torsdag den 27. maj 2010

En vigtig beslutning er truffet!

colorful molecule 

Så blev opsigelsespapiret hentet, stregen i sandet er trukket og bægeret er fyldt.
(Mmm.. herligt med en masse sproglige perler).

Jeg har truffet en beslutning der på sin vis ikke har været så svær igen, men samtidigt en lidt underlig en af slagsen.
For når jeg forlader tændstikæsken så flytter jeg hjem til forældrene – kun for en periode.

Tingene hvor jeg bor er blevet lidt for spændende og da størstedelen af de jobs der er relevante for mig befinder sig vest for Storebælt, rettere vest for Lillebælt.
Så er det rart at kunne have en midlertidig base på øen i midten, fremfor at have en bolig i KBH, der skal rodes rundt med hvis jobbet viser sig at være i Skagen (tænkt eksempel!).

Det er lidt underligt at være 28 år og så rykke hjem til forældrene også selvom det er midlertidigt, det bliver hårdt at leve i en flyttekasse, for det er reelt det der sker.
Men hellere leve i en flyttekasse der, end at overveje at man skal holde sig inde i tændstikæsken efter mørkets frembrud.

Så nu glæder jeg mig til at pakke mit liv ned i kasser og midlertidigt flytte derud hvor kragerne har madpakken med.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja midlertidig - men broderen glæder sig, han vil gerne værne om sin søster for en tid fremfor at hun er en "spændende" sted ! !

scient.hybrid sagde ...

Ihh dog, nogen har fundet ud af kommentarfunktionen ;)