onsdag den 2. juni 2010

Ro på, nu ingen panik!

Lige nu har jeg rigtig meget ondt af hende, der har haft specialeplads lige ved siden af mig.
For nu hvor hun skal til at printe de mange sider hendes speciale fylder (gange fem eksemplarer), der vælger vores printer på gangen at chrashe!

Det er pænt ufedt, dog er jeg imponeret over den ro hun ser ud til at have, især når hun har lavet en all-nighter, denne ro er noget jeg ved at jeg ikke vil kunne holde.

Så jeg håber at tingene kommer op at køre, så jeg ikke skal stå og stresse her på fredag.

Dog er jeg heldig at vejleder foreslog at jeg sendte mit speciale i pdf-format til ham og censor, så de begge har opgaven med det samme.
Så skal jeg blot ligge den/de udskrevne variant(er) på hans skrivebord.

Nå, jeg har masser af nå i dag og i morgen, har et program til beregning af teoretiske værdier der ikke helt vil samarbejde, så det forsøger jeg at undgå at stresse over.

Så mens jeg forsøger at undgå at stresse over det, skriver jeg på opgaven i hånden - tænker af en eller anden grund allerbedst når jeg skriver tingene i hånden og efterfølgende ind elektronisk.
Det sparer mig i sidste ende tid på frustrationsfronten.

PS. Jeg glæder mig til det bliver fredag!

Ingen kommentarer: