onsdag den 30. juli 2008

Et system i forklædning

Threadless har adskellige geniale prints, et af dem hedder "Tasty table" og den lidt skarpsindige kan se at det er bygget op som det periodiske system - på engelsk: Periodic table.

Det periodiske system er faktisk ganske interessant, skrev IT-opgave om manden bag, ham som var den første til at postulere at der rent faktisk er et system i tingene og det ikke blot er tilfældighedernes spil.
Russeren Dimitrij Ivanovich Mendelejev (1834-1907).
Han opstillede de allerede kendte grundstoffer i et system, som dog så lidt anderledes ud end det vi kender i dag, han havde sågar lavet plads til uopdagede grundstoffer, da han mente at de måtte være der, grundet opbygningen af grundstofferne.
Han havde endda beregnet sig frem til de ukendte grundstoffers densitet, udfra de oplysninger han allerede kendte.



Manden var i grunden ganske sej, men blev først sent anerkendt for sit arbejde - men sådan var vilkårene for mange forskere før i tiden og muligvis er det forsat sådan.

Men printet "Tasty table" er fedt, det har skiftet de normale grundstoffer ud med mad og drikke.
Lidt syret kan man passende sige.

Så har man en lettere forkærlighed for det periodiske system, så er denne her vel nærmest et must.

Når vi er ved emnet, så er det lidt vildt at tænke på hvor mange informationer man kan hive ud af det periodiske system og lidt vildt at tænke på, hvor mange kurser man slæbes igennem for at kunne forstå dette system.
Lige fra basisviden om hvilken vej systemet læses til at forstå hvordan undergruppen er organiseret.
Dog har jeg ikke haft undervisning i Lanthioniderne, så det er forsat et mysterium for mig.
Men utroligt at vi på 3.semester havde et kursus hvor det periodiske system blev lært i hovedet, så man kunne det udenad.
Indrømmet, det periodiske system finder jeg ekstremt fascinerende og gad også godt eje et kæmpe stort til at pryde min væg.

lørdag den 26. juli 2008

Et par flueben kan sættes

Skulle egentlig kun have en halskæde fra Pilgrim i går,en gammel eksamensoverspringshandlingsaftale.
Men det blev til lidt mere end det og jeg som ellers ikke har kunne finde noget under udsalget.
Men nu kan jeg i det mindste sætte flueben, ved et par af de ting, som jeg mangler i klædeskabet her til efteråret.

Det blev til den famøse halskæde fra Pilgrim, som jeg har kigget efter i nogen tid.

Et lille medaljonligende vedhæng og en lille lyslilla "perle".





Så kom vi forbi den indiske butik i Overgade og jeg skulle egentlig kun se på udvalget af Kinasko, har et par som holder godt, i det jeg har haft dem siden sommeren 2004.
Jeg blev overtalt til de røde her, tror dog at jeg også skal have et par i lys brun og blå senere hen.
Det er som om almindelige ballerinaer enten er meget smalle, eller også får jeg de vildeste andefødder i dem.
Men i Kinasko er der ingen problemer.


Har længe danset omkring Vagabonds sko, men synes ikke lige at jeg har ville smide de der 400-500kr, som de står til normalt.

Jeg har sådan set også lavet en aftale med mig selv om, at der ikke skulle flere sorte sko ind på min skoreol, men når skoene står der nedsat fra 400kr til en flad hund - hvilket i en hurtig hovedregning giver en nedsættelse på 75%.
Så er det lidt svært at lade skoene stå.
Det er iøvrigt mine første par sko med kilehæl, lidt utroligt så meget som den type hæl har været fremme de seneste par sæsoner.

Tror at mine Converse har fået sig en seriøs fodtøjskonkurrent!

Så kom vi så også forbi Lysgaards butik og der var et udsalg, hvor man kan bruge ordet 'Udsalg'.

I det der var 70% på udsalgsvarerne, endte med at vakle mellem to beklædningsgenstande, en grønternet nederdel og denne fine kjole.
Den skarpe kan regne ud at kjolen vandt.
150kr var hvad jeg måtte slippe for denne fine kjole.
Det er en ganske billig penge i min optik.
Helbilledet yder ikke kjolen helt retfærdighed, men den er i noget sort let stof (Chiffon?) og så er skørtet i tre lag og er derfor lidt levende.
Den vil helt klart kunne lave en Monroe ved et kraftigt vindpust!
Eneste nitte ved kjolen er at den skal håndvaskes, hvilket højst sandsynligt skyldes perlerankerne.
Tør så hellere ikke eksperimentere med at putte den i en vaskemaskine, det har jeg gjort med en kjole tidligere i ligende material og den krympede - en kjole som ifølge anvisningen burde have tålt en maskinvask.
Det var et lille sidespor.
Men det var så et par ting jeg kan vinge af på min efterårsliste.
Har sådanset skoene, der mangler kun et par ankelstøvler.
Så har jeg alt fodtøjet til hverdagsbrug og halskæden er også hjemme og en sort kjole er hjemme.

mandag den 21. juli 2008

Den raslende havelåge

Hvis man hører en havelåge komme raslende forbi i regnvejret, med en rytter skrålende for fuld hals.
Så kunne det godt være mig!

Skulle lige finde ud af at få smidt en video ind, sådan med rigtig regnvejrsstemning.



(Sangen fra filmen af samme navn - Singing in the rain)

torsdag den 17. juli 2008

Agurketid

Bloggen her er ramt af agurketid, kan man vel godt med en tilnærmelse sige.
Da der er lidt dødt på studiefronten, så forsætter jeg huskelisten til efterårets indkøbsliste, krydret med billeder fra nettet.
Mest som en reminder til mig selv, hvad jeg skal investere i, bare for at minimere hovsaindkøbene.



* Jeans i sort og grå - med enten lige eller smalle ben.
* Ankelstøvler samt et par converse.
* Ballerinaer, converser går desvære ikke altid i spænd med hverken kjole eller nederdel.


* En nederdel (eller flere) i farven/erne: sort, blå, grå, mørk lilla.
Billedet er den stil jeans jeg søger.





















(De grå er fra Dr. Denim og de sorte er fra Ichi, ankelstøvlerne er fra Dinsko, nederdelen er fra Nümph og ballerinaerne er fra Mimic.
Jeans, nederdel, ballerina og converse er fundet på smartgirl.dk)

Så er der t-shirts med print og Threadless har fået sig en fan, har allerede to tee's i skabet, Mourning Girl og Stupid Cupid, gad godt udvide samlingen med disse tre.


Det er hvad jeg har af umiddelbare idéer, som jeg har kunne finde billeder af på nettet.
Derudover står der følgende på min liste:
* Kjole(r)
* Cardi evt i sweatshirtmateriale
* Leggings (Har set et par i Vero Moda med knapper)
* Vinterfrakke
* Handsker
*Knæstrømper
* (Hals)Tørklæde(r)

Så har jeg et godt øje til nogle halskædevedhæng hos Pilgrim, men da deres side ikke er samarbejdsvillig, så kommer der ikke billeder af vedhængene.
Men der er tale om: Et hvidt jordbær, stjernetegnet tvillingen og stjernetegnet jomfruen (jeg tilhører hverken det ene eller det andet tegn).
En af vedhæng kommer hjem til mig inden længe, har en shoppingaftale angående pilgrimsmykker.
Tosset? Måske.

Jeg får en god fornemmelse af mit klædeskab, det begynder forhåbentligt snart at have en rød tråd og ikke blot et misk-mask af alt muligt.

onsdag den 16. juli 2008

Så kobles der fra


Der findes en rigtig genial måde, hvorpå man kan rydde ud i gamle dulleblade. Det interessante klistres ind i min stylebook/rodebog. Lad fornøjelsen begynde.


(Første indlæg blogget via mobilen, altså en lille test)

tirsdag den 15. juli 2008

At finde sig selv og sin stil.

Et indlæg som har meget lidt med studie, uddannelse og nørderier at gøre.
At finde sin til.
Det er nok en af de sværeste opgaver jeg har været på til dato!

For det første skal jeg lige kombinere de elementer jeg synes er fede og for det næste skal det gerne passe til min opbygning.
Kan ikke rigtigt sætte noget mærkat på hvad stilen kan kaldes.
De ting jeg finder fede:
* Strømper og strømpebukser i sjove farver og alt andet end hudfarvet!
* Kjoler og nederdele med en maxlængde ved knæet.
* Jeans med ikke alt for brede ben.
* flade sko eller max 6 cm hæl.

Det er nok basis, som er det jeg ubevidst leder efter.

Efter inspiration på et forum har jeg igennem nogen tid klippet i gamle blade, for at lave en såkaldt stylebook.

Det er så det mit klædeskab skal fyldes op efter, så kommer det sjove.
Kan jeg finde det jeg leder efter i butikkerne?
Nej selvfølgelig ikke og så jeg så lige vidt.

Se venligst bort fra det fjogede udtryk og den slørede kvalitet, der er tale om mobilkamera.

Dette er et af de outfits som jeg er mest tilfreds med.



















Dette er et andet, simpelt med et twist af en t-shirt med et print.























Endelig et kjolebillede, hvor kjolen får et twist med strømperne - jeg har altså noget med strømper!





















Nu hvor jeg har gang i et marathonindlæg om tøj, så vil jeg videregive en liste som jeg klistrede ind i min stylebook (et gammelt womanblad bragte det og måtte derfor ofres).
Listen er som følger:

Basisgarderoben bør indeholde (ifølge listen fra woman) og så lige kommentarer til mig selv:
Sorte bukser (tjek)
Mørke jeans (tjek)
Sort kjole (tjek)
Nederdel til knæene (tjek)
Taljeret blazer (pas)
Hoftelang, stram cardigan (pas)
3/4 lang cardigan med bælte (pas)
Mellemstor taske i neutral farve (pas)
Sort top med stropper (tjek)
Støvler (pas)
Stiletter (tjek)
Trenchcoat (pas - no way josé!)
Strikket halstørklæde (pas - moaaar??)
Handsker (pas - de gamle er nedslidte, mega øv)
Hue (tjek)
Bikini (tjek)
Solbriller (tjek)
Sandaler (tjek)
Korte shorts (pas)
Mini (tjek)

søndag den 13. juli 2008

Ventetiden er som regel den værste.

Selvom jeg er et nervevrag i eksamensperioden, med kvalme, manglende appetit og følelserne temmelig kraftigt uden på tøjet.
Så er ventetiden på karaktererne drønhamrende irriterende, førhen kiggede jeg nødigt på min selvbetjeningsside på unis hjemmeside.
For det har været noget af en nervepirrende oplevelse, værre end en gyserfilm.
(Lidt dramatik er altid godt ikke?)

Men det er som om at jeg her på studietidens faldereb er blevet mere afslappet omkring dette, for nu er jeg blevet helt utålmodig efter at få svar.
Lige nu mangler jeg kun svaret på en enkelt eksamen og for at det ikke skal være løgn, så er det den første af junis eksamener jeg mangler svar på.
Det kunne være rart at vide om jeg har to eller tre eksamener til januar.

Så svært kan det da ikke være at rette syv eksamenssæt.

Det er nærmest det værste ved skriftlige eksamener, det er ventetiden, hvis man lige ser bort fra selve eksamensgriflerierne som foregår på gennemslagspapir!
Hvilket gør at det er fire timers skriftlig tortur, det sjove er så at fakultetet førhen har tilladt almindeligt hvidt eksamenspapir - lidt som det man kender fra de håndskrevne eksamener i gymnasiet.
Men denne freeride som fakultetet har kørt på igennem en del år, blev afskaffet efter at et enkelt eksamenssæt forsvandt.
Det skal resten af fakultetet så bøde for nu.
Det er nemt nok for toppen af uni at pålægge os at bruge gennemslagspapir, når det "kun" er
et fakultet der lider under det.

Gennemslagspapir er noget hø!
Så svært er det ikke at opstille en printer, som de studerende bagefter kan kopierer originalen på i de ekstra eksemplarer der skal bruges.

Godt det cirkus snart er ovre for mit vedkommende, hvilket minder mig om at jeg hellere må få griflet en mail til det center hvor jeg har planer om at skrive mit speciale, blot for at vise at jeg forsat er levende.

torsdag den 10. juli 2008

Nerd alert!

"At være nørd"

Det har lidt en negativ klang, hvem husker ikke gymnasietiden, hvor det at være nørdet var noget så kikset, og med nørd mentes der de som gik op i de naturvidenskabelige fag, eller var dem som havde det maksimale mulige A-niveaufag.

Der imod var det smartere, at være lettere tilbagelænet med hensyn til skolegangen og undervisningen.

Hvis man havde en nørd i maven, så var det smarteste at gemme den.

Men så er det, at det morer mig.
For på univeristetsniveau, der er det at være nørd, noget man er med stolthed og jo mere nørdet, des bedre.

Men tænker man på hvad en nørd er for en fætter eller kusine, så er det en person som går meget op et givet emne, vedkommende har højst sandsynligt også en stor viden om emnet.

Man kan jo i princippet være nørd inden for mange felter.
Nogle nørder sprog, andre samfundet og så der der de mere kreative nørder, de som nørder musik, film og mode.
Selvfølgelig er der den stereotype nørd: naturvidenskabsmanden/kvinde - man er vel politisk korrekt.

Men en ting nørderne tilfældes - behovet for jordforbindelse, bare en gang imellem.

mandag den 7. juli 2008

Troldmænd, magikere og alkymister.

Hvis jeg husker rigtigt, så var de første kemikere kendt under betegnelsen alkymister. Disse alkymister forsøgte at fremstille guld på foranledning af den adelige de var under. Alkymister er sådan nogle lettere mystiske personer, kunne meget vel tænkes at de er forfædrene til de mystiske troldmænd.


Hvorfor så denne lille indledning?
Jo, de fleste har oplevet Harry Potters univers, enten via bøgerne eller filmene. Men har man tænkt over den kobling der er til naturvidenskaben fra dette univers af? For den er stor. For når de går i kælderen hos Snape - så er det en tur i kemilokalet, en time hos Hagrid om magiske dyr er en biologitime og det samme gælder en time i drivhuset hos professor Sprout.


Magien de oplever i Snapes klasseværelse, hvor tingene skifter farve, lugt osv. under bestemte betingelser, det er ikke fri fantasi.
Enhver som har været forbi et kemilaboratorium (gymnasiet og opefter), har oplevet at dryppe en ting den i et glas af en art og set hvordan der sker en reaktion, enten ved et farveskift eller en krystallisering eller noget tredje.

Jo, der er en del naturvidenskab over Harry Potters univers.

Nu er jeg en af dem som har slugt bøgerne, de første fem på dansk og grundet utålmodighed blev de sidste to i serien læst på engelsk - hvilket gav mig en undskyldning for at skulle have hele serien på engelsk.

Selvfølgelig vil jeg også være at finde i biografen til vinter når "Harry Potter and the half blood prince" rammer biograferne.

lørdag den 5. juli 2008

Matematik for begyndere - en taldjævel




"Taldjævlen - en bog for alle, der er bange for matematik."


Bogen behandler matematik på en sjov måde og den kommer rundt om 12 forskellige emner indenfor matematikken verden, lige fra basisregningen over potensregning og fakultet - I ved, det med udråbstegnet bag tallet.

Bogen er ikke mindre end genial, for den splitter matematikken ad til atomer.

Hvorfor har jeg i grunden den bog i min bogsamling, kunne man spørge.
Svaret er simpelt.
Jeg fik bogen for 10 år siden, da jeg gik ud af 9.klasse af mine lærere.
Dengang var naturvidenskaben ikke lige en kop te, faktisk overvejede jeg at gå i sprogligt gymnasium, fordi jeg troede at sprog var min force!
Blev heldigvis klogere da jeg gik i 10. klasse.
Jeg kan kun anbefale at læse denne bog, jeg er ikke sikker på at den er at finde i boghandlen, men så er der heldigvis biblioteket.
Så det er et oplagt læsevalg her den kommende uge, med de vejrudsigt vi har i vente.