Endelig virker flash igen på min computer, efter i meget lang tid ikke at ville installerer sig.
Så langt om længe kan jeg bladre rundt inde på Youtube.

Jeg er af den slags som elsker at synge, bare helst ikke når andre lytter og giver man mig en mikrofon i hånden, så får jeg meget svedige hænder.

I sommers havde Mamma mia! - the movie præmiere og ABBAs sange er evigt gyldige.

Det er i grunden underligt at soundtracket til filmen endnu ikke er landet på min cd-reol, men det er der en ganske god grund til, der er ikke plads, da mine cd'er og dvd'ere slås om pladsen.

Følgende to sange er simpelthen så smukke og gåsehudsgivende, Amanda Seyfried har en utrolig skøn stemme.
"I have a dream" - der er ikke så meget at sige om den, andet end at den minder mig om at kæmper man for det man tror på, ligegyldigt hvor naivt andre måtte mene det er, så vil man nå det, bare man kæmper længe nok for det.
Så længe man ikke mister optimismen, så skal tingene nok gå.

I "thank You for the music", er det samspillet mellem hendes stemme og klaveret, der gyser på den gode måde, der er lidt sidst på natten over det, der hvor pianisten egentlig gerne vil hjem og derfor forsøger at trigge folk til at liste hjem i kanen, alene eller med hinanden - bare de går hjem!



Det er et langt klip, men som jeg kan forstå det.
Så er thank you for the music, det skjulte nummer på skiven.

Så det gælder bare at læne sig tilbage og nyde musikken.