mandag den 30. marts 2009

Vabler, hævede fødder, høje hæle og ødelagte strømper.

Jeg ved ikke hvad der går galt, jeg har intentionerne om at få foreviget mig i mit festdress, har endda kameraet med.
Med når det kommer til stykket ender jeg med at tage billeder af alt andet og i dette tilfælde, utroligt mange billeder af "drengene" fra Århus af.
Men for dulen dævlen, jeg er en sucker for fløjser om halsen til festivitas, og i Århus er de endda så avancerede at en god del af dem render rundt med de selvbundne af slagsen om halsen.

De som ikke kom med fløjsen om halsen kom i slips, hvilket jo hellere ikke er dårligt.

Der er visse visuelle glæder man har som konservativ, så føler man sig som kvinde ikke overdressed, når man får kamp til stregen af de herrer.

Så en god del af mine festbilleder er med festklædte mænd og ikke et eneste billede af mig selv og mit fest outfit.

Men jeg vil prøve at beskrive det, så det gælder om at have en god fantasi.

Sort Marilyn Monroe ligenden kjole - dog ikke med halterneck.
Sort top under - så meget opmærksomhed behøvede "da girls" hellere ikke.
Sorte strømpebukser med sølvprikker og langs bagsiden af benene.
Sorte høje sandaler.

Håret var blevet godt touperet med en børste, hårlak og en god del hårnåle.
Det var tilpas skødesløst, så håret i den ene side dannede en vifte.

Jeg følte mig temmelig fancy-pancy festklar.

Vi skulle indtagen middagen et sted i byen og feste et andet sted, og da jeg tilhører den utålmodige slags, så gik jeg på mine 8-9 cm hæle adskellige kilometer igennem Århus, sammen med drengene og en enkelt pige mere.
Ergo jeg krydsede brosten og anden sjov vejbelægning i høje hæle!

Da vi kom til festlokalerne endte jeg på dansegulvet alligevel et par gange, og blev svinget rundt, så skørterne virkelig fløj rundt om ørerne på mig (næsten da).
Men det var nu sjovt alligevel.

Søndag var mine fødder ved at slå mig ihjel, de var godt hævede og det medførte en fin lille vabel på den ene storetå og al danseriet dræbte strømperne - et par helt nye strømper!

Men hvad, festen var helt i top, og det var nu det vigtigste.

Ingen kommentarer: