søndag den 31. januar 2010

Håndcremen til vinterplagede hænder.

Tilbage i november købte jeg endnu en håndcreme, blandt mange håndcreme i håndcremejunglen.
For mine hænder og især fingrespidser er hårdplagede i kulden, hvilket gør meganas når huden sprækker.

Så jeg overgav mig til en fra The Body Shops HEMP-serie, i det jeg i forvejen har været rigtig glad for læbepomaden fra samme serie.

Som man kan se på billedet herunder, så har cremen været i brug og det er jo ikke noget dårligt tegn.

DSC03896 Så en lille anmeldelse er vel på sin plads og i det skal selvfølgelig være i bedste (skrabet) Womanstil.

Konsistens:
Fed og kraftig, så den løber ingen steder når den kommer ud af tuben.

Effektivitet:
Cremen er temmelig fed og trænger rimeligt hurtigt ind og i forhold til andre cremer jeg har prøvet føles hænderne ikke ubehagelige i den tid cremen trænger ind, den føles blød og ikke ubehagligt klistret/fedtet – faktisk skrives dette indlæg med nyindsmurte hænder!
Jeg har desuden lagt mærke til at den virker bedst, når hænderne er smurt ind lige inden sengetid, for når jeg vågner har jeg de blø-de-ste hænder.

Blærværdi:

Hånden på hjertet, så er der ikke meget blær over tuben, og den skal på ingen måde ligge i en taske eller penalhus hvor den kan blive trykket, for så er der risiko for fedtet taske eller det jeg prøvede: Et pænt fedtet penalhus.
På den anden side så er håndcreme ikke lige just sexede at flashe.

Duft:
Der er parfume i, men ikke meget og jeg er sådan der bliver irriteret hvis min håndcreme dufter for meget, og denne her kan jeg kun dufte når hænderne er helt oppe ved næsen.


Pris:
Nu husker jeg de præcise priser, men den lille på 30ml står til ca. 50kr og den store på 100 ml står til ca. 100kr.

Samlet vurdering:
Spørgsmålet er så om jeg vil købe den igen?
Svaret er kort og godt: Ja!

lørdag den 30. januar 2010

Nå men hvordan har I så mødt hinanden?...

Jeg læste på et tidspunkt og jeg husker ikke om det var for to måneder siden eller om det var sidste forår, men i hvertfald læste jeg at det stadig var pinligt at have mødt kæresten igennem internettet, så pinligt at disse netdatende mennesker havde fundet på historier om hvordan de havde mødtes.

Denne artikel mindede mig om min egen oplevelse med mennesker mødt igennem internettet, for et par af mine veninder har jeg mødt på et internetforum.
I starten var det lidt underligt at skulle forklare hvordan man kendte dem, men med tiden er det blevet sådan mere naturligt for mig at tale om at jeg kender disse mennesker fra internettet, også selvom modtageren måtte tænke sit.
For at møde nye mennesker på internettet er vel ikke værre end når man møder nye mennesker på job, uddannelse, igennem venner, i byen osv.

Men det er som om at det forsat er taber-agtigt at få bekendtskaber og venskaber online, muligvis fordi det ikke er et socialt fællesskab i såkaldt normal forstand.

Hvorfor skjule at man har venner, måske rigtig gode venner som man har mødt online, for disse venner er vel lige så gode som dem man har mødt alle mulige andre steder offline?

Nogle af de mennesker jeg har mødt online, har det vist sig at jeg lige så godt kunne have mødt de steder jeg har været forbi ude i den virkelige verden, så forskellen mellem online og offline er måske ikke så stor som vi bilder os ind, på lige dette område.

Madplaner

Nu er januar næsten overstået og det er ikke en måned hvor jeg har tilbragt meget tid med at kokkerere, det har været meget junk af den slags der blot kan smides i miniovnen.

Det er i længden hverken økonomisk eller sundt, så nu vil jeg hive en gammel klassiker frem fra skuffen, nemlig madplanerne.

Det er noget jeg har arbejdet med før og med rimelig succes, så hvorfor ikke starte på det igen.

Det er noget besværligt til at starte med, når der skal menuplanlægges især når der ikke er pokkers meget opbevaringsplads i hverken det ene eller andet slags skab.

Med en god samling af kogebøger ville det være lidt smart også at bruge dem til andet end blot pynt.

Plus det ville være smart at få brugt nogle af de ting der står i skabet og ligger i fryseren, fremfor at optage plads eller blive smidt ud.

fredag den 29. januar 2010

En af lasterne…

DSC03890

Nogle mennesker (kvinder) har massevis af sko i skabet, jeg er så en af dem med en masse bøger på hylden, hvor en stor andel af dem er kogebøger og i dag fandt jeg endnu en til samlingen.

Denne kogebog måtte med hjem, da den var svaret på den kogebogssøgning jeg har haft gang i meget meget længe.
For dette er en basiskogebog og en bedre basisbog en “God mad let at lave”, som bekendt er en kogebogsklassiker.

Så 150kr er i mine øjne en rigtig god pris for denne bog.

torsdag den 28. januar 2010

Nu kan jeg blive lakket godt til.

DSC03875

DSC03876

Tilbud i UO, to neglelakker for ens pris og så er der den der lille ting kaldes studierabat oven i, så den totale pris blev 63kr, hvilket er slet ikke er dårligt.
Jeg kan lige så godt udnytte studierabatterne i den tid jeg har muligheden for det.

Farverne er ikke så pokkers tydelige, men den ene er sort med lidt glimmer og den anden minder meget i farven om posen den ligger på.
Den brunelige har jeg så jagtet siden en gang i efteråret hvor jeg så den og havde planer om at købe den, men jeg ville lige tage en runde i butikken og da jeg vendte tilbage var den ene der stod der væk!
Mega meget øv, så jeg opgav lidt at lede efter den, så glæden var stor da den stod foran mig i dag og jeg slap den ikke denne gang, da jeg tog rundten i butikken!
My precious, som Golum ville sige det.

Så var jeg meget tæt på at købe en hat (på udsalg) og kirsebærlæbepomaden jeg nævnte forleden, men jeg overvejer det forsat.

Så tager man flødeboller med...

Men så er der nærmest mennesketomt på gangen, så flødebollerne røg ind på min hylde på kontoret.
For så var der ingen grund til at 24 flødeboller skulle stå der og glane ude på gangen.

I øvrigt så er de ikke så dumme igen i bagerudsalget i SuperBrugsen på Nørreport, for der kan man udover at få smurt sit rundstykke også få ost lagt på.
Det er sgu god stil!

I freaking did it! aka Femte gang er lykkens gang.

Yes! Femte gang er lykkens gang, for i dag tog jeg turen til Odense for at går til eksamen i et fag femte gang - ja du læste rigtigt.
Der står FEMTE gang, skræmmende ikke?
Hvordan er jeg kommet derud at jeg skulle op til eksamen en femte gang?
Svaret er ganske enkelt eksamensangst, og længe kunne jeg ikke lade være med at tænke at det var noget pjat at være så ræd, hysterisk og grådfyldt lige op til en eksamen, lige inden en eksamen, under eksamenen og sågar også efter.
Selv da jeg startede til en eksamensangstgruppe, var der noget i mig der tænkte: “pjathovede”, men da vi skulle lave en præsentationsrundte, så kom eksamensangsten op i mig og tårene stod ud af mig, rystede og var temmelig svimmel.

Lige der gik det op for mig, at det ikke bare var pjat – det var reelt eksamensangst.
Jeg fik til disse gruppesessioner redskaber til at håndtere min eksamensangst og et af redskaberne skrev jeg om her, og det virker faktisk skal jeg hilse at sige.

Jeg lærte også at det er tilladt at forkæle sig godt og grundigt inden eksamen, ingen grund til at vente med goderne til efter eksamen og så skulle jeg gøre noget nyt for at ændre på forløbet både før, under og efter eksamenen.

Så før eksamenen forkælede jeg mig selv – i går med en pizza (at den så var mærkelig og en smule skuffende er noget andet), i dag skulle jeg medbringe et magasin som jeg kunne læse i kort inden jeg skulle op til eksamen, for at få tankerne væk fra eksamenstankerne.
Jeg skulle tage tøjdyret med, som jeg havde med til eksamenerne i 3.G, fordi det ville minde mig om positive eksamenssituationer og få mig til at smile og slappe af.
Så var der den sidste ting jeg selv kunne gøre, jeg skulle ændre på mit mønster i forhold til det at være til eksamen.
Så jeg valgte at stå op inde i forberedelsen og stå op under selve eksamen, hvilket var befriende for jeg følte at jeg havde styr på situationen sådan.

Nu skal det lige siges at jeg var hamrende nervøs, havde kvalme og var fuldstændig tom inden i, men var så heldig at have en veninde i den anden ende af sms’er, som var der som mental backup, da hun har været igennem rumlen fornylig og selvom jeg havde svært ved at forestille mig at de positive ting hun skrev om, skulle overgå mig, så havde hun faktisk ret!

Nå ja, nu må jeg vel hellere udløse spændingen angående den eksamen.
Jeg bestod!
Jeg freaking bestod den og jeg nøjedes ikke kun med lige at bestå, for jeg fik hevet et fire-tal hjem, og det er jeg faktisk godt tilfreds med.
For jeg fik at vide at den ene del af eksamen lå til en højere karakter, men fordi den anden del trak ned, blev det ikke til mere.
Her kommer så det der gjorde at fire var tilfredsstillende, for den del jeg klarede mig godt i, er det område mit specialeområde er en hjørne af.
Så jeg gik ud med bestået og et selvtillidsboost på både det mentale og det faglige plan og det er lige så godt som en karakter!



DSC03869

Bladet jeg købte og modeblade er alletiders som afledningsmiddel, når man som jeg er kemiker. 

DSC03872

Selvom jeg forkælede mig selv aftenen inden eksamen, så kunne måtte en veloverstået eksamen fejres, hvilket betyder at jeg kun er et speciale fra at kunne kalde mig kandidat.
Så jeg fejrede en veloverstået eksamen med Asti og hurra for Søstrene Grenes at have det i små flasker!

tirsdag den 26. januar 2010

Panic attack!

Ret ud i kroppen.

Træk vejret dybt.

Hold det 10 sekunder.

Gentag processen indtil der er ro i kroppen og der tænkes klart.

Tænk positivt.

Udskyd de grimme tanker.

Visualiser øjeblikket positivt.

Gentag hele processen om nødvendigt.


mandag den 25. januar 2010

"Øje for øje"-strategien er sjælden en god politisk løsning.

Et tidligere medlem af den københavnske Borgerrepræsentation, skulle muligvis have talt til 100 inden han sendte sms'er mod mellemøsten med knap så rigtig oplysninger, noget der kan skade både Danmark men så sandelig også skubbe flere vælgere over mod Dansk Folkeparti.

Hvad er det så for en besked manden har sendt afsted mod mellemøsten?
Jo en besked hvor der står: "Danmark er regeret af et parti, der siger at muslimske mænd voldtager og myrder deres døtre og niecer." (kilde tv2 - sms-kæde sendt til den muslimske verden).

Manden har fået nogle fakta galt i halsen hvilket er lidt underligt, idet han er tidligere politikere og derfor burde han have en idé om, hvad der sker rent politisk og kende bare et par definitioner indenfor den politiske verden.
For han viser tydeligvis uvidenhed, om hvad det vil sige at være et regeringsparti og et støtteparti, eller også kan han ikke helt skille tingene af.
Hvilket han tydeligvis ikke har og det fremgår temmelig tydeligt i interviewet i linket.


Lige som kun en mindre gruppe af 2.G knægte laver ballade og pisser på alt og alle, og giver alle med et eksotisk navn et mindre pænt stempel, så er alle der stemmer DF eller er medlem af samme parti ikke idioter, det er kun nogle få der laver balladen.

DF er i dag blevet partiet og medlemmerne det er fuldt ud legalt at omtale negativt og mindre pænt uden reelle argumenter.

Nu kunne man tro, hvis man tog de meget farvede briller på, at jeg var vild med DF.
Men der tager man fejl, selvom de ind imellem kommer med nogle guldkorn (det gør partierne: A, B, F,V, Y og Ø som jeg hellere ikke er medlem også), Dansk Folkeparti er lidt partiernes Ekstra Bladet med deres gamle slogan "tør hvor andre tier".

Sodapops for the lips

Da turen alligevel gik ind til uni efter et par bøger, så kunne jeg ikke lade være med at slå et smut forbi Urban Outfitters, som om Uni og UO ligger lige ved siden af hinanden *host*.

Men havde hørt at der var tilbud på deres neglelakker og sådan udsalg generelt.
Men det var ikke det eneste jeg nåede at kigge på, for UO har gjort det igen med et par sjove læbepomader, der er både dem der er udformet som cupcakes og så disse to.

Sodavand til at stoppe på læberne, eller næsten da.
Men fristende det er de.

Prisen for sådan en læbepomade er 55kr.

 

Billedkredit: Urban Outfitters

Lidt mandagstanker

Man har læst til eksamen længe, når man begynder at tænke og argumentere videre på emnet efter bøgerne er lagt væk, lampen er slukket og hovedet ligger på puden.

søndag den 24. januar 2010

Ny gadget på bloggen

Så er der smækket en lille ny gadget på bloggen, det er sådan en lille fætter der afslører hvem der sidst har kommenteret her på stedet og en snas af hvad der er skrevet.

Dog kan man ikke direkte se hvilket indlæg kommentarene er faldet til, det kræver at man klikker på kommentaren.

Der skal jo være lidt til nysgerrigheden.

Det der koffein og klokken alt for sent.

Hvornår mon jeg lærer at når jeg ikke kan tåle at drikke kaffe om aftenen, hvis jeg altså ønsker at sove før midnat.
Så kan jeg hellere ikke tåle at drikke ret meget Cola om aftenen, hvis jeg gerne vil sove.

Det er ikke første gang jeg laver dette nummer, så nu har jeg valgt at sætte Flådens Friske Fyre på, for at have noget jeg forhåbentlig kan falde i søvn til.

Pokkers til Koffein.

lørdag den 23. januar 2010

De kolde fødders job

Puha, hvor jeg dog føler for postbuddene i øjeblikket og jeg husker selv hvordan det var at rende rundt som Bambi på glatis.

Hvilket jeg var så heldig at opleve da jeg var i "træning" som postbud i januar 2004, hvor der var faldet et fint hvidt lag hen over Odense, med glat fører til følge og husker især hvordan jeg nærmest måtte krabbe mig afsted henover Hunderupkvarterets glatte fortorv, ikke fordi beboerne ikke ryddede fortorvene, men fordi disse fliser kun er sikre på varme og tørre dage.

Jeg nåede at tage turen på røven et par gange i det glatte vejr, heldigvis kun med blå mærker og kolde lemmer til følge.

Men jeg er alligevel overrasket over hvor mange der er kommet tilskade i dette vejr i følge denne artikel.
Især vedkommende der er kommet så galt afsted at ryggen er brækket, har jeg ondt af.

Nok skal folk rydde fortorv og indkørsler for posten, men visse steder kan det bedre betale sig at lade være, af hensyn til fodfæstet.
Da min erfaring på området er at man faktisk står bedre fast på et ikke ryddet underlag, end på et ryddet og gruset/saltet underlag som postbud med kolde fødder, for de kolde fødder kan ofte ikke mærke hvor der er glat før benene er væk under en.

Kategorien er: Ting der må prøves

En kombination af chokolade og lakrids.

DSC03855

Og det er slet ikke nogen dårlig kombination, hvis man spørger mig. Dog var der for lidt lakridsstykker i chokoladen, hvilket nok var den eneste nitte jeg kunne finde ved denne chokoladebar.

Klart noget der skal indtages en anden gang.

fredag den 22. januar 2010

Du ved at alderen trykker når:

  • - du kan huske og har gået i blomstrede leggings sidste det var fremme, dengang hed det så gamacher isteder for.
  • - at gårdsangersko var hottere end hotte og kunne fås til billige penge i varehusene, og det var ikke kun ensfarvede man vadede rundt i, nej også i en blomstret udgave.
  • - skjorter i herre-look var det hippe og gerne en mønstret en af slagsen som du selv rendte rundt i.
  • - mavebluserne, I ved de der bluser der stumper og giver et kig til navlen og enhver med lidt respekt for sig selv havde sådan en, uden at skele til om det var klædeligt.
  • - plateausko, hvem havde ikke et sådan et par? De høje af slagsen har kostede en del forstuvede og brækkede ankler, hvilket nåede nyhedsudsendelserne.

Nød lærer nøgen kvinde…

DSC03848Kampen mod eksamensnerver/eksamensangst blev lige pludselig alvor, da jeg opdagede at mine to opslagsbøger ikke er herhjemme.
En befinder sig på kontoret og den den anden er udlånt til en medspecialestuderende.

Især den sidste følte jeg mig amputeret uden, så hvad gør den nøgne kvinde? Hun lærer at spinde eller i dette tilfælde, hun googler!
Og det der google ledte mig frem til wiki, et sted der skal tages med et gran salt, så det endte med at jeg argumenterede mig frem til resultatet og fandt et argument frem for den del af opgaven hvor mit opslagsværk ellers ville have været i brug, men da eksamen er mundtlig, så vil der næppe være tid til febrilsk jagt på et svar, så i stedet skrev jeg et temmelig spiseligt argument ned, præcis som jeg vil være nødt til i en mundtlig eksamenssituation.

Så lige et øjeblik fik jeg en virkelig positiv woohoo-oplevelse og sådan en har jeg brug for, så jeg kan håndterer nerverne og holde angsten borte.

Hvor er det fedt at få en oplevelse af at kunne reflektere og argumentere for svaret, fremfor at lire noget af på automatikken.
For på automatikken overser man de små hints og detaljer.

Nå ja, og så hjælper te rigtig meget på at holde mig i ro og ikke stresse over tingene, så jeg drikker rigtig rigtig meget te for tiden af både den grønne og den hvide slags.

Boom boom boom

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan holde ud af høre musik, der er så høj at bassen kan mærkes i gulv og i møblerne.

Dette er en af de største ulemper ved at bo på et kollegium, at nogle mennesker har et meget stort behov for at høre musik på fulde drøn.
Hvordan kan man have så stort et ønske om at belaste hørelsen, hvilket man gør ved at høre høj musik

Jeg begriber det ikke.

Morbide tendenser

Først kom kranierne, så fuglekranier og kløer og nu tænderne.
Sjovt nok så synes jeg det sidste er mest morbidt af de forskellige knogletendenser.
Jeg får helt ondt i munden af at kigge på det og mindes rokketændernes tid og puha, hvor kunne det gøre ondt når sådan en tand skulle vristes løs af tandkødet og lige så ondt det gør når visdomstænderne ligger og gnider mod tandkødet, fordi de ikke kan beslutte sig for at komme frem eller ej.

 Billedkilde: Asos – klik på billede for link

Hvis tanden var blevet cartoonifiseret så ville det være mere spiseligt (Høhø) for mig.

Foragelsen vil ingen ende tage - nu med tag tilknyttet.

En kommentar til dette indlæg, gav mig en idé til et nyt tag her på bloggen, for der findes ting og tendenser indenfor den fashionable verden jeg ikke helt forstår og tiltider ender det med en forargelse som man ellers kun finder hos gamle damer med blåt hår.

Så fremover så vil tagget "fashionabel undren" blive klistret på indlæg jeg ikke forstår og det er med vilje at jeg bruger denne formulering, den er noget mere neutral end "foragelse".

Så hold øje med "fashionabel undren", det dukker op når du mindst venter det.

onsdag den 20. januar 2010

Genkendelsens glæde eller er det genkendelsens sorg?

Jeg har tidligere skrevet: ligner det ikke et eller andet vi har set før?
Her er endnu en i samme kategori og denne kunne kaldes: “Ligner det ikke lidt for meget noget vi har set før?”

Enten har Woman sat forkert navn og pris på eller også kender vi Friis og Co igen.

DSC03847 Kilde: Woman nr.141 side. 87

tirsdag den 19. januar 2010

Det var kattens og hvad der lå på posthuset til mig.

[Her skulle have været et billede af dåsen i sin fine sorte velourfrakke, men en kat stjal billedet og var linselus]. 

Så i stedet får I billedet af dåsen og en stribet katteryg, denne elnett var jeg så heldig at vinde i en konkurrence over på I love beauty.

DSC03838

Stenet og grynet billede, men what the heck, linselusen aka rovdyret skal luftes ind med jævne mellemrum.

mandag den 18. januar 2010

Det røde bumletog og havelågen.

Så er der gode nyheder til alle der bruger S-toget dagligt, og ind imellem har overvejet at tage cyklen med, men ikke gjort det grundet prisen.
For resten af året kan cyklen komme gratis med, så længe den placeres de der til indrettede steder og ikke tages af og på i myldretiden på Nørreport.

Hvis dette bliver en succes, så forudser jeg et cykelkaos de dertil indrettede steder, når vejret bliver noget bedre, da der ikke kommer ekstra cykelplads i toget.

Jeg har i hvertfald fået en større lyst til at slæbe cyklen med, når vejret bliver mere tilforladeligt.

Utroligt så doven man bliver, da jeg boede i Odense var cyklen den dovne løsning og her er den kollektive trafik den dovne løsning.
Det er alligevel lidt morsomt.



Kilde:
Cyklen kommer gratis med i S-toget

I heart Freya (how teen can one be?)

Mit undertøjsmærke er Freya og selvom det ofte er de samme grundmodeller tingene er lavet over, så er det helt fjong med mig, for så er jeg sikker på at få en model der sidder som den skal.

Selv deres bikinier er noget man har set før, men hvorfor fikse noget der allerede fungerer?
Til gengæld sker der lidt på detaljerne, når der ændres lidt på det eksisterende.
Det kan være farvevalget eller andre små detaljer.

Nedenstående bikiner er helt klart noget man har set før, og den bløde trekantsbikini er vel efterhånden en klassiker fra Freya.

Bandeaubikinien er rigtig fin og jeg er imponeret over at den findes helt op til en GG-skål, for denne type bikine kan have en tendens til at gøre barmen flad og lang.


Klik på billederne for at komme ind på de forskellige modeller.

Billedkredit: Lace.dk

Topmålet af dovenskab og så kompromisset

Dovenskab er når man har lyst til dette:


Tryk på billede for opskrift – billedkredit: Arla

Men indtager dette:

DSC03830

Fordi der ikke er mere mælk i køleskabet og det er for koldt at gå ud efter blot den ene ting.

Det er vist nu man kan råbe: Dovenskaben længe leve!

Mandagens to-do liste her i tændstikæsken

  • CV-skrivning - tjek!
  • Jobansøgningsskrivning.
  • Opgaveregning - i gang.
  • Oprydning - i gang (også kendt som overspringshandling).
  • På posthuset efter pakke.


Med andre ord: En seriøs mandag.

søndag den 17. januar 2010

En begyndende accept?

Det er sjældent at jeg tænker: WOW! omkring en forside på et modemagasin, muligvis fordi der ikke er meget at WOW’e over, når det drejer sig om de danske magasiner.
Det er ikke fordi at modellerne er intetsigende, men stylingen og opsætningen er ofte blot Bleh…

I går i Magasin stod jeg og studerede hylden med internationale modemagasiner og lige der var der en forside, som fik mig til at tænke: WOW!
Denne:

Billede er fra The Fashion Spot

Som billedet er der, ser det temmelig almindeligt og lidt bleh-agtig ud, men ser man nærmere på dette billede (billedet er fundet via tfs lige her, så er billedet pludseligt ikke så almindeligt igen, når der er tale om et forsidebillede, da modellen har en tydelig piercing i næsen.
Tror det er første gang jeg nogen sinde har set det på en model, hvadenten der er tale om forside eller modeserie.

Hvilket jeg synes er fedt, da mange forsat ser en næsepiercing som værende smårebelsk, selvom det er en af de mest mainstream piercinger.

Så hep herfra, piercinger er ikke kun for vrede teenagere, lige som tusser ikke kun er for sømænd.
Tusserne i bodypaintydgaven sås i øvrigt på catwalken hos Chanel SS10 og har læst på flere blogs, at de kommer i handlen som overføringsmærker.
Så der er håb for piercingerne derude.

 

(Billedkilde: The Fashion Spot).

Er det for Morten Korch'ske eller blot for anti-københavnsk?

Nogle gange kan man få de vildeste madsavn, brugt med et mere fancy sooo 00'erne ord: Cravings, og mit er så sagosuppe.

Men kan jeg finde disse gryn her i københavnske?
Ikke sådan umiddelbart de steder man normalt skulle tro altså de større supermarkeder, for dem jeg har været forbi har ikke haft det på hylderne, dvs. hverken Føtex, Kvickly eller Irma havde det på hylden.

Så er det meget nærliggende at få tanken, spiser man vitterligt ikke sådan noget herovre?

For det har man en gang gjort, hvis jeg husker mine danske børnebøger korrekt - mener at enten er Frode eller lille Virgil der ikke kan lide sagosuppe, måske det blot er gået i glemmebogen og venter på at en af de hippe danske kokke hiver den frem igen.

lørdag den 16. januar 2010

Lidt basisvareshopping i H&M..

Beløbet blev: 517,70kr.



Rettere det ville det, hvis det ikke var fordi jeg fandt hele på udsalg og derfor kunne nøjes med at betale 169,50kr, hvilket vil sige en temmelig god besparelse.

Når man som jeg har et stort forbrug af strømpebukser, så kan det være en pebret affære at købe strømperne til fuld pris, så i udsalgssæsonen køber jeg stort ind af strømpebukser, så jeg slipper for at købe færre par til fuld pris.

Udover strømperne blev det til et par joggingbukser, selvfølgelig også på udsalg.

Når jeg taler om basisstrømper, så er der oftest tale om farvede/mønstrede strømper.

Indlægget jeg ikke skulle se...

Varm kakao med flødeskum har en høj stjerne hos mig her i kulden.


Damn You Chaos.

fredag den 15. januar 2010

En reklameklassiker – sex sælger forsat!

Dette er to reklamer jeg er stødt på i dag og begge har tydeligvis sex som et element.
Cultreklamen findes også i en anden udgave, som også har sex som tydeligt element.

DSC03822 “Love doesn’t need handles”

DSC03823 Party now – Apologize later!

For mig er der en: Du er ikke god nok, hvis du ikke er slim eller alkoholpåvirket.

So I say thank you for the music…

... for giving it to me.
(de to B’er – Benny og Björn)

Jeps, musikken skal lægges ind på den lille bitte fyr, utroligt at den lille bitte ting der, kan rumme så meget data.
Det er lidt vildt at tænke på, at teknologien er kommet så langt at sådan en lille ting kan rumme 4GB, min har dog “kun” 2GB.
Det er svært ikke at blive imponeret over teknologien.

DSC03824

Så billedet her illustrer hvad min fredag aften går med.

torsdag den 14. januar 2010

Tag en bid af æblet.

DSC03821

Seneste køb er en I-pod shuffle 2GB i farven sort/mørk grå, skubbet til købet fik jeg til det sidste møde i eksamensangstgruppen.
Jeg slapper allerbedst af når jeg ikke kan høre andre omkring mig og det kan kun gøres på to måder:
1) Total stilhed
2) Bærbar musik i ørene.

Ja, jeg er lidt et hulemenneske.

Things to do before you are 30...

Totalt kopikat, men lister er gode det har jeg lært i dag, så here we go:


Things to do Before You are 30



1. Acquire the perfect black dress.
Uhh... Dem har jeg faktisk haft et par stykke af her i mine 20'ere, lige pt har jeg dog ikke nogen LBD, men en LGD (G for grå).


2. Apply for your dream job.
Det skal jeg faktisk have gjort noget ved, indenfor den nærmeste fremtid, da en af drømmestillingerne er opslået.


3. Buy an umbrella that isn't disposable.
Har sådan en med reklame på, er ellers mere til regnjakker end paraplyer (undtagen i drinks).


4. Decide what your "usual" drink will be.
Når jeg kan få det, så er det sædvanlige en Odense Classic.


5. Eat something that scares you slightly, like a tiny live fish.
Hvorfor tvinge sig selv til noget, der ikke siger en noget?


6. Fail publicly, and then move on.
Tjek!


7. Find a therapist.
Har været forbi sådan en og afsluttet det.



8. Get rid of any "assemble yourself" furniture left over from your college days.
Hvorfor skille sig af med noget der fungerer?



9. Fly first class.
Ingen kvaler - hvem betaler?

10. Give a speech in front of a large audience.
Har jeg prøvet sidste år til KS' Landsråd, og har et forsvar her til sommer.


11. Have a cosmetic counter makeover.
Det er en ting jeg endnu har til gode, skal sørge for at jeg så også har penge at bruge på den krigsmaling der er stoppet i ansigtet på mig ;)


12. Invest in a piece of original art.
Det har jeg forsat til gode.


13. Learn to cook something other than scrambled eggs or pasta.
Tjek!



14. Make a habit of flossing.
Hvorfor?


15. Master the use of every appliance and electronic item in your home.
Hey, jeg skal jo have en årsag til at besøge forældren en gang imellem.


16. Open an IRA
Irish Republic Army?? I don't think so, men så er det godt at gyldendals den røde lå indenfor rækkevidde og jo, det med pensionsopsparingen sker med temmelig god sandsynlighed indenfor de næste to år, skal lige blive færdig med studiet og have et job.

17. Pick up a stranger in a bar.
Ej, vel.


18. Pull your last all-nighter.
??
Gyldendals den røde kunne ikke hjælpe.

19. Run in a race.
Har jeg gjort en enkelt gang og kunne godt finde på det igen.


20. See a financial planner.

Hvorfor?


21. Spend more than $50 on a pair of sunglasses.
Nu er dollarkursen ikke vandvittig høj i øjeblikket, så jo jeg har betalt mere end $50 for et par solbriller, men det skyldes at der er styrke i mine.


22. Start getting your hair cut at a real salon.
Sker allerede (i perioder) og overvejer om jeg skal klippes kort igen.


23. Stop listening to teen groups.
Jeg troede ikke man blev mindre voksen af at lytte til teen groups.


24. Take dance lessons.
Been there, men kunne godt overveje at starte til noget dans igen.


25. Take your photos out of envelopes and put them in frames or albums.
Nok nærmere hent billederne ud fra computeren og put dem på papir...


26. Tell your parents how you feel about them.
Hmm...


27. Throw out your sorority t-shirt collection.
Jeg har kun en tilbage, hvis den altså ikke røg under flytningen.


28. Tour another country.
Ja tak, og det sker med god sandsynlighed.

29. Whittle your circle of friends so that it includes only people you like.
Dem jeg ikke kan med er alligevel ikke i "inderkredsen".

Senest anskaffet

DSC03819

Jeg ved det, jeg er lidt sent ud med kalenderkøbet, men jeg har igen så få aftaler at det hele kan huskes enten på harddisken på øverste etage eller ved at taste det ind på min telefon.

Desuden er dette billigere end at købe ny indmad til min filofax, og når jeg alligevel ikke har behov for at rende rundt med en kalender alle vegne, hvorfor så kaste penge efter fancy indmad?

Så nu skal den blot spiffes op ved lejlighed aka når jeg falder over et gratis postkort.

onsdag den 13. januar 2010

Det er da lidt cool!

En af mine bekendte er blevet nomineret til en af kategorierne under Årets pressefoto, det synes jeg er temmelig cool!

Det kunne være jeg skulle sparke mig selv af sted når billedudstillingen åbner, mener det er i Politikens hus den er.

Sidste år havde han også fået et billede med, men det var vist mere et billede på sidelinjen, dvs. uden for konkurrence.

tirsdag den 12. januar 2010

Model kartoffelsæk et, to, tre... syvmilliard

Eller noget i den stil følte jeg trådte ind i den lokale Vero Moda i dag, undskyld mig men så pænt er uformeligt oversize kjoler/bluser whatever der kan gøres oversize altså ikke altid og til alle.

For God Sake - I'm a cuvy woman, and I'm not the only one outthere! - og jeg er pænt træt af at se på uformelige klæder.

Put sådan en som mig i en oversize slash uformelig sag, så bliver der visuelt lagt alt for mange kilogram på mit korpus, hvilket vil gøre mine ben ligner et par korte tændstikker - IKKE KØNT!

Så få nu noget mere feminint, figurfittet tøj ud i butikkerne, for jeg er træt af at se på uformelige oversize bluser/kjoler parret med leggings (som gerne er let stumpende) over alt.

Ligner det ikke et eller andet vi har set lidt dyrere?


Betty Shoe – 900kr


Deluxe Gladiator – 850kr

Klik på billederne for direkte link til skoen på biancos side.

Mon ikke de er inspireret bare en lille smule af denne model fra Chloë Sevigny for Opening Ceremony??

(klik på billedet for at komme ind på siden)

Billedkredit: Opening Ceremony

Kopikatten

Nu hvor jeg er udstyret med en eller anden udgave af adobe photoshop, så har jeg længe leget med programmet.
Men en ting jeg ikke har leget med (før nu) er at kopiere et element fra et billede direkte ind i et andet.
Har ikke rigtig kunne finde funktionen til det i programment, så i dag da jeg sad og legede fandt jeg den og simsalabim!
To gange mig i samme billede og fødderne afslører hvilket billede der er sat ind i det andet, but what the heck!
Det var sjovt at prøve og det bliver sikkert ikke sidste gang det sker.

011210 JPEG

Bluse (H&M), Nederdel (et af mærkerne fra bestsellerkoncernen), jakke (Tøj & sko),
to par strømpebukser – sort og lilla (H&M), halskæde (Pilgrim),
tørklæde (strikket af min mor), hat (Pieces) og Converse på fødderne.

 

 

 

PS. Jeg følte mig næsten ikke tosset, da jeg stod og legede med selvudløser ude i det fri og slet ikke da jeg smed jakken... *host*

Neglenørd

Det tror jeg roligt jeg kan kalde Maria fra Polishing the nails!

Det er klart en af de blogge, som jeg svinger forbi hver gang jeg opdager at der er et nyt indlæg, for hun kan et eller andet med lakke og jeg har lært flere mærker at kende via hendes blog - dog har jeg ikke købt nogle af dem endnu, men hun frister med de mange billeder af lakkene på fingerspidserne.

Så skulle du endnu ikke kende til hende, så er hun stærkt anbefalelsesværdig.

Lige nu overvejer jeg faktisk at bryde et neglelaksprincip om at betale mere end 40kr for en lak, da jeg er lidt træt af at dependlakkerne har det med at falde af i flager, når de falder af som resultatet af en ridse og her er hendes blog et farligt besøg, netop pga. de forskellige mærker hun har i sin samling.

mandag den 11. januar 2010

Virkeligeheden banker på

Nu er der under et halvt år til at jeg forhåbentlig bliver kandidat (7-9-13) og så venter den virkelige verden, den verden hvor man har noget der hedder et job uden noget andet ord foran, intet studenter-, intet sommerferie-, eller andet der kunne indikere at man hverken er fugl eller fisk.
Nej, et rigtigt job.

Nu hvor der skriges op omkring krise og arbejdsløshed, ansættelsesstop osv. osv., ting der har det med at ramme nyuddannede rimelig hårdt.

Jeg har længe kigget på jobsider sådan for sjov, men nu hvor det begynder at være for alvor, så har jeg lagt mærke til at annoncerne er blevet lagt færre!
Pænt skræmmende i grunden og gjort at jeg med et er blevet langt langt mindre kræsen, end jeg var for to år siden.

Jeg tager hellere end gerne et job i landkommunen "ydre pløjemark", blot for at have et job også selvom det vil kræve at jeg skal have bil, en udgift jeg ikke lige frem har et stort ønske om at få.
Jeg skal finde den indre frækhed frem og sende uopfordrede ansøgninger, eventuelt smide et "jeg søger job" på min facebookstatus.

Jeg skal skrive et ordentligt CV, og overvejer om jeg skal joine linkedin, hvem ved om jeg kunne være heldig der.

Den virkelige verden banker vitterligt på og jeg aner ikke hvor jeg befinder mig henne til den tid.

De første 10 kilo

Mens jeg skrev forrige indlæg plingede der en mail fra blogcounter ind, hvilket betyder at siden nu har haft 10.000 besøg siden blogcounter blev tilkoblet bloggen 17. januar 2009.

Kan dog ikke sige om det er unikke besøg eller om det er blot besøg der er tale om, men 10.000 klik er nu alligevel stort for min lille sludreoase, så tak til alle der har k(l)ikket her forbi.

En opdateret blogliste

Så blev bloglisten opdateret og jeg besluttede mig for at samle det hele på en liste, ikke fordi jeg ikke vil træde nogen over tæerne mht. favoritter.
Simpelthen fordi favoritlisten blev temmelig lang og hvad er pointen så med en overskuelige favoritliste?

Så i stedet har jeg smækket dem alle på, eller alle dem der er aktive (og dem jeg ved er aktive, blot ikke så ofte), men i stedet valgt at kun de 10 senest opdaterede (så senest som Blogger nu en gang kan registrere... no futher comments!).

På denne måde har jeg igen plads til at vise tidspunkt og titel på seneste indlæg, hvilket er en tilbagevenden til denne blogs barndom.

Så er der intet interessant at finde på de 10 første blogs, så er det blot at klikke på den lille knap i hjørnet, så dukker der mere guld frem.

Jeg arbejder forsat med det perfekte billede til min header, har også et godt baggrundsbillede, som blot mangler det der ekstra.

Stay tuned!

En lille dosis modehistorie venter forude

Uh...
I dag lavede jeg en aftale med en veninde om at tage en tur ind i mørket her i næste uge, og filmen vi skal se er denne her:


Glæder mig allerede.

Statusopdateringer.

Så denne statusopdatering hos en veninde...

" har hørt at mændene er begyndt at skrive deres IQ på statuslinien,
sikke en efterligning af kvindernes bh-farver."


Den er først sjov når de tal der henvises til ligger roder rundt mellem 1 og 10, benzinpriser, eller påstået længde på dillerfrans.

Så er der ikke andet at sige: "What a match in heaven".



Kort sagt, ikke lige frem intelligent eller morsomt, hellere opdateringer om hvad der står på menuen - man kunne jo blive inspireret.

Jeg tror jeg vil bruge en formue og gå ind i mørket

Faldt over denne trailer som en annonce inde på tv2 og den tiltaler mig.

Det er en film jeg i den grad skal ind at se, jeg sidder og fniser hvergang jeg ser traileren, da noget i den minder mig om nogen jeg kender, så jeg kunne godt overveje at kaste de penge efter den, hvad en almidelig bif-billet koster, er alligevel for nærig til at betale hvad en 3D-billet koster.

søndag den 10. januar 2010

A og B hold, eller blot reaktionær - det er spørgsmålet sagde Kategorina.

Nu hvor der skal ryddes op på bloggen, så overvejer jeg også at rydde op i mine blogkategorier og i stedet samle dem i to.
Men men men... så kommer mit pleasergen ind forbi, for med disse to kategorier vil den ene for et favoritlignende stempel, mens den anden er de andre som jeg også læser, men ikke nødvendigvis som de første.

Er jeg et forfærdeligt menneske hvis jeg deler folk op, for har lært andre steder at A og B-hold ikke er noget positivt ladet og alle helst skal være på A-holdet, hvis man er bare en smule politisk korrekt.

Så skal jeg være i mit Rasmus-modsat lune (hvilket jeg er i tit) og være aldeles politisk ukorrekt og dele folk op i A og B, eller skal jeg være pisse reaktionær og have de nuværende kategorier i en mere støvsuget form?

Se det er det gyldne spørgsmål.

lørdag den 9. januar 2010

Seneste køb…

Behøver det nærmere præsentation?

DSC03807

Dagens detaljer

Når jeg nu ikke ejer et fuldspejl, ej hellere fandt et i dag ude i byen, eller gad bikse med kamera og selvudløser i kulden, så nøjes jeg med dagens detaljer.
Efter en lille uge iklædt flonelspyjamasbukser, tykke sokker, fleecetrøje og en dyne, mente jeg det var på tide at ligne andet end noget var groet fast til min dyne.

Så jeg i førte mig mine nye halskæder samt min nyeste neglelak (depend nr. 176), bare for at være lidt lørdagsfin.

DSC03797

DSC03800

At jeg så nu igen er groet sammen med en fleecetrøje, dynen og rovdyret er noget andet…

Tegnefilmsuniversbilleder i den virkelige verden.

Som jeg skrev forleden, så oplevede jeg et tegnefilmslignende syn, et tilfrosset springvand.
Hvad jeg ikke kunne se i mørket var, at vandet forsat løber inden under, men fantastisk ser det ud, sådan en kæmpe istap. 
Som man kan ane på det første billede, så er springvandet i funktion.

DSC03792

DSC03793

DSC03794

Utroligt hvad naturens krafter kan gøre.

fredag den 8. januar 2010

Mon det er tid til en blogoprydning?

Jeg overvejer at få gang i en blogoprydning endnu en gang, få ryddet op i døde blogs, finde et billede - bloggen er halvandet år gammel og jeg har endnu ikke fået et billede smækket på.
Fik først fornylig smidt et lille profilbillede på der symboliserer undertegnede.

Nu er det gode spørgsmål, skal jeg forsat lede efter et billede der passer til navnet på bloggen eller skal jeg blot finde et godt billede?

Skal jeg lede efter efter ny baggrund? (Har fundet en side, hvor man kan få baggrunde fra).

Jeg tænker lidt videre, spændende og jeg så også handler.

torsdag den 7. januar 2010

Som taget ud af et tegnefilms univers.

Her til aften da jeg ville hente aftensmad, kommer jeg forbi springvandet jeg viste et billede af her.

For en uge siden sprang vandet forsat fra springvandet, dog med nogle istapper.
I dag var der kun istapperne - sådan nogle pænt store nogle af slagsen.
Da det var for mørkt til at tage et billede af dette lettere surrealistiske syn, så skal jeg helt klart forbi i morgen.

Bare fordi, vil gerne vise dette tegnefilms syn.

Nogle ting tåler godt at blive set igen!

Nu starter tv3 med ATNM 13 her nu kl. 20 her i aften (altså det er nu!).

Selvom jeg allerede har set det på nettet på min lille 10" skærm, så ser jeg gerne det endnu en gang på en lidt større skærm.

Så frem med dynen (det er koldt udenfor) og fjernbetjeningen!

onsdag den 6. januar 2010

Hvad hjælper det med regler, hvis der ikke er konsekvenser?

Det var min første tanke da jeg læste følgende artikel på fyens.dk:
Efterskoleelever smides ud i bundter

Antallet af elever der bortviser fra efterskolerne er steget fra 700 til 1300 på to år, og i følge DSE (Danske Skoleelever) så er det:
citat:
"-Det er jo ikke de elever, der er født med en guldske i munden, der får sparket - det er derimod de elever, der ikke har brug for flere nederlag, siger formanden for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer."



og videre:
"-Skolerne er blevet mere hårde med deres regelsæt, men tænker ikke på, at de i virkeligheden svigter eleverne, siger han i en pressemeddelelse."

citat slut.


Jamen, hvad skal skolerne gøre? klappe dem på kinden og sige: "Det må du ikke gøre igen lille ven"?

Hvis en skole har en politik på området der siger: ingen røg, ingen alkohol, ingen sex på skolens grund, og har en straf for overtrædelse af dette, hvis man bliver taget.
Jamen, så må man tage den konsekvens det er også selvom det er bortvisning.

Skolen kræver en vis andel egenbetaling og kan derfor ganske rimeligt stille krav til eleverne.

Det er kun hellig tre kongers dag men,,,

Jeg kunne godt bruge en fastelavnsbolle...

tirsdag den 5. januar 2010

Istapperne på årets sidste dag

DSC03767 På årets sidste dag mødte jeg dette syn ved dammen, istapper på springvandskunsten, det så nu lidt morsomt ud.
Samtidigt lå der is på noget af dammen, nok til at ænder og svaner kunne vade rundt, men alt for lidt til at kunne holde et menneske.

Ønskelisten SS10

Man kan ikke starte listen for tidligt, eller jo det kan man sikkert nok.
Jeg har endnu ikke tjekket style.com for SS10, så det eneste jeg reelt har set for den kommende sæson er H&M's katalog.

Men det skal ikke afholde mig fra at have en liste med ting, min tøjhylde godt kunne bruge.
Hvis jeg nu skulle være så heldig at falde over noget på udsalg.

Min foreløbige liste over ønsker ser sådan her ud:

  • Hat(te).
  • Sneakers.
  • Farvestrålende strømpebukser.
  • Toppe til at tage under bluser med dybe udskæringer.
  • Toppe/bluser i andet materiale end bomuld.
  • Tørklæde(r).
Men mon ikke der sniger sig en nederdel eller kjole med hjem i løbet af det næste halve år?

mandag den 4. januar 2010

Fashionable footwear!

DSC03788

Første arbejdesdag efter juleferien og grundet mine erfaringer med sne og trashede converse, valgte jeg at hive et par strømper uden på strømpebukserne.
Hvilket var et meget meget klogt valg, da der igen var forsinkelser hos dsb s-tog, woohoo something totally new, i den sene morgenmydretrafik.
Så mine sokker reddede mine tæer fra at spille bjældeklang grundet de 10 min. ekstra ventetid.

Modehimmelen

aka tfs aka the fashion spot og der har jeg nu fået adgang til.

Til de de der ikke måtte vide hvad det er, så er det et internationalt modeforum, hvor alt der kunne have med mode at gøre kan blive vendt.

Mine første timer i modehimmelen er gået med at blive bekendt med hvad der sker i de forskellige fora.

Jeg huserer nok mest som lurer derinde, da jeg ikke er så hardcore fashionista som andre.
Men jeg håber på at få lidt inspiration til gaderoben og min personlige stil.

Som kirsebærret i isterningen.

Min tændstikæske er for øjeblikket forvandlet til en isterning, af en simpel grund: Beton isolerer vandvittig godt - eller nej.

Så den lille radiator har temmelig svært ved at følge med og varme rummet op, så de seneste dage hvor jeg har siddet og spændt og frosset med jævne mellemrum har nu sat sig, i det jeg har reddet mig en mild omgang hold i nakken og nuij det gør nas.
Nok kan jeg dreje mig uden at blive fuldkommen robotagtig, men den lille smule jeg spænder er nu nok til at det er møg belastende.

Æv, dumme spændinger.

søndag den 3. januar 2010

Nogle lege er lige en tand for platte.

Lige nu spreder en ny leg sig på facebook, og jeg synes den er lige en tand for plat.

Det er en leg hvor man i sin statusopdatering skriver farven på den BH man har på lige pt. og kun det.

Den der har fundet på det, har åbenbart syntes det var thihi sjovt at man skal skrive farven og man må ikke fortælle det til fyrene, for de vil helt sikkert undre sig over at der står en farve i opdateringen eller mere sandsynligt, temmeligt ligeglad med hvad der står.

Jeg forstår den ikke, det er en af de helt klart ligegyldige i mine øjne.

Ugler til lemmingerne

Her i efteråret så jeg uglerne slå sig ned hos adskillige bloggere, disse ugler er fløjet ind fra det ebayske og er landet hos disse bloggere, men skulle man være en lemming uden pas til det ebayske, så er der håb forude.
Hobbybiksen Panduro kan tilbyde tre forskellige, eller rettere to forskellige, da den ene findes i to farver.
Så er man en lemming med fingersnilde så er det her man kan søge hen i jagten på en ugle.
 

 22kr for seks styk
og den fås også i en sølvudgave:

og så den jeg har set i virkeligheden:

39,50kr for to styks

Alle billederne er fra panduros hjemmeside, klik på billederne for at komme ind på de rette steder på siden.

lørdag den 2. januar 2010

Puttemis aka rovdyret

DSC03784

Ord er unødvendige her.

The amarican way – sår’n cirkus.

DSC03785

Udenfor ligger der sne, tændstikæsken føles som en fryser, hænderne er iskolde og for at toppe det hele indtages der pistacieis med flødeskum på dåse.
Hvor smart er man så på en skala fra en kvart til fem syv-trettendele??

Men der er mening med galskaben, der ses SATC og hurra for vejret at være koldt, så er der en god undskyldning for at blive indendøre og under dynen.

fredag den 1. januar 2010

Nooo! Shame on You H&M!

Blomstrede legging?!
But why?

Det næste bliver blomstrede canvassko og så er mit flashback til 91-93 da fuldstænd perfekt, på den ikke fede måde, eller også er det blot sammensætningen her der bringer de knap så heldige skolepigetøjminder frem.

Jeg har meget svært ved at se en styling med disse leggings, så de bliver fede og det skulle ikke undre mig, at jeg en dag støder ind i en teenagepige med mget lidt respekt for sig selv og sin påklædning, således at dette par leggings bliver anvendt som bukser.

Ros til kokken

Der er intet som roser omkring mad, især tilsyneladende meget ærlig ros, og ros var noget vi fik meget af i  går.
Vi var 12 mennesker, meget mad og det allerbedste en udregning viste at hver person kunne nøjes med at betale sølle 40kr.

Men utroligt hvor meget ros man kan få for noget så simpelt, som fyldt kalkunbryst!

Vi lært dog en ting om frugtsalat, man kan ikke blot blande en masse ting sammen, det smager nødvendigvis ikke lige så fantastisk blandet sammen, som hver for sig og ja, abrikoser er pokkers sure i knap så moden tilstand.

DSC03780

Til lyden af  de bimlende rådhusklokker indtog vi Asti (altid godt!!) og “Farmors” kransekager.
En af deltagernes farmor var så sød at hun havde lavet kransekagestykker og Mmmm… er der blot at sige til den ting!

Årtiets sidste outfit!

Hvor hurtigt kan man få tøj på og kastet en omgang krigsmaling på og omkring øjnene??
Svaret er: 20 min!

Så her det bedste af en række poseringer, det var møgsvært at holde masken, jeg var ved at flække sammen af grin og billedet blev først taget hver gang jeg var knækket mest sammen af grin.

Det var nok en af de bedste nytårsaftenenr, hvis ikke den bedste og det er temmelig store ord af en, der synes nytårsaftenkonceptet er blæst alt for meget op (aka antinytårsperson).

Blandt pigerne var alle uden aftalt iført et eller andet i lilla, så jeg måtte drøne op på værelset og finde et par lilla ting (stjernehårbøjle og lilla glasperlekæde).


DSC03775

Pufærmebluse (H&M), Tanktop (Vero Moda), Nederdel (H&M), Strømpebukser (??), Sko (S///BAR), Hårbøjle (Pieces), Halskæde med Kors (Pilgrim),
Lilla halskæde (hjemmebikset)

 

Nå ja, hvorfor være kedelig?
Så jeg hev de neongrønne frem af skuffen, det var faktisk der jeg godt kunne have brugt et par helt hvide til at tage under for at gøre dem endnu mere grønne (visuelt).