fredag den 27. februar 2009

Mavesur gammel gimpe!

Det kunne godt være mig, den sidste torsdag i februar 2009.

Det startede i bussen ind mod Nørreport, hvor jeg var kommet på og havde sat mig på et ledigt sæde, på det inderste sæde så der kunne være plads til en mere.
Stoppet efter sætter en sig ved siden af mig.

Ved det efterfølgende stop, myldre det ind med mennesker, der iblandt to gamle herrer som nærmest i det øjeblik de træder ind højlydt brokker sig over de unge nu til dags over at de ikke rejser sig for de ældre mennesker, for de unge har simpelthen ingen respekt.
De forsætter samtalen med at den ene er lidt ældre end den anden og de bare må holde fast, nu når ingen vil rejse sig.

Hende ved siden af mig, må åbenbart have fået så dårlig samvittighed over det, at hun tilbyder sin plads og så diskuterer de to herrer om, hvem der skal ned at sidde.
Jeg er overbevist om at de fiskede efter at jeg også rejste mig op.

Men nej!
Normalt ville jeg rejse mig op, men når man starter med at brokke sig i det man træder ind af bussen og opfører sig ubehøvlet, så er jeg den der demonstrativt vælger at overhøre sådan en gang ævl.
For hvis man vil have respekt, så bør man også selv udvise respekt for andre, for det er en ting der i mine øjne går begge veje.

Inde på strøget svinger jeg forbi McD, og mens jeg sad der kom en tilsyneladende døv yngre mand ind, som ville sælge nogle papirlapper med noget tegnsprog på.
Han tiggede indirekte efter penge og igen blev jeg kold.
Han har været udenlandsk, for en dansk døv har nærmest alle muligheder for at få en uddannelse - hvor kun personens egen lyst kan bremse.
Fordi man er døv er man ikke udstødt af samfundet, så det billede den tigger gav udtryk for der, er et billede af en tigger som er sendt til landet for at hive nogle penge hjem.
De to andre borde gav penge til manden, og jeg gav intet.

Sådan noget tiggeri gør mig i dårligt humør, ikke fordi jeg har dårlig samvittighed, men fordi jeg er irriteret over at der kommer sådanne folk udefra kun med det ene formål at tigge penge.

Uh, det kan gøre mig mavesur!

torsdag den 26. februar 2009

Hver en kubikmeter skal udnyttes!

Nu er jeg efterhånden pænt træt af, at se på flyttekasser i sofaen og mellem sofa og sengen, tøj og køkkengrej som vælter rundt på de samme hylder i skabet og at kassen med hobbybøger/kogebøger er krøllet sammen indenunder sengen.

Så nu skal der presses endnu en reol ind på mine små 13kvm og hvor meget det er i kubikmeter, orker jeg ikke regne på lige nu, andet end der er 2,5m til loftet.

Og dog, lommeregneren blev fundet frem mens jeg lavede et hurtigt overslag i hovedet, hvor den menneskelige beregning kun var en kubikmeter for lav.
Men hva', en kubikmeter fra eller til, der skal altid være plads til et udsving på +/- 1 (valgfri enhed).

Så jeg har kig på et par reoler hos Ikea, det er prisen er den begrænsende faktor her (ja ja, frk. nærrigpind I know).
Så nu er spørgsmålet om reolen skal være omkring 175cm høj eller om den skal være 194cm høj.
Begge er med fem rum, den lave kan ifølge papirerne klare 20kg pr hylde og den lave kun 10kg pr hylde.

En af veninderne har tilbudt sin assistance til at slæbe den godt 20kg tunge pakke fra Ikea og hjem til mig.
Det er et vældig sødt tilbud, mon ikke det så ville være på sin plads at byde på varm kakao og kage for den tjeneste? (politisk ukorrekt)
Måske noget sundere? (politisk korrekt).

Men hvor glæder jeg mig til, at sofaen rent faktisk kan bruges som sofa, og ikke kun som opbevaring af flyttekasser.
At mit tøj ikke skal flette tråde med gaflernes tænder og knivenes skær og mine hobbyting er til at komme til igen.

onsdag den 25. februar 2009

Belønningen

Jeg besluttede mig for at fejre min overståede eksamen med en tur i H&M, et af de steder jeg vist er lidt for glad for.

Det endte med et lille tørklæde med blomster, som jeg underligt nok ikke er stødt på i nogle af de københavnske H&M'ere jeg har været forbi.
Så det måtte selvfølgelig med hjem fra Odense af.
Faldt så også over en pakke øreringe/stikker i et udseende som minder mig om en fusion mellem 50'erne og 80'erne.
De er lidt kitsch, men det gør dem lidt sjove at bruge som opliver til mit tøj i øjeblikket, som er temmelig karen-kedelig.

Tørklædet har jeg blogget før, dog kan man ikke se blomsterne på det billede.
Det er nu godt at få fingrene i noget, som ikke bare et et impulskøb.

I fredags faldt jeg over nogle nye farver hos depend og faldt især for en neglelak i en fin kobberorange farve.
Sådan semirebelsk er kun en fingernegl malet.




Da jeg gik rundt inde i H&M faldt mit blik på følgende par trusser, som jeg personligt synes er ekstremt tacky.
Mønstret gjorde at min første tanke var: "Smart at angive hvor natbindet kan ligge i det par trusser!".

Jeg finder designet mindre heldigt og jeg skyndte mig at dele synet med en veninde pr. mms.
Nok kan H&M finde ud af, at lave lidt sjove trusser, men dette par burde ikke have forladt tegnebrædtet, andet som et stykke krøllet papir.
Men det er så min ydmyge mening.

mandag den 23. februar 2009

I survived!

Så er denne reeksamen overstået, en eksamen uden bedste forudsætninger.
Først småsløj i de sidste par weekender, svimmelhed af rang i fredags, hvor jeg skulle have kampterpet, kun lidt mindre svimmel lørdag og endelig mavekramper fra helvede i går søndag.

Noget det virkelig hjælper på koncentrationen, eller ikke.

Så jeg var lykkelig for at jeg først skulle op kl. 13. i dag, ikke at nervøsiteten blev mindre af den grund.

Troppede op til eksamen og fik skrevet en del ned på mit ark, men kunne jeg skelne tingene fra hinanden under selve eksaminationen?
Selvfølgelig ikke, så jeg blev mere og mere nervøs i løbet af de 20 minutter eksamen varede.

Gik meget slukøret og tæt ved grædefærdig ud inde fra det grønne bord af.

Men de to har været i et meget gavmildt hjørne, for jeg bestod og jeg er temmelig overbevist om at det er sket med røven hængende i vandskorpen.

Aldrig har jeg været så tør i halsen, haft kvalme eller bare været nervøs for en mundtlig eksamen.

Det var jo den eksamensform der var min force i gymnasiet i fordums tid.

Nu vil jeg vende snuden hjem mod det storkøbenhavnske og gøre klar til at lege kemiker igen i morgen.

Men jeg overlevede sidste eksamen i mit sidefag, det er stort i sig selv.

Mon jeg skal finde noget at forkæle mig selv med, som en "tillykke med overstået bestået eksamen"?

Mandag er lig med musik og sang

Så er det mandag igen og tid til en sang.

Denne uges mandags sang er udvalgt efter en kommentar på et af mine billeder på fb, blandt mine rejsefæller fra sidste uges tur til Bruxelles.

For en af rejserfællerne hævder på billedet at dette er verdens bedste sang, og jeg må sige at det er en af verdens bedste sange.

Der er flere sange derude som jeg synes er vildt fede, og flere sange er fra samme gruppe som står bag denne sang.

Men en af verdens bedste sange er det nu engang, lige gyldigt indholdet af alkohol i blodet.

Udgaven jeg har valgt at smække på er kombineret med en genial dansk opfindelse, nemlig lego.

Nok snak, nu til sangen og det er selvfølgelig Bohemian Rhapsody med Queen der er tale om.

Enjoy!

Bloganbefaling

Nu er denne blog lidt af en sammensurium hvad der drøner rundt inde i mit hoved af alt fra det fashionable til det politiske.

Så her en bloganbefaling til en konservativ blog, bestyret af fire fyre og de skriver om deres betragtninger på det politiske liv, set med deres variant af de konservative briller.

Så selvom dig som eventuelt læser med ikke skulle være konservativ, så sker der intet ved at læse med der.

Det er netop styrken ved at læse forskellige politiske blogs og indlæg ude på det store internet, man bliver klogere på sig selv og sine holdninger, muligvis bliver der rykket ved dem eller også står man endnu mere fast end før.

Men velformulerede det er de herrer på Konservativ Reaktion.

Så sus forbi, hvis bloggen ikke allerede er kendt for dig.

søndag den 22. februar 2009

Glæden ved at være konservativ

- er helt klart andelen af mænd som kan finde ud af at trække i jakke, skjorte og slips, eller det er en af de visuelle glæder ved at være konservativ.

Nu er det snart tid til Landsråd hos de ungkonservative, bedre kendt som Konservativ Ungdom.

I den anledning har jeg lige fået meldt mig og brormand til og brormand er sikkert glad for at have en søster som kan ordne næsten alt det praktiske.

Han har så meddelt at han så er nødt til at have skjorte og et par pæne bukser, for han vil sikkert blive disset hvis han ikke troppede op i den mundering, ifølge ham selv.
Søster her er ikke enig i den betragtning, men glæder sig over at han frivilligt vælger at ville i skjorte og pæne bukser.

Sidste år troppede han op iført pæne jeans, lyserød skjorte, hvidt slips og sort cardigan.
Den lyserøde skjorte nægter han dog i år, i år skal den være sort og så kan det hvide slips overvejes, hvis det kan findes i skabet.

Bukserne skal ikke være jeans, og så var det heldigt at søster har billeder af de fleste af drengene fra Bruxelles af, for han udpegede bukserne på den ene af dem og sagde: "Sådan en slags må det gerne være."
Nu skal han så have overtalt vores mor til at købe den slags bukser til ham.

Men jeg klapper i mine små hænder over min bror, som har forstået det med pæn påklædning til sådanne arrangementer.

lørdag den 21. februar 2009

De gamle dyder og gentlemen

Endnu et indlæg inspireret af turen til Bruxelles.

Jeg lagde mærke til noget, at både under frokosten og under middagen den ene af dagene.
Under begge måltider fik den kvindelige del af selskabet serveret maden først, og jeg lagde mærke til det fordi jeg sad ned i den ende af bordet hvor en stor del af mændene i selskabet sad.

Det er ikke første gang jeg har oplevet dette fænomen udenfor lille Danmarks grænser, jeg oplevede det også i Portugal for nogle år siden da jeg var til et større politisk arrangement i EDS (European Democratic Students), hvor kvinderne konsekvent fik tallerkenen med mad først.

Jeg anser mig langt fra værende feministisk, men denne positive forskelsbehandling af kvinder finder jeg lidt oldnordisk og på en måde nedværdigende overfor kvinderne i dag, som generelt har en høj uddannelse og som kan klare sig selv med rundsavene godt monteret på albuerne, men når det så kommer til serveringen af maden på den måde, så ser jeg det lidt som en svageliggørelse af kvinderne.

Det kan godt være det kun er mig som føler det som en nedværdigelse, at jeg skal have måltidet serveret før herrerne i selskabet, som man potentielt både øjeblikket før og øjeblikket efter kunne have en "magtkamp" kørende med.

Men vi kvinder er måske lidt mærkeligt skruet sammen, for mange af os har sikkert et lille hemmeligt ønske om mere gentlemanopførsel fra mændene, forventningen om at de betaler når man er ude for at drikke eller spise, giver en deres jakke, når man endnu engang har været så tosset at tage for lidt overtøj på i forhold til vejret.

Så er det godt at følgende sang findes på youtube:
De engelske dyder fra Sebastians "Skatteøen", den kan næsten ikke blive mere konservativ med sit: "Gud og Konge, Fædreland"

fredag den 20. februar 2009

Miljø og Europa Parlamentet

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt.
Måske nærmere bureaukratiske og oldnordiske foranstaltninger der står i vejen.

Ja, jeg taler her om Europaparlamentet og dets flyttecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg, hvor man flytter bunker af papir, MEP'ere og ansatte til Strasbourg for et par dage hver måned.

Fordi man engang da ruder konge var knægt, besluttede at Frankrig også skulle have en luns af aftalen for fredes skyld.
Hvilket var fint nok, men i dag er det noget der koster knaster at flytte mennesker og papir på.
Der er pt. 785 MEP'ere, hertil bør der lægges en assistent til pr MEP'er, hver person kan fylde en plastikbakke med de papirer der skal bruges i de dage de befinder sig i det franske.

Alle disse papirer transporteres med lastbiler, menneskerne tager fly eller tog, mellem de to byer.

Økonomisk kan de fleste regne ud at det næppe kan være helt billigt, så for at undgå et økonomisk chok af rang, så har jeg ikke tjekket tallene.

Så til det miljømæssige spørgsmål og det som alle politikere taler om (fordi det er populært), nemlig CO2.
Noget de kærer politikere gerne vil have os almindelige dødelige til at nedsætte udledningen af og derfor har de formuleret målsætninger for hvad Europa skal gøre for klimaet.
Her ville det så være naturligt, at parlamentarikerne besluttede at parlamentet kun skulle befinde sig i Bruxelles.
Men det tør man ikke af hensyn til de franske protester der ville komme over handlingen, da der står nedfældet på papir at cirkusset skal befinde sig i Strasbourg 12 gange årligt.

De seneste par måneder, er parlamentarikerne sluppet for flytteriet, da taget i Strasbourg faldt ned og endda ned over det område hvor den største af de parlamentariske grupper har pladser i salen.

Men man kan kun undre sig over den politiske indstilling til de ting, de ønsker at befolkningen gør, hvilket er: Gør noget for klimaet, sænk jeres forbrug.
Men man gør ingen ting selv.
Hvilket ellers ville have både en økonomisk gevinst og en miljømæssig gevinst.
Det miljømæssige er ikke kun udledningen af CO2, men også alle de andre sjove ting af partiker og stoffer, ting der mediemæssigt ikke får samme bevågenhed.

Sukkerknald

I denne uge var jeg sammen med nogle politiske fæller en tur til Bruxelles, for at se lidt til det europæiske liv dernede set med politiske såvel som lobbyistiske briller, samt en god del belgisk øl.

Det sidste arrangement der var på programmet inden turen gik til lufthavnen var en tur på et bryggeri, som lavede øl via gamle principper og såkaldte rene varer, med en lettere øko-hippie-flipper-flower-power-politisk-korrekthed over det.
Fik vi fik en rundtur på bryggeriet, hvor der blevet slået på den renhed der var over netop deres øl og så at der ikke var tilsat sukker, efterfulgt af en moralsk prædiken om hvidt sukker, alkohol, samt alkohol og graviditet og ikke mindst de forfærdenlige ting der er tilsat konsumøl.

Det sidste, så vælger jeg det syn at kemikere skal også have noget at leve af, det samme gælder lægerne når folk er kommet til skade i en brandert og resten skal smide pengene efter konsumøllen, så de to første grupper har noget mønt på lommen at leve for - det er et stort kredsløb!

Guiden fik talt deres produkt op som værende helt vildt fantastisk, da vi så kom til det punkt hvor vi skulle smage på to af produkterne, så lod det til at der var en skuffelse at spore, for øllet var småsurt.
Der var vist flere af os, som kunne have brugt en sukkerknald eller mere i øllen.

På vej derfra sang en af mine rejsefæller et par strofer: "sugar sugar, oh honey honey", hvilket gav mig inspirationen til dette indlæg samt valg af sang.
For dele af sangen passer da ind: SUGAR!

søndag den 15. februar 2009

Mandagens sang, spring ud i det.

Nogle gange når man tager et sats, så får man klø og så er der ikke så meget andet at gøre end at trække på skulderne.





For hvad er det værste der kan ske ved det? - sats og holdet hovedet højt.

lørdag den 14. februar 2009

But why? Financial crisis - I don't think so!

Var forbi Magasin inde på Kongens Nytorv i dag og i skoafdelingen mødte jeg dette syn:
Plastiksandaler til 750kr!
Ja, du læste rigtigt, 750kr for et par sandaler i samme slags plastik, som de badesandaler man kan finde i Bilka, Føtex, Kvickly og andre supermarkeder til en 50'er.

Jeg gætter på at mærket inde i sandalen står for de 700kr og 50kr for sandalen.
Kønne er de ikke, hvis man spørger mig.

Døm selv her eller sus ind forbi Magasin (hvis du er i Københavnsområdet).



Sandaler fra See by cloé, billedet er hentet fra http://www.chloe.com/version_en/

Hvor fashionabelt, eller noget.

Mit kollegieværelse kunne jeg døbe for Sibirien, Arktis, Antarktis af en simpel grund, her er meget meget koldt.
Når jeg sover er det i strømper, pyjamasbukser, langærmet natkjole, dyne og uldtæppe.
Når jeg er vågen er jeg nødt til at have ekstra trøje på, bare for lige at kunne holde varmen.

Meget lidt fashionabelt, det er endda så slemt at jeg ikke har pakket tøjet ud, som jeg fik fra H&M i dag, tanken om at prøve det får mig til at fryse.
Lidt skidt.

Min nabo kunne så fortælle mig, at om sommeren er her stikmodsat - nemlig en bageovn, hvor vinduet er nødt til at være åbent for at her er til at være.

Men nu er det vinter og mange af mine fine ting er ikke særligt brugbare, medmindre jeg altså slæber mindst en stor trøje udenover og nederdelene kan kun bruges med godt uldne strømper eller benvarmere (er lige nu taknemmelig over at de ikke røg ud, da jeg sorterede ud i mit tøj!).

Det positive i denne sag er så at jeg har en helt legal årsag til at lede efter sweatshirts af forskellig art, jeg skal kunne holde varmen!

fredag den 13. februar 2009

Typisk dansk?

I dag da jeg stod i mit fælleskøkken for at lave aftensmad, så snakkede jeg lidt med den canadier der bor her.
Han spurgte ind til hvad der var typisk dansk af alkoholiske drikke.

Lige der blev jeg små blank, for hvad er typisk dansk?

Jo, selvfølgelig snaps, og så er der også fisk og sorte svin.
Men hvad er der ellers af typiske danske shots/alkoholiske drikke.

Så spurgte han ind til øllen, og der måtte jeg melde pas - simpelthen fordi jeg bare drikker den og i øvrigt er stor tilhænger af O'ense Classic, som sjovt nok ikke er en fast del af det storkøbenhavnske varehussortiment.

Vi har i grunden et kæmpe udvalg af øl i Danmark, med alle de mindre bryghuse.
Men hvilke bryghuse og hvilke øl, er et must for en udefrakommende at prøve?

Hvad har vi ellers af specialiteter i Danmark, som er særligt danske?
Jeg må indrømme at jeg har svært ved at komme på noget, uden at det kræver større tilberedning.

For ellers er der både smørebrødet, brunsvigeren [Bråånsvi'rn], ris a la manden med kirsebærsausen.

Men hvad er særlig dansk, som vi stopper i hovedet, både i flydende og fast form?

Når jeg tænker over det, så var det eneste jeg cravede efter 6 uger i staterne i sin tid: Rugbrød (selvom jeg ikke er den store rugbrødsspiser) og saltlakrids.

torsdag den 12. februar 2009

De fleste kvinder bruger et eller andet "torturinstrument" til at fjerne den uønskede pelsvækst på kroppen.
Mit foretrukne instrument er en skraber, og har de sidste par måneder testet to forskellige, rettere jeg startede med engangsskraberen, da den forrige skraber ikke kunne tåle et fald på gulvet.
Da jeg så faldt over et tilbud på den med udskifteligt blad, så slog jeg til.


Billederne er taget af mig selv, og jeg tjener intet ved denne udtalelsen



Lad mig starte med engangsskraberen.
Det er med god grund, at der er tale om en engangsfætter og en lav pris.
For den er ikke effektiv nok, og nu er jeg så heldig at mine ben er sparsomt pelsede, men selv min sparsomme benpels kunne den ikke klare.
Hvilket er ufikst under strømpebukser af den mere grovmaskede af slagsen.

Den dyre udgave med udskifteligt hoved.
Jeg er en nærrigrøv, men denne gør arbejdet ordenligt og jeg har ikke skåret mig på den, hvilket er et plus, når jeg er indehaver af et ar midt på skinnebenet, som igennem tidens løb er blevet revet op af et frisk skraberblad.
Faktisk er det den bedste skraber jeg har haft fra Venus-serien, så selvom bladene er lettere pebrede i prisen, så er den pengene værd.

Konklusionen er:
Engangsskraberen er noget man bruger i nødstilfælde, mens venusskraberen er min klare favorit.

Er du et madører?

Så sus ind forbi denne blog: Anarkistens (ægte) Kogebog

Denne blog fandt jeg via en anden blog og smed det i min "blogs jeg følger", sådan topsecret-lureragtigt.

Men nu må jeg dele den med de som læser med her.

Pas på mundvandet siger jeg bare!

onsdag den 11. februar 2009

Det er lettere at overgive sig, end at komme uden om

Jeg taler selvfølgelig om sex.

Det er overalt, der kan næsten ikke gå en dag uden at det er i medierne på en eller anden måde, eller at finde på en reklamesøjle omkring S-togs stationerne/busstoppestederne.

Zulu havde deres "Zulu lovecamp" med en flok fyre med kvindeproblemer, Tv3 har deres Paradise Hotel (nok kendt for sexoptagelsen, som "tilfældigvis" kom ud på nettet), Joan Ørting huserer på Tv2/DR - en kvinde der vel næppe behøver nærmere præsentation.

Ungdomsprogrammet med gymnasieeleverne på DR1 og deres kærligheds og sexhistorier.
En af aviserne-som-man-læser-men-som-man-ikke-vil-være-ved-at-man-læser, bragte en notits om en video som nogle "raske" VU'ere har lavet om socialdemokraternes Jeppe Kofoed, en episode der vel hellere ikke bør præsenteres nærmere.

I Lorry (Lokaludsendelsen under TV2 for hovedstadsområdet) var der sidste uge et indslag om, at kondomer, potensmidler og fortrydelsepiller langes langt oftere over disken i hovedstaden, end i resten af landet.

Så er der gratisaviserne, hvor jeg nærmest på daglig basis har mødt en artikel eller notits omkring sex eller i seksuel retning.

Seneste sex-relaterede ting jeg er stødt ind i er nedestående postkort.
For de som ikke er helt inde på hvad teksten på kortet hentyder til, så hentyder teksten til oralsex, intet mindre.
Bag på er der så en henvisning til Sex og Samfunds hjemmeside.



Normalt vil jeg ikke anse mig selv som værende snerpet eller tilknappet på dette område, har det lidt hvad folk gør er deres egen hovedpine, så længe jeg ikke bliver inddraget og mine grænser overskredet.

Men nu er jeg efterhånden ved at nå kvalmetærsklen, med al den sex der har været i medierne på det seneste, på den ene eller anden måde.

notater pen og papir

Hvis der er noget jeg 95% af tiden har på mig, så er det pen og papir i en eller anden form.
Således at jeg kan notere hvis jeg får et indfald, hvad enten det er noget jeg skal undersøge, ringe/skrive til nogen eller om det er noget jeg vil smide på min blog.

Seneste geniale indfald er post-its på min computer, her hænger pt. to post-its: En med idéer til bloggen og en som minder mig om at jeg lige skal have sendt et par mails.

Jeg er bare fan af papir i lommen til smånotater.

Man må åbenbart ikke sige...

Panser og koger.

Men det hedder da panserglas, panserværnsraketter og riskoger.

Det kan godt være at jeg er konservativ, men det hedder forsat panser og koger!
Spade for en spade, skovl for en skovl, redskabsskur for redskabsskur og en bøsse er noget man skyder med...

Søde rare lille politibetjent og Toyota samt Suzuki.
Lige hvad det øverste er synonym for, hvis man er lidt blank.

tirsdag den 10. februar 2009

Nu kører det!

Så er apparatet oppe at køre, det tog så også det meste af dagen at få samlet apparatet igen, da en af pærerne kolliderede med et af lysstofsrørerne (i mangel af bedre ord) inde i kassen, lige som vi skulle lukke den.
Kliiiiiir og så måtte siden af igen, så det smadrede rør kunne komme ud, nu hvor det lå i masser af stumper.

Så lidt bøvlen med at finde det rigtige lysstofsrør og endelig!
Så blev kassen lukket og de første eksperiment kunne begynde.

Nu står der så og bliver suget luft ud af selve reaktionskammeret (og nej, intet med A-kraft og det der ligner her, til de nervøse).
Dette sker med en turbosuger, sådan en fiks lille fætter som i optimal hastighed snurrer med 30.000rpm, hvilket er hurtigere end molekylerne bevæger sig, så de bliver simpelthen skovlet ud!

Så i morgen skal der laves forsøg, hvilket er lidt spændende, da det kan vise sig at give ny viden omkring den pågældende forbindelse.

Så må jeg sige, det er lækkert at kunne gå i lab uden en plettet kittel, det mest farlige jeg arbejder med er flydende kvælstof, hvilket er pænt koldt.

Service!

Jeg læste dette indlæg hos Mona:ventetid.

Hvilket er en anden oplevelse, end den jeg fik hos PostDanmark i dag, for jeg blev ringet op af en pakkepostmedarbejder, fordi der står en pakke i Odense til mig, og han ville lige være sikker på om adressen den skulle leveres til stemte, hvilket den sjovt nok ikke gør.

Men sikke en service, at blive ringet op i et tvivlsspørgsmål angående en pakke (og ja, det er en pakke for der er T&T-nummer på).

Så nu håber jeg så at der står en pakke på mit posthus til mig på torsdag.

Selvom pakkebude kan være nogle snøvlehoveder, så findes der alligevel folk imellem som yder en service.
Hvilket er en stor ros, fra en gammel lørdagspost som mig - som har bandet alligevel en del gange over inkompetente pakkebude, som har været skyld i sure kunder, som jeg som fodpost har måtte modtage sure miner fra.

090209

Så fandt jeg et spejl, og i denne kulde er jeg pakket godt ind.
Min uldne hue som jeg købte sidste vinter, sidder fast om ørerne på mig her i den kolde tid også selvom det koster på "pænt hår"-kontoen.
Nederdelen er klart min yndlingsnederdel, og jeg som ellers ikke havde troet at jeg skulle iføre mig noget rødt, da jeg havde fået en idé om at det ikke klædte mig.

Nå ja, det var så en af de dage hvor jeg ikke orkede det mindste makeup, som det er mig helt au naturel.


Hue (H&M), Tørklæde (Tunesien), Jakke (Milla/Bilka), Nederdel(fransa), strømpebukser i uld/bomuldsblanding (?? - købt i Bilka), fodtøj (Converse med grønt satinbånd som snører og fisk i bunden af hver snor)


Åh ja, i lommen som buler lidt ud, der sidder mine elskede lilla skindhandsker.

mandag den 9. februar 2009

Nå, så København findes også i en ikke-grå udgave!

En ny uge truer, min anden som eksil-fynbo og det er egentlig ikke så slemt igen.
Hele sidste uge var grå og trist i vejret, så humøret fik et nyk opad i dag, da himlen nåede at blive lidt blå i formiddags, lige præcis så blå at jeg kunne se ud af vinduet fra kontoret af og så se længere væk, end blot de farvede rør på taget af Panum.

Jeg er endda sikker på at i et kort øjeblik, var himlen så "tågefri" at jeg kunne se Øresundsbroen ude bag ved, det er faktisk et godt stykke væk.

Der var ikke vanvittigt meget at lave i dag, så jeg fik kun se hvordan en detektor bliver skiftet, bøvlet med at få gummilisten, som skal søger for vacuum, sat på igen.
Hente nitrogen nede på fjerde, fordi der ikke var mere oppe hos os.

Fylde flydende nitrogen på "dyret", for at tjekke om det nu var i de rette trykforhold.

Hvorefter jeg så kunne holde fri, hvilket jeg benyttede til at se gaderne omkring Strøget i ikke-gråvejr.
Der er mange smukke bygninger i København, også inde omkring Strøget, men det kræver at man kigger højere op end neonskiltene.
Hvilket er lidt besværligt at se på, en dag hvor der er menneskemylder på Strøget.
Så en søndag ved lejlighed når vejret er til det, så tager jeg på bygningskiggeri i København og kigger op, sandsynligvis med et lille fedtet kamera ved hånden.

søndag den 8. februar 2009

A week of loooooove - just ask Mr. Valentine

Denne sang er faktisk ganske udemærket, med en tekst som er lige ud af landevejen, for lad ikke andre trykke dig ned og forsæt med at holde hovedet højt.

Det er lige netop en af de sange, som gør mig glad i låget.


S club 7 - Bring It All Back

De fleste har vel allerede lagt mærke til de glitrende annoncer rundt omkring, som henleder opmærksomheden på den store romantiske dag på lørdag.
Dagen hvor alt helst skal være et stort lyserødt candy floss og blomsterhelvede, hvis det står til diverse forretningsdrivende.

Faktisk er denne uge lidt som et eventyr for de overtroiske, eftersom den 14. er en lørdag, så er den 13. sjovt nok en fredag.

Uhh uhh uhh... FREDAG DEN 13.!!

Dagen hvor det hele i følge overtroen går galt, så er det heldigt at Prince Charming kan rette op på det hele lørdag d. 14.

What a fairy tale - and they lived happily ever after.

Det er næsten ikke til at gætte hvad sæsonens farve er.

Der er hver sæson en farve som er FARVEN, i vinters har det med garanti været lilla, for alt fandtes nærmest i en lilla udgave ved siden af den klassiske sorte.

Her til ss09 er det tilsyneladende farven Koral/ lys hindbær/ lys rød eller hvad den nu går under i butikkerne.
Som min veninde så skarpt sagde: "Hvis det hed laksefarve, så ville det næppe sælge nær så godt."

Jeg har så min egen betegnelse for denne farve og det er: "Pornofarven".
Det er sådan en lettere kvalm farve i for store mængder (og hvornår noget er stort er så en smagssag).

Men det er helt sikkert FARVEN, og det er svært at være i tvivl om det, når man ikke skal bevæge sig ret langt ind i en H&M for at møde hyldemeter og bøjlestænger med beklædningsgenstande inden for denne farveskala.
Bedre bliver det ikke, da jeg kommer forbi Vagabonds hjemmeside og på første side af damekollektionen, der er adskillige af skoene i denne dejlige pornofarve.

Nu kunne man tro at jeg ikke er fan af denne farve, hvilket ikke er sandt.
Den er bare irriterende frisk at se på sådan en grå februar dag, for mig svarer denne friskhed til når man møder en ven/bekendt som er usandsynligt frisk efter en fest aftenen forinden, mens man selv er temmelig mørbanket af lidt for meget alkohol.

Sådan har jeg det med farven koral/ lys hindbær/ lys rød/ pornofarven.

Lur mig ikke om mit skab alligevel bliver overfaldet af denne farve, for den er svær at komme uden om.

lørdag den 7. februar 2009

Danse danse dukke min, nej hvor skoene er fin'

Jeg har gjort min første reelle shopping i København, i den uge jeg har boet her.
Stort eller hvad?

Jeg har ledt efter et par røde sko med hæle, stilletter bare uden den grumme højde.
Dette skønne par har jeg kun set på biancos hjemmeside og slet ikke i nogen butik i Odense, hvad mon der skete da jeg var på fisketorvet med en veninde først på ugen?
Der står de, skoene med den rette højde og rette røde farve og ikke mindst, den rigtige pris - nemlig udsalg!
For at gøre det helt perfekt, endda i den rette størrelse.

Jeg købte dem ikke i første omgang, for jeg var lidt i tvivl - så jeg fulgte ordsproget: "When in doubt, don't!".
Men skoene blev hængende i hovedet på mig resten af ugen, så i går på vej hjem fra uni, måtte jeg lige forbi fisketorvet (og tak fordi jeg har periodekort og ikke klippekort!) og sørme og jeg ikke var heldig.
Mine sko stod der stadig og jeg flåede dankortet frem af sit trykke hi.

Det eneste som ikke kan lige mig nu, er min konto (fornøjelsen ved dobbelt husleje).

Men skoene er mine nu og jeg ved lige præcis hvornår de skal i brug, jeg har den rette anledning.



Her er beviset for at jeg har set på skoene før, altså bare online:
hvad skal man dog med fornuft

I'm online again!

I'm back online.

Ja, jeg er så.

Selvfølgelig er dagen hvor jeg er online hjemmefra, dagen hvor jeg må kapitulere og lade dynen overfalde mig og melde mig til koret af danskere som er blevet ramt af sygdom.

Det var ellers meningen at jeg skulle have været en tur til Odense i dag, men det valgte jeg at lade være med - lysten til at sidde i et tog og ligne et lig og sidde til møde og ligne et lig.
Ingen af delene kan jeg eller omgivelserne være tjent med.

Så her jeg: Syg og overfaldet af strømpebukser, py-bukser, trekvartærmet natkjole, sweatshirt og dyne.

Jeg har masser af idéer til indlæg i ærmet, nu må vi se hvor meget hovedet og kroppen tillader mig i dag.

/Hybriden nu som storkøbenhavner.

torsdag den 5. februar 2009

Du ved at du er kommet til København

når du ser mange valse rundt med en taske over armen af original art.

De seneste par dage er jeg stødt ind i ikke så få kvinder med en Mulberry taske over armen, bevares der er flere mennesker der bevæger sig rundt i København end der gør i Odense, men det er lige en af de ting der er sprunget i øjnene på mig: Mærkevaretasker.

Så er der så mig, der render rundt med fjällräven på ryggen.