Det frygtede speciale

Specialet har en eller ande sær aura omkring sig, for det er det sidste skridt mod døren til virkeligheden.
Det skal helst være interessant nok til at man kan bruge et semester på det, eller for mit vedkommende to semestre på det.

Har siden slutningen af maj haft en idé om i hvilken retning det skulle være, og ikke mindst hvorhenne i landet.
Men har hele sommeren gået og vaklet mellem to emneområder, som jeg fandt spændende.
Områder, som i den grad har en betydning ud af til mod det omgivende samfund og ikke blot navlepilleri.

Jeg har brugt meget tid på at tale for og imod de to emner, for det er et vigtigt valg at tage, især med tanken om at det skulle kunne holde min interesse i et helt år.

Da jeg fornylig hørte at min veninde skulle til at ordne de sidste forberedelser på hendes speciale, såsom kontraktunderskrivelsen.
Så var det nok på høje tide at jeg også fik gjort noget ved tingene.

Så idag fik jeg sendt en mail afsted mod potentiel specialevejleder, hvor jeg forhørte om de forsat var interesseret i at have mig som specialestuderende.
Svaret var heldigvis ja og efterfulgt af et: "Hvornår kan du starte?".
Noget tyder på at specialestuderende ikke hænger på træerne indenfor dette område.

Så nu har jeg sendt en mulig startperiode tilbage, det er jo rent faktisk første skridt på vej til et speciale og en specialekontrakt.

Hvilken sommerfuglefarm fik jeg ikke lige der i min mave - følelsen af det ukendte.

Dette er kun begyndelsen på en bureaukratisk proces for mit vedkommende, inden specialet og så er det samtidigt et skridt på vej ud i virkelighedens verden.