lørdag den 29. november 2008

Nogle kvinders urealistiske syn på vægt og vægttab

Nogle gange så kan jeg stille mig meget undrende over nogle kvinder/piger, når vi taler om vægt og vægttab.

Nogle har et urealistisk billede af det at tabe sig, noget der gerne kommer til udtryk en uge (måske to) før de skal på badeferie, til julefrokost eller andet festligt.
For så opdager de lige at de ikke kan vise sig på stranden fordi der er kommet et lille håndtag eller topmave eller at det labre festoutfit måske strammer det lidt mere end hvad der er sjovt.

Så skal de på kur og så er det gerne sådan en ulødig en af slagsen, hvor kroppen pines, fordi der lige sidder de der 2-5 kg for meget og de skal gerne forsvinde på den ene uge (eller to).
Hvis man er normalvægtig eller kun lige over grænsen for normalvægt, så er det nogle kilo som ikke bare lige forsvinder på så kort tid.
For det kan da godt være at det lykkes dem at tabe kiloene på den korte tid ved at sultekur, suppekuren og hvad de ellers hedder.
Men når de så bagefter spiser som førhen, så leger kroppen lige elevatorvægt, og da det tabte vægt ikke er fedt men vand og muskler de har tabt, så er det endnu mindre festligt.

Der findes kun en løsning på de ekstra kilo og det hedder tålmodighed og omlægning af vaner!

Ingen kommentarer: