onsdag den 18. november 2009

Lim, knive og koldt på toppen

Det er ingen hemmelighed at jeg er bidt af den politiske bacille.
Så jeg har fulgt temmelig meget med i dag, hvordan konstitueringerne er sket rundt omkring.
For kommunalpolitik adskiller sig fra det der sker inde på Borgen.

Hvilket også ses på de underlige konstitutioner der er sket efter sådan et kommunalvalg.
Man ser parløb man ikke ville forvente, på kryds og tværs af de så elskede journalistiske betegnelser som rød og blå stue, man ser folk der får borgmesterkæden om halsen ved hjælp af de normale "fjender".

I Region Hovedstaden sidder en SF'er på posten med hjælp af Venstre og Konservative, i København fik Bondam en borgmesterpost efter en studehandel med Dansk Folkeparti og i Viborg ser Søren Pape Poulsen fra de konservative til at få borgmesterkæden med hjælp fra Socialdemokraterne og på min hjemstavn i Nordfyns Kommune, der blev Jørgen Simonsen borgmester med hjælp fra Venstre og Konservative, mens højdespringeren SF og lokallisten blev holdt ude.

Kommunalpolitik er sexet, i hvertfald de første mange timer, det er som om modsætninger tiltrækkes af hinanden, meget mærkværdigt.

Dette indlæg er nok ikke det sidste omhandlende KV09/RV09.

I øvrigt så kom lysten til at pille lidt i disse valg efter et besøg hosAstrid og indlægget om Kong Knud.

Ingen kommentarer: