søndag den 30. november 2008

Første søndag i advent


Første søndag i advent og første gang i flere år har jeg stagen fremme.
For at falde ind i stemningen så har jeg valgt første vers af to kendte adventssalmer/sange.
Vær velkommen, Herrens år (advent)
1. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen her hid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød!
Velkommen nytår og velkommen her!

N.F.S. Grundtvig 1849
Så tænder vi et lys i kvæld
1. Så tænder vi et lys i kvæld,
vi tænder det fro glæde.
Det står og skinner for sig selv
og os, som er til stede.
Så tænder vi et lys i kvæld,
vi tænder det for glæde.
Inger Hagerup 1964

Så troede man lige at man havde opfundet den dybe tallerken

Men nej.

Jeg har pønset på en lille julekalender på bloggen, men så ser jeg at mode med mere i dag har annonceret sin julekalender.

Nå men, det skal da ikke afholde mig fra at poste min alligevel, den vil selvfølgelig have omdrejningspunktet kemi, og indholdet vil være små ting som jeg enten finder sjove eller på anden måde fascinerende i mine øjne.

Så følg med de næste 24 dage også selvom noget af det kan virke som sort snak.

lørdag den 29. november 2008

Nogle kvinders urealistiske syn på vægt og vægttab

Nogle gange så kan jeg stille mig meget undrende over nogle kvinder/piger, når vi taler om vægt og vægttab.

Nogle har et urealistisk billede af det at tabe sig, noget der gerne kommer til udtryk en uge (måske to) før de skal på badeferie, til julefrokost eller andet festligt.
For så opdager de lige at de ikke kan vise sig på stranden fordi der er kommet et lille håndtag eller topmave eller at det labre festoutfit måske strammer det lidt mere end hvad der er sjovt.

Så skal de på kur og så er det gerne sådan en ulødig en af slagsen, hvor kroppen pines, fordi der lige sidder de der 2-5 kg for meget og de skal gerne forsvinde på den ene uge (eller to).
Hvis man er normalvægtig eller kun lige over grænsen for normalvægt, så er det nogle kilo som ikke bare lige forsvinder på så kort tid.
For det kan da godt være at det lykkes dem at tabe kiloene på den korte tid ved at sultekur, suppekuren og hvad de ellers hedder.
Men når de så bagefter spiser som førhen, så leger kroppen lige elevatorvægt, og da det tabte vægt ikke er fedt men vand og muskler de har tabt, så er det endnu mindre festligt.

Der findes kun en løsning på de ekstra kilo og det hedder tålmodighed og omlægning af vaner!

Sikke en hektisk uge.

Det var så en meget hektisk uge som jeg snart lægger bag mig.

Det startede med at jeg fik tilbudt et kollegieværelse 15km fra uni, med overtagelse allerede 1. december!
Jo, tak jeg fik lige en uges varsel, tal lige om kort varsel.
Jeg havde ikke regne med at blive tilbudt noget før februar, så jeg blev lidt panikken og turde ikke sige nej, da jeg var blevet manuelt fremrykket.
Hvilket kun sker hvis den boligsøgende virkeligt har behov for bolig, så en fremrykning på 285 pladser turde jeg ikke takke nej til, for hvornår ville jeg så få noget tilbudt næste gang?

Så jeg hang i røret til de forskellige steder og fik meget travlt med at få samlet min ansøgning til uni sammen og den er sendt - anbefalet!
Så nu er det blot at krydse fingre for at jeg får "thumbs up".

Nu har jeg så gang i flyttekasserne, simpelthen fordi jeg har fået samlet temmelig meget sammen i den tid jeg har boet her og fordi jeg får mindre plads fremover.

Mere præcist går jeg fra 37kvm (wannabe 2-værelset)med eget køkken samt toilet/bad og over til 13 kvm kollegieværelse med eget toilet/bad og fælleskøkken med 11 andre.
Det er en forskel der kan mærkes, for der plads til knap så meget og jeg kommer klart til at udnytte hver eneste kvadratmilimeter af værelset.

Jeg er meget spændt på hvordan det spænder an, for sidst jeg boede på gangkollegium klarede jeg det kun i 5 måneder, så det bliver spændende om jeg kommer på køkken med nogle mennesker denne gang som jeg svinger bedre med.

Jeg har so far fået pakket hobbygrejet, koge og hobbybøgerne, skønlitteraturen og gamle studiebøger i flyttekasser.
Hvilket kun er en dråbe i stillehavet!
Der er forsat langt endnu.

mandag den 24. november 2008

Ugens sang.

Hvis der er en sang som kan lyse mit humør op i den mørke vintertid, så er det Sommer i Europa med Rasmus Nøhr.
Jeg bliver simpelthen i et ekstremt godt humør, det er en af disse sange som kan redde min dag.

I dag er der en måned til at granskoven rykkes ind i de små hjem, pyntet med lys, glimmer og glitterstads.

Dermed er der også en måned til at dagene langsomt men sikkert bliver længere igen.

søndag den 23. november 2008

Vidste du at...

I dag er det sidste søndag i kirkeåret?

Hvilket betyder at julen (og eksamenstiden) er på vej.

Juletiden og kirkeåret starter første søndag i advent og husker jeg min religionsundervisning i gymnasiet rigtigt, så er advent = herren kommer.
Herren er i kirkelig forstand, Jesus Kristus.

Nu kommer de gode spørgsmål så: Skal jeg have adventslys? Kalenderlys? Julepynt fremme? Julekalender? Julebagning?
- eller skal jeg bare lade være?

Jeg overvejer om jeg skal tage min lille stage til fire fyrfadslys frem og lade dem brænde lidt hver søndag og jeg overvejer at købe årets u-landskalender fordi der gemmer sig en barnlig sjæl i mig.
Det meste af mit julepynt er pakket ned, så umiddelbart kommer der kun den nisse op, som jeg fik af min mor her i weekenden.
Jeg overvejer lidt en omgang brunkagebagning og lidt konfektfedteri.

Nå ja, og så er jeg på jagt efter en lang nissehue, som jeg så vil have på hver dag i december, sådan bare fordi.

Så er der julegavejagten, tror efterhånden at jeg har styr på hvad de forskellige folk skal have, nu skal de "bare" købes og pakkes ind.

lørdag den 22. november 2008

Penge lige ud af vinduet.

Nogle gange køber man noget, hvor man lige så godt kunne have valgt at smide pengene ud af vinduet eller at bruge den som optændingspapir i fyret.
Sådan en ting har jeg, en acer aspire 1642LMi er synderen.

For 2½ år siden ville jeg luksusdyr have mig en bærbar, selvom jeg havde en stationær i forvejen.
Så jeg undersøgte markedet og valgte så at smide godt 7,5K efter ovenstående model.
Noget jeg siden hen har fortrudt en del gange, det "sjove" i denne sag er så at butikken/kæden jeg købte den ved, blev opkøbt af en anden kæde forholdsvis kort efter mit computerkøb.

Altså, jeg stod med håret i postkassen.

For et halvt års tid siden, da bad jeg min far om at kigge maskinen igennem for fejl, da jeg efterhånden var ekstrem træt af blå skærme og fejlmeldinger.
Han måtte formatere den hele fem gange, inden at den virkede ordenligt igen (tilsyneladende).
Efter formateringen var kun 5,5 GB ud af 40GB Harddisk i brug.
Hvilket det forsat er, alligevel går den i blå skærm og fejlbokse der springer frem.

Så nu er min plan om at skrotte min 5 år gamle stationære røget i vasken, for jeg har absolut ingen tillid til min bærbare pc.
Så indtil jeg har råd til en MacBook, så vil jeg nødtvunget lade mig nøje med min store klodsede stationære.
Eftersom jeg kun har til en halv MacBook lige for øjeblikket.

torsdag den 20. november 2008

December nærmer sig med hastige skridt og det betyder at julefrokostsæsonen så småt er gået i gang.
Det er så her mange kvinder tilsyneladende får et panikkent blik i øjnene, fordi hvad med tøjet?!

Så er det godt at samtlige tøjkæder har det gyldne svar og løsning på problemet, for de har selvfølgelig tøj der lige passer ind i juletemaet og af en eller anden grund, så bliver der ofte skruet op for glimmer, glitter og jeg skal komme efter dig, med ting som vil være for meget af det gode at tage på til en sommerfest.
Med andre ord, noget tøj som gerne ender bagerst i skabet når julefrokostsæsonen er ovre?
Det lyder vel bekendt i manges ører ikke?
H&M står selvfølgelig ikke bagerst i køen med tøj og stylingsforslag.

Men for en gangs skyld, så har de ting i deres julekollektion som også kan gå til fester udenfor julefrokostsæsonen.
Tag nu den berømte frynsekjole, det er vel egentlig tredje gang den dukker op, senest i sensommeren hvor jeg selv hapsede den sorte udgave.
Som jeg så havde på til en større festmiddag i slutningen af september, men så har den også hængt i skabet siden, for hvordan skulle jeg dog style den, så den også kunne bruges til hverdag uden at være overdressed.



Der er lille idéforladte jeg så glad for de stylingsforslag som de nu kommer med her, med en grov strikcardigan og grå strømpebukser.
Det er lige noget jeg kan bruge.
Så er der de to øverste billeder, som vel egentlig kan smækkes ind under temaet "LBD".
Den ene er en corsagetop + nederdel + cardigan og den anden kjole og handsker.
Det er et par billeder som inspirerer mig til hvordan jeg kunne bruge min corsagetop, som jeg købte til sidste års julefrokoster og som derefter havnede i skabet.
En sort knælang nederdel er det simple svar, eller simpelt og simpelt vil jeg ikke kalde det, for jeg er netop på udkig efter en sort knælang nederdel og det kan jeg sjovt nok ikke finde, fordi der ikke er nogen som passer ind i det billede, som er inde i mit hoved.

Så er der fjeren, den er lidt tvetydig.
Julefrokoste er gerne lig snaps og snaps er gerne lig en lille fjer på og så kunne det være fint med lidt hårpynt med fjer på.
Har dog ikke set den i en fysisk butik, desværre.
Så kommer nok selv til at fremstille en.

tirsdag den 18. november 2008

Lidt luksus må man vel drømme om?


1. læbestift - MAC Cosmetics, 2. Lipscuff - The Body Shop,
3. MagnaScopic Maximum Volumen Mascara - Estee Lauder, 4. Bath gloves - The Body Shop,
5. Lah Primer Plus - Estee Lauder, 6. Cocoa Butter Body Butter - The Body Shop,
7. Cocoa Butter Creamy Body Wash - The Body Shop, 8. øjenskygger - The Body Shop,
9. Liquid Eyeliner no. 9 - HOT make-up,
10. Liquid Eyeliner no. 15 - HOT make-up,
11. Retactable Lip/Concealer Brush.
Der findes ting jeg ville ønske jeg havde (mere af) i min samling af make-up, nogle af tingene har jeg prøvet før og andre er ting jeg gerne vil gøre bekendtskab med.
Mascaraen og primeren fra Estee Lauder er suverænt den mascara og primer jeg har været mest glad ved, altså lige bortset fra prisen.
Håber på at jeg støder ind i et tilbud igen med begge dele i.

Body Butter med kakaosmør fra The Body Shop er noget min tørre hud på fødder og ben simpelthen elsker, har bare ikke fået snøvlet mig sammen til at købe det til denne vinter endnu.
Øjenskyggerne fra The Body Shop er mine yndlingsskygger, både de almindelige og de som hedder "shimmer".
Handsken behøver vel ingen forklaring?
Body Wash'en kan kun være god, når man er "a choc-o-holic" og eyelinerne fra HOT make-up i bronze og guld kunne være god sammen min forkærlighed for øjenmake-up i brunlige nuancer.
Så til det bedste!
Læbestiften, jeg har før skrevet om mit problem med læbestifter, men jeg tror muligvis at jeg har fundet en løsning på mit problem.
For i MAC-standen (i Magasin) prøvede jeg to læbestifter som kunne bruges og jeg overvejer at gå der ind igen, for at finde ud af om jeg kan finde den helt perfekte om den så er i en helt tredje, fjerde eller femte farve/nuance og efter at have læst en rigtig god tutorial i det nyeste nummer af Elle om at lægge den perfekte læbestift, så må en læbepensel også stå på listen.
Nå ja, så er der læbeskrubben.
Selvfølgelig kan en tandbørste bruges, hvilket jeg før har gjort med en gammel tandbørste.
Så er der de ting som jeg ikke har noget billede af, men jeg mangler den perfekte håndcreme til tørre hænder og fingerspidser, som ikke er fedtet!
Jeg har endnu ikke fundet den, desværre siger jeg bare.
Mit tilbagevendende problem når vinteren banker på døren.

Flade batterier

Ja mine batterier er idag noget så flade.

Jeg startede i går på trappen mod kulkælderen og i dag havede jeg der.
Mange frustrationer angående studiebøvl.
Kort ridset op:
Fejl i papirerne.
Ingen på kontoret når lokummet brænder.
Lyseslukker i en serviceafdeling.
Komplet forvirring.
Hurtig hjælp, så brænden på lokummet er slukket igen.

Alt i alt, så påvirker det min energi til alt, det hjælper så hellere ikke at det kun er lyst i få timer og de lyse timer der er, de er meget grå!

mandag den 17. november 2008

Hvad skal man dog med fornuft?

Det er lidt sjovt, at de sko som trækker mest i mig er oftest det absolut ikke fornuftige fodtøj med absolut ikke fornuftige hælhøjder eller hæltykkelser.
Jeg ville sådan ønske at mine fødder var skabt til høje hæle, for der er simpelthen så mange fine.
Men mine fødder er bare ikke glad for fordtøj som har en hælhøjde på mere end 5-6cm og det er ligesom efter de 6cm at flertallet af de fine sko er.
Jeg kan da godt have sådanne sko på, jeg skal bare sidde stille på en stol og kun gå rundt minimalt.
Men nogle gange vil jeg alligevel have lov til at drømme, at mine fødder ikke brokkede sig ved synet af +6cm hæl.
Her er lidt fra Biancos hjemmeside, hvad jeg godt gad stikke fødderne i.
Jeg er dog lidt heldig (og min pung uheldig) at Deichmann har sko i den optimale højde med blonder og satin til 199kr, som jeg overvejer - hvis fornuften ikke vinder over mig.
Der er nu ikke noget som et par sko!

Ugen starter bedst med en sang

"Total eclipse of the heart" er en sang jeg første gang stiftede bekendtskab med i gymnasiet, hvor den til gymnasiets forårskoncert blev præsenteret af de to konferencier med lidt "teater", hvor den ene sagde: "turn around" mens den anden stod med ryggen til.
Man skulle nok have været der, for at forstå hvad jeg mener.
Men indledningen til selv sangen og så den måde de to elever som sang den på, det brændte sig ind under huden på mig.
I en del år har jeg ikke kendt titlen på sangen, har kun kunne huske delen med: "turn around".

Men det varede indtil for en lille måned siden hvor sangen dukkede op til en hyggelig aften med lidt for meget rødvin.

Så jeg søgte efter den på Youtube og faldt over Westlifes version af denne klassiker og den er slet ikke ringe.
Enjoy!

">

søndag den 16. november 2008

Det hele handler om fortolkning

De fleste som har været forbi databehandling af en eller anden art i deres studieforløb, har sikkert hørt at man skal være kritisk overfor sine data og hvis man er så heldig at have haft statistik, så har man oplevet at skulle bestemme hvornår noget er acceptabelt og hvor når det ikke er acceptabelt.

I dag da jeg surfede forbi DR's hjemmeside, så faldt jeg over følgende overskrift:
Sabbat holder de studerende på studiet

Da jeg så gik ind for at læse nærmere hvad det egentlig drejede sig om,

var det første der slog mig, at notitsen var blæst noget mere op, end
hvad data umiddelbart indbyder til.
For der står:

"En ny undersøgelse fra humanistisk fakultet på Århus Universitet viser, at
hele 27 procent af de studerende, der sprang sabbaten over, afbryder
uddannelsen. Blandt de studerende, der har holdt sabbat, er frafaldet kun på
18 procent."

Her mangler man som læser klart en forklaring på, hvornår frafaldsprocenten er iorden og hvornår den er for høj.
For tallene kan vendes og drejes, således at de er så dårlige eller så gode som de passer ind i ens verdensbillede.

27% kontra 18% kan omsættes til andre talstørrelser, 27% er omkring 1/4 og 18% er omkring en 1/5.
Eller med et "menneskeligt ansigt" så svarer det til henholdsvis 27 og 18 studerende ud af 100 studende.
Er 27% så meget og 18% acceptabelt?

Det er nu sjovt at kigge på hvordan data kan tolkes, især hvis data ikke umiddelbart er entydigt.

lørdag den 15. november 2008

books books books

Hos 2300happiness læste jeg om de bøger som hun gerne vil udvidde sin samling med og det inspirerede mig lidt.
For som jeg har kommeteret på hendes blog, så er min bogsamling kun en baby i forhold til hendes.

Jeg har i min bogsamling fem bøger som enten kun er læst halvt i, eller slet ikke læst i.
Lidt pinligt må jeg indrømme, jeg tror noget af det skyldes min evne til at stene foran tv-tuneren eller netsurfing.

De fem bøger som glaner på hylden er:
"Reagan & Gorbatjov - afslutningen på den kolde krig"
"Sex and the city"
"Djævlen går i Prada"
"Blondiner"
"Catch me if you can"

Når det er sagt, så har jeg læst et stykke ind i de tre nederste og af en eller anden grund så er jeg ikke kommet videre med dem.

Måske skal jeg lave en aftale med mig selv om, at når jeg sender min stationære pc på pension, så skal jeg ikke investere i en ny tv-tuner til min bærbare.
Istedet for så skal jeg læse mine bøger og få set de dvd'er jeg har stående uåbnet.
Især på bogfronten vil det være et positivt tegn, for de sidste par gange jeg har været forbi en boghandel, så har der været flere bøger som har trukket i mig.
Men som jeg fornuftmæssigt lod stå, da det er bedre at få læst de ulæste bøger herhjemme først.

Nu hvor jeg allerede er i bøgernes verden, så fik jeg en mail fra Amazon om at "The Tales of Beedle the Bard" udkommer i både en ordinær version til £3,43 og en samlerversion til £50.
Hvis man ikke lige ved hvad det er for en bog, så er det bogen som Hermione får af Dumbledore i bog 7, altså en bog der bliver læst i bogen.

Nu er jeg vild med Harry Potter og hele det univers, det har jeg vist nævnt i et af mine første indlæg.
Jeg gad godt være indehaver af samlerversionen, selvom den billige udgave vil passe langt bedre til min økonomi.

Basisgaderoben

De fleste kvinder kender til det med at skabet og skufferne knap kan lukkes og alligevel har man tøkrise i stor stil.
Det er gerne inden man skal et eller andet, som er mere end en tur ned i supermarkedet.

For nogle år siden havde Woman en guide til en basisgaderobe, således at indeholdte ens gaderobe de opskrevne beklædningsstykker, så ville der være længere imellem tøjkriserne.

Eftersom det er en guide, så kan man vælge de elementer fra som man erfaringsmæssigt ved, at det vil man ikke få brugt.

Ifølge guiden i Woman bør en basisgaderobe indholde følgende:

  • Sorte bukser
  • Mørke jeans
  • Sort kjole
  • Nederdel til knæene
  • Taljeret blazer
  • Hoftelang, stram cardigan
  • 3/4 lang cardigan med bælte
  • Mellemstor taske i neutral farve
  • Sort top med stropper
  • Støvler
  • Stiletter
  • Trenchcoat
  • Sort rullekrave
  • Strikket halstørklæde
  • Hue
  • Handsker
  • Bikini
  • Solbriller
  • Bikini
  • Korte shorts
  • Mini

Jeg har selv taget udgangspunkt i listen, når klædeskabet har trængt til en fornyelse og jeg ved at listen flere gange har været efterspurgt på forummet MSS.

Håber at nogen derude kan bruge den.

fredag den 14. november 2008

Miljøskadet?

Nu kan jeg ikke andet end at klappe i mine små hænder, de nye MacBooks fra apple er mere miljøvenlige end de gamle.
Tidligere var det kun MacBook pro som havde en LED-skærm, mens den de små MacBooks havde LCD-skærme, som indeholdte kviksølv.

I de nye modeller har man gjort en dyd ud af at markedsføre sig med større hensyn til miljøet og det lover godt, sådan umiddelbart.
Det er så ikke til at sige om de har pudset glorien lidt for meget, eller om de skriver rent faktisk holder vand.

For mig som tidligere overvejede MacBook pro, grundet skærmen kan nu godt "få" en 13" bærbar med LED-skærm.

Selvom prisen er lige under 10.000 kr for den mindste MacBook, så er det klart prisen værd for en der er miljøskadet som mig.

At jeg så overvejer MacBook af andre og lige så væsentlige årsager, det er en anden snak.

Men se nærmere her hvad apple skriver om deres nye bærbare:
Apple og miljøet

torsdag den 13. november 2008

Mere ansøgning

Nu kan jeg lige så godt dele ud af mine erfaringer med ansøgninger, hvis man eksempelvis overvejer at tage sin overbygning andet sted end hvor man har taget bacheloren.
Reglerne er sikkert ikke ens, så dette er vel egentlig en overordnet liste over hvad der kan være en idé i, at vedlægge når man skal sende sin ansøgning.

Min ansøgning kommer til at bestå af:

  • Selve ansøgningsskemaet
  • Bachelorbeviset
  • Studieforløbet - dette har jeg som et dokument.
  • Eksamensudskrift
  • Uddybning af de fag som ikke umiddelbart er indlysende i deres navn.
  • Kort beskrivelse af hvad mit speciale vil indholde.
  • Kort beskrivelse af mig, da ansøgningsskemaet kun er gældende for optagelse for kandidaten, så bør uddybe lidt mere om hvad det drejer sig om.

Det ser ud til at blive en tyk kuvert, så jeg vælger med temmelig god sandsynlig at sende brevet som anbefalet brev, for så har jeg bevis på at postDK har modtaget mit brev.

Det er ikke sådan når man vælger ikke at tage den letteste vej gennem uddannelsesjunglen.

Rette tid og sted

Hvor har jeg dog jagtet det rette par støvler længe, i noget der rent faktisk minder om to år.
Mine ben og fødder er for at sige det mildt: Lettere besværlige.
Jeg er udstyret med brede forfødder, forholdsvis smalle ankler set i forhold til min læg.
Så når jeg prøver støvler, så poser 7 ud af 10 støvler en del omkring mine ankler, hvilket jeg finder utroligt grimt.

Jeg faldt så fornylig over det perfekte par i skind fra Vagabond, eller næsten perfekte - for prisen for dette par støvler ligger på den forkerte side af 1000 kr, så de blev stående på hylden.

Men jeg manglede forsat støvler, lige indtil i dag, hvor jeg fandt et par som godt nok ikke er perfekte, men de poser kun minimalt og så er der prisen.
Jeg måtte slippe 200 kr !!
Så sagede det haps haps haps og de røg med mig hjem.
Man skal ikke fornægte at man kan finde guld i tøj og sko, for det er skam muligt en gang imellem.

Støvlerne fra Tøj og sko


Dagens outfit incl. de nye støvler, for at illustrere længden

onsdag den 12. november 2008

Overflytningsansøgning

Så er jeg nået der til i processen hvor jeg skal ansøge om overflytningen og hvis jeg havde troet at det var let, så havde jeg været naiv.

Jeg havde kontaktet en på centret angående overflytning, men da jeg ikke hørte noget derfra, så gik jeg på jagt på KU's hjemmeside.

Mens jeg rodede rundt derinde og ledte efter de oplysninger jeg skulle bruge, så slog det mig at KU og SDU har en ting tilfælles, deres hjemmesider stinker og er svære at finde rundt på!

Jeg fandt så den side jeg skulle bruge, men de link som førte til ansøgningsskemaet, som jeg skulle bruge var et dødt link.

Hvad gør man så?

Jo, jeg endte med at ringe til studenterservice for fakultetet og så fik jeg at vide at de var ved at ændre på skemaerne, derfor kunne de ikke hentes på egen hånd, så hun ville sende det til mig pr snailmail også kendt som postDK.

Så i dag modtog jeg ansøgningsskemaet for optagelse på kandidatuddannelserne ved naturvidenskab for eksterne studerende.
Det var så ansøgningsskemaet for generel optagelse på kandidaten, hvilket jeg skal bruge i første omgang og i anden omgang skal jeg så bruge et meritansøgningsskema.

Tal om papirarbejde og en flertrins raket.

Men da jeg kun skal skrive mit speciale ved KU, så vil jeg forsøge at vedsende samtlige papire vedrørende de kurser jeg har i mit studieforløb og deres ects-værdi.

Jeg håber at det måske kan gøre at jeg undgår en omfattende meritansøgning, hvis de har samtlige data på forhånd.

Næste hurdle, i de afkrydsningsmuligheder der er på skemaet, så er der kun mulighed for at krydse af ved ting indenfor fakultetet og da jeg jo er en to-faglig hybrid med fag fra to fakulteter, så er jeg lidt blank på hvilket af felterne jeg skal krydse af.

One of my blond moments

Så er der hele boligsituationen, for det er lidt underligt at jeg skal til at skrive en opsigelse for denne jeg bor i, især nu hvor jeg ikke har nogen bolig på hånden på den anden side af bæltet.
Jeg må håbe at en lille fin mail, kan hjælpe på min situation, således at jeg kan få en manuel fremrykning.
Hvis man ikke spørger, så får man ikke svar.

Men det er lidt vildt at tænke på, at om tre måneder så befinder jeg med al sandsynlighed øst for Storebælt - lidt skræmmende.

mandag den 10. november 2008

That's acient history

Old var egentligt ikke et helt så tosset fag igen, dengang i gymnasiet.
Dog er der noget ved Disneys udgave af historien om Hercules, for hvis jeg husker rigtigt.
Så er Hercules det romerske navn, mens hans græske navn er Herakles.

Disney har digterisk frihed, det har vi set før.
Denne sang/scene fra filmen Hercules og ja, hvem har ikke brugt udtrykket "That's acient history, been there - done that"

Ryst posen!

Et eller andet skulle der jo stå.

Klokken har nu passeret 3 mandag morgen og jeg er i fuld sving med min printer, fordi der er en lille bitte opgave som skal printes ud.

Så er det, at det slår mig.

Normalt er jeg ikke den vilde natteravn, ikke at det ikke er sket at jeg først er gået i seng efter klokken 5 om morgenen, for det er sket gentagne gange efter lidt for meget øl eller rødvin i festligt lag.
Så kører jeg så tilgengæld på reserverne og går ud som et lys, et det sekund hovedet rammer puden.

Men når det kommer til opgaver og eksamenssjovet, så er jeg forholdsvis klar i hovedet og jeg kan bedst læse og skrive mellem 22 og 05 i selskab med enten en cd på computeren eller en film, som så kværner i baggrunden som hyggestøj eller i sjældne tilfælde intet baggrundsstøj overhovedet.
Samtidigt er jeg trukket i nattøjet og min dyne.
Af drikkelse har jeg te eller kaffe - hurra for coffein og thein.

Det er sjovt som jeg kan vende min døgnrytme på hovedet når det gælder studierelaterede ting, det skyldes klart min koncentration.
Jeg er nok lidt sensitiv på det område, for jeg kræver temmelig meget ro, og så kunne en skarpsindig en sige at musik ikke har noget med ro at gøre, jo det har det.
Det er noget jeg kan vælge at pille fra, hvis det bliver for meget.
Det kan jeg ikke med trafikken udenfor, naboernes puslen osv. osv.

Nå, nu er printeren færdig med sit arbejde, hvilket minder mig om den nyhed jeg hørte forleden angående partikler fra printere.
Det var ikke en nyhed der kom bag på mig, for man har længe haft kopimaskiner og printere stående væk fra kontormiljøerne på arbejdspladserne, fordi man havde målt at der blev dannet ozon i disse maskiner.
Så at der skulle være sundhedsrisici med blækprintere og partikelforurening fra disse, det overraskede mig som sagt ikke.
For indendørsluftforurening er temmelig undervurderet her i landet og det er noget der forskes i.

Til køjs med mig, må hellere få et par timers søvn.

fredag den 7. november 2008

Hvor'n med Youtube?

Jeg laver en lille test på hvordan en Youtubevideo kan indsættes i et blogindlæg.

1. udvælg først en video på Youtube og jeg har så valgt Blops godnatsang

2. Herefter går jeg over i højre side i boksen med valgmulighederne: "URL" og "Embed".

3. Jeg vælger "Embed" og markerer hele koden i feltet.

4. Imens vælger jeg fanebladet "Rediger HTML" under opret indlæg.

5. Koden fra "Embed" indsættes.

6. Så kan man enten vælge at skrive under dette faneblad eller man kan vende tilbage til fanebladet "skriv".

7. Så kan etiketter eksempelvis udvælges.

8. Udgiv og så skulle der meget gerne vise sig en video herunder med Blops godnatsang fra Min søsters børn.

torsdag den 6. november 2008

Spartelmassen

Læbestift

Hvorfor har jeg så store problemer med at finde en læbestift?
Det burde ikke være så svært igen, for udvalget er jo enormt, der er jo nok af mærker, nuancer og typer at vælge imellem.
Nå ja, og mange forskellige prislejer.

Muligvis er det der problemet ligger, at det er uoverskueligt at finde den rette læbestift.
Mit problem er at jeg er lidt for god til at købe den i en for lys variant, fordi jeg (tossehovede) afprøver læbestiftens farve på min maddikehvide hud og så virker læbestiften mørk nok.
Men af en eller anden grund, glemmer jeg at mine læber har en lidt anden farve end huden på min håndrod.

Jeg har en lipgloss - en produktprøve fra The Body Shop i den rette røde farve, sådan en bæragtig farve, som ligger sig meget godt op af min naturlige farve på læberne.
Jeg vil så gerne have en læbestift i sådan en farve, som lægger sig op af min naturlige farve.
Synes det er uoverskueligt, meget uoverskueligt.

Jeg vil have en læbestift, da gloss er noget forfærdenligt klistret stads, som håret bliver tiltrukket af.

Et andet problem jeg har med læbestifte, er det at de har det med at forsvinde på mystisk vis.
Jagten på den rigtige læbestift forsættes...

"What is the different between a hockeymom and a pitbull? - the lipstick!"
Sarah Palin - Fall 2008

Pyntedukke

Nu skal det være, jeg har et hav af perler liggende.
Perlerne skal bruges og det passer fint sammen med min nye forkærlighed for halskæder og perlearmbånd.
Det hele startede med en lang halskæde med sorte perler fra H&M, som er lige så fed ligegyldigt om den bruges som armbånd eller som halskæde.

Så jeg fik brugt lang til i Panduro, hvor jeg dog endte med at begrænse mig til den forgyldte stavlås lige her under og kinesisk tråd.
Den kinesiske tråd er til at trække perlerne på, det var den tråd jeg blev anbefalet af en af de ansatte i forretningen, det skulle ifølge hendes egen erfaring være det bedste valg.
Så nu håber jeg at hun har ret i det.
Men skulle jeg få lyst til at lave andre kæder senere, som kræver en lås, så kunne jeg godt overveje enten filigranlåsen eller hjertelåsen, da de er fine som de er og ikke grimme som traditionelle låse.
Når jeg nu er i gang med halskæderne, så kunne et par ringe også være fine, så overvejer de forskellige ørebøjler nederst.
Nu skal jeg lige have fundet ud af hvordan jeg skal "designe" øreringene, så de bliver til noget jeg vil gå med udenfor min hoveddør.
Forgyldt stavlås

Filigran kliklås

Hjerte kliklås

Forgyldte ørebøjle

Lukkede forgyldte ørebøjler

Jeg skal også have fundet ud af hvordan jeg kan pynte nogle hårspænder, sådan nogle kunne jeg godt bruge et par stykker af.
Der er fordele ved at gøre det selv, den vigtigste grund er nok den, at man får tingene lige præcis som man vil have det.






mandag den 3. november 2008

Lugten af lab?

Ja, det var lugten af lab som min næse mødte, da jeg kæmpede med min krukke med køkkensalt tidligere i dag.
Det lugtede af saltsyre, mon det er lugten af chlor/chlorid?
Køkkensalt: Natriumchlorid (NaCl)
Saltsyre (HCl)

Bare en tanke.

Mandagssang

Der findes nogle få sange som vitterligt kan redde hele min dag, hvis jeg hører dem med søvn i øjnene.
Jeg er mere overbærende, når jeg har hørt en af disse sange i radioen om morgenen.

En af disse sange er Love Is All Around med Wet Wet Wet, hvor har jeg klappet i mine små hænde de gange, hvor jeg har haft fornøjelsen af at køre rundt i en karry-brun-gul Peugeot Partner med logo på dørene, alt for tidligt lørdag morgen på nærmest tomme veje.
Jeg endte ofte med at skrue op for volumen og skråle med.



I filmen Love Actually, har man pillet lidt ved sangen.
Hvilket ikke gør den mindre sjov, og uskyldig kan denne version ikke påstås at være - ihvertfald ikke i musikvideoversionen.


søndag den 2. november 2008

Sikken voldsom trængsel og alarm

Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træ'r og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt!
Varer kan man få i tusindvis,
tænk dem bare: under indkøbspris.
Pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris!
Kalenderen siger nu november, hvilket betyder at julekatalogerne er begyndt at blive spyttet ud med ting, som man bare må ønske sig til jul.
Således at man kan nøjes med at sætte kryds i katalogerne og skrive at dette her ønsker jeg mig.

Hvor er jeg glad for at jeg ikke behøver dette mere, jeg satte mig for inden julen sidste år, at jeg skulle have mig en general ønskeseddel, sådan en som jeg også kunne strege i udenfor "sæsonen".

Verset i starten af indlægget beskriver juletiden ret godt, især den materielle del af den.
Men den minder mig også om det kvalmende helvede december er, for nogle gange virke julen mere som et prestigegaveræs, hvor man helst skal overgå hinanden og give så fancy og store gaver som muligt eller bare gaver fra en bestillingsliste uden hjerte.

En anden ting ved julen er reklamerne for årets julekalendre, hvor man bliver mindet om at støtte "Z - det gode formål".
November er også måneden hvor julebryggen frigives, hvilket tilsyneladende er en vildt stor årlig ting.
Så er der julefrokosterne som så småt begynder rundt omkring og hvis man er "heldig", så har mange mange julefrokoster at æde sig igennem.
Snaps, øl, sild, flæskesteg og ris a la mande i stride strømme og folk som normalt ikke er at finde i nattelivet, dingler rundt i nattelivet, hvor alle hæmninger smides over bord.

Julen er i den grad hjerternes fest og spritrazziaernes tid!

Note to myself

Sukker er ikke bare sukker, sukker udråbt til synder, men hvad er sukker og hvordan ser det ud?
Ja, jeg bander forsat over sundhedshysteriet her til lands.

Så med lidt research i fødevarejunglen, mine keminotater og bøger samt hjælp fra chemsketch, så skulle der gerne komme et lille indlæg om sukkerjunglen.