Toiletpengene

Ja, her er der ikke tale om de mønter man smider for at gå på toilettet hos Otto Duborg.
Toiletpengene er de penge der kom ud af den aftale indgået i forbindelse finansloven i efteråret, aftalen som i folkemunde fik navnet "Lokumsaftalen".
En aftale hvor regeringen efter en studehandel, fik afsat 100 millioner til renovering at toiletterne ude på de danske skoler.
En aftale der var blæst om allerede dengang og nu hvor pengene skal til at fordeles kommer den op igen, for det viser sig at der ikke er penge nok til renoveringen af toiletterne på de danske skoler.

Jeg undres mildest talt, for jeg troede ikke at skolernes indretning var en statsopgave, jeg troede kun staten fastlagde rammerne for undervisningen, således at børnene fik lært nogenlunde det samme over hele landet.
Jeg troede i min naivitet, tilsyneladende, at driften og prioriteringen af indretningen var en kommunalpolitisk opgave.

Socialdemokraterne har været gode til at pege fingre af den borgerlige regering, fordi de ikke har lagt penge nok tilside til skolernes toiletter.
Nu er jeg så gammel at jeg gik ud af grundskolen i 1999, og i min skoletid kan jeg godt huske at toiletemnet også var et omtalt problem, at skolebørn allerede i 90'erne holdt sig dagen igennem, mig selv inklusiv

Allerede dengang i 90'erne var mange toiletter rundt om i landet forældede og ulækre, hvor staten allerede dengang kunne have blandet sig i driften med en lokumsaftale, men det gjorde man ikke.

Når det drejer sig fordelingen på kommunalpolitisk plan, for det er her skolerne hører ind under!
Så er det en balance for kommunalpolitikerne at fordele pengene til de forskellige forvaltninger, for hvem skal have pengene, i overskudstider så er spørgsmålet hvem der skal have mest af de ekstra penge og i underskudstider er slagsmålet hvem der skal holdes mest for.

Mange steder ender det ofte med at skoleområdet bliver nedprioriteret, fremfor småbørnspasningen og ældreplejen.
Således får skolerne lå til at forfalde igennem mange år, og pludselig en dag hvor det viser sig at loftet er ved at falde ned, ungerne har det skidt pga svamp, fugtige vægge og ulækre toiletter, så er folk hurtige ved håndvasken og gør deres for at påpege at det er andres skyld.

Nu er vi nået dertil hvor skolernes tilstand kan ignoreres længere, efter temmelig mange års syltning og pengene til renovering skal findes og så er det letteste for kommunerne at gøre: At give landets ledelse skylden for denne forfald.

Jeg undres og jeg undres meget, for i rigtig mange kommuner har man kastet penge ud til højre og venstre til diverse kulturelle projekter af svingende kvalitet, penge der kunne have anvendt til at redde eksempelvis tre toiletter på en af kommunens skoler.
Men at redde tre toiletter giver mindre presseomtale end et mere eller fantasifuldt kunstprojekt, som sikrer de pågældende politikere deres navn i historiebøgerne.