mandag den 30. november 2009

Årets juleeksperiment - et eksperiment i 24 dele.

Sidste år havde jeg en julekalender her på bloggen og meningen var at jeg ville lave en i år, som var lavet i god tid og gennemtænkt med masser af kemi og det ved jeg jo godt ikke vil ske.

I år vil jeg så prøve noget nyt, et lille juleeksperiment.

Altså eksperiment er velvalgt rent sprogligt, da jeg jo er sådan en halvkemiker.

Nå men til sagen.

Jeg vil med et kamera enten det i min SE 810i eller Epson 400 tage 24 billeder, en for hver dag op til jul.

Reglerne er som følger:
* Et billede hver dag.
* Billedet skal indeholde et eller andet der forbindes med jul.
* Der må gerne forprogrammeres billeder.


Så kommer mit spørgsmål til dig der måtte falde over dette indlæg, hvad forbinder du ved ordet jul?
Det kunne være stikordet til et af mine billeder, ekstra udfordringer er nemlig mere end velkomne.

Voksenjulekalender og mode.

Så er der jul i den gamle trædemølle med Flemming og Berit og den er guld værd at se pga. den tidstypiske beklædning.

Se den og enten krum tæer eller få inspiration til påklædningen.
;)

Mandag og Mia-Maja

Om en time begynder den sidste måned i året, så derfor tillader jeg mig at tyvstarte med en af klassikerne indenfor julekalendersange.

Sådan ud af det blå

I dag læser jeg på facebook at en af mine tidligere undervisere på SDU, er afgået ved det døden pludseligt her forleden.
Hvilket er lidt af et chok, da manden ellers var frisk og rørig, samt kun et sted i 60'erne.

Det var en af de underviserer og ikke mindst forskere, som jeg har været mest glad for at lære af.

Det var ham der var vejleder/tovholder på det valgfrie projekt jeg lavede sammen med en makker i projektkurset på 4.semester.
Det var ham der var underviser på uorganisk kemi.

Han var en dygtig mand indenfor sit felt, han havde blandt andet været med til at udvikle en teknik, så malerier kan analyseres på stedet, frem for at skulle transporteres til et laboratorium, så kun databehandlingen kunne finde sted derhjemme i laboratoriet.

Det er et stort tab for kemiverden, og især dansk kemi.

Jeg er taknemmelig for at jeg har mødt ham.

Æret været Hans Toftlund Nielsens minde.

søndag den 29. november 2009

Hårnåle på en ny måde.

Hårnåle kan bruges til andet end at holde genstridige totter på plads.
Jeg har aldrig tænkt over at hårnåle kunne bruges til andet end en “hjælper”, men det ser nu lidt fedt ud den måde nålene her er brugt på.
Jeg er især vild Donna Karan varianten hvor nålene starter uden for knolden.

Diors er lidt “over the top” og den ser lettere tung ud, til gengæld falder håret næppe nogle steder.

DSC03528 Dior – s.120 i dansk Elle december 2009 nr.15, “klem til!”

DSC03527 Donna Karan – s. 120 dansk Elle december 2009 nr.15, “Klem til!”

DSC03525
Donna Karan – s. 120 dansk Elle december 2009 nr.15, “Klem til!”

Inspirerende billeder.

Dansk Elle gør det igen.
Det er det eneste danske modeblad der pt. formår at lave skønne billedserier, hvis man spørger mig, selvom der forsat er plads til forbedringer på dette område.
Jeg er vild med makeuppen fra denne serie i det seneste nummer af Elle.
Selvom mit kamera ikke fanger billedernes intensitet og jeg derfor har måtte justere lidt på styrken selv, for at komme lidt hen mod billedernes intensitet.

Men inspirerende er er hvad de er.

DSC03517s. 139 i dansk Elle december 2009, blad nr. 15 “festlig renæssance”
DSC03518 s. 138 i dansk Elle december 2009, blad nr. 15 “festlig renæssance” 
DSC03524 
s. 136 i dansk Elle december 2009, blad nr. 15 “festlig renæssance”

Ny hals ønskes.

Arg... Jeg er på ingen måde fan af ondt i halsen og hvad har jeg lige nu?
Pænt meget ondt i halsen, det eneste der lindre er at drikke, men kun når jeg drikker.

lørdag den 28. november 2009

En anelse dyrt.

Jeg var forbi MAC-standen i Magasin i dag, for at se lidt nærmere på nogle ting min søster har skrevet på sin ønskeseddel, sådan bare for at se nærmere på det om det var noget jeg ville give i gave.
Jeg vidste godt at prisen ikke lå i discountenden, men at en skygge koster 135kr og en paintpot 160kr (mener jeg priserne var), så blev jeg temmelig overrasket, for jeg troede ikke at det var så dyrt, troede at prisen lå lidt omkring 110-125kr.
Så det var noget af en overraskelse at prisen var noget højere end jeg regnede med.

Kærlighed på skive

DSC03529

Dette er den ultimative kærlighedsfilm, der er tilpas med lyserød candy floss over den, lidt sød og lige tilpas kvalm uden at nå kvalmestadiet.

Det kan godt ske at tv3 sender den her til aften, men når jeg nu har den på skive, hvorfor se filmen med reklamepauser?

Min egen favoritscene i filmen, er noget af det allersidste i filmen, lige der hvor bagtæppet glider til side og Primerieministeren og hende han endelig har indset at han ikke kunne leve for uden, bliver taget i at kissemisse.
Jeg elsker den replik der kommer lige der, hvor alles øjne er rettet mod parret.
For der er ikke andet for end at bukke og vinke.

Brug os og du er en af hverdagens helte…

DSC03512

Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over denne plakat for den kollektive trafik.
For den indikerer at bruger man den kollektive trafik, fremfor at transportere sig selv, så er man en hverdags helt, der gør noget godt for miljøet.
Men så er der lige twistet, de tjener penge på disse såkaldte hverdagens helte der bruger den kollektive trafik, ikke at jeg har noget i mod at de tjener penge, det har jeg på ingen måde.
Men miljøkortet er jo et fantastisk kort at trække, det passer lige ind i dette billede, fremfor det kort man tidligere har brugt om at slappe af/ingen irritation over bilkøer/start arbejdet allerede i toget/bussen.

Men kampagnebillederne er da sjove nok.

fredag den 27. november 2009

Den 27. november aka halvdelen af tiden er gået.

Jeg kan ikke rigtig forstå det, halvdelen af min specialetid er allerede gået og der er nu under et halvt år tilbage.
Det er i grunden lidt skræmmende og samtidigt lidt fedt at vide, at deadlinen nærmer sig.

At der kun er et halvt år tilbage, sætter fremtidstankerne i gang, for der er i grunden mange ting at forholde sig til, herunder jobsøgningen.
Som situationen ser ud nu, bør jeg nok begynde søgningen allerede i det nye om ikke andet for at komme i gang, især hvis jeg ønsker et job efter jeg har afleveret og inden jeg har forsvaret opgaven.

I den forbindelse irriterer det mig lidt at der findes jobportalen job-i-staten, men der findes ikke noget lignende for kommunerne, her skal man enten igennem samtlige kommuner eller håbe på at de ligger stillingerne ud på de store jobsider.

Mere pynt til håret.

DSC03506

H&M flyder over med hårtingeltangel for øjeblikket,af fjer, pailetter og andet godt der kan sidde på en kam eller klemme i håret.
Dette hårpynt sidder på en klemme og kunne være et fint indslag i håret til julefrokosten.
Prisen er 39,95kr.

Jeg overvejer den, men nu er jeg også bidt af hovedpynt.

torsdag den 26. november 2009

Tør du rose en fremmed?

I dag da jeg rendte igennem Magasin, så jeg en med den fedeste påklædning, hvor det var tydeligt at tingene ikke bare var kastet skødesløst på, det var så gennemført en påklædning.
Fin lille skjorte i 50'er stil og et par bukser i 80'er snit og selv briller og hår var med - det var en fed helhed.

Men turde jeg gå hen til hende og fortælle hvor fed hendes påklædning var?
Nej...

Jeg er dybt misundelig på dem, som har en tydelig gennemført stil også selvom det ikke er noget jeg selv ville trække i, jeg er simpelthen fuld af beundring for dem der har fundet ud af hvilke snit der klæder dem og komplimenterer dem bedst muligt.

Indlæg nummer 100.000 omkring hatte

Eller sådan føles det, for endnu engang er jeg faldet over en hat, rettere jeg faldt over et par stykker, men fik kun fotograferet den ene.

DSC03502

Og endnu en gang er der 30’er stemning over hatten og hatten er fundet i accessorize til 200-something kroner, ja jeg holder ikke lige øje med den eksakte pris.
Men fin det er den nu.

Indsigt

Man skal ikke altid gøre det man er bedst til, hvis det man er bedst til intet godt gør for en.

onsdag den 25. november 2009

Som min bror siger: Rødvin med müsli.

DSC03500

Eller skal vi ikke kalde spaden ved dens navn?
GLØGG.

Nu hvor der igen igen  er hamrende koldt i tændstikæsken, så er der intet bedre end et krus gløgg, en varm dyne og Nissebanden på dvd!

tirsdag den 24. november 2009

Håbet er forsat lysegrønt i Dronningens København!

Der er forsat et spinkelt håb at spore i København, hvis vi konservative er rigtig heldige, så er der nogen der har fået kolde fødder i forlovelsen mellem R og DF, og DF samtidigt er villige til at opgive en borgmesterpost til de konservatives fordel, (at de sikkert vil tage sig godt betalt, vil så ikke være nogen nyhed, det kender vi allerede fra Christiansborg) det vil ikke være første gang at der er nogen der har fået kolde fødder efter konstitueringerne under "de lange knives nat" for uge siden.

Håbet er forsat lysegrønt

Yndlingsmascaraen! – Hvis penge ikke var en begrænsende faktor.

Hvis penge ikke var en begrænsende faktor og jeg ikke rendte rundt som Karen-kemiker-kedelig til hverdag, så havde jeg intet i mod at kaste penge efter Estée Lauders MagnaScopic mascara incl. primer.
Det så absolut den bedste mascara jeg har prøvet, som forvandler mine leverpostejsfarvede vipper, så man næsten skulle tro at jeg havde lånt Bambis vipper.

Da jeg som sagt er Karen-kemiker-kedelig ti hverdag, hvor mascara sjældent kommer på, faktisk sker det kun når jeg skal noget andet end uni.
Der var visse fordele ved at “lege” politik flere gange om ugen, i perioder, for helt automatisk blev der tænkt lidt mere på udseendet, for man skulle gerne være en god repræsentant.

Men det er ikke noget jeg gør meget i for tiden, og så er det temmelig let at skvatte i karen-kedelig-kassen, så sådan en mascara her ville være spild af penge.

DSC03453

Tilbuddet er spottet både i Matas og i Magasin til de interesserede.

Nisser, grød og det gode humør

DSC03499

Valget på dette års julekalender er faldet og det blev Nissebanden – den første af dem, den med vandmøllen, flaskeposterne og jagten på julemandens gode humør, som er blevet væk.

Seneste køb...

... er der ikke billede af, da købet er en buket blomster til den nyudnævnet Kommissær i EU og minister med ansvar for COP15, tidligere Klima og Energiminister.
(Så fik jeg vist også det hele med).

Årsagen er rimelig simpel, Connie Hedegaard var tilbage i 1981-84 i den Konservative Studenterbevægelse, først som formand for lokalforeningen i hovedstaden og derefter som Landsmand, inden hun blev valgt ind i folketinget ved valget i 1984.

Som KS'er kan jeg kun være stolt over at se en KS'er komme til tops, og vise at et politisk engagement i studietiden kan føre til noget.

Connie er dog ikke den eneste, må hellere nævne Lene Espersen, Henriette Kjær og Lars Barfoed, af kendte MF'ere der har været forbi den konservative studenterbevægelse.

Ministerrokade, ved ikke helt hvad jeg skal mene om den...

Connie fra Minister til Kommissær og Lykke Friis fra Prorektor til Minister.

Jeg tror jeg vil tænke lidt mere over det, mens jeg roder videre med miljø/klimaforskning...

Der tages så småt hul på det nye år.

Altså det nye kirkeår, som samtidigt fortæller at en af de store højtider er under vejs.

Med denne uges sang tager jeg hul på jul og hvad der ellers hører til.

Denne sang er outroen til juletestamentet, en voksenjulekalender fra en gang i midt-90'erne.
Den er en af de smukkeste julekalendersange, hvis man spørger mig.

mandag den 23. november 2009

Kun spidserne...

I weekenden var jeg hjemme hos forældrene, så kunne jeg lige så godt udnytte min mor og hendes saks til at få snippet spidserne af håret.
Nu var jeg godt klar over at spidserne havde det knap så godt og var temmelig ødelagte, eftersom jeg på det seneste har været nødt til at bruge balsam, for at kunne frisere håret.

Så jeg bad hende klippe de nødvendige af spidserne, at det nødvendige så viste sig være en fem - seks centimeter, var og er lidt skidt.
For det er kun det allerværste der er røget og mit hår ville have det langt bedre, hvis der røg en hel del mere.

Nu lyder seks centimeter måske ikke af så meget, men mit hår gik før kun til toppen af skulderbladende og nu kun lige til skulderen, så er seks centimeter en hel del.

Det er nok en af de ting jeg glæder mig til at få gjort når en gang får et arbejde, at få klippet håret kort(ere)i en frisure.

Gaffa og elefantsnot er løsningen!

Mandagen starter fantastisk når man opdager at der er lavet forsøg i weekenden, hvilket ikke er så fedt igen når man ikke har fået fortalt at andre ville bruge lab midt i min forsøgsperiode.
Især er det temmelig ufedt, når jeg kan spotte en forbindelse som jeg selv kæmpede med i foråret og som ikke gør noget godt, faktisk er der en større chance for at det laver noget det ikke skal.

Så mit humør var ikke videre sprudlende da jeg fandt ud af at min rensning af forsøgscellen i sidste uge har været spildt arbejde, så daler humøret.
Det næste der hev humøret en tak ned var spektrometret (apparatet der måler forsøget), det viste en signalstyrke på en fjerdel af hvad det var sidste mandag, efter det var blevet fikset.

Så endnu en gang skulle dette justeres og da jeg ikke var helt sikker på proceduren, så kunne jeg ikke andet end tænke: NÅ!

Så jeg gik til frokostmødet/oplægget og var lettere irritabel over at miste endnu en forsøgsdag, men men men...
Efter frokost mødte jeg så det kloge hoved på gangen og hun fik vist mig (endnu engang for arveprins Knud) hvor man pillede og hvordan det skulle gøres, samtidigt fik jeg at vide at det var en lækage der har drillet i resultatet, denne lækage blev lappet med elefantsnot!
Og så bedre kendt som: Min vejleders yndlingsværktøj...

Så i dag får jeg alligevel lavet et forsøg, selvom det bliver sent inden jeg er hjemme, så er det fedt at få kørt et forsøg.

Det havde jeg alligevel ikke regnet med!

søndag den 22. november 2009

Hurra for mobilt bredbånd

Så går turen endnu engang hjem mod det københavnske og vanen tro, så havner jeg på det proppede lyntog, hvilket vil sige, siddeplads i mellemgangen på gulvet.
Det er ikke sådan når man har et levende dyr med som bagage og derfor ikke kan sætte sig hvor som helst af hensynet til medpassagererne.

DSC03379

En ting der morer mig lidt, jeg kommer altid hjem med mere end jeg tog med på besøget hos familien…

Nu med billede!

Nu har jeg efter halvandet år fået taget mig sammen til at få smækket et lille billede på oppe i hjørnet.

Så sølvarmbåndet/C'et det er mig ;)

Københavnerdåser!! – men Odense kunne godt.

DSC03492

DSC03493

Jeg har som man kan se herover, to sæt huller i øreflipperne.
Da sådanne små prikker har det med at forsvinde ned i sort hul, så har jeg meget meget længe været på udkig efter nye “prikker” til øreflipperne og i København er de nogle dåser, i den smykkebiks jeg var inde i.
Her fik jeg nemlig beskeden: “Sådanne små nogle føres ikke, tror ikke jeg har set dem hos os – du skulle gå forbi en piercer.”
Hvilket jeg undrede mig meget over, da jeg har set masser af sådanne små ørestikker vest for Storebælt.

En gang tidligere havde jeg efterspurgt små øreringe (altså som i ringe), hellere ikke det kunne man klare, for sådanne små nogle førtes ikke.

Så i går var jeg forbi Rosengårdcentret i Odense og hvad så jeg?
Jeps, både små ørestikker og små øreringe og det var helt uden at gå til en piercer.

Hurra fo provinsen, så jeg fik lige købt mig to par prikker til ørene, til 60kr i alt.

Jeg har ikke glemt det...

Der skal nok komme noget valgfilosoferen her på siden, jeg samler lidt sammen på tingene.
Der er jo nok at tage fat på omkring dette valg, der er sket nok sjove ting.

Chili!

… og den røde i venstre hjørne er der styrke i, mens den grønne til højre havde lige så meget styrke i, som en almindelig grøn peber…m

DSC03481

torsdag den 19. november 2009

Damn You UO, I har ikke gjort valget lettere!

Jeg har lusket rundt om denne halskæde med en koralfarvet rose, som en anden kat under et fuglefoderbræt.
I går luskede jeg så forbi UO igen, fordi jeg mente at jeg efterhånden havde fortjent den, især med den følelsesmæssige rutsjetur jeg oplevede i går.
Så ind i UO med mig og hvad ser jeg så: Rosekæden findes ikke længere i varianterne: sort, creme og koral, næh den er udviddet med to varianter mere, en i mintgrøn og en i lyslilla.

Det kan de ikke være bekendt, for så måtte jeg gå igen for jeg kunne ikke beslutte mig for, hvilken en der skulle med hjem.
Den i koral (som matcher et par roser jeg har fra spinning jewellery) eller om det skulle være en af de to andre farver.

Så har jeg fået bidt mærke i den danske pris, og kæden er din for 155kr.

roser UO nov 09

Jeg går lige i tænkeboks i et par dage…

onsdag den 18. november 2009

Hvem fik hvad og hvem kom ikke ind?

Hvis man er et politisk dyr, så er der også en sandsynlighed for at man synes at valgdata er sjove.

Så her er de direkte links til valgresultaterne:
KV09

RV09

Lim, knive og koldt på toppen

Det er ingen hemmelighed at jeg er bidt af den politiske bacille.
Så jeg har fulgt temmelig meget med i dag, hvordan konstitueringerne er sket rundt omkring.
For kommunalpolitik adskiller sig fra det der sker inde på Borgen.

Hvilket også ses på de underlige konstitutioner der er sket efter sådan et kommunalvalg.
Man ser parløb man ikke ville forvente, på kryds og tværs af de så elskede journalistiske betegnelser som rød og blå stue, man ser folk der får borgmesterkæden om halsen ved hjælp af de normale "fjender".

I Region Hovedstaden sidder en SF'er på posten med hjælp af Venstre og Konservative, i København fik Bondam en borgmesterpost efter en studehandel med Dansk Folkeparti og i Viborg ser Søren Pape Poulsen fra de konservative til at få borgmesterkæden med hjælp fra Socialdemokraterne og på min hjemstavn i Nordfyns Kommune, der blev Jørgen Simonsen borgmester med hjælp fra Venstre og Konservative, mens højdespringeren SF og lokallisten blev holdt ude.

Kommunalpolitik er sexet, i hvertfald de første mange timer, det er som om modsætninger tiltrækkes af hinanden, meget mærkværdigt.

Dette indlæg er nok ikke det sidste omhandlende KV09/RV09.

I øvrigt så kom lysten til at pille lidt i disse valg efter et besøg hosAstrid og indlægget om Kong Knud.

tirsdag den 17. november 2009

Der går Odense i den (igen)

mandag den 16. november 2009

*suk* et af kollegielivet såkaldte glæder.

Det at bo på et kollegium er i sig selv ikke så slemt, hvis man vel at mærket havnet på en gang/blok/etage whatever, hvis man svinger med dem man bor sammen med, da man bor tæt og på et godt køkken holder man øje med hinanden og undre sig, hvis nogen ikke er set i et par dage og ikke mindst, man er enige om hvordan man behandler de fælles arealer og fælles ting.

Men det hele er sjældent lyserød candyfloss, hellere ikke på en god gang/blok/etage.
Her er problemet folk med hang til lidt for høj musik, alt for sent på hverdagsaftener, hvilket er temmelig irriterende i længden.

Det der nok irriterer mig mest er det at der gerne er bomstille fredag og lørdag aften, men lige så snart det bliver søndag, så bliver der skruet op for musikken og den er forsat skruet op på et niveau hvor bassen kan høres og mærkes efter klokken 10 om aftenen og ofte er det også efter klokken 11 og er man rigtig heldig så når vi også at ramme midnat inden der skrues ned/slukkes.

Det er noget så frustrerende til tider, især når banken på er forsøgt.

Dog ser det ud til at der i dag er blevet slukket før midnat, men jeg får ikke al den søvn jeg har behov for og det gør gør at min lunte er noget kortere den efterfølgende dag.

Nøglebæreren!

I dag kunne jeg ikke lade være med at more mig over hvor mange nøgler man kan komme ud for at skulle bruge på uni.

Jeg skulle i gasflaskerummet, da vi var løbet tør for bæregassen i lab, så afsted med mig efter en gasflaske.
Til dette formål skulle jeg bruge en nøgle til dette rum, men jeg skulle også bruge en nøgle til elevatoren, så den kunne låses (den skal låses, da der ikke må være person og gas/væsketransport i samme elevator når volumen overstiger 2,5L).
Dertil nøglen til lab, som jeg altid render rundt med og sidst men ikke mindst: Nøglekortet, som blev permanent indført efter nogle langfingrede har været på spil.

Men hvor følte jeg mig lige åndsvag da det gik op for mig hvor mange nøgler der skulle til for at hente en sølle gasflaske:
1 glasflaskerumnøgle + 1 elevatornøgle + 1 nøglekort + 1 laboratorienøgle = freaking 4 nøgler!

Tal lige om sikkerhed!

Guldkorn fra reaktionen

Konservativ Reaktion har gjort det igen, de er en flok intellektuelle fyre, der har holdninger til tingene også selvom de ikke alle har samme helt samme standpunkt og selvom jeg ikke altid er helt enig i deres syn, så får de mig til at tænke over tingene hver eneste gang jeg har været forbi deres lille side.
Denne gang handler indlægget (sjovt nok) om valget på tirsdag og i dette indlæg ridses et par kandidater op til valget i århus, samt en kandidat til regionsvalget, faktisk denne kandidat.

Jeg har valgt ikke at skrive meget om valget i denne omgang, selvom jeg er politisk aktiv, i det jeg bor i en kommune der ikke er vandvittig spændende, uden de store ideologiske armbevægelser, måske lige med undtagelse af Kommunisterne og Enhedslisten (jep, begge findes her på stedet).

Jeg kan altid komme med mine politisk udgydelser på andre tidspunkter, det er dumt at skrive noget, når der forsat tælles for at undgå en verbal eksplosion af de rigtig voldsomme.

søndag den 15. november 2009

To små fine fugle.

DSC03448

To fine fugle fra Magasin.
En pakke med to ens: 50kr (mig og veninden delte to pakker)

Seneste køb: Nødhjælp til vinterpåvirket hud.

DSC03445

I den kolde del af året lider jeg lidt for tit af tørre læber og tørre hænder.
Jeg har de sidste par år været rigtig gode venner med “Hemp lip protector” fra The Body shop, det er den eneste læbepomade der har kunne redde mine læber, så jeg tænkte at håndcremen fra samme serie måske kunne være mine hænders redning.

Jeg har været igennem et hav af forskellige håndcremer og pt. er det en håndcreme fra matas de stribede der bruges, men den får ikke huden til at blive normal igen, så nu vil jeg afprøve denne fra The Body shop i håb om at mine hænder og især fingerspidser bliver fine igen.

Den sidste ting på billedet er en makeupsvamp, indrømmet jeg er lidt nærrig i forhold til at købe en pensel til min foundation, så svampen bruges indtil jeg eventuelt mener at jeg har behovet for en pensel.

lørdag den 14. november 2009

Mascara de forkerte steder og små fremmelige drenge

Jeg ved ikke lige hvad der sker, men det er hver eneste gang jeg har skulle mødes med min veninde T på en lørdag, så sker der et eller andet der gør at jeg kommer forsent.
I dag var årsagen mascara i håret og ikke kun en lille bitte tynd stribe, nej da.
Det var en stribe på bredde med hele mascarabørsten og seks centimeter i længden, altså ikke noget der kunne skjules, så jeg måtte stikke hovedet under hanen inden jeg kunne forlade tændstikæsken.

Jeg har stadigvæk ikke forstået hvordan hånden med mascarabørsten kunne havne i håret.

Da jeg så sad i toget på vej hjem, sad jeg overfor en mor med sin lille søn i børnehavealderen.
Da de skulle af, skulle denne lille dreng lille mærke på mit knæ om mine ben nu var sorte eller om det var strømper.
Jeg kunne ikke lade være med at flække i et kæmpe stort smil over det og drengens mor så helt pinlig berørt ud, over knægtens opførsel.
Nogle drenge starter i en meget tidlig alder, blev min lille stille konklusion på handlingen.

fredag den 13. november 2009

H&M, Choo og hamstring.

I morges var jeg ind over Strøget og kom i den forbindelse forbi H&M på Amagertorv.

I vinduet har de smækket et par skilte op til de Jimmi Choo hungrende folk i morgen.
Skiltet viser nogle farvekoder, som betyder at man kan regne ud hvornår man kommer ind, alt efter hvor i køen man står, dermed ingen garanti for at varerne ikke er udsolgte når man selv når frem.

Ydermere er der begrænsninger for hvor meget man må købe, som jeg spottede det på skiltet drejer det sig om en genstand og kun i en størrelse.

Så dem der regner med at de skal i H&M for at hamstre og efterfølgende sælge det til langt over prisen på nettet bliver skuffet, medmindre de selvfølgelig slæber adskillige veninder med, som ikke er interesseret i kollektionen og samtidigt står først i køen.

Men jeg kan så ikke lade være med at tænke på, om denne begrænsning også gælder dem som skal til arrangementet i aften, eller om de har frit slag?

Det skal siges at jeg ikke er interesseret i kollektionen, forstået på den måde at det både er for dyrt ( i forhold til min økonomi) og sko i H&M meget sjældent passer mine fødder.

Jeg, et af perfektionismens ofre.

I dag var jeg forbi Studenterådgivningen her i København, til en forsamtale angående en gruppe for folk med eksamensangst/nerver.
De ville være sikker på at jeg ville være egnet til gruppen, således at hverken de eller jeg vil spilde min tid, hvis jeg ikke havde behovet.

Jeg har haft en del samtaler det seneste lille halve års tid, for at arbejde med mine eksamensproblemer og hvor de er kommet fra.

I dag skete der noget vildt surrealistisk, oplevede at få gåsehud og svage rystelser over kroppen, på samme måde som man oplever noget helt vildt fantastisk.

Det gik op for mig at jeg ikke er perfektionistisk på den ordomslyngende måde, jeg er det temmelig dybt.
Hvilket gik op for mig, da psykologen fortalte at nærmest alle perfektionister har en "alt eller intet" mentalitet, hvilket for manges vedkommede ofte udmønter sig i ligegyldighed.
Jeg kunne lige pludselig se et mønster, ikke kun studiemæssigt, men i alt hvad jeg foretager mig.
Meget skræmmende, men også totalt surrealistisk at opdage sådan en ting om sig selv.

Den næste surralistisk ting, var da jeg skulle fortælle kort om det hidtidige forløb, dette var en anden psykolog end den jeg har haft alle de forudgående samtaler med.
Her kommer jeg ind på min positive oplevelse med fremlæggelsen her i sidste uge.
Vi havde ikke talt sammen i mere end 4-5 minutter og hun bed mærke i den måde jeg fortalte om oplevelsen på, for glæden har åbenbart lyst ud af mig, da jeg fortalte om oplevelsen.
Hvorefter hun begyndte at tale om hvordan tingene kunne bruges og en af hendes egne eksamensoplevelser og lige der kom jeg i tanke om den sidste rigtigt positive eksamensoplevelse, en oplevelse der ligger helt tilbage til den sidste eksamen i gymnasiet.
Lige der kunne jeg se ligheden med min fremlæggelse og den eksamen i gymnasiet, denne lighed gav mig kuldegysninger af glæde.
Lige der fandt jeg en nøgle til at hjælpe mig med mine nerver.
Det var simpelthen fantastisk, jeg blev helt glad i låget af det.

Indenfor en halv time havde jeg fundet to meget vigtige nøgler til forståelse af hvorfor jeg gør som jeg gør, ikke kun studierelateret, men helt generelt.
Nu skal jeg så forstå at gøre brug af dem, og det er det sværeste af det hele.

onsdag den 11. november 2009

Hvis man nu gør det mere tyktflydende...

I weekenden skete der noget slemt, en mand angreb en anden og våbenet var hverken knive eller skydevåben, men salmiakspiritus - sådan et kraftigt lugtende kemikalie, der findes i velassorterede supermarkeder.

Salmiakspritussen var blevet sprøjtet i øjnene, hvilket øjnene ikke var så pokkers godt for øjnene.

Øjenlægen opridsede hvad der skete når stoffet kom i kontakt med øjnene og det var der sådan set ikke noget galt ved, men så knækkede filmen da hun udtalte: "Hvis man nu gør det mere tyktflydende, så er det sværere at kaste med".

Det var så der jeg som kemiker tabte kæben og tænkte: "Det sagde hun bare ikke det der!"

For salmiakspiritus eller ammoniumhydroxid er en base, og sådan noget forsæber væv, så når væsken gøres mere tyktflydende, så betyder det at det bliver mere koncentreret (tænk sæbe i vand (tyndt) og sæbe i flasken (tykt)) og dermed bliver det endnu mere krads.
Så lægens udtalelse var sådan en uvidenhedsting, hvor hun frem for at komme med en eller anden forklaring, skulle have sagt at hun ikke havde noget forslag.

Gudskelov har ingen politikere udtalt sig omkring sagen, med hensyn til kemikaliet.

mandag den 9. november 2009

Musikken til fejringen af denne særlige dag.

På denne dag for 20 år siden, skete der noget der blev enden på Sovjetunionen og mindst lige så væsentligt enden på den Kolde Krig mellem USA og Sovjet.

Selvom jeg blot var syv år i 1989 på denne dag, så husker jeg billederne i tv af glade mennesker på muren og foran muren, kan ikke huske om det var samme aften at der også blev vist tv-billeder af mennesker med redskaber i hænderne der slår hul i muren, men det er disse glimt der står stærkt i min hukommelse.

Måske kan jeg huske denne begivenhed fordi jeg i en af de forgående somre, om det var i 87, 88 eller om det var så sent som i 89 (mener dog det var i 87 grundet fraværet af min søster i mindet, da hun først kom til i 88).
Men jeg kan altså huske at vi kører ned igennem Tyskland, hvor vi på et tidspunkt kører forholdsvis tæt på grænsen mellem Øst og Vesttyskland, for jeg husker at ud af vinduet kan jeg se noget hegn - et stort hegn der sådan "kravler" henover en højderyg.

Hvilket jeg har undret mig over hvorfor dette store hegn gjorde dette.
Mine forældre har så på bedste vis forklaret lille mig hvad det var for noget.
Senere har jeg talt med dem omkring denne oplevelse, hvor det er forklaret dybere hvad det var jeg dengang så.

Så hvad er mere nærliggende end at denne mandags sang er "I know him so well" fra Musicalen Chess, som bekendt handler om en skakmatch der finder sted under den kolde krig.

Så blev mandagen lige en tak bedre.

Da jeg i morges, kom ned i køkkenet for at ordne ting man nu en gang gør i et køkken.
Så fandt jeg en lille frysepose hængende på håndtaget til mit køkkenskab, indeholdende en nybagt bolle fra i går aftes.

DSC03395

Det varmede bare lidt og gjorde denne mandag bare lidt bedre.

søndag den 8. november 2009

En halskæde der gerne måtte flytte ind.

Denne Halskæde fra Urban Outfitters måtte gerne flytte ind hos mig.
Den ville passe rigtig fint sammen med de roseørestikker og rosering i koral.
Prisen er et sted mellem 130 og 150kr.
Den findes også med en sort og en hvid rose. 

Billedkredit: Urban Outfitters

Så er der taget hul på julen.

DSC03394

Ja, så gik den ikke længere.
Jeg har sat Jul i Gammelby og det er så absolut en af de bedste julekalendere, med en god blanding af eventyr og historik omkring julen.

Mal kløerne lilla

neglelak nov.09

Fik sådan lyst til at finde neglelakkerne frem og få lidt farve på.
Lysten var til mørke negle og da der kun er tre mørke at vælge imellem; to forskellige lilla nuancer og en mørk rød.
Valget faldt på “Glamarama” fra H&M og hvorfor har jeg dog ikke brugt den længe, kan jeg kun undre mig over.
For det er den lækreste dybe lilla farver der glimter i lyset.

Nu mangler jeg blot at fjerne neglelaksklatterne på huden omkring neglene.

Seneste køb.

DSC03388

Jeg er vild med Alt for damerne og Femina op til jul, bladene er som regel gerne prydet med en glitrende og julet forside.
Jeg faldt så over Femina og ser frem til at læse i det, kan godt lide at indholdet er andet end: Hvordan man scorer/tilfredsstiller/aflæser mænd og andre letbenede artikler – en gang imellem er det nu rart at læse noget med lidt mere substans i.

lørdag den 7. november 2009

Hvis jeg var mindre doven og havde mere køleskabsplads…

Så havde jeg ikke købt kylling med oliven og feta salatost, men lavet det selv fra bunden.
Ej hellere havde jeg købt et brev guacamolemix og tilsat avokado, så havde jeg lavet guacamolen selv.

DSC03377

Op i øret med det, for det smagte nu godt min råkostsalat med guacamole, kylling incl ost og oliven.

Lyserøde ben og kameravinkler.

pink legs nov 09

Utroligt hvad kameravinklen kan gøre ved en.
På det højre billede er mine ben utroligt korte og tykke at se på, mens på det venstre ser de lige en tand længere ud og lidt smallere, og det sjoveste er at længden på de to nederdele er den samme!

Jeg fandt så ud af noget andet, at rød og pink faktisk godt kan gå sammen, det var et forsøg og jeg havde ikke lige ventet at det faktisk ville se ganske okay ud.

fredag den 6. november 2009

Ved du hvor krydset skal sættes?

Der er et valg lige rundt om hjørnet og så giver det en lejlighed til at prøve sig selv af, sådan rent holdningsmæssigt til nogle få punkter og så popper der forslag op med hvilke kandidater man er mest enig med.

Men nogle gange kan man godt blive overrasket over resultatet, rettere meget overrasket over resultatet!
I regionsvalgsskemaet fik jeg meget overraskende et resultat, hvor jeg var/er 96% enig med en fra Liberal Alliance, på anden pladsen en fra venstre og først på tredje og fjerde pladserne et par konservative.

Den havde jeg ikke set komme.

I kommunalvalgsskemaet dukkede der en konservativ op som nummer et og en venstremand som nummer to.

Jeg kan konkludere at jeg er borgerlig og tilhører blå-grøn stue ;)

Test selv:
Regionen.


Kommunen.

torsdag den 5. november 2009

Hvis de ikke kostede så meget…

I går på min lille shoppingtur, rundede jeg også Topshop.
Topshop er ikke min yndlingsbutik, da der kun sjældent er noget der tiltaler mig - ikke mindst prismæssigt.

Men dette par er godt nok labre, de er ikke så girlie girl som jeg ellers troede jeg var vild med.
Men prisen, den var 1000kr mere end hvad jeg kan betale og hvad jeg er villig til at betale.
I København står de til lige omkring 1600kr, klikker man på billedet vil man se at den engelske pris er £130,00.
Noget af en prisforskel – men forsat for meget.

Måske meget godt jeg skriver speciale et sted, hvor der er mennesker der ikke kan holde lyden af klaprende sko ud, for så fristes jeg ikke af for mange upraktiske sko.

Platforms - Topshop

Prinsesser, puf og pudder.

Kunne jo også bare kalde det seneste køb.

 DSC03356

DSC03357

DSC03367

En meget lang historie kort:
Toget kørte ikke, det var mylretid og alternativet var andre offentlige transportformer, som også var godt belastet af kunder.
Så jeg hoppede på metroen til Kgs. Nytorv og gik i H&M.
Det var så den korte historie.

I H&M fandt jeg pufærmebluserne, i sort og pudder.
Pudder er en farve jeg har haft et lettere anstrengt forhold til, og det blev ikke bedre af at være FARVEN ss09, hvilket jeg øffede lidt om tilbage i februar måned.
Jeg gav blusen en chance i prøverummet, og det gik ikke bedre end at jeg ikke kunne beslutte mig, hvilken af bluserne der skulle med hjem, for den pudderfarvede så ikke helt skeløjet ud – og det var her jeg opdagede at mit tørklæde så rent faktisk var i en kombination af farverne pudder og camel *ahem*.

Den berømte “MSS”-nederdel røg også med, men dette billede endte jeg med at slette, da jeg troede jeg sendte det via bluetooth til computeren – flooooot.

I Magsin gik jeg lige forbi MAC og købte den foundation, jeg skrev om i oktober.

Så har jeg vist også fået overophedet onkel Dan allerede på månedens fjerde dag…

PS. Billedkvaliteten sucks, men der er ikke meget lys i tændstikæsken, udover dagtimerne hvor jeg så ikke er hjemme.

onsdag den 4. november 2009

Hulen på femte sal.

Det er gråt, vådt og meget blæsende udenfor, på gangen er der bare koldt i det et par store vinduespartier, der næppe er termoruder suger den smule varme der måtte være på gangen til sig.
Men så er der kontoret, det er stedet der omdannet til en lille hule, hvor gardinerne er trukket for, da der hellere ikke her, er effektive ruder og som bonus er vinduerne hellere ikke vandvittig tætte.
Så udover at radiatoren er på overarbejde, så er der sat en varmeblæser til og døren ud til gangen lukket.

Vi er tre frossenpinde på kontoret og en der sidder og vifter med et papir indimellem.

Men her er nu hygsomt med den varme, selvom det er et kontor og larmen fra håndværkerne nede på jorden er monoton og meget højlydt.

Et tegn på at her er meget koldt.

... katten er rykket fra kurven i vindueskarmen, til indkøbskurven ved radiatoren...

Desværre er det ikke muligt at regulere på varmen selv, den er styret centralt fra.
Så der kommer først mere varme på, når temperaturen ryger under nul udenfor.

tirsdag den 3. november 2009

Lidt julemagi på DVD.

I dag spottede jeg gamle klassiske julekalendere til 99kr i Føtex, nu skal jeg så overveje hvilken jeg skal have i år.

Sidste år købte jeg "Jul i Gammelby".

Så hvilken skal det være i år? Jullerup Færgeby?
Nissebanden?
Jul på Slottet?

Det er tre klassikere med den rigtige dosis julestemning, de to sidste nok mere end den første grundet fraværet af nisser i Jullerup Færgeby.

Har du et budget eller er du grydeklar til Luksusfælden?

Her til aften så jeg ugens udgave af Luksusfælden på tv3 og hold da op!
For første gang blev jeg decideret chokeret over den medvirkende familie, og det skyldtes at denne familie for det første brugte 11.000kr på mad i gennemsnit om måneden og det er en familie med far, mor, et lille barn og et skolebarn, plus to mindre weekendbørn.
Så det er et svimlende beløb der ryger på mad.
Det var ikke det eneste jeg undrede mig over allermest, det som jeg blev mest chokeret over var deres holdning til betaling af huslejen - hvis tingene ikke lige kunne løbe rundt, så betalte kommunen.
Alt i alt havde de så meget rod i økonomien, at de brugte 20.000kr mere om måneden end de fik ind på deres konto.

Jeg forstår vitterligt ikke hvordan man kan have så lidt styr på ens privatøkonomi, jeg forventer ikke at man skal have et budget delt ind i 100 forskellige "kasser", men blot at man har en idé om hvad man får ind, hvad man har af faste udgifter , således at man har en idé om hvor meget man har til råde hver måned til mad, sjov og ballade.

Men jeg er ganske udmærket klar over, at ikke alle synes at et budgetskema er en selvfølge og slet ikke et budgetskema der er udspecificeret.

Men det er nu fedt at vide hvor meget der er til råde hver måned og rart at kunne tænke lidt længere frem, så hele indkomsten ikke er væk allerede den 3. i måneden.

Savsmuld og røde næser

...


"En gang en cirkushest, altid en cirkushest"


...

mandag den 2. november 2009

Simpelthen fantastisk smukt

Sangen her er intet mindre end fantastisk, mere er der ikke at sige om den sang.

Så mange fristelser...

Jeg besluttede mig for at en lille gave fra mig til mig, ville være på sin plads med den sejr jeg oplevede i dag.

Så jeg drøffede ind på Strøget og inden jeg så mig om var der mange ting der gerne ville med mig hjem, der var både et par dependlakke, et par lakker fra UO, en halskæde med en koralfarvet rose, som faktisk vil matche et sæt ørestikker jeg har (også UO), i Magasin var det et par sløjfeørestikker med "perler", den ønskede foundation fra MAC og sidst men ikke mindst og her kommer dilemmaet: Yndlings mascaraen fra Estée Lauder er endelig på tilbud igen.

Så jeg besluttede at det nok ville være mest fornuftigt, hvis jeg tænkte lidt over tingene og hvad der vil være det bedste valg.

Et svært valg!

Ha! Det var ikke præsentationsnerverne der styrede showet - men mig! Tag den!

Jeg vandt i dag og det var ikke i en sportskamp, nej det var kampen mod mine præsentationsnerver.

Jeg er i den "heldige" situation at jeg lider under eksamens og præsentationsnerver og det i så grel en grad, at jeg går fuldstændig i sort i en eksamenssituation eller når jeg skal præsentere noget og det kunne minde om en eksamenssituation.

Men i dag fandt jeg styrke nok til at tøjle mine præsentationsnerver, da jeg skulle holde oplæg til gruppens frokostmøde.

Jeg har virkelig haft det skidt den seneste uge, så skidt at jeg kun har kunne få tingene på forskellige stykker papir i noteform.
Nerverne blev ikke mindre, da jeg får en mail fra min vejleder om at han er syg og samtidigt kommer med nogle idéer til min præsentation.
Jeg fik det simpelthen dårligt at jeg håbede på at en influenza ville ramme mig meget hårdt inden for meget meget kort tid, for så havde jeg en undskyldning for ikke at holde oplægget!

Men influenzaen kom ikke og frokosten nærmede sig meget hastigt.

Men jeg fik klaret min præsentation og uden at gå i sort, dog lå nervøsiteten og lurede i baghovedet, men ikke så voldsomt at jeg ikke kunne tøjle det.
Selv spørgsmålene jeg fik kunne jeg klare, og de slog mig på ingen måde ud af kurs!
Hvilken sejr!

Faktisk så kan jeg bruge den konstruktive kritik jeg fik, for de spørgsmål jeg fik satte gang i nogle tanker omkring mit specialeprojekt, jeg ikke rigtigt havde tænkt på, da jeg har været meget fokuseret på et lille område af projektet.
Så spørgsmålene har været rigtig gode, så gode at jeg fik nye input til mit brainstormingdokument, dokumentet der skal bruges som baggrund for selve specialerapporten.

Nøj hvor er jeg stolt af mig selv, det har givet mig et selvtillidsboost der vil noget.
Så jeg har besluttet mig for at det skal fejres, bliver nok en fejring ved at svinge onkel Dan et sted inde i København.

Kæft hvor er jeg sej, jeg lod ikke nerverne få magten!