torsdag den 3. december 2009
Apropos handlingen i Pagten.
Det gjorde ondt helt inde i hjertet på mig, endnu en gang at få trukket følelserne frem fra rygsækken.
I dag falder jeg så over en gruppe på facebook, som er værd at blive medlem af.
Selvom man ikke gør så meget ved at være medlem af en gruppe på facebook, men så har man i det mindste taget det første skridt og viser at man på ingen måde accepterer mobning.
Join gruppen her, det kræver dog at man skal være logget ind på sitet først.
Mobning skal stoppes - nu!
Damn You Figleaves – 20% rabat de næste par dage.
Hvis det ikke var fordi at den størrelse jeg skal bruge, så ville jeg overveje om jeg ikke skulle købe BH’en på figleaves, da der vitterligt er penge at spare.
Jeg ville lige dele tippet om at spare penge, hvis man ikke selv skulle være tilmeldt figleaves nyhedsbrev.
Klik på billedet for direkte adgang til figleaves hjemmeside
3. december: Farver
Hmm… Billedet er blevet mere rystet end jeg regnede med, men man kan nok godt se at billedet viser en trappeopgang, en farvet trappeopgang.
Hvis jeg sige: “Ho ho ho…” og “always…”, så er det vist temmelig tydeligt hvad denne trappeopgang siger: Julefarver.
Hvis der er farver som er mere klassiske i juleforstand er det rød, sort og hvis, som selveste julemanden.
At julemanden så fortrække at dumpe tingene ned igennem skorstenen som Nikolaus, fremfor at tage trappen er en anden sag.
Morgendagens stikord er: Penge.
Det anbefaler de bare ikke! (om BH-løsninger)
Silikonestropper er bare ikke en løsning hvis man spørger mig, og slet ikke under spaghettistroppe.
Silikonestropperne har det med at blive gullige meget hurtigt.
Så hellere se en rigtig BH-strop, hvis man ikke er til den stropløse variant, end at se på sådan en plastikstrop!
Dog er stropløse klart at fortrække eller hvis man har barmen til det, brysttape eller strop/rygløse kyllingefilletter.
Det er dælme en ommer Femilet!
(Udklippet stammer fra en reklame for Femilet)
onsdag den 2. december 2009
Mobning - nu som emne i en julekalender.
Der er de traditionelle temaer: Nisser med problemer, der skal redde et eller andet og så er der menneskerne, som så også har deres problemer at slås med.
I år er nissernes problem at en ond heks vil udrydde dem og det eneste som kan holde hende i skak er en ting (pagten I guess), som kræver hjælp fra et menneske.
Så langt så godt, men det er for mig ikke det interessante ved denne julekalender, det er der i mod de menneskelige problemer, som i år har potentiale til at få sat en reel debat i gang, da menneskets problem er mobning.
Vores menneskehelt er en dreng der er udsat for mobning af både den fysiske og den psykiske slags, hvilket var tydeligt allerede i første afsnit.
Han gemmer sig efter skoletid indtil han tror at der er fri bane og han kan komme helskindet hjem.
I andet afsnit er der så et forældremøde hvor klasselæreren tager emnet mobning op, da hun fornemmer at det sker i klassen.
Men forældrene tror ikke rigtigt på hvad hun siger, for deres børn er så glade for at gå i skole, og er læreren er jo nyuddannet og har kun haft klassen i et par måneder.
Jeg fik det simpelthen så dårligt af at se disse to afsnit, jeg følte både vrede, frustration og irritation over det jeg ser, for disse scenarier er temmelig realistiske.
Jeg bliver irriteret for der findes vitterligt forældre, som ikke vil tro på at deres afkom ikke altid er eksemplarisk eller at afkommet fortæller alt hvad der sker.
Så er der mistroen til det læreren siger, det finder desværre sted - der er jo en grund til lærere knækker nakken, hvis det ikke er børnene, så er det deres forældre.
Forældre som fralægger sig et ansvar, for det tidsrum barnet befinder sig på skolen samt eventuel fritidsklub/fritidsordning.
Jeg fik disse følelser, fordi det mindede mig om egne oplevelser i skoletiden, der er visse ting der bare sidder dybt og som er svære at fjerne fra hukommelsen.
Jeg har i dag tilgivet de der behandlede mig knap så godt, både dem i grundskolen men også dem i gymnasietiden, dermed har jeg ikke sagt at jeg har den store lyst til reunions, hvilket jeg ikke har.
Mobning er en pest og det at DR nu sætter fokus på det uden at romantisere det, ser jeg som et oplagt potentiale til at tale om mobning, hvad enten det er i klasseværelset eller hjemme ved spisebordet eller ved frokostbordet på arbejdspladsen.
2. december: Forventninger
Dagens stikord var som bekendt forventninger.
Egentlig havde jeg et andet motiv i tankerne, noget der havde krævet at jeg skulle have bevæget mig udenfor, men da søløvehosten holdt mig fanget under dyner og tæpper i dag, så røg det motiv og endnu en gang skulle der tænkes hurtigt.
Men motivet kom faktisk af sig selv, da jeg gik i køkkenet.
Jeg ville for 117. gang forsøge mig med æggekage/omelet og efter et flere enslydende tips om hvordan sådan en æggemad lykkes uden at ende i smadder, så havde jeg en forventning om at det måtte lykkes denne gang.
Og hvad skete der? Det lykkedes rent faktisk.
Julen er forventningernes tid, i biblen var det forventningen om frelserens komme - Guds søn.
December er min opfattelse den måned har har flest forventninger omkring sig, den perfekte julefrokost/-aften/-gaver osv.
Der er gerne alt for høje forventninger til hvad der skal ske i løbet af december.
Stikordet for den 3. december er: Farve(r)
tirsdag den 1. december 2009
Alle taler om klima.
Det er teorier der involverer disse der er bred konsensus om at være den rigtige løsning.
På den anden side har man solforskerne, det er de som mener at solen spiller en meget vigtig rolle i de ændringer der sker med vores klima, man forholder sig lidt mere skeptisk overfor teorierne om at det der sker er menneskeskabt.
I aften var der netop et program på DR2 omkring disse forskere i programmet Viden Om dette blev behandlet.
Jeg kan kun anbefale dette program, for det giver en anden indgangsvinkel til hele klimaspørgsmålet.
Programmet bliver genudsendt den 6. december 2009.
1. december: Magi
Dagens julede stikord er: Magi.
Der er noget magisk over december og julen, og nisser er bare magiske, tænk på Pyrus, Fimpe og ikke mindst nisserne i Borgmestergården i Gammelby.
For at jeg ikke står i samme dilemma fremover, så smider jeg morgendagens stikord på dagen forinden.
Så stikordet for i morgen er: Forventninger.
Om et halvt år.
I dag da jeg stikker hovedet ind hos vejlederen, så blev jeg lige mindet om dette faktum igen, da han spurgte til hvornår jeg kunne forstille mig at selve forsvaret skulle afholdes.
Det måtte jeg så melde pas til, for det er noget jeg ikke har tænkt på, udover at det skulle ske et eller andet sted mellem den 28.maj og 30.juni.
Puha, når den del bliver nævnt så er det som om tingene kommer det skridt nærmere.
Der er i den grad penge at spare!
Jeg taler her om undertøj og især hvis man tilhører den gruppe der har en barm, som ville gøre Pamela misundelig!
Jeg så støvede lidt rundt i sidste uge og havnede så i Magasin, hvor de igen har fået et udvalg af modeller fra Freya bestående af mere end to modeller, med priser startende fra lige omkring 400kr og så op til omkring 550kr, hvilket ikke ligefrem er billigt.
Så jeg gik hjem og åbnede indræven, bare for at se hvor meget jeg kunne spare på en bestemt model, ved at købe den på en engelsk wbshop.
Denne model faktisk, ganske simpel og i Magasin vil de have 400kr for selve BH'en.
Billedet er lånt fra figleaves.com,
klik på billedet for at komme ind til det rette sted på figleaves.
Så gik jeg hjem og fandt Bravissimo frem og her vil de have £ 28,50 + £5,50 i porto.
Med en valutakurs der forleden lå under ni danske kroner for et brittisk pund, så kræver det ikke mange tast på en lommeregner, for at regne ud at der er en del at spare.
Kursen jeg regnede med var sølle 8,1869, så med lidt tryllerylleri på lommeregneren kommer dette beløb frem: 278,35dkr at betale.
Det er en besparelse på 121,65dkr!
Figleaves er £0,5 dyrere end Bravissimo, så her må man slippe: 282,45dkr.
Det er alligevel en slat penge at spare på undertøj, hvis man vel at mærket kender sin størrelse i de forskellige modeller et mærke har.
Nu vil jeg tænke om der ikke er tale om en slags nødsituation, så der kan hentes penge på bufferkontoen til undertøjskøb, især når der er så meget at spare, selv når portoen er lagt oven i.

