Hold da magle!
Aldrig har rovdyret mjavet SÅ meget under en togtur og aldrig har rovdyret ville så meget ud af transporttasken, som her til morgen da jeg tog toget hjemad igen.
Lige meget hjalp det, om jeg nussede kræet, faktisk var hun halvt ude af tasken da billetten skulle tjekkes, togdamen havde så ondt af rovdyret at det lige fik et lille nus.
Helt slemt blev det, da vi nærmede os stationen og jeg begyndte at finde mine ting og tage jakken på.
Da jeg så hoppede ind i S-toget, så lod jeg rovdyret komme ud af tasken.
Dette var okay, lige indtil toget begyndte at køre – så blev der ynket igen fra kræet.
Endelig rammer vi “min” station og jeg (og katten) skal af.
Turen fra stationen og hjem har aldrig taget så lang tid, for katten ville ikke i tasken, ikke gå og ikke på armen…
Men hjem kom vi og det første der blev hilst på hjemme var ganske som ventet… tadaa… Madskålen, hvad ellers?
… og ja ikke mindst, den helt store motor gik i gang og der skulle nusses og puttes.
Mon rovdyret er glad for at være hjemme igen og ikke skal konkurrerer med to andre katte og en hund om opmærksomheden? :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar