mandag den 10. maj 2010

Turen går (åbenbart) til Jylland.

Nu hvor jeg (7-9-13) snart bliver færdigbagt og kan forlade undervisningsverdenens beskyttende mure, så skal der jo penge til for at leve.
Det er jo alt andet lige lidt sjovere at tjene pengene selv, frem for at at være på understøttelse.

Så er det at man (læs jeg) sidder og læser jobannoncer og det slår mig at størstedelen af de for mig relevante stillinger er at finde over på den del af lille Dannevang der er landfast med Europa.

Det er i grunden ganske komisk at jeg så sidder og piller i min navle her i København, når det tilsyneladende ikke er her det sner.

Spørgsmålet er så om jeg skal til at elske Jylland? (Udover det faktum at jeg er stolt af at være kvart jyde og trekvart fynbo).

Det bliver ihvertfald spændende at se hvor jeg havner henne i verden, når jeg bliver færdigbagt og voksen.

4 kommentarer:

Beam sagde ...

Det lyder spændende. Jylland er nu slet ikke så farlig endda. ;o) God arb.lyst.

Sacha sagde ...

Jeg finder det lidt pudsigt at størstedelen af de relevante stillinger for mig har været/er i det jyske.

Ms Confashion sagde ...

Det er SÅ tosset - mit studie er på præcis samme måde placeret i Jylland - man skal så i praktik i 1½år, hvor der er flest pladser i KBH, derefter tilbage i 1år i Jylland og så er jobmulighederne flest i KBH - smaaaaaaaadder smart!

Dét til trods er det jo sjovt at flytte lidt rundt og hitte, hvor man passer bedst... Jeg.... er vist KBH'er :-)

Sacha sagde ...

Læser du journalistik?

Men det er lidt sjovt det med studie kontra job.

Jeg har læst *ahem* seks år i Odense, tog til KBH fordi det lod til at der var flest job der samt det er det eneste sted med de muligheder for speciale som jeg er inden for.

Men med risiko for flytteri igen, så er jeg yderst tilfreds med kun at være mig.