lørdag den 21. februar 2009

De gamle dyder og gentlemen

Endnu et indlæg inspireret af turen til Bruxelles.

Jeg lagde mærke til noget, at både under frokosten og under middagen den ene af dagene.
Under begge måltider fik den kvindelige del af selskabet serveret maden først, og jeg lagde mærke til det fordi jeg sad ned i den ende af bordet hvor en stor del af mændene i selskabet sad.

Det er ikke første gang jeg har oplevet dette fænomen udenfor lille Danmarks grænser, jeg oplevede det også i Portugal for nogle år siden da jeg var til et større politisk arrangement i EDS (European Democratic Students), hvor kvinderne konsekvent fik tallerkenen med mad først.

Jeg anser mig langt fra værende feministisk, men denne positive forskelsbehandling af kvinder finder jeg lidt oldnordisk og på en måde nedværdigende overfor kvinderne i dag, som generelt har en høj uddannelse og som kan klare sig selv med rundsavene godt monteret på albuerne, men når det så kommer til serveringen af maden på den måde, så ser jeg det lidt som en svageliggørelse af kvinderne.

Det kan godt være det kun er mig som føler det som en nedværdigelse, at jeg skal have måltidet serveret før herrerne i selskabet, som man potentielt både øjeblikket før og øjeblikket efter kunne have en "magtkamp" kørende med.

Men vi kvinder er måske lidt mærkeligt skruet sammen, for mange af os har sikkert et lille hemmeligt ønske om mere gentlemanopførsel fra mændene, forventningen om at de betaler når man er ude for at drikke eller spise, giver en deres jakke, når man endnu engang har været så tosset at tage for lidt overtøj på i forhold til vejret.

Så er det godt at følgende sang findes på youtube:
De engelske dyder fra Sebastians "Skatteøen", den kan næsten ikke blive mere konservativ med sit: "Gud og Konge, Fædreland"

Ingen kommentarer: