Jeg, et af perfektionismens ofre.

I dag var jeg forbi Studenterådgivningen her i København, til en forsamtale angående en gruppe for folk med eksamensangst/nerver.
De ville være sikker på at jeg ville være egnet til gruppen, således at hverken de eller jeg vil spilde min tid, hvis jeg ikke havde behovet.

Jeg har haft en del samtaler det seneste lille halve års tid, for at arbejde med mine eksamensproblemer og hvor de er kommet fra.

I dag skete der noget vildt surrealistisk, oplevede at få gåsehud og svage rystelser over kroppen, på samme måde som man oplever noget helt vildt fantastisk.

Det gik op for mig at jeg ikke er perfektionistisk på den ordomslyngende måde, jeg er det temmelig dybt.
Hvilket gik op for mig, da psykologen fortalte at nærmest alle perfektionister har en "alt eller intet" mentalitet, hvilket for manges vedkommede ofte udmønter sig i ligegyldighed.
Jeg kunne lige pludselig se et mønster, ikke kun studiemæssigt, men i alt hvad jeg foretager mig.
Meget skræmmende, men også totalt surrealistisk at opdage sådan en ting om sig selv.

Den næste surralistisk ting, var da jeg skulle fortælle kort om det hidtidige forløb, dette var en anden psykolog end den jeg har haft alle de forudgående samtaler med.
Her kommer jeg ind på min positive oplevelse med fremlæggelsen her i sidste uge.
Vi havde ikke talt sammen i mere end 4-5 minutter og hun bed mærke i den måde jeg fortalte om oplevelsen på, for glæden har åbenbart lyst ud af mig, da jeg fortalte om oplevelsen.
Hvorefter hun begyndte at tale om hvordan tingene kunne bruges og en af hendes egne eksamensoplevelser og lige der kom jeg i tanke om den sidste rigtigt positive eksamensoplevelse, en oplevelse der ligger helt tilbage til den sidste eksamen i gymnasiet.
Lige der kunne jeg se ligheden med min fremlæggelse og den eksamen i gymnasiet, denne lighed gav mig kuldegysninger af glæde.
Lige der fandt jeg en nøgle til at hjælpe mig med mine nerver.
Det var simpelthen fantastisk, jeg blev helt glad i låget af det.

Indenfor en halv time havde jeg fundet to meget vigtige nøgler til forståelse af hvorfor jeg gør som jeg gør, ikke kun studierelateret, men helt generelt.
Nu skal jeg så forstå at gøre brug af dem, og det er det sværeste af det hele.