mandag den 25. august 2008

En glarmestervittighed er vist det der skal til.

Det er semesterstartstid, hvilket vil sige at man som studerende skal suse forbi anstaltens hjemmeside, for at finde ud af pensum og skema.
Men når hjemmesiden er lige så gennemsigtig som et vindue vasket i smør, så er det ikke ligefrem let.
Nogle kloge hoveder siger, at man helst ikke skal foretage alt for mange klik med musen, inden man kommer frem til det man eftersøger.

Det er så ikke tilfældet for det kursus jeg skal bruge.
Jeg kan ikke finde nogen side af den ordinære vej, kommer til at google det for at finde det jeg skal bruge.
Det er temmeligt frustrerende, for hvornår ligger timerne og hvilke bøger skal jeg købe?
Jeg har absolut ingen idé i øjeblikket.

Jeg tror næppe at jeg er den eneste studerende i det danske land, som kender til den frustration.
Det er en af glæderne ved at være studerende, tingene er ikke altid lige så gennemsigtigt og ligetil som man kunne ønske.

2 kommentarer:

The Chemist sagde ...

Man kan da ikke andet end at elske SDU?? ;-)

Sacha sagde ...

I <3 SDU - er det ikke sådan de unge skriver.

Seriøst, har oplevet problemer på begge fakulteter, hvilket er ufedt.

Få styr på det!