fredag den 6. marts 2009

Køn lig kvalifikation

Hvis der er noget jeg ikke forstår, så er det begrebet 'kønskvotering', hvor kandidaten til en given post er bedre til posten kun grundet sit køn og ofte er der er tale om kvindekønnet.

I Norge indførte man for et par år siden kønskvoteringer i bestyrelser, således at x % af bestyrelsens medlemmer skulle være en kvinde.
Hvilket ikke har været nogen ubetinget succes, da visse bestyrelser har måtte vælge en kvinde fremfor en mand, kun på grund af kønnet og ikke fordi vedkommende nødvendigvis har været den bedst egnede.

Her til morgen hører jeg så i radioavisen på P3, at Moderaterne i Sverige har indført kønskvotering til næste Riksdagsvalg, fordi kandidatfordelingen er skæv rent kønsmæssigt.
Ikke nok med det, så har de også indført erfaringskvotering, hvilket vil sige at x antal af deres kandidater må ikke have stillet op før/valgt før, husker ikke lige hvilken en af dem der er tale om, men det er i og for sig ligegyldigt.

Nu kommer det skræmmende så, Moderaterne er det konservative folkepartis søsterparti hinsidan.
Se det er skræmmende at et konservativt parti på papiret direkte går ind og udstikker sådanne retningslinker, at man skal opfylde visse mere overfladiske kriterier end kandidaternes substans.

Drude Dahlerup havde selvfølge en udtalelse om dette i radioavisen, og hun lød som en der ikke kunne få hænderne ned og mente at svenskerne igen er kommet langt foran os danskere!

Hvorfor er kønskvotering en positiv ting, hvorfor er kønnet i sig selv en kvalifikation?
Hvor fedt er det lige at blive valgt desideret pga ens køn og ikke for ens faglige eller politiske kvalifikationer?

Hvor ender det?
Når man så har opnået lighed via kønskvotering, hvad bliver det næste så?
Alderskvotering?
Uddannelseskvotering?

Ingen kommentarer: