torsdag den 6. november 2008

Pyntedukke

Nu skal det være, jeg har et hav af perler liggende.
Perlerne skal bruges og det passer fint sammen med min nye forkærlighed for halskæder og perlearmbånd.
Det hele startede med en lang halskæde med sorte perler fra H&M, som er lige så fed ligegyldigt om den bruges som armbånd eller som halskæde.

Så jeg fik brugt lang til i Panduro, hvor jeg dog endte med at begrænse mig til den forgyldte stavlås lige her under og kinesisk tråd.
Den kinesiske tråd er til at trække perlerne på, det var den tråd jeg blev anbefalet af en af de ansatte i forretningen, det skulle ifølge hendes egen erfaring være det bedste valg.
Så nu håber jeg at hun har ret i det.
Men skulle jeg få lyst til at lave andre kæder senere, som kræver en lås, så kunne jeg godt overveje enten filigranlåsen eller hjertelåsen, da de er fine som de er og ikke grimme som traditionelle låse.
Når jeg nu er i gang med halskæderne, så kunne et par ringe også være fine, så overvejer de forskellige ørebøjler nederst.
Nu skal jeg lige have fundet ud af hvordan jeg skal "designe" øreringene, så de bliver til noget jeg vil gå med udenfor min hoveddør.
Forgyldt stavlås

Filigran kliklås

Hjerte kliklås

Forgyldte ørebøjle

Lukkede forgyldte ørebøjler

Jeg skal også have fundet ud af hvordan jeg kan pynte nogle hårspænder, sådan nogle kunne jeg godt bruge et par stykker af.
Der er fordele ved at gøre det selv, den vigtigste grund er nok den, at man får tingene lige præcis som man vil have det.






Ingen kommentarer: