søndag den 13. september 2009

De politiske dyrs weekend

Ergo jeg var tilstede.

DSC03145

Hvis man tilhører partierne: Det radikale venstre eller det konservative folkeparti.
Begge partier har denne  weekend afholdt deres årsmøder, hvor alle med bare et lille politisk dyr i sig var mødt frem.
De radikale havde indtaget Nyborg og vi konservative indtog igen i år Bella Centret på Amager.


I år tog jeg med til mit fjerde landsråd, men mit første landsråd hvor jeg ikke skulle slæbe materiale frem og tilbage for studenterforeningen (og sådan noget fylder kan jeg hilse at sige!), ej hellere har jeg skulle proppe en kuffert med mine ting og sove på et vandrehjem, men have muligheden for at sove i min egen seng.

Men landsrådet er altid en fornøjelse, at opleve stemningen, at høre hvad der bliver sagt på talerstolen og bagefter læse journalisternes udlægning af hvad der er blevet sagt – lad mig sige det sådan, journalister er glimrende til at twiste de ting der blev sagt.

Men alt i alt så gør sådan en weekend her, at jeg bliver bekræftet i mit politiske standpunkt, og sådan et politisk møde er en positiv oplevelse, for det er de små nuancer der debatteres, for selvom vi alle er konservative så har vi hver især vores variant af hvad konservatisme er.

Ingen kommentarer: