Faglig stolthed

Hvad er korrekt og hvad er sandheden?
Hvor mange forsøg eller tests skal der til og hvordan skal de udføres?
Disse spørgsmål kan man let komme til at stille sig selv, især for øjeblikket hvor der går store bølger i Danmark angående sundhedsspørgsmålet.
For så kan man stille sig spørgsmålet: Skal man stole på det etablerede system, herunder sundhedsstyrelsen eller skal man stole på det alternative system?

Argumenterne fra det etablerede system angående det alternatives system, går ofte på de videnskabelige data, er forsøget foregået på en måde så det er sammenligneligt med det man finder i det etablerede videnskabelige system.
Argumenterne fra det alternative, går oftest på pengespørgsmålet, at det etablerede system er betalt af store firmaer.

Man har altså som udefra kommende to lejre, som står stejlt og knurrer af hinanden som to hunde og hvilken en skal man så stole på?

Som studerende indenfor det naturvidenskabelige område, kan jeg godt føle at mine mange timer med snuden i bøgerne bliver nedværdiget af nogle at disse selvudråbte helseguruer.
Er det virkelig 5 år på universitetet værd?
Når man igen og igen kan få lov til at forklare hvad e'et i e-numre står for, når man hører argumentet at man ikke vil indtage e-numre.
Når gennemprøvede forsøg latterliggøres, mens der tilsvarende trækkes viden frem skabt på hvad man har oplevet hos den nærmeste familie og dette udgør erfaringsgrundlaget til at afgøre om noget er godt eller skidt.

Dermed har jeg ikke sagt at der ikke findes brodne kar hos den etablerede videnskab, for det ser man desværre.
Det er gerne folk som er gode til at råbe op eller bruge rundsavene på albuerne.

Men sådanne typer finder man alle steder også inden for den alternative verden, for også her anerkender man begrebet: Cool cash - for man gør det sjældent for ens blå øjnes skyld.

Disse få højtråbende, rammer de mange forskere som er dedikeret til deres forskning og finder nogle guldkorn som er brugbare for mennesker, såvel som dyr.
Forskning som umiddelbart ser ud til at kunne udrette noget stort, men som ikke kommer ud i systemet fordi guldkornet enten er for dyrt at producere i forhold til modtagergruppen, eller forsat er for usikkert at udsætte en patient for oven i prisen.

Mange mennesker tænker ikke over at forskning tager tid, det kan faktisk tage meget lang tid inden et emne er undersøgt til bunds, fordi man ønsker at have en vis sikkerhed for at resultatet
er det "rigtige" inden man lukker resultatet ud til den brede offentlighed.

Så i øjeblikket føler jeg at min stolthed som naturvidenskabsstuderende, bliver dasket kraftigt til og latterliggjort af folk som måske ikke har den store faglige baggrundsviden om hvordan kemi og biologi hænger sammen.

Dermed ikke sagt at jeg ikke anerkender at den alternative version kan have nogle pointer og guldkorn ind imellem, ting som muligvis er gavnligt for bestemte grupper.
Men at en bestemt metode skulle være en universal løsning og tingen gælder for alle, der har jeg min skepsis, idet min nysgerrighed byder mig, at jeg vil vide hvordan og hvorledes man er kommet frem til den pågældende konklusion og sammenholde denne konklusion med et tilsvarede forsøg fra den etablerede videnskab.

Så er vi fremme ved den vigtige pointe, nemlig kildekritik!
Det er hvad det hele drejer sig om.