Som kirsebærret i isterningen.

Min tændstikæske er for øjeblikket forvandlet til en isterning, af en simpel grund: Beton isolerer vandvittig godt - eller nej.

Så den lille radiator har temmelig svært ved at følge med og varme rummet op, så de seneste dage hvor jeg har siddet og spændt og frosset med jævne mellemrum har nu sat sig, i det jeg har reddet mig en mild omgang hold i nakken og nuij det gør nas.
Nok kan jeg dreje mig uden at blive fuldkommen robotagtig, men den lille smule jeg spænder er nu nok til at det er møg belastende.

Æv, dumme spændinger.