mandag den 23. februar 2009

I survived!

Så er denne reeksamen overstået, en eksamen uden bedste forudsætninger.
Først småsløj i de sidste par weekender, svimmelhed af rang i fredags, hvor jeg skulle have kampterpet, kun lidt mindre svimmel lørdag og endelig mavekramper fra helvede i går søndag.

Noget det virkelig hjælper på koncentrationen, eller ikke.

Så jeg var lykkelig for at jeg først skulle op kl. 13. i dag, ikke at nervøsiteten blev mindre af den grund.

Troppede op til eksamen og fik skrevet en del ned på mit ark, men kunne jeg skelne tingene fra hinanden under selve eksaminationen?
Selvfølgelig ikke, så jeg blev mere og mere nervøs i løbet af de 20 minutter eksamen varede.

Gik meget slukøret og tæt ved grædefærdig ud inde fra det grønne bord af.

Men de to har været i et meget gavmildt hjørne, for jeg bestod og jeg er temmelig overbevist om at det er sket med røven hængende i vandskorpen.

Aldrig har jeg været så tør i halsen, haft kvalme eller bare været nervøs for en mundtlig eksamen.

Det var jo den eksamensform der var min force i gymnasiet i fordums tid.

Nu vil jeg vende snuden hjem mod det storkøbenhavnske og gøre klar til at lege kemiker igen i morgen.

Men jeg overlevede sidste eksamen i mit sidefag, det er stort i sig selv.

Mon jeg skal finde noget at forkæle mig selv med, som en "tillykke med overstået bestået eksamen"?

Ingen kommentarer: