lørdag den 30. maj 2009

Er man først bidt af den politiske bacille

Så er det svært at blive kureret for den.
Så i går fredag brugte jeg hele eftermiddagen iført en kampagne t-shirt og en stak valgpjecer, så i går aftes var jeg godt brugt.

For på Frederiksberg var der god sol, hvilket jeg gik glip af, da jeg stod i skyggen.
I Lyngby var vejret tilforladeligt, hvis det ikke lige var for den halve pelikan vinden blæste med.

Det er sjovt at stå og dele valgpjecer ud, for man møder en masse mennesker og en masse sjove kommentarer.

Den sjoveste kommentar fik jeg fra en mand i sin bedste alder på sin el-scooter, for han mente helt bestemt at EU ville blive det nye Nazityskland, det Tyskland Hitler drømte om, og det var fusk, svindel og humbug det hele.
Danmark skal bare ud af det foretagende, fordi vi er et lille land så vi vil bare blive kvalt af alle de store, underforstået vi vil som lille land klare det langt bedre selv!

Argumentet morede mig, for jeg er selv skeptisk hvad angår hele dette EU-foretagende, men EU har nogle (få) kvaliteter, som alligevel gør det attraktivt at være med, fremfor at stå helt udenfor.

En anden morsom kommentar var da en forbipasserende troede at jeg var kandidaten, lidt morsomt eftersom vi ikke ligner hinanden.

Men sådan en dag ude med valgpjecer er ganske underholdende og det er klart sjovere at stå med pjecer en kold dag i november, som ved kommunalvalgene, for folk er i et noget mere positivt humør, end sådan en grå novemberdag.

Jeg har før blogget om en konservativ EP-kandidat, Mette som er at finde over i min blogroll ude i siden.

Men det var ikke hende jeg gav en hånd med denne gang, denne gang var det Julie Broe,som havde brug for en hånd.
Begge kandidater er et bevis på at Europa Parlamentet ikke kun er de gamle koryfæers politiske kirkegård eller politiske skammekrog, hvilket er de to ting man nok mest forbinder Europa Parlamentet med.


EP-kandidaten

Ingen kommentarer: