søndag den 17. januar 2010

En begyndende accept?

Det er sjældent at jeg tænker: WOW! omkring en forside på et modemagasin, muligvis fordi der ikke er meget at WOW’e over, når det drejer sig om de danske magasiner.
Det er ikke fordi at modellerne er intetsigende, men stylingen og opsætningen er ofte blot Bleh…

I går i Magasin stod jeg og studerede hylden med internationale modemagasiner og lige der var der en forside, som fik mig til at tænke: WOW!
Denne:

Billede er fra The Fashion Spot

Som billedet er der, ser det temmelig almindeligt og lidt bleh-agtig ud, men ser man nærmere på dette billede (billedet er fundet via tfs lige her, så er billedet pludseligt ikke så almindeligt igen, når der er tale om et forsidebillede, da modellen har en tydelig piercing i næsen.
Tror det er første gang jeg nogen sinde har set det på en model, hvadenten der er tale om forside eller modeserie.

Hvilket jeg synes er fedt, da mange forsat ser en næsepiercing som værende smårebelsk, selvom det er en af de mest mainstream piercinger.

Så hep herfra, piercinger er ikke kun for vrede teenagere, lige som tusser ikke kun er for sømænd.
Tusserne i bodypaintydgaven sås i øvrigt på catwalken hos Chanel SS10 og har læst på flere blogs, at de kommer i handlen som overføringsmærker.
Så der er håb for piercingerne derude.

 

(Billedkilde: The Fashion Spot).

Ingen kommentarer: