"De som ikke har held i spil, har held i kærlighed"

Hvem har ikke prøvet at få denne tyndslidte sætning, når man var den heldige taber af et eller andet spil, særligt når man tabte stort.

Sætningen slog mig i dag, da jeg gik ude i regnen og blev ringet op af en fra bladet Cosmopolitan.
Kvinden i den anden ende af røret kunne så fortælle mig at, jeg havde vundet førstepræmien i en af deres konkurrencer.
Hvilket var en taske af et for mig ukendt mærke, så kunne jeg ikke andet end at trække på smilebåndet, for tænk at jeg på sådan en grå og våd dag havde vundet en taske.

Det første jeg tænkte ved mig selv, da jeg sluttede samtalen var: "Hvem har behov for held i kærlighed, når man kan have held i konkurrencer?"

Det kom faktisk bag på mig, at det var den første tanke som slog mig, men den slog mig med god grund, for det er tredje konkurrence indenfor et år, som jeg har vundet.
Først en strikcardigan ( et fancy pancy mærke), så siden en eau de toilette fra agent provocateur og nu en taske.

Hvis man prøver anskuer tingene statistisk, så vil man øge chancen for gevinst, jo flere lodder man lægger i lodtrækningsposen.
Skåret ud i pap for Prins Knud, så er chancen for gevinst alt andet lige noget større, når man deltager med fem lodder frem for et enkelt lod.

Når det gælder konkurrencer, så deltager jeg flittigt, dog kun steder hvor jeg er sikker på at der ikke er fusk med i spillet, hvorved mine chancer for gevinst et eller andet sted bliver større.

For så at få lidt Danielle Steele følelsesporno indover, så er det ikke i kærlighedlotteriposen jeg lægger mine lodder, og så er vi tilbage ved den tanke som slog mig i dag, der i regnen.

Hvis man ikke selv opsøger tingnene, så sandsynligheden for gevinst også mindre og det er sådan ligegyldigt hvilket af livets facetter det drejer sig om.

Drømmejobbet falder ikke ned fra himlen, hvis man ikke gør bare en lille indsats.
Prince Charming kommer ikke dumpende forbi uden at man gør en indsats.
Du vinder ikke en konkurrence, hvis du aldrig indsender et lod.

Selvfølgelig må der uden tvivl findes outliers, der findes ingen regler uden undtagelser.

Jeg skal gerne (for at blive i Danielle Steele universet lidt endnu) indrømme, at jeg har gjort større indsats for at nå drømmejobbet og for at vinde en eller anden materialistisk ting i en konkurrence, end indsatsen for at få Prince Charming forbi.

(Ja, det tør jeg godt skrive og tør også godt lade mine forældre vide det).

Så er der vist også skrevet nok i Danielle Steele genren og ikke et øje er tørt, så find bare lommeletterne frem.