søndag den 13. juli 2008

Ventetiden er som regel den værste.

Selvom jeg er et nervevrag i eksamensperioden, med kvalme, manglende appetit og følelserne temmelig kraftigt uden på tøjet.
Så er ventetiden på karaktererne drønhamrende irriterende, førhen kiggede jeg nødigt på min selvbetjeningsside på unis hjemmeside.
For det har været noget af en nervepirrende oplevelse, værre end en gyserfilm.
(Lidt dramatik er altid godt ikke?)

Men det er som om at jeg her på studietidens faldereb er blevet mere afslappet omkring dette, for nu er jeg blevet helt utålmodig efter at få svar.
Lige nu mangler jeg kun svaret på en enkelt eksamen og for at det ikke skal være løgn, så er det den første af junis eksamener jeg mangler svar på.
Det kunne være rart at vide om jeg har to eller tre eksamener til januar.

Så svært kan det da ikke være at rette syv eksamenssæt.

Det er nærmest det værste ved skriftlige eksamener, det er ventetiden, hvis man lige ser bort fra selve eksamensgriflerierne som foregår på gennemslagspapir!
Hvilket gør at det er fire timers skriftlig tortur, det sjove er så at fakultetet førhen har tilladt almindeligt hvidt eksamenspapir - lidt som det man kender fra de håndskrevne eksamener i gymnasiet.
Men denne freeride som fakultetet har kørt på igennem en del år, blev afskaffet efter at et enkelt eksamenssæt forsvandt.
Det skal resten af fakultetet så bøde for nu.
Det er nemt nok for toppen af uni at pålægge os at bruge gennemslagspapir, når det "kun" er
et fakultet der lider under det.

Gennemslagspapir er noget hø!
Så svært er det ikke at opstille en printer, som de studerende bagefter kan kopierer originalen på i de ekstra eksemplarer der skal bruges.

Godt det cirkus snart er ovre for mit vedkommende, hvilket minder mig om at jeg hellere må få griflet en mail til det center hvor jeg har planer om at skrive mit speciale, blot for at vise at jeg forsat er levende.

Ingen kommentarer: