedet i bordet over udregningsdetaljer, fremfor at høre efter det væsentlige.
  • Have Paradise kørende i baggrunden, uden at fange ret meget af indholdet fordi regnskabet er et stort mysterium, det minder nærmest om en større organisk kemisk beregning.
  • Rive sig lidt mere i håret over det mystiske regnskab.
  • Ringe til min forgænger på posten til at få opklaret det mystisfistiske
  • Paradise slutter og SATC starter
  • Blive lidt klogere på regnskabet
  • Rode mappen igennem med tidligere regnskaber endnu en gang og denne gang finde gamle regnskaber til det opklarende regnskabsarbejde (Tryllerylleri på spil??)
  • Sende en desperat SMS til købmandssøster
  • Færdiggørelse af regnskabet ved hjælp af simpel købmandsregning, mens SATC's rulletekster triller over skærmen
  • Ånde lettet op og håbe at revisorerne vil godkende regnskabet.
Det var min tirsdag aften, som endte med noget praktisk arbejde fremfor ren råhygge.

tirsdag den 16. februar 2010

Det er nu stadig sært...

Ja, en af mine bekendte er journalistpraktikant på DR-sporten og det var underligt at høre ham kloge sig som SAS-bold kommentator da jeg hørte det første gang i radioen.

Siden hen har han fået fornøjelsen af at være kommentatoren på Nytårsskihopkonkurrencen og her til aften er hans stemme at høre på DR, som kommentatoren der træder vande fordi snowboardkonkurrencen de viser holder pause af en eller anden grund.

Jeg synes forsat det er wierd at høre ham i radioen/tv, men sådan er det vel når en man kender dukker op i radioen/tv?

Forår NU!

Nu har jeg nået mit mæthedspunkt overfor kulde og sne, længe efter så mange andre blegnæbede danskere.

Mine sko med det mindste antydning af hæle står og piver hver eneste dag i for øjeblikket, for vejret er ikke til andet end gummisko og omvendt kommer mine fleecetrøjer på overarbejde, da det er for koldt til at være fiks og fancy.

Jeg vil ud i det blå på min cykel i ført flagrende skørter og tynde strømpebukser!

Så forår NU! - tak.

mandag den 15. februar 2010

Reparerer håret - BS!

Hvis der er noget der kan få mig til at sukke højlydt og rulle med øjnene, så er det shampooreklamer, især de reklamer der lover at produktet kan reparere håret.

For er der noget shampoo ikke kan, så er det at reparere håret, det kan der imod lægge en hinde omkring hårstrået og skjule hårets sande tilstand.

Den eneste løsning der er på ødelagt og skadet hår er en saks og dermed ingen hokus pokus shampoo løsning.

Ahh... luft.

Slutspurtsspecialestuderende

Nu hvor specialet langsomt begynder at nærme sig med hastige skridt, så kan jeg efterhånden godt se, at skal jeg levere et ordentligt produkt, så er jeg nødt til også at lave noget i weekenderne.
Det er der en særlig grund til - jeg ønsker på ingen måde at skrive mit speciale på en uge, som jeg gjorde med min BA, vil gerne være næsten færdig og finpudsningsparat to uger før rapporten skal afleveres.

Så jeg har her til aften valgt ikke at deltage i Konservativ Ungdoms Landsråd ej hellere Landsrådsfesten, lidt trist faktisk.
For der er så mange fine/søde/seje/fede mennesker i KU som forstår at feste, men mit speciale og min uddannelse er alligevel langt vigtigere og det er ikke fordi at jeg kommer til at mure mig inde fra nu af og til mit speciale er afleveret, da jeg har for besøg at tidligere studiekammerater inden længe og har et Landsråd hos Konservative Studerende og da jeg har lagt mine kræfter det sidste sted, så vægter jeg dette arrangement højere end KU's.

Så jeg kan nu sige: Vi ses ikke i Gentofte - specialet skriver ikke sig selv.

søndag den 14. februar 2010

Perfektionistens grønne monster.

Indrømmet, jeg er perfektionist og det har jeg været i rigtig mange år.

Mange perfektionister har et grønt monster siddende på skuldrene, et grønt monster som gør livet rigtig surt for nogle perfektionister, mens det kun napper lidt hos andre.

Som perfektionist stræber man efter at gøre tingene mindst 100% og gerne mere, hvilket de fleste godt ved ikke kan lade sig gøre hele tiden, for man kan ikke kontrollerer alt i sin hverdag, men som perfektionist er det svært at acceptere.

Det ender så gerne i en alt eller intet tankegang/handling eller for nogle perfektionister i en spiseforstyrrelse, fordi her er en ting de mener de kan kontrollerer.
Ubehageligt ikke?

Jeg tilhører gruppen af perfektionister med "alt eller intet"-tankegangen, hvilket tit og ofte er endt i intet-enden og dermed kaos.
Denne perfektionisme er også en af årsagerne til at jeg er endt med kraftige eksamens og præstationsnerver, lige på grænsen til angst.
Det er ikke fordi jeg er gået ned på at jeg ikke altid får topkarakter, tvært i mod har jeg oftere handlet i "så kan det også være lige meget" og dermed ligget med røven i vandskorpen, fordi mit grønne perfektionistmonster har været meget stort, hvilket på ingen måde er sjovt.

I mange år har jeg ikke kunne sætte ord på tingene og kun troet at jeg var en pjat-røv (perfektionisttanken), men til første gruppesamtale i eksamensangstgruppen før jul, gik det op for mig at jeg ikke var en pjat-røv og at perfektionistens mørke side har fyldt for meget i mit liv på alle fronter, hvilket var en utrolig skræmmende indsigt, som gjorde at jeg forlod mødet fuldstændig baldret og tom inden i, for den person jeg kendte så godt, var på ingen måde sund.

Jeg skulle til at revurdere mit liv og min måde at både tænke og handle på, hvilket er utroligt skræmmende, for det betyder at jeg skal ændre den jeg er på indersiden.

Da det er hele mig der skal ændres af hensyn til mig selv, så har jeg meget fornuftigt valgt at tage den forandring i små skridt, for at lære at finde mit balancepunkt mellem perfektionisme og kaos.

Jeg startede naturligvis ud med at arbejde på dette balancepunkt i forhold til studiet og det mønster jeg har haft der, hvor jeg endte med at finde mit balancepunkt ved at bruge de redskaber jeg har fået i psykologigruppen.
Hvor jeg har set at det at ændre adfærdsmønstret gør at perfektionisten slipper taget og dermed en mindskning af eksamensnerverne, som i sidste ende gør at præstationen bliver bedre.

Som sagt, hele mit liv er gennemsyret af perfektionisme vs. kaos, så næste punkt på dette program er det kaos der hersker i mit hjem, for jeg er (hvilket er lidt pinligt at indrømme - siger perfektionisten) et kæmpe rodehoved, selvom jeg holder af orden.
Det er så slemt at mit hjem godt kunne ligne en krigszone, fordi kaos-delen med, "det kan også være lige meget", tager over.

Så dette er næste punkt på min dagsorden for at slippe taget i überpefektionisten, hvilket betyder at det mønster jeg her skal bryde er samlermanien og i stedet smide ud, selvom det bliver hårdt.
Faktisk er det møghårdt at indrømme og poste dette på internettet - fordi det er en meget personlig ting, men da jeg næppe er den eneste der har det sådan, gør jeg det både for andres skyld men i høj grad for min egen skyld, for at slippe denne überperfektionist, selvom det er hårdt at se det på skrift, fordi jeg vender mig selv på vrangen og giver slip i den falske tryghed jeg har klamret mig til alt for længe.

Så scient.hybrid: SMID ALT OVERFLØDIGT UD, OGSÅ KEMINOTERNE FRA GYMNASIETIDEN!

Det er en meget lang proces jeg har kastet mig ud i, da den indeholder alt i mit liv, hvilket jeg langt fra havde troet da jeg første gang var til samtale hos studenterrådgivningen.

Dette indlæg er meget personligt og modet til at skrive det fik jeg i går aftes, da jeg sad og talte med en af mine mandlige bekendte, fordi han kom med en kommentar der ramte lige midt i hjertet af det grønne monster.

Igen jeg er næppe den eneste perfektionist med et grønt monster på skuldrene, som tynger og gør livet surt for den der slæber rundt på dette monster.
Mit råd er: Slip dette monster, tal om dette monster med dine venner og ikke mindst ændre dit handlemønster, også selvom det er møgsvært at give slip på perfektionisten.
Det er okay at præstere mindre end 100% - bare en gang i mellem.

Pålletik

Nu er det langt fra nogen hemmelighed at jeg er politisk aktiv og har været det i nu fire år.

Lørdag stod den endnu en gang på en politisk konference i min studenterpolitiske organisation, noget vi har en til to gange om året og denne gang handlede konferencen om det der må være vores hjertebarn som studenterpolitisk aktive, nemlig uddannelsespolitik.

Overskriften var "erkendelse vs erhverv".

Skal vi som akademikere skoles til at være forskere eller skal vi tilpasses erhvervslivet?

Til at behandle dette emne havde vi inviteret både den uddannelsespolitiske ordfører for de konservative til at give en politisk vinkel på emnet, efterfølgende havde vi et panel med en professor der agiterede for at professorer ikke var arrogante, men selv havde en utrolig arrogant udstråling med hans mening var den rigtige og herudover pev hver eneste gang han åbnede munden.
Udover ham havde vi en fra DI, som modpol til dette og endelig en mand fra rektoratet på KU.

Til at runde dagen af havde vi en paneldebat mellem formanden for Danmarks Liberale Studerende (DLS) og formanden for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), en debat som fik mig og min sidemand til at konkludere at vi to var væsentligt mere liberale end formanden for DLS, som min sidemand fik sagt: "Hold da op hvor er han rød om formanden for DLS".

Den sidste debat var i mine øjne den mest interessante, da det var panelister som var på niveau med tilhørerne og derfor lettest at debattere med og få noget ud af, muligvis fordi jeg selv har siddet med fingrene dybt begravet i den studenterpolitisk suppe, da jeg læste på SDU.

For de to herrer var enige om at der var for lidt studenterindflydelse og studenterdemokratiet haltede.

Noget jeg ikke er helt enig med dem i, hvilket jeg også har givet udtryk for overfor evalueringspanelet der skulle evaluerer den danske universitetslov.

For studenterindflydelse får man ved at åbne munden overfor både Dekan, Rektor og Politikerne og de råd man eventuelt måtte have fået fingre i på ens universitet.

Jeg sad for et par år siden i de akademiske råd på mit daværende fakultet, og de som ikke kender til denne forsamling, så er akademisk råd ikke stedet hvor tingene rykker helt vildt, jeg kaldte det et "kaffe-kage udvalg", hvilket vil sige vi var et orienteringsforum mellem bestyrelse og studienævn.

Nå men, da jeg sad der lykkedes det faktisk for os studerende at få gjort dekanen opmærksom på et problem på uddannelsesstrukturen på fakultetet, som gjorde det temmelig besværligt for den studerende der måtte ønske at komme på udveksling til et universitet i udlandet.
Dette problem greb dekanen, for når det var svært at komme ud, som kunne det også betyde at det meget vel kunne være svært at komme ind.
Så dekanen tog problemstillingen og drejede den lidt og sendte forslaget til Studienævnet, som var og er dem som har beslutningskompetence til ændre på studiestrukturen.

Så har jeg også siddet i kantineudvalget, hvilket kunne lyde som et lala-udvalg, men faktisk lærte jeg politisk arbejde på tæt hold her, for kantiner er noget alle har en mening og holdning til.
Så det var stedet hvor jeg lærte at tage de upopulære beslutninger og skulle forsvare udvalgets arbejde.

Så jeg er en af dem der får lyst til at råbe: ÅBEN MUNDEN! Du bliver ikke hørt hvis du som studerende, ikke gør noget aktivt selv når du sidder i et udvalg på din uddannelsesinstitution.
Men udtryk dig konstruktivt, hvis du vil se dine idéer og tanker blive udført.

fredag den 12. februar 2010

Morsomheder i vaskehuset.

DSC03939

DSC03941

Man skal nok have oplevet det, for at forstå det.
MEN, i vaskehuset står der både vaskemaskiner, centrifuger og tørretumbler.

Med andre ord tøjet skal centrifugeres inden det bliver hældt i vaskemaskinen (eller hængt op hvis det ikke tåler tørring i maskine), så valgmuligheden med skånsom centrufugering i forhold til normal centrifugering i maskinen, må næsten betyde drivvådt og dryppende tøj, fremfor kun drivvådt tøj.

Ting jeg er trætte af: Version 100212

  • Apparatur der ikke virker optimalt når jeg skal bruge det, men fint når andre skal (it's doesn't like me at all!)
  • Strømpebukser der vælger at løbe marathon når der er frost og sne udenfor, således at et toiletbesøg kan ende i der-røg-strømperne-og-der-er langt-hjem.
  • Databehandling der med god sandsynlighed skal laves om (Yiiipeeee - NOT!)
  • Fælleskøkken hvor nogle folk "glemmer" at rengøre bagerist og bageplade efter tilberedning af klistret mad.
  • Politisk korrekthed og de rigtige meninger og holdninger.
  • De mennesker her i området der vælger at bruge stierne mellem tændstikæskerne som hundetoilet, så kan efterladenskaberne rigtigt ligge der og trone oven på sneen.
  • Talentshows i tv.

torsdag den 11. februar 2010

Sommercravings.

I dag da jeg stod af bussen ved uni, stod der en pige ved fodgængerfeltet i en fin kridhvid broderie anglaise nederdel.

Lige der fik jeg lysten til at få fat i en kridhvid nederdel i broderie anglaise, hvilket betyder at jeg nok skal finde symaskinen frem for at få mig sådan en.

Jeg kunne også godt bruge den nu, hvis jeg havde en og ville bruge den med kraftige mønstrede sorte strømpebukser - det så rigtig fint ud.

Måske skulle jeg lægge mig på knæ for min veninde der er god til det at tilrette mønstre, og bestikke hende med aftensmad samt pandekager med is og chokoladesovs for at hjælpe mig med at få tilpasset et mønster.

Så kom der dagslys og dermed billede af seneste køb.

Som lovet i går er billedet af afløserne til de noget ødelagte Converse.

DSC03942

Farven er svær at afbillede, for det er sådan en gråbrun nuance lidt henad den farvenuace der er vildt hypet på neglelaksfronten pt.
Det nederste billede rammer nok farven allerbedst.

DSC03943

Nu hvor jeg har fået skoene på, blev jeg mindet om hvor stive sådan et par nye lærredssko er i stoffet.

Klik - opdater - klik - opdater - klik - så opdater dog!

Jeg har utålmodigt besøgt Vagabonds hjemmeside flere gange om ugen, siden jeg så nogle af forårsvarerne på hylderne og nysgerrigheden for at se mere var stor.

Endelig fik Vagabond opdateret deres side til at indeholde forårsvarerne, og nogle af tingene har jeg ikke fidus til, andre af tingene tænkte jeg nahh.. da jeg så det på nettet, men tænkte yay da jeg stod med det i hånden.

Fik endda et par ballarinaer på fødderne som ikke var for smalle eller gjorde mine fødder visuelt bredere.

Imponerende hvor stor forskel der kan være på varen i virkeligheden i forhold til på nettet.

onsdag den 10. februar 2010

Det kunne kaldes nødvendig trøsteshopping.


Når nu apparaturet ikke vil som jeg og jeg derfor har fri før end beregnet, det skulle udnyttes! Hvad posen og kassen indeholder kommer senere. Har en tøjvask og et køkkenmøde der skal overståes først.

Jeg er ikke fan af hokuspokustrylleri i lab!

Møg spektrum siger jeg bare og dumme apparat!

Skulle klaregøre til at køre andet forsøg i dag, men det var apparaturet åbenbart ikke helt enig med mig i, for bedst som jeg har kørt anden scanning af det som burde være en tom celle, efter at cellen vel og mærket er tømt kort forinden, så opdager jeg to små fine toppe som ikke var se i det første spektrum...

GRRR...

Ergo noget nyt som er dukket op sådan vupti, så der måtte lige køres et par spektre af noget der burde være en tom celle og så røg der en time på det og dermed for meget tid i forhold til at andet forsøg skulle startes op.
Ved fjerde scanning er det væk igen, så nu hober spørgsmålene sig op - hvor kommer det fra?
Hvad mon det kan være der er ligger lige i det område?

Sådan noget er temmelig trættende og pænt irriterende!


Derfor er jeg ikke en lab-rotte!

tirsdag den 9. februar 2010

Nooo... Hvad skal jeg så have på fødderne?

Ting sker oftest når det er mest ubelejligt, så selvfølgelig opdagede jeg at mine Converse har en flænge i stoffet og ned igennem gummiet, dette er udover de flænger der er i stoffet.

Det er lidt skidt at skoene vælger at stå af netop nu, hvor jeg ikke har noget alternativ der kan stå fast i dette vejr vi har nu.

Men skoene kommer på alligevel, må blot gå uden om vandpytter og snebunkerne - for jeg kan ikke gå barfodet indtil jeg finder afløserne.

Næste spørgsmål er så: Skal jeg have Converse igen? Og ja, hvilken farve og skal det være den klassiske eller lightudgaven?

Apparaturet kan ikke lide mig!

Hver gang at jeg har laboratorietider, så ender det med at jeg kan få lov at slås med apparaturet inden forsøget kan startes.

Så traditionen tro røg signalet på apparaturet, hvilket ikke lige passede ind i mit lettere frysende morgentrætte humør.

Så stod jeg i noget nær en halv time for at få humøret op og temperamentet ned, der blev talt til langt mere end 10!
Hvorefter der blev justeret på de spejle der var lettest at komme til, og jeg tog til takke med det halve af den mulige signalstyrke, orkede ikke bakse med de besværlige spejle.

Efterfølgende måtte jeg smække UV-lamperne aka Cancergrilllamperne til, fordi cellen langt fra var tør.

Så fik jeg hentet for lidt frossen CO2 (også kendt som tøris), men fik hentet for lidt, hvilket først gik op for mig da jeg havde hældt det i cylinderen hvor der skulle være.
Så endnu en gang gik turen i kælderen og tilbage op på femte (dog i elevator).

Endelig kunne forsøget startes og det ser ud til at der sker noget, men om det der sker er det jeg ønsker skal ske.
Det er så spørgsmålet, hvilket jeg først finder ud af når datasættene skal behandles.

Grundet spildtiden er det spørgsmålet om jeg når endnu et forsøgsæt, hvilket jeg meget gerne skulle.

mandag den 8. februar 2010

Jeg troede ikke at denne sætning ville komme på mine læber.

Men: "Fuck det, jeg skal jo bare være i lab."

Tegnet på at man er havnet i naturvidenskabersumpen, hvor det tøj der kommer på er det første og bedste på hylden, der kunne være laboratorievenligt.

Så er det tid til at slå hjernen fra...

...for der kommer Paradise Hotel på tv3 nu.

Nu nærmer tiden sig - bevismaterialet

Ja, billederne er små - så klik en gang på billederne, det er i detaljen bevismaterialet gemmer sig.

Så nu er jeg kommet så langt i specialeprocessen, at jeg kan påbegynde at skrive selve specialerapporten og ikke kun brainstorme på hvad der kunne være vigtigt at få med.

Billede - speciale - gisp

Af bitter erfaring fra mit politisk organisatoriske arbejde, har jeg lært at nye udgaver af samme dokument skal kunne spottes allerede i navnet.

billede - speciale - et par timer senere

Et par timer senere er jeg kommet så langt at der er kommet både hoved og underoverskrifter/afsnit.
Samtidigt har jeg været forbi et klogt hovede her på gangen, som mere eller mindre bekræftede, at de tanker jeg havde gjort omkring emnerne der skal behandles i rapporten, ikke var helt skæve.
Hvilket er fantastisk, så er jeg kommet det skridt længere, dog mangler jeg en hulens masse bagggrundssøgning på “min” gas, så jeg skal i gang med at søge efter tidligere artikler om denne gas, for de to artikler jeg har nu er ikke rigtig nok som kildemateriale.

Det er lidt sjovt, jeg har lettere ved at forfatte blogindlæg end at skrive specialerapport – jeg tror at jeg vælger at konkludere at jeg er fuldkommen normal på det område.

Hørt i toget: Snobben

"Ej håndværker er ikke en uddannelse man vælger, det er en nødløsning. Det er for de dumme der ikke kan klare en boglig uddannelse."
Det kan man kalde klar tale, det var dog ikke de eneste guldkorn dette pigebarn underholdte med, for hun ytrede også at hun havde så meget mere livserfaring end sin to år yngre søster.
Hvor til kammeraten mente at livserfaring fik det til at lyde, som om hun var 10 år ældre og ikke kun to år ældre end søsteren.

Jeg takker dette tøsepigebarn for underholdningen i toget her til morgen, uddannelsessnobber som hende er uden for pædagogisk rækkevidde.

søndag den 7. februar 2010

I kirsebærets tegn

 

DSC03934

De er fine, men jeg købte dem ikke og alligevel fik jeg kirsebær lørdag.
Kirsebær som i kirsebærvin, hvilket passede fint ind i middagens tema 80’er suppe-steg-is, hvor det eneste der nok kunne havde fundet vej til bordet i 80’erne var isbomben, altså udover kirsebærvinen.
En rigtig hyggelig aften, det var hvad det var.

torsdag den 4. februar 2010

Nemesis for åben skærm

De sidste par uger har jeg her om torsdagen fulgt med i "Running in heels", som handler om tre praktikanter på Marie Claire.

Den ene af pigerne har haft de helt store rundsave på albuerne, for hver gang en af de andre to piger fik lov til at lave noget/deltage i noget, så har hun været misundelig over at den anden fik tjansen og flere af gangene har hun gjort hvad hun kunne for at være med til den pågældende ting.

Til evalueringen bliver de tre piger evalueret og det går ikke bedre end at, den ene af dem får et job som skribent, den anden får tilbuddet om at kontakte bladet igen, når hun har fået sit eksamensbevis, for en job i PR-afdelingen og hende med rundsavene på albuerne fik absolut intet, så meget for rundsave på albuerne, og trampen på de andre.

Jeg kunne ikke lade være med at fryde mig, for dette var beviset for at rundsave på albuerne ikke altid er et positivt træk, det handler om at vide hvornår de skal i brug og hvornår de skal gemmes væk.

onsdag den 3. februar 2010

Snip snip snip og væk var hestehalen (billedoverload)

Dette her er kort hår med muligheder, da frisuren er rimelig asymmetrisk, med mere kort hår ved den ene tinding og noget længere ved den anden og midt imellem er håret hellere ikke ens i længden.
Den ene side er lidt kortere foran øret end den anden og nakken er kort.
Billederne her viser frisørstylingen, men jeg også mulighed for en styling med 60’er vibes ved blot at vende sideskilningen.

Jeg er rigtig glad for håret og var det fra allerførste blik i spejlet hos frisøren, for jeg kunne ikke lade være med at smile stort, så glad var jeg for at slippe af med det lange hår.

DSC03915

DSC03906 DSC03921

 

 

 

 

 

DSC03922

Jeg overvejer nu om jeg skulle finde noget blond hjemmefarve og smide det i håret, da jeg opdagede at håret langs hårgrænsen i panden forsat er meget lysblond nærmest hvidlig (og ja det er naturligt – har været meget meget lyshåret som barn).
… og ja, håret ser nok en kende fedtet ud takket været hårsnasket frisøret hældte i.

Frisøren ( elev) lod til at være meget glad for at hun havde frie hænder indenfor den frisureidé jeg ønskede, for det er åbenbart ikke sket så tit for hende (endnu) og jeg synes det er fedt at være med til at give sådan en lidt friere hænder, for håret vokser jo alligevel ud igen.

tirsdag den 2. februar 2010

Arrrg.... Det kan ikke passe at det er smidt ud!!

Arrg... Jeg skal som tidligere skrevet til frisøren i morgen, så jeg har ledt efter det frisuretillæg hvor frisuren jeg gerne vil have noget der ligner (igen) er afbilledet rigtig godt, men det frisuretillæg er ikke at finde og det gælder for den skyld også de andre frisuretillæg jeg havde.

Så nu ender det med at jeg kommer til at medbringe to scrapbookark og min stylebook, for at kunne vise frisøren hvad jeg gerne vil have.

Helt klart ulempen ved ikke bare at skulle have klippet af i længden på almindelig vis, så nu håber jeg at frisøren er med på hvad jeg vil.

I denne søgen opdager jeg at de to sider i min stylebook, som jeg har med kortere frisurer, der har flere af modellerne samme ansigtsform som jeg selv.
Lidt pudsigt, når de billeder jeg ellers finder af kendisser med samme ansigtsform som jeg, har laaaangt hår - sådan en længde hår jeg kun ville kunne få ved påsathår.

Høstakken og saksen

Nu orker jeg det ikke længere, når balsam er en nødvendighed for at jeg kan frisere håret, så ved jeg det er på tiden at blive klippet.
Så onsdag ryger hestehalen, for at ændre hårets status fra høstak til medgørlig og jo jeg mener det seriøst, hestehalen ryger som i håret bliver kort at hårelastik bliver overflødig.

Så nu skal jeg lige have kigget i mine fotoalbum, for at finde et billede af hvordan mit hår sådan cirka skal se ud, så frisøren har noget at arbejde ud fra.

Uhh... Jeg glæder mig allerede.

mandag den 1. februar 2010

Jeg ved godt at der er trængsel på hylden, men…

... jeg lod mig friste af bogtilbudsstanden, så jeg kom hjem med denne bog:

DSC03904

Bogen eller rettere forfatteren har jeg fået anbefalet af en af pigerne på kontoret, så nu håber jeg at bogen er god.

Speciale sucks!

Nu har jeg så ramt det døde punkt i specialetiden, det tidspunkt hvor over halvdelen af tiden er gået og der så opstår noget hvor man finder ud af at man kunne have lavet tingene på en anden måde og allerede behandlet data skal behandles igen på en anden måde.

Dette er ulempen ved at rode med forskning på et nyt forsøg, for nye måder at optimere processen dukker hele tiden op.

Men det hele er ikke kun eddike, der er også lidt sukker at drysse ud over denne udvikling.

For hvis jeg skulle løbe tør for tid, så er det i orden at misse det sidste eksperiment, da det ikke er nært beslægtede med de to andre forsøg, der udover har jeg fået grønt lys til at skrive opgaven på dansk og ikke på engelsk, da mit engelske på formulerende plan på ingen måde svarer til engelsk på det plan hvor jeg kan høre/læse det og forstå det.

Så nu er det blot at gå i gang med arbejdet endnu en gang.