Virkeligeheden banker på

Nu er der under et halvt år til at jeg forhåbentlig bliver kandidat (7-9-13) og så venter den virkelige verden, den verden hvor man har noget der hedder et job uden noget andet ord foran, intet studenter-, intet sommerferie-, eller andet der kunne indikere at man hverken er fugl eller fisk.
Nej, et rigtigt job.

Nu hvor der skriges op omkring krise og arbejdsløshed, ansættelsesstop osv. osv., ting der har det med at ramme nyuddannede rimelig hårdt.

Jeg har længe kigget på jobsider sådan for sjov, men nu hvor det begynder at være for alvor, så har jeg lagt mærke til at annoncerne er blevet lagt færre!
Pænt skræmmende i grunden og gjort at jeg med et er blevet langt langt mindre kræsen, end jeg var for to år siden.

Jeg tager hellere end gerne et job i landkommunen "ydre pløjemark", blot for at have et job også selvom det vil kræve at jeg skal have bil, en udgift jeg ikke lige frem har et stort ønske om at få.
Jeg skal finde den indre frækhed frem og sende uopfordrede ansøgninger, eventuelt smide et "jeg søger job" på min facebookstatus.

Jeg skal skrive et ordentligt CV, og overvejer om jeg skal joine linkedin, hvem ved om jeg kunne være heldig der.

Den virkelige verden banker vitterligt på og jeg aner ikke hvor jeg befinder mig henne til den tid.