søndag den 26. oktober 2008

Looks like a lady, walk like a lady, acts like a lady

Nogle gange får man nogle kommentarer angående ens påklædning, som man kan leve højt på i adskellige dage.

Jeg er ved at lade den indre lady komme frem og det lykkes med mellemrum.

Følgende påklædning har jeg fået en del ros for, da jeg ikke ejer et fuldspejl, så kunne jeg ikke bedømme det selv, før jeg havde set resultatet på mit kamera (jeg takker for opfindelsen af selvudløseren på kameraet).

top fra Pieces, satinbluse frab.young, nederdel fra Vero Moda,
sko fra Topshop, taske fra Kipling,
halskæde fra H&M

Så et lille nærbillede af mit ansigt, hvor er jeg dog glad for at mit syn kun er dårligt på det ene øje, så jeg kan tillade mig at gå uden briller i et par timer og alligevel være i stand til at orienterer mig.
Jeg ligner lidt en der burde befinde mig på arto rent aldersmæssigt med det billede her.

Den berømte hårbøjle fra Pieces, øreringe fra Pilgrim,
halskæde fra H&M

Denne jakke er jeg selv svært tilfreds med, når man tager i betragtning at der er tale om en vinterjakke og sådanne jakker er ofte store og uformelige og man kan skjule alt for mange flødekager og andet sjov.
Denne her er anderledes, af en eller anden mystisk grund er det en jakke, som give en bare en lille smule form og figur.
Nå ja, og så synes jeg den gør en bare lidt mere feminin.


Det kan godt være det er mig, efter at jeg kun har et par bukser tilbage i skabet* , at jeg er blevet lidt mere feminin, simpelthen fordi en nederdel eller kjole sætter sine begrænsninger for hvordan man bevæger sig.
Man bukker sig ikke bare ned i jordbærplukkerstilling - risikoen for numseflash er ikke ønskværdigt.
Man tænker over hvordan nederdelen/kjolen sidder når man bevæger sig afsted på en cykel.
Man tænker lidt mere over hvordan man kommer gående, også selvom det er i flade sko.
Man tænker lidt mere over hvordan vejret er, for hvem har lyst til at fryse måsen af, fordi strømperne lige var en tand for tynde?

*(okay, jeg har to par, men det ene er lidt for slidt, så det bliver gemt til når jeg skal lave noget, hvor tøjet godt må blive beskidt)

Ingen kommentarer: