torsdag den 2. oktober 2008

En herlig langsom internetforbindelse

Hvor kan min internetforbindelse få mit temperament op at koge, og det bliver ikke bedre af at jeg er stavnsbundet til forbindelse - den følger med boligen.
Det er som om at effektiviteten på forbindelsen er faldet, som prisen på selve forbindelsen er steget.
Herligt!




Så er der der andre problemer med computeren, den vil ikke hente flash player, jamen det bruges slet ikke ret mange steder på nettet.
Så er der udgaven af IE som jeg bruger, den er ikke ny nok i forhold til mindst en side på nettet, som jeg skulle bruge, men hvor jeg endte med at måtte bruge den gammeldags metode med at gribe knoglen for menneskelig kontakt, hvilket ikke var meningen hos dem som jeg ringede til.


Det sidste kan jeg selv afhjælpe, ved at få computeren opdateret, det er trods alt en 5 år gammel sag, men satser på en lidt anden løsning med en ekstern harddisk og så min bærbare computer, en ny ekstern harddisk har alt andet lige noget mere kapacitet, end hvad der er på denne stationære pc.

Men jeg ønsker på ingen måde tilstandende fra Gymnasiet af, hvor alt blev skrevet i hånden, alt lige fra danske stile til kemirapporter, kun årsopgaverne blev skrevet på computer.
Det er alt andet lige lettere at klampre lidt på en computer, især hvis man kan huske hvor bogstaverne sidder henne i forhold til hinanden, en art 10-fingersystem blot med færre fingre.

Så lige et lille link til mine små fine smilies

Ingen kommentarer: