Pålletik

Nu er det langt fra nogen hemmelighed at jeg er politisk aktiv og har været det i nu fire år.

Lørdag stod den endnu en gang på en politisk konference i min studenterpolitiske organisation, noget vi har en til to gange om året og denne gang handlede konferencen om det der må være vores hjertebarn som studenterpolitisk aktive, nemlig uddannelsespolitik.

Overskriften var "erkendelse vs erhverv".

Skal vi som akademikere skoles til at være forskere eller skal vi tilpasses erhvervslivet?

Til at behandle dette emne havde vi inviteret både den uddannelsespolitiske ordfører for de konservative til at give en politisk vinkel på emnet, efterfølgende havde vi et panel med en professor der agiterede for at professorer ikke var arrogante, men selv havde en utrolig arrogant udstråling med hans mening var den rigtige og herudover pev hver eneste gang han åbnede munden.
Udover ham havde vi en fra DI, som modpol til dette og endelig en mand fra rektoratet på KU.

Til at runde dagen af havde vi en paneldebat mellem formanden for Danmarks Liberale Studerende (DLS) og formanden for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), en debat som fik mig og min sidemand til at konkludere at vi to var væsentligt mere liberale end formanden for DLS, som min sidemand fik sagt: "Hold da op hvor er han rød om formanden for DLS".

Den sidste debat var i mine øjne den mest interessante, da det var panelister som var på niveau med tilhørerne og derfor lettest at debattere med og få noget ud af, muligvis fordi jeg selv har siddet med fingrene dybt begravet i den studenterpolitisk suppe, da jeg læste på SDU.

For de to herrer var enige om at der var for lidt studenterindflydelse og studenterdemokratiet haltede.

Noget jeg ikke er helt enig med dem i, hvilket jeg også har givet udtryk for overfor evalueringspanelet der skulle evaluerer den danske universitetslov.

For studenterindflydelse får man ved at åbne munden overfor både Dekan, Rektor og Politikerne og de råd man eventuelt måtte have fået fingre i på ens universitet.

Jeg sad for et par år siden i de akademiske råd på mit daværende fakultet, og de som ikke kender til denne forsamling, så er akademisk råd ikke stedet hvor tingene rykker helt vildt, jeg kaldte det et "kaffe-kage udvalg", hvilket vil sige vi var et orienteringsforum mellem bestyrelse og studienævn.

Nå men, da jeg sad der lykkedes det faktisk for os studerende at få gjort dekanen opmærksom på et problem på uddannelsesstrukturen på fakultetet, som gjorde det temmelig besværligt for den studerende der måtte ønske at komme på udveksling til et universitet i udlandet.
Dette problem greb dekanen, for når det var svært at komme ud, som kunne det også betyde at det meget vel kunne være svært at komme ind.
Så dekanen tog problemstillingen og drejede den lidt og sendte forslaget til Studienævnet, som var og er dem som har beslutningskompetence til ændre på studiestrukturen.

Så har jeg også siddet i kantineudvalget, hvilket kunne lyde som et lala-udvalg, men faktisk lærte jeg politisk arbejde på tæt hold her, for kantiner er noget alle har en mening og holdning til.
Så det var stedet hvor jeg lærte at tage de upopulære beslutninger og skulle forsvare udvalgets arbejde.

Så jeg er en af dem der får lyst til at råbe: ÅBEN MUNDEN! Du bliver ikke hørt hvis du som studerende, ikke gør noget aktivt selv når du sidder i et udvalg på din uddannelsesinstitution.
Men udtryk dig konstruktivt, hvis du vil se dine idéer og tanker blive udført.