onsdag den 4. marts 2009

Fashion frustrations

Jeg forstår det simpelthen ikke, jeg synes godt nok at der er lagt mellem snapsene i butikkerne.
Snaps som i: Meget lidt interessant tøj.

Nu er jeg kjole/nederdels"pige" og kigger naturligvis efter disse ting i butikkerne, men kan jeg finde noget interessant, som ikke kun kan bruges af kvinder med en lille barm (her mener jeg d og nedefter).

De eneste kjoler jeg har kunne finde, som jeg muligvis kunne presse mig ned i uden at det vælter helt ovenud, har enten været spraglede jerseymodeller a la 80'erne eller også helt plain i noget jerseyligenden kvalitet.
Med andre ord, Campinghabitten becomes a dress.

Hvis de ikke er i jersey, så er der også muligt at kravle i et telt, så al form og figur forsvinder og vupti er man 20kg tungere rent visuelt.

Så er der farverne, hvor den koralfarvede er altdominerende, godt fulgt op af orange.
Mens de mere kølige blå og grønne nuancer er forvist til (skamme?)krogene.

Så er der snittene, jeg synes der er lidt for meget unisex over det, igen flashback til de gode gamle 80'ere.
Hvad blev der af det fittede ladylike?
Eksisterer det virkeligt kun som tilbehør denne sæson?

I så fald så kommer mine fine (absolut ikke jersey!) kjoler til at blive slidt op, når jeg bliver træt af hverdagsjerseykjolerne, for jeg ender nok med at investere i en hverdags jerseykjole, dog må og skal den spiffes op!
Noget skal jeg jo have på når de fine kjoler er til vask.

Men jeg jagter forsat den perfekte hvide fittede sommerkjole, som hverken ligner en konfirmations eller brudekjole.
Håber på at studenterne forsat går ind for hvide kjoler, der må være en mulighed der!

Ingen kommentarer: