lørdag den 5. december 2009

5. december: Håb

DSC03567

Dette kunne nogen kalde den meget nemme løsning på ordet håb, især hvis man har sin daglige gang i det københavnske, hvor sloganet “Hopenhagen” har været at finde i gadebilledet de sidste par måneder.
Anledningen har selvfølgelig været COP15 – klimakonferencen/topmødet, som starter på mandag i Bella Centret på Amager og varer de næste to uger.
Der er håbet om at verdens ledere finder på en klimaløsning, selvom løsningen nu er politisk og ikke juridisk.
Men i her i andedammen har det ikke været selve konferencen der har været i medierne, men snarere alt det uden om.
Det der har fyldt absolut allermest er den aktivistiske side vs. politiet midler.

Mit håb er, at der sker så lidt bål og brand i byen, af aktivister der kun kommer med dette mål for øje.

Håb er et begreb på ligefod med tro, det er to begreber der ofte hænger sammen, man har gerne “et håb og en tro på at…”.

Så med håb som dagens ord, er det oplagt at morgendagens ord er tro.

Ingen kommentarer: